Nu tør Rana tale med sine frisørkunder

Jeg har haft min egen salon i Damaskus i 13 år. Lamas hed den (Berørt af skønhed, red.). Men vi flygtede til Danmark, fordi der var krig i Syrien. Det blev meget svært i forhold til vores tre børn, fordi også skolerne blev ramt af mange bomber. Flere børn blev dræbt, og vi var alle bange, når de skulle i skole. Pludselig var vores hus også ødelagt, så vi måtte bo hos min mands forældre. Her boede også hans bror og familie, så vi var 13 personer og nogle gange 15 i ét hus. Det var svært at bo så mange sammen.

Mange mennesker sagde dengang, at Danmark var et godt land for flygtninge. At der bor dejlige mennesker. Derfor ville vi gerne dertil. Men vi vidste ikke helt, hvad det var, vi kom til. Først rejste min mand, og efter cirka et år blev vi alle familiesammenført. Min mand boede i den lejlighed i Silkeborg, hvor vi nu alle bor. Og da vi kom, tænkte jeg, at det var sådan en pæn by. Så først gik vi alle bare rundt og så på Silkeborg. Folk smilede til os og var venlige. Jeg var ikke bange, jeg var bare glad, og det var mine børn også. Meget glade.

LÆS OGSÅ

Det er ofte en lærer eller vejleder, der gør en forskel i elever og kursisters liv. I Uddannelsesblandets serie ”Bag enhver elev”, kan du møde en række elever, for hvem en lærer eller vejleder har haft afgørende betydning.

Bag enhver elev står en lærer

Min far er stadig i Syrien. Han bliver der, fordi han er 83 år og en gammel mand. Min mor er død, men min søster bor stadig i Syrien og hjælper min far. Vi taler sammen i mobilen eller gennem whatsApp. Jeg kan blive lidt ked af det, fordi jeg måske ikke skal se dem igen, men jeg er meget glad for at være i Danmark. Nu har jeg boet her i tre år og tre måneder.

🔅

Vores børn er perfekte til dansk. De er 18, 17 og 15 år. Den største går på gymnasiet, min datter går i en international skole og min søn i 9. klasse. De siger til mig, når jeg siger noget forkert. Børnene lærer hurtigt – men for os tager det længere tid. De lærer også dansk fra danske film, eller underteksterne fra de engelske. Jeg når aldrig at læse det hele – måske får jeg bare læst to ord. Men det bliver bedre og bedre.

Jeg startede på sprogcenter Midt i Silkeborg efter en måned. Nogle gange siger arabiske mennesker, at man ikke lærer dansk på skolen, men lærer mere dansk på en arbejdsplads. Men jeg siger, at nej, skolen er meget vigtig. Jeg lærte at tale dansk i skolen. Vi har en kontaktfamilie, som sprogskolen har fundet til os. De retter mig også, hvis jeg siger noget forkert. Og så har vi to danske familier, som vi besøger, og som besøger os.

🔅

Da jeg skulle i praktik, skrev jeg et CV om min baggrund som frisør. Men det var lidt svært at få arbejde i en dansk salon, når man ikke taler godt dansk. Min sagsbehandler Lisbeth er rigtig god, og hun sagde, at hun ville søge en arabisk salon til mig. Måske ville kunderne sige okay, selv om jeg ikke talte ligesom dem og havde tørklæde på. Den fandt vi i Silkeborg, hvor jeg var cirka ni måneder. Det største problem var, at når jeg prøvede at sige noget, sagde de: Hvad siger du? Og så blev jeg bare stille.

Nu arbejder jeg i salon Souna. Her kommer også mange danske kunder. Jeg var lidt bange for at snakke i begyndelsen, men Sofie træner med mig, og min chef og kollega hjælper mig med at oversætte. Jeg skulle først træne en telefonsamtale med Sofie. Og hun lærte mig også, hvordan man får en dialog med en kunde. At man snakker om vejret, familien eller børnene. Når jeg har forstået, hvad der skal ske med håret, spørger jeg, om kunden har børn, om de arbejder – og så snakker vi sammen om det. Hvis de taler langsomt, forstår jeg det hele.

🔅

Det er nyt for mig at klippe mænd. Det gjorde jeg ikke i Syrien. Og jeg brugte aldrig maskiner til at klippe kvinder, men det har jeg lært her. Syriske kvinder bliver ikke klippet så kort som danske kvinder. Og på syriske saloner kommer kvinder ofte hver dag for at blive føntørret og få lagt makeup. De går ikke på arbejde uden makeup. I Danmark bruger kvinder ikke meget makeup.

Engang kom en kvinde herind, som gerne ville klippes med etager. Hun ville kun have klippet en smule etage i sit hår, men jeg misforstod hende og klippede ekstra meget af. Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af misforståelsen, og det blev hun måske også. En god dag for mig er, når jeg har haft rigtig mange kunder og har snakket meget dansk. Jeg bliver også meget glad, når kunden forstår mig, og jeg forstår hende.

læreren: Sproget er en magtfaktor

Man kan da ikke lære noget sprog på 10 timer? Sådan kan man godt tænke som sproglærer. Men det kan man, fordi man kommer så tæt på sin kursist og kursistens sprogbehov og forudsætninger i de her forløb. Det giver dog først rigtig god mening med en sprogmentor, hvis kursisten har en sproglig basis. Han eller hun skal have et ordforråd og en forståelse for sprogets struktur, før det virker. Og dér, hvor arbejdsgiveren udtrykker, hvilken vej kursisten skal – og hvor kursisten er enig – er det meget virkningsfuldt.

Jeg vil gerne rose Samh, fordi han har været meget tydelig til at definere sine ønsker for Rana. Jeg har været sprogmentor på flere arbejdspladser, og nogle gange er ønsket fra chefen bare: ”Hun skal blive bedre til dansk, så vi kan tale sammen”. Det er lidt svært at arbejde med. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad kursisten skal kunne for at indgå i konteksten på stedet. For hvis hun kan åbne den første dør, komme derind og bruge sproget en lille smule, sker der en accelerering af mere sprogbrug. Jeg tror, at motivationen bliver større på den måde. Og den er enormt vigtig for sprogindlæring.

Rana skulle blive i stand til at være alene i salonen og tage telefonen. Det var ønsket fra Samh. Og så har vi arbejdet sammen om at opstille forskellige scenarier for, hvad kunden kan spørge om. Hvis kunden vil bestille en tid, taler vi om de tidsudtryk, man bruger. For eksempel ”hurtigst muligt”, ”efter påske” eller ”sidst på dagen”. Og så prøver vi at skrive disse dialoger ned, som Rana kan øve sig på og støtte sig til. Det handler om at bygge et stillads rundt om kursisterne for at støtte dem i de forskellige situationer.

Frisører smalltalker jo rigtig meget. Og Rana turde ikke selv komme med et udspil til, hvad de skulle tale om. Men når kunden begynder at tale om noget, har Rana ikke kontrollen over samtalen, og så bliver det svært. Derfor aftalte vi, at hun skal tage initiativet. Hvis det er fredag eller mandag, skal hun spørge til weekenden. Hvis det er en ung person, skal hun spørge til uddannelse. Her handlede det om at give Rana nogle helt konkrete værktøjer til at styre samtalen.

Man kommer tættere på den enkelte kursist som mentor. Det siger jo sig selv, når jeg har 10 timer alene med dem. Og fordi vi har en tættere relation, og fordi forholdet hviler på respekt og tillid, kan jeg finde ud af, hvor jeg kan presse hende hen – og hvordan. Det handler om at se kursisten som et helt menneske med erfaringer og kompetencer. Rana er en meget ambitiøs kvinde, så det skal jeg have respekt for og ikke bare se hende som en ”sprogindlærer” eller en ”kursist”. Jeg skal forstå, hvad det er, hun kommer fra, og hvad hun kommer med som menneske. Og det tager jeg udgangspunkt i.

Sproget er en magtfaktor mellem mennesker. Hvis jeg behersker sproget, og kursisten ikke gør, sker der noget med hierarkiet i vores samtale. Så jeg tænker meget på at tale Rana op. Det er meget vigtigt som sproglærer og sprogmentor, at man kan sætte sig ud over det sproglige niveau og komme ind til det menneskelige drive, som alle mine kursister har, og dyrke det. Hvert forløb handler om nye mennesker, men man kan godt blive dygtigere til og bedre til at forstå det andet menneske og blive en slags ressourcespejder.