Idégrundlag

Uddannelsesbladet udgives af Uddannelsesforbundet og skal være forum for information og debat om emner, som har betydning for organisationen og dens medlemmer. Uddannelsesbladet bygger på Uddannelsesforbundets formål om at varetage medlemmernes interesser. 

Det er UDDANNELSESBLADETs mål,

  • at bladet er med til at sætte dagsordenen for den offentlige debat inden for organisationens interesseområder
  • at medlemmerne betragter bladet som den væsentligste kilde til information på områder, der har betydning for deres arbejde og fag
  • at øvrige læsere og interessenter (myndigheder, beslutningstagere, politikere, samarbejdsparter og modparter m.fl.) betragter bladet som den væsentligste kilde til information om udvikling og vilkår i de almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenuddannelser
  • at beskrive og perspektivere begivenheder og sager af interesse for medlemmerne
  • at artiklerne i bladet er oplysende, veldokumenterede og debatskabende, samt
  • at læserne opfatter artiklerne som relevante og bladet som troværdigt. 

Bladet skrives og redigeres efter journalistiske kriterier som aktualitet, væsentlighed og relevans, og redaktionen skal sikre alsidighed i sin dækning.

UDDANNELSESBLADET skal informere, dokumentere, perspektivere og skabe debat. Bladet har pligt til at orientere læserne om emner af væsentlig betydning for deres arbejdsliv og deres fag, ligesom det skal være forum for åben debat i organisationen.

Bladets redaktør er ansvarlig over for presseloven og over for Uddannelsesforbundets bestyrelse.

Rammerne for redaktørens arbejde er i overensstemmelse med Danske Specialmediers etiske krav til fagbladene: »En redaktør forudsættes at dele foreningens grundsyn, idégrundlag og formålsbestemmelse. Inden for denne ramme skal redaktøren have en fri og uafhængig ledelse af redaktionen og fuld frihed til at forme bladets meninger, selv om disse i enkelte spørgsmål ikke deles af foreningens ledelse«.

UDDANNELSESBLADET skal bringe artikler om væsentlige forhold inden for medlemmernes arbejdsområder og være med til at styrke den faglige identitet og indsigt blandt Uddannelsesforbundets medlemmer. 

UDDANNELSESBLADET skal formidle viden og synspunkter, der bidrager til den faglige og fagpolitiske debat og bringe nyhedsartikler, der har interesse og relevans for bladets målgrupper.

Artiklerne i UDDANNELSESBLADET skal over et bredt felt afspejle mangfoldigheden blandt Uddannelsesforbundets medlemmer. Dette gælder både i relation til forskellige faggrupper og i relation til forskellige holdninger i medlemsskaren.

UDDANNELSESBLADET skal arbejde aktivt for at tiltrække et bredt udbud af stillingsannoncer og andre annoncer af interesse for Uddannelsesforbundets medlemmer.

For at sikre overensstemmelse mellem UDDANNELSESBLADETs målsætning og det faktiske indhold i bladet sørger redaktionen for:

  • at få foretaget uvildige læserundersøgelser, som dokumenterer medlemmernes tilfredshed/utilfredshed med bladet på de områder, der er beskrevet i målsætningen. Omfang og hyppighed afhænger af de bevilgede budgetter.
  • at sætte bladet til temadebat i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse hvert år. Redaktionen har endvidere mulighed for at invitere til læsermøder, lave spørgeskemaundersøgelser m.m. efter behov.

UDDANNELSESBLADET er fagbladet for medlemmer af Uddannelsesforbundet.

UDDANNELSESBLADET skal give læserne nyheder, baggrund og perspektiv på udvikling og tendenser i de erhvervsrettede og almene uddannelser for unge og voksne. Bladet skal være med til at give medlemmerne oplevelser, overblik og indsigt i forhold, der vedrører deres fag og arbejde.

UDDANNELSESBLADET skal desuden være bindeled mellem Uddannelsesforbundet og medlemmerne, og det skal være med til at styrke medlemmernes faglige identitet.

UDDANNELSESBLADET er et værdibaseret fagblad, der bygger på Uddannelsesforbundets værdisæt.

UDDANNELSESBLADET redigeres efter journalistiske kriterier og bestræber sig på at følge de presseetiske regler.

UDDANNELSESBLADET skal være alsidigt, debatskabende og kritisk.

UDDANNELSESBLADET skal informere og skabe debat om bl.a.:

  • erhvervsrettede og almene uddannelser for unge og voksne
  • uddannelsesinstitutioner og andre arbejdspladser for Uddannelsesforbundets medlemmer
  • uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik
  • læring, pædagogik og nye undervisningsformer
  • fysisk og psykisk arbejdsmiljø - medlemmernes løn- og ansættelsesvilkår
  • Uddannelsesforbundet og dets samarbejdspartnere
  • internationale tendenser på Uddannelsesforbundets områder og andet af interesse og relevans for Uddannelsesforbundets medlemmer.
     

UDDANNELSESBLADETs primære målgruppe er Uddannelsesforbundets medlemmer. Sekundære målgrupper er myndigheder, beslutningstagere, samarbejdspartnere, forhandlingsmed- og modparter m.fl. på Uddannelsesforbundets arbejdsområder.

UDDANNELSESBLADET skrives og redigeres af journalister. Dermed sikres, at artiklerne fagligt er i orden, at de presseetiske regler følges, og at troværdigheden er maksimal.

UDDANNELSESBLADET bestræber sig på at citere alle kilder loyalt og fair og på en måde, så meningen kommer tydeligt frem for læseren.

Som udgangspunkt er det det talte ord, der gælder. Hvis en kilde skifter mening efter et interview og ønsker at udtale noget andet i stedet, er det suverænt op til journalisten og redaktøren at vurdere, om citatet skal ændres. Men redaktionen retter altid faktuelle fejl.

Kilden og journalisten kan aftale, at en udtalelse præciseres for at undgå misforståelser, men da det er journalisten, der har ansvaret for den samlede tekst, er det journalisten, der afgør, om der skal ændres noget. Journalisten kan af egen drift foreslå en kilde at se eller høre citater eller hele artikler for at forhindre misforståelser og faktuelle fejl. Men kilder har ikke krav på at få artikler til gennemsyn.

Hvis det er praktisk muligt, kan en kilde efter aftale med journalisten få lov til at se eller høre, hvad han/hun bliver citeret for, for eksempel via oplæsning i telefonen.

Men selv om en kilde har hørt/set en journalistisk tekst eller dele af den, kan den stadig blive ændret af redaktionen. Teksten kan for eksempel blive delt op i flere mindre artikler eller blive forkortet. Der kan også blive tilføjet flere kilder. Artiklens udstyr – overskrift, manchet, billedtekster, faktabokse mv. – er redaktionens suveræne afgørelse, og de kan også blive ændret i den endelige redigering.

Hvis der er viderebragt forkerte oplysninger, bliver rettelser bragt i første mulige nummer af bladet.

Eventuelle klager over bladet, redaktion, journalister, fotografer osv. rettes til redaktøren. I øvrigt henvises til klagemulighederne i Pressenævnet (se pressenaevnet.dk). Redaktøren orienterer Uddannelsesforbundets formandskab om evt. væsentlige klager.

Læserbreve trykkes i førstkommende nummer af UDDANNELSESBLADET, hvis de indkommer inden den redaktionelle deadline. Dog kan de af pladshensyn udskydes til efterfølgende numre.

Læserbreve kan afvises, hvis indholdet for eksempel strider mod injurielovgivningen eller bladets etiske retningslinjer. Læserbreve, som indgår i en udveksling af synspunkter mellem to eller flere parter, kan også afvises, når/hvis redaktionen anser debatten for afsluttet (fx hvis der ikke tilføres nyt til debatten).

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte læserbreve og debatindlæg og til at foretage sproglige rettelser og mindre sproglige opstramninger. Større redaktionelle ændringer i teksten forelægges forfatteren til godkendelse før tryk.

Hvis et læserbrev kræver et konkret svar, skal svaret så vidt muligt bringes i samme nummer som læserbrevet. Hvis et læserbrev indeholder synspunkter, der er baseret på faktuelle misforståelser eller faktuelle fejl, skal fejlene/misforståelserne så vidt muligt rettes i samme nummer, som læserbrevet trykkes i.

Artikler skrevet af læsere efter aftale med redaktionen redigeres på lige fod med journalisters artikler, uden at skribenten skal have den redigerede tekst til godkendelse. Det samme gælder illustrationer (beskæring, billedtekster mv.).

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendte artikler, illustrationer mv.

Medlemmer kan i et vist omfang få skrivehjælp af redaktionen. Det kan være i form af en skrivevejledning eller en redaktionel gennemskrivning af teksten. Formålet er at gøre teksten så let at læse og forstå som muligt.

Alle kan annoncere i UDDANNELSESBLADET. Redaktionen forbeholder sig dog ret til at afvise annoncører eller annoncer, der for eksempel strider mod dansk eller international lov og retspraksis eller mod Uddannelsesforbundets politik, formål og værdier.

Som hovedprincip optages annoncer ikke gratis. Undtagelser kan dog forekomme, for eksempel ved

  • annoncer med et socialt eller humanitært formål
  • legater, studierejser mv. for Uddannelsesforbundets medlemmer
  • arrangementer, som Uddannelsesforbundet er medarrangør af
  • produkter, som Uddannelsesforbundet er med til at lancere (fx Uddannelsesforbundsbanken). I alle tilfælde er det redaktionens suveræne beslutning.