Både ekstern videreuddannelse og intern læring kan være godt og relevant. Den bedste type kompetenceudvikling er bestemt af, hvem der skal kompetenceudvikles og formålet med udviklingen.

Formel og ekstern kompetenceudvikling

Efter- og videreuddannelse med eksamen, fx videregående voksenuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser, foregår typisk uden for arbejdspladsen, bl.a. på University College og universiteterne. 

Uformel og intern kompetenceudvikling

Intern kompetenceudvikling er uden eksamen. Det er typisk kurser, udviklingsprojekter eller sidemandsoplæring, der foregår på arbejdspladsen, fx pædagogiske dage, sidemandsoplæring, mentor-støtte, følordninger. 

Spørg din tillidsrepræsentant

Hvis du vil vide mere om din arbejdsplads har en kompetencestrategi, skal du spørge din tillidsrepræsentant.

Kompetencestrategi

Mange arbejdspladser har en kompetencestrategi, hvor det står beskrevet, hvordan arbejdspladsen på lang og kort sigt vil udvikle medarbejdernes kompetencer. Udviklingen skal sørge for, at medarbejderne kan medvirke til at indfri arbejdspladsens målsætninger, samtidig med at de udvikler deres kompetencer og dermed bevarer og øger deres værdi på arbejdsmarkedet.

Det vil også fremgå af strategien, hvad arbejdspladsen har afsat af midler til kompetenceudvikling. Nogle midler kommer fra institutionernes taxametre, andre bliver afsat i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Eksterne midler til kompetenceudvikling

For statslige arbejdspladser er det Kompetencesekretariatet, der forvalter de midler, der er afsat til kompetenceudvikling i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

For ansatte i kommuner kan der blive afsat penge i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. Alle lærere ansat i kommuner har dog ret til at få en plan for deres efteruddannelse.

Privatansatte på FOAS's overenskomstområder (oplysningsforbund, daghøjskoler og sprogcentre) kan søge midler i FOAS & Uddannelsesforbundets uddannelsesfond.