Fra ProMidt til FGU Midt-Vest

Da jeg går ind af døren på den tidligere Herning Produktions skole, der nu lægger bygninger til hovedinstitutionen i vores FGU, er der én tanke, der går gennem hovedet på mig – nemlig at nu skal vi ikke hele tiden kigge os over skuldrene for at se og samle op på, hvad vi har glemt at forberede til FGU’en, samtidig med at vi skulle drive produktionsskole. Nu er der bare FGU-opgaver, der skal løses – det er en stor lettelse.

Vi har været i gang i nogen tid med møder med kolleger fra de andre kommende skoler i vores institution, så vi kender alle hinanden rimeligt godt. Jeg har i tiden op til nu haft et fortrinligt samarbejde med min medarbejderkolleger i bestyrelsen og sammen med de øvrige tillidsrepræsentanter fra de andre skoler.

Vi får et længere oplæg af vores direktør, Thomas Dalsgaard, omkring tanker og strategier for vores FGU.

Senere følger et oplæg og opgaver i at arbejde i teams - meget omkring selvledelse.

Funktionsbeskrivelse og skemaer fylder. Mange ting er nyt land for en halvgammel maskinarbejder som mig. Da jeg har været med lige fra starten på det hele, føler jeg, at vores FGU også er mit personlige projekt. Det ligger mig meget på sinde, at vi alle kommer godt fra start.

Jeg har ventet spændt på denne dag, og alligevel går der på et tidspunkt et tvivlens sug gennem maven på mig. Kan jeg klare det, der forventes af mig? Der er mange ting, der vil blive vendt fuldstændigt rundt på i forhold til min trygge hverdag som linjeleder på et metalværksted. Nu skal jeg stå med en titel som FGU-lærer, som der stilles nøjagtigt de samme krav til, som de af mine kolleger, der er læreruddannede.

Tanker, såsom om jeg kan honorere kravene og medvirke til værkstedsbaseret undervisning i dansk og matematik, går igennem mit hoved.

Mange spørgsmål trænger sig på, men jeg kigger rundt på glade og forventningsfulde kolleger.

Jeg blev ansat som lærer på metalværkstedet på produktionsskolen ProMidt i Ikast 1. juni 2009. Skolen havde ikke et metalværksted, men ledige lokaler og en pose penge til at etablere værkstedet, og det blev mit heldige lod at få jobbet. ”Once in a lifetime” tænkte jeg dengang. Det viser sig så bare ikke at passe. Nu er det anden gang, jeg er med til at bygge noget op fra bunden i undervisningsverdenen, da jeg var så heldig at blive udpeget som en af to medarbejderrepræsentanter i vores lokale interimbestyrelse for dannelse og etablering af FGU i samarbejde med tre kommuner: Ikast-Brande, Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor jeg også bor.

Det skal nok gå.