Fra VUC Storstrøm til FGU Lolland-Falster

6.15

Uret ringer, og det er tid at stå op til min første rigtige arbejdsdag på FGU Lolland-Falster. Jeg er spændt og glæder mig til at møde både nye og gamle kolleger. Selv om det er med sommerfugle i maven, glæder jeg mig også til endeligt at komme i gang. Det har været en lang proces at komme hertil, da jeg, som fællestillidsrepræsentant fra VUC både sidder i FGU’ens bestyrelse og dens interim-SU, men alligevel er det ikke helt det samme – nu er jeg officielt FGU-lærer!

7.15
Ud ad døren og på vej til at mødes med et par af mine herlige kolleger fra VUC Storstrøm, Nakskov, som jeg skal følges med. Vi har aftalt at køre sammen, da vi alle skal mødes i Maribo, hvor hovedinstitutionen er placeret.

I bilen snakker vi om løst og fast, men især om, hvad dagen og den kommende tid vil bringe. I første omgang var planen, at vi alle skulle være i Maribo hele dagen, men på grund af forsinkelse af ombygning og istandsættelse af skolen, skal vi blot mødes dér til fælles morgenmad og velkomst, inden vi kører ud på vores respektive afdelinger i henholdsvis Nakskov og Nykøbing. Programmet for dagen er ikke helt klart for os, men vi går ud fra, at vi skal i gang med at planlægge intro-dage og se afdelingerne an. 

7.50
Vi bliver mødt og budt velkommen af flere kolleger og vores direktør, Kathrine Hejlskov, uden for skolen. Der er en afslappet og glad stemning. Mange af os har mødt hinanden løbende igennem foråret, da vi har haft mulighed for at deltage i flere fyraftensmøder. Det gør, at vi føler os trygge og velkomne. Det er ikke så bekymrende for os i forhold til, hvem vi skal arbejde sammen med, for det ved vi allerede, og det skal nok blive rigtig godt. Det er nok mere det med at skulle undervise på en helt ny måde: Bliver jeg klar, til eleverne kommer om syv arbejdsdage, hvor mange kommer der egentlig, og hvordan fordeler de sig på afdelingerne, linjerne og ikke mindst de faglige temaer, kan jeg leve op til bekendtgørelserne og…?

Under morgenmaden byder Kathrine velkommen med en fin tale, hvor hun blandt andet lægger vægt på glæden ved, at vi endelig er hendes medarbejdere, og hvor vi i hendes optik er uundværlige hver og én! Vi skal alle være med til at opbygge en fantastisk institution med godt arbejdsmiljø, fantastisk undervisning, og hvor der er rart at være både som medarbejder og elev. Hun skitserer tre pejlemærker, vi alle skal arbejde efter: samarbejde, tillid og at sætte aftryk i lokalsamfundet.

Uddannelsesbladets fotograf ankommer og går i gang med sit arbejde – og så ender jeg med at sidde og posere på et toilet midt i hallen mellem byggematerialer, byggeaffald og håndværkere, alt i mens jeg spekulerer på, hvordan der mon ser ud i Nakskov, hvor jeg har hovedarbejdssted: Er håndværkerne blevet færdige dér, og har vi mulighed for at hente vores flyttekasser og få pakket ud og komme i gang? Og fotografen, ja, han synes, det er et fantastisk tableau og et fedt symbol på, at vi er ved at opbygge en helt ny institution og profession fra bunden!

9.30

Så går turen til Nakskov. Det viser sig, at håndværkerne også her er blevet forsinket. Flyttekasser og indretning må altså vente til en anden dag! Vi sidder derfor i kantinen og forsøger at planlægge en intro, alt i mens kolleger på skift går til og fra for blandt andet at få udleveret pc’ere og kigge på lokaler.

Som dagen skrider frem, bliver det mere og mere tydeligt, at der – på trods af al den energi og tid vi har lagt i drøftelser i interim-SU’en og på fyraftensmøder – er mange løse ender og usikkerhed omkring blandt andet mødetid, tilstedeværelse, undervisning, vikardækning og meget andet.

15.35
Det er tid at gå hjem. Jeg er træt og noget brugt – især på det mentale plan.

23.05
Jeg kan ikke sove og ender derfor med at tale i telefon med en kollega i en time, hvor vi får drøftet dagens indtryk og får vendt forskellige udfordringer, blandt andet omkring skemaer, undervisning på flere værksteder på én gang og mængden af kursister – hvordan skal det kunne lade sig gøre?

Det var en god dag, der var god stemning og dejlige kolleger, men der var også frustration på flere planer i forhold til at få styr på de forskellige ting. I morgen er der atter en dag med nye udfordringer og spændende indhold – forhåbentlig kommer der en afklaring på nogle af de løse ender!