Politisk aftale om Forberedende GrundUddannelse (FGU)

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF har den 13. oktober 2017 indgået aftale om en Forberedende GrundUddannelse (FGU). FGU skal erstatte en række eksisterende forberedende uddannelsesforløb - produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) samt almen voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning) for voksne (obu) og forberedende voksenundervisning (fvu) for målgruppen (dvs. unge under 25 år som ikke er i ungdomsuddannelse eller job), som alle integreres i den nye uddannelse.Aftalen om FGU er det fjerde led i en reformrække, der desuden omfatter reform af folkeskole, gymnasie- og erhvervsuddannelse. FGU retter sig mod de ca. 20% af en ungdomsårgang, som ikke umiddelbart er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det bør nok allerede her bemærkes, at der vil være en del af målgruppen, for hvem FGU ikke
vil være det bedste tilbud, og disse unge har behov for og bør tilbydes alternative
uddannelsesmuligheder.

Uddannelsesforbundet mener

Aftalen om den nye forberedende grunduddannelse er – trods mange udfordringer undervejs – kommet fornuftigt i mål. 
Aftalen er på afgørende punkter væsentligt bedre end regeringens udspil – både for de unge og for lærernes arbejdsvilkår. Resultatet er blevet et relevant tilbud til en stor gruppe unge under 25 år.

Vi har hele vejen igennem kæmpet intens for fleksibiliteten, en rimelig forsørgelse og en forankring i staten, og vi kan tydeligt se vores fingeraftryk i aftalen:

  • De unge får mulighed for at få tilrettelagt et fleksibelt uddannelsestilbud, som tager udgangspunkt i den unges situation. Det gælder såvel indhold som muligheden for at skifte spor eller for at forlænge forløbet.
  • De unge får en uddannelsesydelse, som de har en rimelig chance for at leve af, og som ikke fratager dem motivationen, fordi de ville få flere penge på kontanthjælp.
  • De unge får samme uddannelsestilbud uanset hvor i landet, de bor, fordi man forankrer uddannelsen i staten ved at oprette 25 statsligt selvejende institutioner, hvor medarbejderne bliver ansat, og 90 lokale skoler.

Mange andre af vores mærkesager er også slået igennem. For eksempel:

  • Eleverne skal tilbydes ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte, hvis det er nødvendigt.
  • Unge, som vurderes ikke at passe ind på FGU, kan blive tilbudt et andet forløb på fx daghøjskole.
  • Der bliver afsat en pulje penge til VUC, som er med til at sikre, at der også fortsat vil være undervisning til voksne rundt om i landet samt.
  • Et kompetenceløft til lærere og ledere, så de er rustet til at løfte opgaven.

Vi vil fortsat kæmpe for, at man også i praksis opfylder intentionerne i aftalen og udfylder rammerne, og at implementeringen kommer til at foregå på en ordentlig måde, ikke mindst alle for alle vores undervisere og ledere.

Målgruppe

FGU skal henvende sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse og være et tilbud for unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej.

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering, som forestås af den kommunale ungeindsats. Der kan dispenseres fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at tilbuddet vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

Unge under 25 år, der er i fuldtidsbeskæftigelse eller på anden måde er selvforsørgende, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal have mulighed for at blive målgruppevurderet til FGU, hvis de ønsker det.

Unge under 25 år vil fortsat kunne tage både hf-enkeltfag og avu-fag på VUC hvis:

  1. Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse min. 18 timer/ugen)
  2. Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag
  3. Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag
  4. Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages 1 fag på avu-niveau hvert halvår.
  5. Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

Ligeledes skal det være muligt for unge under 25 år, der fx alene skal forbedre deres niveau i dansk og/ matematik for at opfylde minimum adgangskravene til en erhvervsuddannelse (02+02), løbende at få denne opkvalificering i FGU-regi.

Unge der ikke umiddelbart vurderes at tilhøre målgruppen for FGU, skal i stedet tilbydes den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU eller skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, eller TAMU. Det kan endvidere være tale om forløb i regi af oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler mv.

Formål med og målsætninger

Det primære mål med FGU er at give unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse, sekundært at gøre de unge parate til at indgå på et ufaglært arbejdsmarked.

Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, skal kunne få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.

I den opsøgende og opfølgende indsats vejledes bl.a. til mulighederne for deltagelse i fx ordblindeundervisning eller forberedende voksenundervisning.

Indsatsen skal gennemføres af den kommunale ungeindsats og skal også omfatte unge, der er i beskæftigelse.

FGU skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal derudover styrke deres personlige og sociale kompetencer og demokratiske dannelse, herunder viden om og erfaringer med demokratiske processer

FGU skal hovedsageligt forberede de unge til en erhvervsuddannelse, men skal også give mulighed for undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser. Samtidig skal uddannelsen give mulighed for, at en mindre gruppe unge får et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse på et ufaglært arbejdsmarked

Derudover opstilles der tre retningsgivende mål for FGU:

  • De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse: Andelen af unge, der opnår uddannelse, eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbedres på skole-niveau.
  • De unges trivsel: Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national obligatorisk årlig trivselsmåling.
  • De unges fravær: Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil.

Udviklingen i de tre retningsgivende mål følges nationalt, ligesom de retningsgivende mål fungerer som indikatorer, der indgår i Undervisningsministeriets tilsyn.

Uddannelsesforløb, opbygning og indhold

En uddannelsesplan vil være det være det overordnede styringsredskab, hvad angår mål, retning, varighed mv. for den enkelte elev. Uddannelsesplanen udarbejdes af den kommunale ungeindsats og beskriver målene for den enkelte. Uddannelsesplanen kan revideres.

FGU er normalt maksimalt 2-årigt, men kan forlænges, når særlige forhold taler herfor. FGU består af tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.

Hvert spor indeholder et basisniveau og to til tre efterfølgende niveauer svarende til hhv. niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Forløbet på basisniveauet skal omfatte hhv. undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik og introduktion til sporet og evt. relevante valgfag. For almengrunduddannelsen svarer basisniveauet til det faglige niveau på FVU. For produktionsgrunduddannelsen og erhvervsgrunduddannelsen omfatter basisniveauet faglig introduktion til indholdet i sporene.

Der er løbende optag på basisniveauet. Der vil være fleksibelt i længde og med individuelle progressionsmål. Det løbende optag medfører, at basisforløbet kan strække sig ind i det efterfølgende niveau, da basisniveauets længde normalt kan vare op til 20 uger, uanset hvornår det begyndes. Forløbet kan forlænges, hvis der foreligger en pædagogisk-faglig begrundelse. Det er dog en forudsætning, at dette fremgår af den unges uddannelsesplan. Den samlede varighed FGU kan normalt ikke overstige to år, men kan som nævnt forlænges, når særlige forhold taler herfor

Forlængelser kan dog maksimalt gives i et omfang, der for den enkelte institution svarer til 10% af den samlede aktivitet.

Kommunerne får derudover mulighed for at forlænge et FGU-forløb ud over to år, såfremt kommunen vurderer at dette er hensigtsmæssigt. I givet fald skal institutionen opkræve betaling af kommunen.

Det vil være muligt for unge med funktionsnedsættelser eller i misbrugsbehandling at deltage på nedsat tid på basisniveauet (hvis den kommunale ungeindsats vurderer, at en elev pga. funktionsnedsættelse, kronisk sygdom eller lignende har brug for nedsat tid efter basisniveauet, betaler kommunen for den øgede udgift til forløbet, herunder forsørgelse).

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag tilrettelagt på en praksisrettet måde. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning, a la produktionsskolerne. Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang. Formålet for sporet er senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker beskæftigelse og eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Store dele af EGU i sin nuværende form videreføres i FGU, herunder virksomhedspraktik baseret på en praktikaftale, der fastsætter elevens løn- og arbejdsforhold. Gennemføres hele sporet i erhvervsgrunduddannelsen med afsluttende evaluering, giver dette adgang til dimittendrettigheder på samme måde som for EGU.

En elev har mulighed for at skifte spor og for at inddrage elementer fra et andet spor i sit forløb.

Det vil være muligt at indhente elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne og AMU (såkaldte kombinationsforløb).

Der skal være mulighed for specialpædagogisk støtte (SPS) i alle spor, og ordblindeundervisning skal være en integreret mulighed i de unges forløb i alle spor. Unge, der vurderes at kunne være ordblinde, tilbydes en ordblindetest og i tilfælde af ordblindhed angives det i den unges uddannelsesplan. Indsatsen overfor ordblinde elever skal især ske gennem et inkluderende læringsmiljø, og i mindre omfang i form af specialundervisning. Alle ordblinde elever skal tilbydes et ordblindevenligt undervisningsmiljø, hvor alle undervisere bl.a. har viden om, hvordan eleven kan anvende sine kompenserende hjælpemidler i undervisningen mv. Ordblinde elever fra grundskolen skal endvidere kunne medbringe deres hjælpemidler i overgangen til FGU eller en ungdomsuddannelse. Og specialpædagogisk støtte (SPS), herunder kompenserende hjælpemidler for fx ordblinde, kan følge med de unge i virksomhedspraktik og erhvervstræning.

Derudover indføres lige adgang til SPS uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Således lægges der op til at give elever i FGU ret til SPS, ligesom der indføres SPS til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser (avu, FVU, OBU og AMU) og til TAMU. Hovedparten af de forberedende tilbud i dag berettiger ikke til SPS.

Institutioner og økonomi

Undervisningsministeren opretter efter en lokal proces de nye institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. Der oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i de selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler (dvs. ca. 30 institutioner). For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Det er institutionen og ikke skolerne, som ansætter medarbejderne.

Institutionerne skal huse FGU, som samler og forbedrer de eksisterende forberedende tilbud, således at der bygges videre på de nuværende tilbuds viden, erfaringer og pædagogik, ligesom ansatte og eksisterende bygninger, herunder særligt fra produktionsskolerne, vil være grundpillen i de nye FGU-institutioner.

Institutionen skal i sit virke inden for den offentlige forvaltning være uafhængig, og dens midler må alene komme dens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode. Institutionerne er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.v.

Hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommuner. Institutionen har en udbudspligt i dækningsområdet og en pligt til at optage alle målgruppevurderede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog kan elever ønske en anden institution.

Institutionens væsentligste formål er at skabe uddannelsesforløb af høj kvalitet, der tilgodeser den enkeltes behov i sit dækningsområde.

Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan svækkes som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til såkaldt nødlidende VUC’er, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.

Forsørgelsesgrundlag for elever

Der etableres en ny type ydelse – skoleydelsen – for den forberedende uddannelse til unge over 18 år uanset spor, som er på 2.631 kr. per måned til hjemmeboende og på 6.106 kr. per måned til udeboende (2017-niveauer) svarende til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate.

For elever under 18 år er bliver 1.516 kr. per måned (2017-niveau) svarende til niveauet for produktionsskoleydelsen til elever under 18 år.

Der gives mulighed for at trække de unge i ydelse ved manglende fremmøde svarende til produktionsskolernes praksis i dag.

Der indføres et forsørgertillæg som et supplement til skoleydelse svarende til forsørgertillægget i SU-systemet.

Kompetencekrav og kvalifikationskrav

Undervisere og ledere på FGU skal have et kompetenceløft, der skal understøtte realisering af uddannelsens formål og i øvrigt understøtte den daglige indsats i arbejdet med de unge.

Kompetenceløftet skal samlet set bidrage til udvikling inden for tre hovedområder:

  • Samarbejde og kultur: Udvikling af en fælles kultur på den enkelte skole og samarbejde mellem undervisere med forskellige kompetencer, viden og redskaber.
  • Redskaber: Nogle vil have behov for at tilegne sig nye pædagogisk-didaktiske redskaber, fx mere praksisnær undervisning.
  • Viden om og kompetencer til håndtering af målgruppen: nogle kan have brug for få styrket deres pædagogiske kompetencer i arbejdet med målgruppen.

Kompetenceløftet skal som hovedprincip foregå tæt forbundet med undervisernes daglige praksis, så der sikres en tæt kobling til lokale forhold.

Lederne på den nye FGU skal sikres de nødvendige kompetencer til at etablere gode institutionelle strukturer og tage aktiv del i den faglige udvikling.

Indenfor rammerne af FGU lægges op til opbygning en fælles kultur og professionsidentitet blandt undervisere med forskellige baggrunde.

Undervisere i almene på basisniveaet skal have kvalifikationer svarende til kravene til FVU-lærere.

Undervisere i ordblindeundervisning skal have kvalifikationer svarende til kravene til ordblindeundervisere.

Underviserne på sporet almen grunduddannelse skal have kvalifikationer svarende til kravene til avu-lærere.

Værkstedsundervisere på sporet produktionsgrunduddannelsen skal være faglært i et fag inden for det faglige tema, som de underviser i eller have tilsvarende kvalifikationer samt have nogle års praktisk erfaring. Dette gælder for værkstedsundervisere, der ansættes efter opstarten af FGU. Underviserne på produktionsgrunduddannelsens øvrige del vil udover værkstedsundervisere også omfatte undervisere fra almen grunduddannelse.

Underviserne på erhvervsgrunduddannelsens skoledel skal være en kombination af undervisere fra almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelsen.

FGU skal tilbyde et inkluderende læringsmiljø. Det er afgørende, at underviserne har en god forståelse for, hvordan de møder elever med særlige behov og udfordringer, at de har gode relationskompetencer og evner at differentiere undervisningen i såvel almenundervisningen som på værkstedet.

Ansættelses- og arbejdsvilkår

I aftalen står det tydeligt, at lærerne følger opgaver, og at de nye FGU-institutioner er forpligtet til at ansætte lærerne fra de afgivende skoler. 

Det er derfor Uddannelsesforbundets forventning, at alle lærere på skoler, hvor aktiviteten overgår til FGU, vil få tilbudt job på den ny FGU-institution fra den 1. august 2019.   

Løn og ansættelsesforhold afhænger af, hvordan en kommende overenskomst bliver. Indtil der er indgået en overenskomst for ansatte på FGU vil alle bevare deres løn- og ansættelsesvilkår fra den tidligere arbejdsplads skole, da den politiske aftale siger, at lov om virksomhedsoverdragelse gælder. Uddannelsesforbundet vil rejse krav om en kollektiv overenskomst for al undervisning på den nye uddannelsen, når loven for FGU er vedtaget.   

Så i en overgangssituation vil lov om virksomhedsoverdragelse være gældende for de ansatte på de nye FGU-institutioner. Det betyder, at ansatte på FGU efter den 1. august 2019 skal have samme løn, pension og ansættelsesanciennitet m.v. som vedkommende havde på den tidligere skole. Det vil være vigt, at alle ansættelsesforhold, der er aftalt lokalt foreligger i skriftlig form inden overgangen til FGU. Ellers kan der opstå problemer ift. at få alle vilkår med over i den ny ansættelse.

Det er usikkert, hvor de nye skoler og institutioner bliver placeret. Det afhænger af den lokale proces. Uddannelsesforbundet råder til, at tillidsrepræsentanter og medlemmer søger indflydelse i denne proces nu, hvor den politiske aftale foreligger. Lokalt skal tillidsrepræsentanten og ledelsen på den nuværende skole aftale spilleregler for, hvordan medlemmerne kan få indflydelse i overgangsperioden til FGU. Hold fx klubmøder, hvor I drøfter, hvad der er vigtigt for jer fx:

  • Hvordan sikres et højt gensidigt informationsniveau om skolens placering ift. de  nye FGU- institutioner?
  • Hvilke principper skal gælde for lærernes overgang til ansættelse i FGU?
  • Hvordan afgøres det, hvem der skal tilbydes job i FGU?
  • Hvordan inddrages de kommende FGU-lærere i processen med at etablere de nye skoler?

Uddannelsesforbundet vil i overgangsperioden have tæt kontakt til tillidsrepræsentanter på de skoler, som overgår til FGU. På skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant, opfordres medlemmer til at kontakte Uddannelsesforbundets sekretariat.

Der vil i perioden løbende blive afholdt møder regionalt for både tillidsrepræsentanter og medlemmer med hjælp til og råd om, hvordan man får indflydelse i processen.