Jeg vil bare have den hue

Jeg gik ud af skolen for tre-fire år siden. Jeg hadede folkeskolen og følte mig uduelig. I 8.-9. klasse havde jeg en periode, hvor jeg drak rigtig meget. Jeg blev hende den dårlige i klassen, der skulle hen bag rygeskuret og vise de andre, hvordan man gjorde. Jeg var heller ikke særlig god socialt. Det var, som om jeg ville noget andet end dem, jeg gik i klasse med. Når de talte om pyjamasparty, ville jeg bare gerne til fest. Det hele gik op i hat og briller, og jeg var fuld og ligeglad hele tiden.

🔅

Jeg bor på opholdssted i Gentofte og venter på at få en bolig. Jeg kom derhen, fordi min mor og jeg ikke havde så godt et forhold. Nu har vi fået et virkelig godt forhold igen. Det var hende, der fik mig til at tage beslutningen om at forbedre mine karakterer på VUC, men også mig selv. Jeg vil gerne bevise over for hende, familien og mig selv, at jeg kan tage en HF-eksamen. Jeg vil bare have den hue.

Da jeg startede på VUC, skete der et eller andet med mig. Jeg tog mig mere sammen, fordi jeg følte mig så tryg der. Det, der giver tryghed og gør, at man ikke føler sig uduelig, er, at læreren snakker med en, lytter og prøver at hjælpe.

Det handler om, at de ser en og også kan forstå, når man har en lortedag, og siger, at det er helt okay, og at man lige kan få lov at sidde for sig selv. Sådan er Martine. 

🔅

Det er en rigtig sjov historie med Martine og mig. Da jeg startede på VUC, fik vi hende i engelsk. Og lige da hun kom ind i klassen, blev jeg bange og tænkte: Hun ser skrap ud. Man skulle sige ting højt allerede første dag, og jeg følte mig slet ikke tilpas med det. Så gik jeg til vejlederen og bad om at blive rykket et niveau ned. Men da jeg var færdig med det første halve år og skulle have nye fag på andet år, var det Martine, der skulle undervise i dansk. Så tænkte jeg, at okay, nu prøver jeg at se, hvordan det går.

🔅

Jeg havde virkelig mange problemer det halve år. Men Martine kunne se, hvis jeg var ved at bryde sammen. Så trak hun mig ud og snakkede, og så fik jeg lige et tudeflip, og så var det godt igen. Normalt ville jeg tænke, at ”nej, sådan nogle ting gider jeg ikke snakke med min klasselærer om”, men det kunne jeg godt med hende. Hun har på en måde hevet mig igennem det år på AVU og guidet mig i, hvordan jeg skulle løse mine problemer.   

Jeg fik lyst til at lære, og det har jeg ikke haft før. Jeg tror, at det er, fordi Martine sætter sig ind i mig, og så vil jeg også gerne vise, at jeg vil høre på hende. Og det har givet pote. Mine afgangseksamener fra folkeskolen var 02 og 4. Her er det endt med 7, 10 og 12. Jeg fik 12 i engelsk på første år, og det var helt overvældende. Det andet år tog jeg engelsk igen på højniveau.

🔅

Mit yndlingsfag ændrer sig i forhold til, hvilken lærer der er. Hvis jeg godt kan lide et fag, har jeg også brug for, at læreren er god. En god lærer er en, der forstår én, ikke prikker til én, og ikke får én til at føle sig dum. Det er også en, man kan tale personligt med, uden at det bliver akavet.  Lærerne betyder meget. Når jeg går kold i tingene eller føler, at jeg ikke kan det godt nok, kan lærerne hive mig op ved at sige ”Du er god. Du kan godt”. Jeg er en type, der ikke siger særligt meget i timerne, og når jeg endelig gør, så skal det være en lærer, der siger ”godt” – og giver feedback.

🔅

Jeg blev kåret som årets kursist sidste år. Jeg blev blandt andet valgt af lærerne, fordi jeg kom et sted fra, hvor jeg slet ikke gad, til at gennemføre med gode karakterer. Og fordi jeg virkelig lagde liv i det. Der har været det vildeste rod i mit liv, men selv om jeg var syg med feber, havde kærestesorger, folk havde svigtet, så jeg stod i RKI-gæld, så gennemførte jeg alligevel. Jeg var lidt i chok, da de valgte mig, for jeg har aldrig prøvet sådan noget før, og bagefter var jeg virkelig, virkelig glad. Jeg tænkte, at ”nu kan jeg alt, og de har lagt mærke til mig”. Det var meget dejligt at blive lagt mærke til. Min mor blev megaglad og stolt.

🔅

Jeg har angst og ADHD. Jeg fik diagnosen for to år siden, og til at starte med tænkte jeg, at nej, jeg har ikke ADHD, for jeg er ikke hyper. Men da lægen forklarede mig, at hyper også kunne være i hovedet, gav det pludselig mening. Jeg kan ikke være i mit eget hoved og overtænker tingene: Er jeg god nok? Hvis jeg siger sådan og sådan, synes de så, jeg er mærkelig? Jeg ved ikke, hvorfor jeg får angstanfald. Men hvis der sker noget ubehageligt, kan jeg lige pludselig være ved at falde om, fordi jeg hyperventilerer.

🔅

Lige nu vil jeg gerne være sygeplejerske. Jeg skifter retning hele tiden, men den her har jeg haft i hovedet i et år. Som sygeplejerske hjælper man andre mennesker, og man laver noget nyt hver dag.

Når jeg engang går ind til den sidste hf-eksamen, forestiller jeg mig, at min familie står udenfor. De skal stå sådan lidt væk, hvis nu jeg kommer ud med en lortekarakter. Jeg vil lige have lov at stå og synke den, og så vil jeg gå hen til min mor. Hun skal give mig huen på, og når hun gør det, tror jeg, jeg vil græde – af glæde. At det lykkedes, fordi man har kæmpet så hårdt.

🔅

Hvis jeg skulle give Martine en karakter, skulle hun have 12. Både for sit faglige niveau og sin personlighed. Hun er så sød. Hun har givet mig lyst til at lave lektier, det har jeg aldrig haft lyst til før. Og hun er så klog – på alt. Selv hvis jeg har haft drømme eller mareridt, ved hun, hvad drømmene betyder. Jeg synes bare, hun er sej.