Jobopslag

Udvikling af ordblindeområdet

Vi søger en kollega med mod på at tage teten på at at udvikle og udbrede ordblindeområdet på vores skole.

  • Stilling

    Udvikling af ordblindeområdet

  • Arbejdssted

    Frederiksberg VUC & STX

  • Ansøgnings­frist

    10. august 2020

  • Tiltrædelse

    01. oktober 2020

Om stillingen

Vi søger en uddannet audiologopæd eller lærer, der vil være med til at opbygge viden og kapacitet om ordblindhed på skolen. Vi drømmer om at videreudvikle, professionalisere og udbrede vores ordblindetilbud. Tilbuddet er i dag lille, men der er stort potentiale for udbredelse – og det skal vi i gang med nu.

Vi søger en kollega med mod på både udvikling og undervisning – gerne med et godt blik for kompenserende IT og de nyeste digitale muligheder og tendenser for at kompensere ved skriftsproglige vanskeligheder.

Stillingen er på fuld tid med start hurtigst muligt og senest 1. oktober 2020.

Stillingen rummer bl.a. følgende arbejdsopgaver 
  • Udvikling af ordblindetilbuddet i samarbejde med skolens pædagogiske ledelse
  • Ansvar for at udbrede kendskab om ordblindhed og kompenserede IT til øvrige kolleger på skolen
  • Ordblindeundervisning og evt. FVU-undervisning
  • IT-instruktion til kursister med IT-rygsæk gennem SPS
  • Undervisning af kursister i brug af digitale kompenserende hjælpemidler 
Om ordblindeundervisningen

Da vores kursister har forskellige baggrunde og behov, søger vi en kollega, der har lyst til og mod på at undervise i en mangfoldighed af mennesker, aldersgrupper, sproglige baggrunde og kulturer. Vi lægger derfor vægt på rummelighed og på lyst til såvel faglig som pædagogisk udvikling. Vi har mange kursister med en række forskellige vanskeligheder, så du skal ligeledes være indstillet på at arbejde med motivation og læringspotentiale.

Om dig

Vi forventer, at du enten er uddannet audiologopæd eller har de ordblindefaglige moduler fra diplomuddannelsen inden for læsning - gerne i kombination med en læreruddannelse.

Om Frederiksberg VUC & STX

Vi er en udviklingsorienteret skole med høje ambitioner. Vi tilbyder en aktiv og motiveret kursistgruppe, kolleger med et højt fagligt niveau og stort engagement og en ledelse, der brænder for kursistcentreret skoleledelse. Som organisation satser vi på vækst og forsat udvikling af nye tilbud inden for rammerne af en stram økonomi. Vi vil være en skole, der konstant udvikler udbud, pædagogik og didaktik, og som emmer af læring, med høj faglighed, seriøsitet og engagement i trygt læringsmiljø.

 Vi har seks forskellige uddannelsestilbud:  almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne, højere forberedelseseksamen (hf), 2-årigt STX og gymnasial supplering (GSK). Du kan læse mere om os på www.frbvuc.dk

Tiltrædelse og ansøgning

Der er frist for ansøgning mandag den 10. august 2020, og vi holder ansættelsessamtaler onsdag den 12. august. 

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2020. Ansøgning, CV og evt. bilag fremsendes via linket. Ansættelse vil ske efter gældende overenskomst. 

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingsopslaget, kan du kontakte uddannelseschef Julie Kock Clausen på tlf. 23652022 eller på mail jkc@frbvuc.dk

 

}