På grund af persondataloven kan du ikke finde kontaktdata til viceværten her på hjemmesiden, så den oplysning skal du have med hjemmefra. Kontaktoplysningerne står i den folder, som du fik tilsendt sammen med nøglerne.

Hvad er adressen?
Mægleren 10
Råbylille Strand
4780 Stege

Hvad skal du selv have med?
Huset er veludstyret med TV, minianlæg og brændeovn (hvis du regner med at bruge den, skal du selv have brænde med). Der er barneseng og højstol (de står i klædeskabet). Der er også to cykler til fri afbenyttelse. Men der er et par ting, du selv skal sørge for, nemlig:

  • Sengelinned
  • Viskestykker
  • Håndklæder
  • Karklude
  • Toilet- og køkkenruller.

Hvem gør rent?
Du står selv for rengøringen. Efterlad huset, som du selv ville ønske at modtage det. Hvis du har brugt brændeovnen, skal den også gøres ren – et tip til rengøringen af ruden i brændeovnen kan være at fugte avispapir med vand, dyppe det i aske og tørre ruden ren med det.

Hvad skal jeg ellers være opmærksom på?
Huset er et ikke-ryger hus, så rygning foregår udenfor. Man må heller ikke have kæledyr med i dette hus.

Hvordan holder jeg styr på mit el-forbrug?
Når du ankommer, er det vigtigt, at du aflæser el-måleren. Sammen med denne folder får du en seddel, hvor du kan notere, hvad el-måleren står på, når du ankommer og ved afrejse. Måleren til aflæsning af forbruget sidder på bagsiden af huset. HFI-relæet finder du i bryggerset.

Hvordan kommer jeg på nettet?
Der er ikke wifi i huset, så du skal bruge dit eget netværk.

Hvem skal jeg kontakte, hvis der er problemer?
Skulle du mod forventning opleve problemer med huset, eller hvis du får akut brug for hjælp til fx læge, er du velkommen til at kontakte vores vicevært Erik Hansen på 2014 3476.

Hvordan returnerer jeg nøglerne?
Nøglerne til huset skal returneres i den frankerede kuvert, som du har fået sammen med denne folder.

Hvad skal jeg huske inden afrejse?
Vi har lavet en tjekliste, som gør det nemt for dig at huske de ting, du skal sørge for, inden du forlader huset. Tjek inden afrejse:

□ At du har aflæst el og noteret det på det skema, vi har sendt med

□ At elvarmen står på 10 grader

□ At gulvvarmen og varmtvandsbeholderen i bryggerset er tændt

□ At køleskabet er tømt og gjort rent – strømmen skal IKKE afbrydes

□ At service er vasket af og sat på plads i skabene

□ At affald er kommet i affaldssækken, og at tomme flasker er fjernet

□ At badeværelset er rengjort

□ At gulvene er støvsuget/vasket

□ At alle vinduer er lukkede, og at havemøblerne er sat på plads

Tak for hjælpen med at sørge for, at der er rart for den, som kommer efter dig. Vi håber, du får et dejligt ophold.

Med venlig hilsen Lisbet Poulsen, Adm. sagsbehandler lip@uddannelsesforbundet.dk