Store arbejdsmængder og tidspres. Uklare krav og modstridende krav i arbejdet. Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker. Krænkende handling, som også omfatter mobning og seksuel chikane. Arbejdsrelateret vold.
Det er de faktorer, som der er særlige bestemmelser for i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. I bekendtgørelsen bruges der en del plads på at beskrive, hvordan faktorerne kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsen gør det mere tydeligt end tidligere at definere, hvad det psykisk arbejdsmiljø er. Et eksempel er, at der i bekendtgørelsen beskrives, hvordan store arbejdsmængder og tidspres skal forstås.
Ord kan fortolkes og er ikke nær så håndfaste som for eksempel grænseværdier for støj, som hører hjemme i reglerne det fysiske arbejdsmiljø. Samtidig er det også individuelt, hvornår arbejdet belaster og dermed skader en kollegas psykiske sundhed. Alligevel er bekendtgørelsen et redskab som kan bruges i en dialog med ledelsen om at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø. Også fordi bekendtgørelsens tekst er udgangspunktet for, hvordan Arbejdstilsynet vurderer situationen på en arbejdsplads, når myndigheden er på tilsyn.
Når du skal i dialog med ledelsen som enten arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, så tag udgangspunkt i de to mest konkrete afsnit bekendtgørelsen.
I kapitel 2 kan du læse, hvordan de overordnede rammer på arbejdspladsen generelt påvirker det psykiske arbejdsmiljø.
I kapitel 3 beskrives de faktorer, der mere direkte kan belaste kollegerne og deres psykiske sundhed. Både hvis arbejdspladsen ikke skaber balance i arbejdslivet og tager hånd om arbejdsopgaverne og kulturen på arbejdspladsen.
Brug også vejledningerneKapitel 3 omhandler netop de fem faktorer, som ser nævnt øverst i artiklen. Til hver af de fem faktorer er Arbejdstilsynet i gang med at udarbejde en vejledning. Vejledningerne skal gøre teksten i bekendtgørelsen endnu mere konkret i forhold til, hvordan arbejdspladsen både skal forebygge og kan blive nødt til at ændre på i forhold til, hvordan arbejdet udføres og organiseres.
Der er netop udkommet en vejledning om arbejdsmængde og tidspres. Tidligere i år vejledning om krænkende handlinger. I løbet af første halvår i 2022 forventes vejledningen om følelsesmæssige belastninger i arbejdet med mennesker at være klar.
Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø udkom i slutningen af 2020 efter flere års arbejde, hvor både arbejdsmarkedsparter og forskningen fra området har haft indflydelse på bekendtgørelsen.
Ud over at sende et politisk signal om fokus på det psykiske arbejdsmiljø, så er formålet med bekendtgørelsen også at gøre det mere forståeligt for arbejdsgiverne, hvordan de kan leve op til de gældende regler, som ikke tidligere har været samlet på ét sted. Lige som det også har været et selvstændigt mål i sig selv at skabe klarhed omkring, hvordan Arbejdstilsynets arbejde med at kontrollere, rådgive og sikre det psykiske arbejdsmiljø på landets arbejdspladser.
