Fra ØKO til FGU Hovedstaden

8.37

Egentlig skal vi først i gang klokken 9, men langt de fleste af os fra det, der før var ØKO - Den Økologiske Produktionsskole på Nørrebro - er mødt omkring 8.30, som vi plejer. Det giver tid til at kramme grundigt goddag og skylle ferien ned med solide kopper kaffe på den store gårdsplads foran AFUK/FGU Vesterbro.

9.40

Rektor Lone klatrer med en del besvær op på scenen for at byde velkommen. Hendes ene ben er pakket ind i en stor, sort skinne. Hun kom alvorligt til skade på sin ferie, og forud venter en del genoptræning for hende. Foran alle os, der sidder i salen, venter til gengæld det, hun med en lille underdrivelse kalder “en kæmpe opgave”: Vi skal sammen give i alt 1.000 unge rammerne til at udvikle sig - på en spritny uddannelse, hvor næsten intet er på plads endnu. De kommer om en uge. Og så skal vejen ellers asfalteres, mens vi går på den.   

10.12

Min tidligere kollega Anne er blevet pædagogisk konsulent og fortæller om det kommende gruppearbejde. Når hun nævner de forskellige skolers navne, som nu kun består af deres geografiske placering, skal jeg lige oversætte inde i hovedet. Hvilken er det nu, der hedder ’Indre By’, ’Vesterbro’, ’Østerbro’...? Vi har i årevis haft hver vores distinkte profiler og navne, som har tiltrukket særlige typer af elever og medarbejdere. Hvad sker der med vores identitet, når vi bare hedder et bydelsnavn? Det føles lidt fladt lige nu.

10.55

Vi er sendt ud i bydelsgrupperne, og det er første gang, vi møder vores fem nye kolleger, der før har arbejdet på de to VUC’er i området. Vores leder, Sisse, kalder dem en “saltvandsindsprøjtning”, og vi deler os op i mindre grupper, hvor der både er nye og gamle medarbejdere. Jeg har egentlig lyst til at give pokker i opgaven: at tale om vores forventninger til FGU’en. Jeg har langt mere lyst til at høre, hvem mine nye kolleger mon er, hvad de har lavet før, og hvad de interesserer sig for.

11.45

Tilbage i plenum har vi medbragt spørgsmål til vores leder. Det er alt lige fra: “Hvornår skal eleverne møde første dag?” til “hvordan sikrer vi, at almenundervisningen bliver integreret i værkstederne”, og “får vi alle sammen computere eller ej?”. Flere af spørgsmålene bliver besvaret med “fisk” (det vides ikke), eller “det sker i samskabelse”. Jeg er spændt på, hvor meget af det vi kan nå at runde i denne uge.

12.10

Vi er vant til at spise frokost, som vores elever og deres faglærere har tilberedt. I dag kommer maden udefra, men et par tidligere elever sørger for buffeten. Vi tager den vegetariske gryderet, ris og salat med ud i gården og spiser i solen, mens vi griner og udveksler historier om sommerferien. Det er rart at få snakket uformelt - og om andet end de kommende udfordringer.

13.12

I den første af eftermiddagens to gruppeworkshops i lokalet med det kækt klingende navn AMOK har to lærere fra forskellige værksteder under Byg, Bolig & Anlæg lavet et eksempel på et undervisningsforløb, hvor de almene fag kan integreres. Efter-frokost-trætheden har endnu ikke meldt sig, og flere kommer med konstruktive spørgsmål og brugbare kommentarer til, hvordan man for eksempel kan inddrage matematikken i det tænkte eksempel, hvor eleverne skal levere borde og bænke til en lokal kunde. Stemningen er forsigtigt optimistisk.

14.22

Tilbage i bydelsgruppen skal vi nu i undergrupper igen. “Hvad består en FGU-faglighed af?” lyder et af de første spørgsmål. Vi kigger rådvilde rundt på hinanden, trætte og pænt rundtossede. I stedet bevæger snakken sig igen hen imod ideen om, at de almene fag skal integreres i værkstedernes hands-on-virkelighed, hvor der ofte arbejdes med en større produktion til en kunde med en helt fast deadline. Det har stor betydning at producere varer eller ydelser, der afsættes til rigtige, levende mennesker, der værdsætter det, eleverne har lavet. Og det håber vi at kunne blive ved med - samtidig med at eleverne altså også lige skal lære dansk, matematik og medborgerskab.

15.10

Et glas kølig cava og en solid håndfuld chips glider let ned. Vi er en lille flok fra flere forskellige afdelinger, der hurtigt trækker ud i solen, for nu må vi have lys og luft igen. Nogen finder en ekstra flaske af de kølige bobler. Vi overlevede første skoledag - skål.