Nu kendes FGU landskabet

Der er fra politisk hold sat navn på de byer, hvor institutionerne og skolerne skal ligge. Resultatet er, at der skal oprettes 88 skoler samlet i 27 selvejende institutioner, og der er sat navne på de byer, hvor de placeres.

Kort over kommuner med FGU institutioner og skoler 

Oversigt over undervisningsministerens beslutning om antal og placering af FGUinstitutioner, dækningsområder og skoler

To medarbejderrepræsentanter i bestyrelser

Det lykkedes i sidste runde Uddannelsesforbundet at få ændret på de første FGU bestyrelser, så der kommer to repræsentanter udpeget af de faglige organisationer i alle bestyrelser. Et vigtigt resultat, for det er disse første bestyrelser, der skal ansætte den øverste leder og foretage de indledende, vigtige disponeringer. Bestyrelsesrepræsentanterne får til opgave at repræsentere alle medarbejdere i den nye institutions dækningsområde. Det kræver både viden og et tæt samarbejde med de øvrige tillidsrepræsentanter i området. Arbejdet vil blive understøttet af Uddannelsesforbundet.

Nu kendes FGU landskabet

Der er fra politisk hold sat navn på de byer, hvor institutionerne og skolerne skal ligge. Resultatet er, at der skal oprettes 88 skoler samlet i 27 selvejende institutioner, og der er sat navne på de byer, hvor de placeres. 

Kort over kommuner med FGU institutioner og skoler 

Oversigt over undervisningsministerens beslutning om antal og placering af FGUinstitutioner, dækningsområder og skoler

To medarbejdere i bestyrelser

Det lykkedes i sidste runde Uddannelsesforbundet at få ændret på de første FGU bestyrelser, så der kommer to repræsentanter udpeget af de faglige organisationer i alle bestyrelser. Et vigtigt resultat, for det er disse første bestyrelser, der skal ansætte den øverste leder og foretage de indledende, vigtige disponeringer. Bestyrelsesrepræsentanterne får til opgave at repræsentere alle medarbejdere i den nye institutions dækningsområde. Det kræver både viden og et tæt samarbejde med de øvrige tillidsrepræsentanter i området. Arbejdet vil blive understøttet af Uddannelsesforbundet.

Giv dit input til FGU-lærerplaner

Undervisningsministeriet holder dialogmøder, hvor alle med tilknytning til FGU kan være med til at drøfte de udkast til læreplaner og fagbilag, som læreplans- og fagbilagsgrupper for FGU er i gang med at udarbejde.

Tilmeld dig et dialogmøde

Det kommer til at ske

Uddannelsesforbundet afholder kursus for de 54 medarbejderrepræsentanter i de første FGU bestyrelser således at de bedre er i stand til at præge FGU’en

Kursus for medarbejderrepræsentanter i de første FGU bestyrelser

De midlertidige bestyrelsers – kaldet de ”første” bestyrelser -  hovedopgave er at gøre klar til at FGU institutionerne og skolerne kan starte 1. august 2019. De skal blandt andet ansætte en leder til FGU institutionen og fastlægge hvilke fag, der skal udbydes.

De første FGU bestyrelser starter arbejdet

UVM afholder dialogmøder for at præsentere og diskutere de første udkast til de 9 læreplaner og 12 fagbilag for FGU’en 

Dialogmøder om læreplaner og fagbilag

Med baggrund i UVM kriterier og principper planlægges og drøftes virksomhedsoverdragelsesprocessen på produktionsskoler og VUC’er.

Varsling om overdragelse af medarbejdere til FGU

Medarbejdere på produktionsskoler og VUC’er vil senest denne dag blive informeret om beslutningen

Beslutning om overdragelse af medarbejdere

UVM forventer at lederne kan starte denne dag

Forventet ansættelse af FGU institutionsleder

Med baggrund i FGU lovgivningen udarbejdes bekendtgørelser til godkendelse af Folktetinget

Bekendtgørelser for FGU vedtaget i Folketinget

Institutionslederen og de første bestyrelser fastlægger hvilke faglige temaer der skal udbydes på deres FGU.

Fastlæggelse af faglige temaer

Institutionslederen og de første bestyrelser sikrer at de fysiske rammer, lokaler og værksteder er klar til skolestart d. 1. august 2019.

Planlægning af fysiske rammer og værksteder

UVM planlægger afholdelse af workshops, fyraftensmøder, netværksdannelser for at forberede til FGU start

Dialogmøder med ledere og medarbejdere

De 27 FGU institutioner og 88 skoler er nu klar til opstart

FGU starter

Der er afsat 130 millioner kr over 4 år til at sikre at FGU institutionerne har kompetencerne til at løfte opgaven i FGU

Start af kompetenceløft af ledere og medarbejdere

Aftalen om en ny forberedende uddannelse er indgået mellem de partier, som var med i reformen af erhvervsuddannelserne. Det vil sige S, SF, V, K, DF, R og LA. Alternativet og Enhedslisten har efterfølgende tiltrådt aftalen. 

Aftale om bedre veje til uddannelse og job (pdf)

Undervisningsministeriets temaside: Reform af det forberedende område

De vedtagne love om FGU: Lov 199, Lov 200, Lov 201 og Lov 202 

Målgruppen er alle unge under 25, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Den nye uddannelse skal erstatte en række eksisterende forberedende uddannelsesforløb for målgruppen. Det drejer sig om produktionsskole, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) samt almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU) og forberedende voksenundervisning (FVU).

Kort om aftalen

           

EN INDGANG

En kommunal ungeindsats bliver vejen ind for alle unge, der ikke har et job eller er igang med en ungdomsuddannelse.  
Kommunerne får myndighedsansvaret, og det er en kommunal vejleder, der visiterer de unge til FGU'en eller andre tilbud.

TILBUD TIL ALLE

Den kommunale vejleder skal udarbejde en individuel uddannelsesplan for hver elev, der fastsætter mål, retning og varighed. Vejlederen kan vurdere, at den unge er bedre tjent med et andet tilbud end FGU'en, fx en daghøjskole.
For voksne over 25 år vil det stadig være muligt at tage AVU- undervisning på VUC.

SKOLER I HELE LANDET 

Regionsvis skal kommunerne etablere de nye FGU institutioner. Der skal oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i statsligt selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler - dvs cirka 30 institutioner ved 90 skoler.

 

UDDANNELSENS INDHOLD

FGU'en får tre spor. Et alment, et produktions og et erhvervsspor. Uddannelsen er meget fleksibel. Der er løbende optag og det er muligt at skifte spor. Varigheden er normalt to år, men kan forlænges.
Ordblindeundervisning bliver prioriteret, der er adgang til special pædagogisk støtte (SPS) og der udvikles særlige evaluerings- og prøveformer.

SKOLEYDELSE TIL ALLE 

Alle elever på FGU'en vil få en skoleydelse. Størrelsen afhænger af deres alder og om de er hjemmeboende eller ej. De unge kan blive trukket i ydelse ved manglende fremmøde svarende til produktionsskolernes praksis i dag.
Der indføres et forsørgertillæg som et supplement til skoleydelse.

TRYGHED I ANSÆTTELSEN 

Ansatte på de uddannelser, der overgår til FGU'en, skal tilbydes ansættelse på de nye FGU institutioner. Alle bevarer sin nuværende løn, pension, løntillæg og anciennitet. Uddannelsesforbundet vil, når der er vedtaget en lov, forhandle en overenskomst som skal gælde for alle lærere på FGU'en.

 

Hvad betyder det for mig som lærer eller vejleder?

Hvis du har et spørgsmål om den nye Forberedende Grunduddannelse, og hvordan det ser ud til at påvirke din jobsituation, kan du muligvis finde svar i vores Q&A, hvor vi har samlet de mest hyppige spørgsmål. 

Q: Hvem overgår til den nye uddannelse?

Lærere og ledere, der er ansat på de uddannelser, som bliver overført til den nye FGU, vil som udgangspunkt blive tilbudt ansættelse på FGU. For vejledere, der skal arbejde med FGU målgruppen (unge under 25 år) er der dog den specielle situation at vejledning vil foregå både i kommunalt regi, i den Kommunale Unge Indsats (KUI), og på FGU-institutionerne og skolerne. Derfor kan vejledere også blive overdraget til KUI, men om det vil foregå er et helt andet spørgsmål.

Q: Hvilke muligheder har jeg for at få indflydelse på, hvor jeg skal arbejde fremover?

Lokalt skal tillidsrepræsentanten og ledelsen på den nuværende skole aftale spilleregler for, hvordan I som medarbejdere kan få indflydelse i overgangsperioden til FGU’en.

Inden aftalen bliver indgået råder Uddannelsesforbundet til, at tillidsrepræsentanter og medlemmer holder klubmøder, hvor I drøfter, hvad der er vigtigt for jer fx:
• Hvilke principper skal gælde for lærernes overgang til ansættelse i FGU?
• Hvordan afgøres det, hvem der skal tilbydes job i FGU?
• Hvordan inddrages de kommende FGU-lærere i processen med at etablere de nye skoler?

Uddannelsesforbundet vil i overgangsperioden have tæt kontakt til tillidsrepræsentanter på de skoler, som overgår til FGU. På skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant, opfordres medlemmer til at kontakte Uddannelsesforbundets sekretariat.

Q: Er jeg garanteret job?/risikerer jeg at blive fyret?

Som udgangspunkt er der i aftalen lagt op til, at lærerne følger opgaverne, og at de nye FGU-institutioner er forpligtet til at ansætte lærerne fra de afgivende skoler.

Det er Uddannelsesforbundets forventning, at alle lærere på skoler, hvor aktiviteten overgår til FGU, vil få tilbudt job på den ny FGU-institution fra den 1. august 2019.

Q: Hvad betyder virksomhedsoverdragelse?

At loven om virksomhedsoverdragelse gælder i forbindelse med oprettelsen af FGU betyder, at ansatte på FGU efter den 1. august 2019 skal have samme løn, pension og ansættelsesanciennitet m.v. som vedkommende havde på den tidligere skole.
Vær opmærksom på, at I skal have alle ansættelsesforhold, der er aftalt lokalt, i skriftlig form inden overgangen til FGU. Ellers kan der opstå problemer ift. at få alle ansættelses vilkår med over.

Q: Hvad sker der, hvis jeg siger nej til virksomhedsoverdragelse?

Er du medarbejder og siger ”nej tak” til virksomhedsoverdragelse, svarer det til, at du opsiger din stilling. Dermed har du ikke krav på at få en opsigelse med varsel.

For at undgå at det kommer dertil, opfordrer vi dig til at deltage aktivt i skabelsen af FGU’en og den mulige nye arbejdsplads. Først og fremmest kan du støtte din tillidsrepræsentant, være i dialog med dine kollegaer og din leder, deltage i klubmøder og deltage i de åbne seminarer om de nye læreplaner.

Du kan sagtens deltage, uden at det betyder, at du ”skriver under” på at komme med over i FGU’en.

Q: Hvordan kan vi vælge, om vi vil overgå til FGU?

Du kender ikke alle arbejdsforholdene på den nye FGU, så det kan være svært at vælge, om det er noget, du har lyst til. Derfor opfordrer vi også til, at du er aktiv i dialogen på din arbejdsplads, om hvilke principper, der skal gælde, når man skal udpege, hvem der skal med over på FGU. Sådan er du med til at skabe rammerne, og det vil måske gøre det nemmere at tage stilling. I sidste ende er det dog din leders ansvar at udpege hvem, der skal med. Vi håber, at vi kan indgå en ny overenskomst på FGU området, inden du skal tage stilling. Vores tre krav til OK er bl.a.:

• Alle ansættes på lærervilkår,
• Ingen skal gå ned i løn,
• Ingen sættes lønmæssigt i stå.

Q: Hvordan bliver medarbejderne hørt i overgangen til FGU’en?

De ”første” bestyrelser for de 27 FGU institutioner fungerer fra d. 1. september 2018 til d. 1. august 2019. Disse midlertidige bestyrelser har som primær opgave at sikre at FGU-institutionen og de tilhørende skoler kan udbyde FGU fra d. 1. august 2019.

Det lykkedes i sidste runde Uddannelsesforbundet at få ændret på de første FGU bestyrelser, så der kommer to repræsentanter udpeget af de faglige organisationer i alle bestyrelser. Et vigtigt resultat, for det er disse første bestyrelser, der skal ansætte den øverste leder og foretage de indledende, vigtige disponeringer. Bestyrelsesrepræsentanterne får til opgave at repræsentere alle medarbejdere i den nye institutions dækningsområde. Det kræver både viden og et tæt samarbejde med de øvrige tillidsrepræsentanter i området. Arbejdet vil blive understøttet af Uddannelsesforbundet.

Q: Hvordan bliver mine løn og ansættelsesforhold?

Indtil der er indgået en overenskomst for ansatte på FGU'en, vil alle bevare deres løn- og ansættelsesvilkår fra den tidligere skole, da loven om virksomhedsoverdragelse gælder. Uddannelsesforbundet vil rejse krav om en kollektiv overenskomst for al undervisning på den nye uddannelsen, når loven for FGU er vedtaget.

Det er helt afgørende, at du sørger for at få dine nuværende aftaler og kutymer nedskrevet. Aftaler om barsel, flextid, flexjobs og alle andre former for aftaler og kutymer skal dokumenteres skriftligt. Har du det ikke på skrift, gælder det principielt ikke. Det er altså rigtig vigtigt, at du taler med din tillidsrepræsentant om, hvordan I bedst får dokumenteret de aftaler, der gælder på din arbejdsplads.

Q: Hvad sker der med min skole?

Produktionsskolerne bliver nedlagt og indgår som en del af de nye statslige institution, der huser FGU’en.

For VUC vil andelen af den almen voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning for voksne (obu) og forberedende voksenundervisning (fvu) for de unge under 25 år samt en del af VUCs bygninger på samme måde som produktionsskoler overgå til FGU. VUC vil stadig bevare uddannelsestilbud til unge over 25 år.

Erhvervsgrunduddannelse (EGU) vil blive overført til de nye institutioner.

Q: Hvor bliver den nye institution placeret?

Det er bestemt i hvilke kommuner, at de 27 FGU institutioner og 88 skoler skal ligge.

Men den fysiske beliggenhed af skolerne, dvs. selve adressen indenfor kommunerne, skal endelig afgøres af FGU bestyrelserne, og skal endelig fastlægges senest 4 år efter FGU starten, dvs. senest 31. juli 2023.

Q: Kan to lærere på FGU undervise et forskelligt antal timer?

Sandsynligvis. I dag har lærere på f.eks. produktionsskoler og VUC samme lovbestemte arbejdstidsregler (lov 409) Men der kan være store forskelle på, hvor mange undervisningstimer de har – både indenfor den enkelte skoleform og på tværs af skoleformer. På FGU’en vil der nok være forskel for lærerne på de tre spor. Men vi forventer, at lærere får den nødvendige og tilstrækkelige forberedelsestid uanset hvilket spor, de underviser på, bl.a. på grund af kravet om progression i FGU’en.
De endelige vilkår vil afhænge af en kommende overenskomst, herunder også arbejdstidsreglerne for lærerne ved FGU.

Q: Hvad sker der med de hold, der er i gang?

De elever, der i gang med en uddannelse på Produktionsskoler og VUC vil fortsætte på FGU’en fra d. 1. august 2019.

Med FGU’en bliver den nuværende KUU udfaset, og der vil være sidste optag på KUU d. 1. januar 2019. Elever, der er i gang med KUU ved FGU start (august 2019), er sikret at de kan færdiggøre uddannelsen på den skole, hvor de påbegyndte KUU’en. KUU-elever, der startede på en produktionsskole eller VUC vil fortsætte som KUU’er på FGU’en. På andre skoler (f.eks. ungdomsskoler) vil KUU eleven fortsætte på den samme skole, som de startede.

Det samme er gældende for Erhvervsgrunduddannelse (EGU).

Q: Bevarer jeg mine opgaver eller kan jeg blive sat til noget andet?

Udgangspunktet er, at man fortsætter med at undervise i de fag, man tidligere har undervist i. Men i aftalen ønsker man grundlæggende at ændre tilgangen til undervisningen. Undervisningen skal på alle spor kombinere teori og praksis bl.a. ved anvendelsesorienteret og praksisbaseret undervisning.

Indholdet i undervisningen bliver beskrevet i 9 læreplaner 12 fagbilag. Der er nedsat i alt 21 grupper, med bred deltagelse af lærere med relevant erfaring til at udarbejde læreplanerne og fagbilagene. Det arbejde bliver færdigt og offentliggjort i løbet af efteråret 2018. Undervisningsministeriet har indkaldt til dialogmøder d. 9 & 11. oktober. Der er mulighed for at tilmelde sig via vores hjemmeside.

Q: Hvordan bliver jeg oplært/er der mulighed for kompetenceudvikling?

Der er afsat 130 millioner kroner til et kompetenceløft af lærere og ledere over en 4-årig periode.

Kompetenceløftet af lærerne, skal samlet set bidrage til udvikling inden for tre hovedområder:
• Samarbejde og kultur – udvikling af fælles kultur på den enkelte skole og samarbejde mellem undervisere med forskellige kompetencer, viden og redskaber
• Redskaber – nye pædagogiske- didaktiske redskaber, fx mere praksisnær undervisning
• Viden om og kompetencer til håndtering af målgruppen – en styrkelse af pædagogiske kompetencer i arbejdet med målgruppen.

Stil et spørgsmål

Du kan også stille et spørgsmål til sekretariatet, og se hvad andre har spurgt om. Vi bestræber os på at svare løbende.

Spørg sekretariatet

UDDANNELSESFORBUNDET MENER

Aftalen om den nye forberedende grunduddannelse er – trods mange udfordringer undervejs – kommet fornuftigt i mål.
Aftalen er på afgørende punkter væsentligt bedre end regeringens udspil – både for de unge og for lærernes arbejdsvilkår. Resultatet er blevet et relevant tilbud til en stor gruppe unge under 25 år.

Vi har hele vejen igennem kæmpet intens for fleksibiliteten, en rimelig forsørgelse og en forankring i staten, og vi kan tydeligt se vores fingeraftryk i aftalen:

  • De unge får mulighed for at få tilrettelagt et fleksibelt uddannelsestilbud, som tager udgangspunkt i den unges situation. Det gælder såvel indhold som muligheden for at skifte spor eller for at forlænge forløbet.
  • De unge får en uddannelsesydelse, som de har en rimelig chance for at leve af, og som ikke fratager dem motivationen, fordi de ville få flere penge på kontanthjælp.
  • De unge får samme uddannelsestilbud uanset hvor i landet, de bor, fordi man forankrer uddannelsen i staten ved at oprette 25 statsligt selvejende institutioner, hvor medarbejderne bliver ansat, og 90 lokale skoler.

Mange andre af vores mærkesager er også slået igennem. For eksempel:

  • Eleverne skal tilbydes ordblindeundervisning og specialpædagogisk støtte, hvis det er nødvendigt.
  • Unge, som vurderes ikke at passe ind på FGU, kan blive tilbudt et andet forløb på fx daghøjskole.
  • Der bliver afsat en pulje penge til VUC, som er med til at sikre, at der også fortsat vil være undervisning til voksne rundt om i landet samt.
  • Et kompetenceløft til lærere og ledere, så de er rustet til at løfte opgaven.

Vi vil fortsat kæmpe for, at man også i praksis opfylder intentionerne i aftalen og udfylder rammerne, og at implementeringen kommer til at foregå på en ordentlig måde, ikke mindst alle for alle vores undervisere og ledere.

Uddannelsesforbundets gennemgang af aftalen

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale og SF har d. 13 oktober indgået aftale om en Forberedende GrundUddannelse (FGU). FGU skal erstatte en række eksisterende forberedende uddannelsesforløb - produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) samt almen voksenuddannelse (avu), ordblindeundervisning) for voksne (obu) og forberedende voksenundervisning (fvu) for målgruppen (dvs. unge under 25 år som ikke er i ungdomsuddannelse eller job), som alle integreres i den nye uddannelse.

Aftalen om FGU er det fjerde led i en reformrække, der desuden omfatter reform af folkeskole, gymnasie- og erhvervsuddannelse. FGU retter sig mod de ca. 20% af en ungdomsårgang, som ikke umiddelbart er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det bør nok allerede her bemærkes, at der vil være en del af målgruppen, for hvem FGU ikke vil være det bedste tilbud, og disse unge har behov for og bør tilbydes alternative uddannelsesmuligheder.

FGU skal henvende sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse og være et tilbud for unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej.

Optagelse på FGU sker på baggrund af en målgruppevurdering, som forestås af den kommunale ungeindsats. Der kan dispenseres fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at tilbuddet vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.

Unge under 25 år, der er i fuldtidsbeskæftigelse eller på anden måde er selvforsørgende, men som mangler forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, skal have mulighed for at blive målgruppevurderet til FGU, hvis de ønsker det.

Unge under 25 år vil fortsat kunne tage både hf-enkeltfag og avu-fag på VUC hvis:

  1. Den unge er og vedbliver med at være i minimum halvtidsbeskæftigelse min. 18 timer/ugen)
  2. Den unge har gennemført en ungdomsuddannelse, men har behov for faglig opkvalificering inden for specifikke fag
  3. Den unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag
  4. Den unge læser hovedsageligt hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for enkelte fag fx matematik eller engelsk for at kunne klare det gymnasiale niveau. Der kan højest tages 1 fag på avu-niveau hvert halvår.
  5. Den unge er på barsel og ønsker at følge enkelte fag på VUC.

Ligeledes skal det være muligt for unge under 25 år, der fx alene skal forbedre deres niveau i dansk og/ matematik for at opfylde minimum adgangskravene til en erhvervsuddannelse (02+02), løbende at få denne opkvalificering i FGU-regi.

Unge der ikke umiddelbart vurderes at tilhøre målgruppen for FGU, skal i stedet tilbydes den særlig tilrettelagte ungdomsuddannelse, STU eller skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, eller TAMU. Det kan endvidere være tale om forløb i regi af oplysningsforbund, brobygning på erhvervsskoler mv.

Det primære mål med FGU er at give unge kompetencer til at gå i gang med en ordinær uddannelse, sekundært at gøre de unge parate til at indgå på et ufaglært arbejdsmarked.

Alle unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har fuldført mindst en ungdomsuddannelse, skal kunne få en uddannelsesplan og skal gennem en opsøgende og opfølgende indsats tilbydes vejledning om mulighederne for at øge deres formelle kompetencer på kort og på længere sigt.

I den opsøgende og opfølgende indsats vejledes bl.a. til mulighederne for deltagelse i fx ordblindeundervisning eller forberedende voksenundervisning.

Indsatsen skal gennemføres af den kommunale ungeindsats og skal også omfatte unge, der er i beskæftigelse.

FGU skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Uddannelsen skal derudover styrke deres personlige og sociale kompetencer og demokratiske dannelse, herunder viden om og erfaringer med demokratiske processer

FGU skal hovedsageligt forberede de unge til en erhvervsuddannelse, men skal også give mulighed for undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser. Samtidig skal uddannelsen give mulighed for, at en mindre gruppe unge får et kvalificeret fundament for at opnå beskæftigelse på et ufaglært arbejdsmarked

Derudover opstilles der tre retningsgivende mål for FGU:

  • De unges overgang til uddannelse eller beskæftigelse: Andelen af unge, der opnår uddannelse, eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbedres på skole-niveau.
  • De unges trivsel: Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Udviklingen følges i en ny national obligatorisk årlig trivselsmåling.
  • De unges fravær: Institutionerne registrerer og arbejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil.

Udviklingen i de tre retningsgivende mål følges nationalt, ligesom de retningsgivende mål fungerer som indikatorer, der indgår i Undervisningsministeriets tilsyn.

En uddannelsesplan vil være det være det overordnede styringsredskab, hvad angår mål, retning, varighed mv. for den enkelte elev. Uddannelsesplanen udarbejdes af den kommunale ungeindsats og beskriver målene for den enkelte. Uddannelsesplanen kan revideres.

FGU er normalt maksimalt 2-årigt, men kan forlænges, når særlige forhold taler herfor. FGU består af tre spor: almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse.

Hvert spor indeholder et basisniveau og to til tre efterfølgende niveauer svarende til hhv. niveau 1, 2 og 3 i kvalifikationsrammen for livslang læring. Forløbet på basisniveauet skal omfatte hhv. undervisning på grundlæggende niveau i dansk og matematik og introduktion til sporet og evt. relevante valgfag. For almengrunduddannelsen svarer basisniveauet til det faglige niveau på FVU. For produktionsgrunduddannelsen og erhvervsgrunduddannelsen omfatter basisniveauet faglig introduktion til indholdet i sporene.

Der er løbende optag på basisniveauet. Der vil være fleksibelt i længde og med individuelle progressionsmål. Det løbende optag medfører, at basisforløbet kan strække sig ind i det efterfølgende niveau, da basisniveauets længde normalt kan vare op til 20 uger, uanset hvornår det begyndes. Forløbet kan forlænges, hvis der foreligger en pædagogisk-faglig begrundelse. Det er dog en forudsætning, at dette fremgår af den unges uddannelsesplan. Den samlede varighed FGU kan normalt ikke overstige to år, men kan som nævnt forlænges, når særlige forhold taler herfor

Forlængelser kan dog maksimalt gives i et omfang, der for den enkelte institution svarer til 10% af den samlede aktivitet.

Kommunerne får derudover mulighed for at forlænge et FGU-forløb ud over to år, såfremt kommunen vurderer at dette er hensigtsmæssigt. I givet fald skal institutionen opkræve betaling af kommunen.

Det vil være muligt for unge med funktionsnedsættelser eller i misbrugsbehandling at deltage på nedsat tid på basisniveauet (hvis den kommunale ungeindsats vurderer, at en elev pga. funktionsnedsættelse, kronisk sygdom eller lignende har brug for nedsat tid efter basisniveauet, betaler kommunen for den øgede udgift til forløbet, herunder forsørgelse).

Udgangspunktet for almen grunduddannelse er undervisning i almene fag tilrettelagt på en praksisrettet måde. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf.

Udgangspunktet for produktionsgrunduddannelsen er værkstedsundervisning, a la produktionsskolerne. Sporet henvender sig primært til unge, som har en praktisk læringstilgang. Formålet for sporet er senere overgang til en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse.

Udgangspunktet for erhvervsgrunduddannelsen er aftalebaseret praktik. Sporet henvender sig primært til unge, der ønsker beskæftigelse og eventuelt at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Store dele af EGU i sin nuværende form videreføres i FGU, herunder virksomhedspraktik baseret på en praktikaftale, der fastsætter elevens løn- og arbejdsforhold. Gennemføres hele sporet i erhvervsgrunduddannelsen med afsluttende evaluering, giver dette adgang til dimittendrettigheder på samme måde som for EGU.

En elev har mulighed for at skifte spor og for at inddrage elementer fra et andet spor i sit forløb.

Det vil være muligt at indhente elementer fra en kompetencegivende ungdomsuddannelse, herunder især erhvervsuddannelserne og AMU (såkaldte kombinationsforløb).

Der skal være mulighed for specialpædagogisk støtte (SPS) i alle spor, og ordblindeundervisning skal være en integreret mulighed i de unges forløb i alle spor. Unge, der vurderes at kunne være ordblinde, tilbydes en ordblindetest og i tilfælde af ordblindhed angives det i den unges uddannelsesplan. Indsatsen overfor ordblinde elever skal især ske gennem et inkluderende læringsmiljø, og i mindre omfang i form af specialundervisning. Alle ordblinde elever skal tilbydes et ordblindevenligt undervisningsmiljø, hvor alle undervisere bl.a. har viden om, hvordan eleven kan anvende sine kompenserende hjælpemidler i undervisningen mv. Ordblinde elever fra grundskolen skal endvidere kunne medbringe deres hjælpemidler i overgangen til FGU eller en ungdomsuddannelse. Og specialpædagogisk støtte (SPS), herunder kompenserende hjælpemidler for fx ordblinde, kan følge med de unge i virksomhedspraktik og erhvervstræning.

Derudover indføres lige adgang til SPS uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Således lægges der op til at give elever i FGU ret til SPS, ligesom der indføres SPS til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser (avu, FVU, OBU og AMU) og til TAMU. Hovedparten af de forberedende tilbud i dag berettiger ikke til SPS.

Undervisningsministeren opretter efter en lokal proces de nye institutioner som statsligt selvejende institutioner og godkender vedtægterne. Der oprettes i omegnen af 90 skoler, som organiseres i de selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler (dvs. ca. 30 institutioner). For hver institution er der én bestyrelse, én øverste leder, ét regnskab og ét budget. Det er institutionen og ikke skolerne, som ansætter medarbejderne.

Institutionerne skal huse FGU, som samler og forbedrer de eksisterende forberedende tilbud, således at der bygges videre på de nuværende tilbuds viden, erfaringer og pædagogik, ligesom ansatte og eksisterende bygninger, herunder særligt fra produktionsskolerne, vil være grundpillen i de nye FGU-institutioner.

Institutionen skal i sit virke inden for den offentlige forvaltning være uafhængig, og dens midler må alene komme dens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode. Institutionerne er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.v.

Hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommuner. Institutionen har en udbudspligt i dækningsområdet og en pligt til at optage alle målgruppevurderede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog kan elever ønske en anden institution.

Institutionens væsentligste formål er at skabe uddannelsesforløb af høj kvalitet, der tilgodeser den enkeltes behov i sit dækningsområde.

Den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder særligt i landdistrikter, kan svækkes som følge af reformen. Der er afsat en pulje på 60 mio. kr. (2017-niveau) i perioden 2019-2021 til såkaldt nødlidende VUC’er, som institutionerne vil kunne ansøge om del i efter nogle objektive kriterier.

Der etableres en ny type ydelse – skoleydelsen – for den forberedende uddannelse til unge over 18 år uanset spor, som er på 2.631 kr. per måned til hjemmeboende og på 6.106 kr. per måned til udeboende (2017-niveauer) svarende til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate.

For elever under 18 år er bliver 1.516 kr. per måned (2017-niveau) svarende til niveauet for produktionsskoleydelsen til elever under 18 år.

Der gives mulighed for at trække de unge i ydelse ved manglende fremmøde svarende til produktionsskolernes praksis i dag.

Der indføres et forsørgertillæg som et supplement til skoleydelse svarende til forsørgertillægget i SU-systemet.

Undervisere og ledere på FGU skal have et kompetenceløft, der skal understøtte realisering af uddannelsens formål og i øvrigt understøtte den daglige indsats i arbejdet med de unge.

Kompetenceløftet skal samlet set bidrage til udvikling inden for tre hovedområder:

  • Samarbejde og kultur: Udvikling af en fælles kultur på den enkelte skole og samarbejde mellem undervisere med forskellige kompetencer, viden og redskaber.
  • Redskaber: Nogle vil have behov for at tilegne sig nye pædagogisk-didaktiske redskaber, fx mere praksisnær undervisning.
  • Viden om og kompetencer til håndtering af målgruppen: nogle kan have brug for få styrket deres pædagogiske kompetencer i arbejdet med målgruppen.

Kompetenceløftet skal som hovedprincip foregå tæt forbundet med undervisernes daglige praksis, så der sikres en tæt kobling til lokale forhold.

Lederne på den nye FGU skal sikres de nødvendige kompetencer til at etablere gode institutionelle strukturer og tage aktiv del i den faglige udvikling.

Indenfor rammerne af FGU lægges op til opbygning en fælles kultur og professionsidentitet blandt undervisere med forskellige baggrunde.

Undervisere i almene på basisniveaet skal have kvalifikationer svarende til kravene til FVU-lærere.

Undervisere i ordblindeundervisning skal have kvalifikationer svarende til kravene til ordblindeundervisere.

Underviserne på sporet almen grunduddannelse skal have kvalifikationer svarende til kravene til avu-lærere.

Værkstedsundervisere på sporet produktionsgrunduddannelsen skal være faglært i et fag inden for det faglige tema, som de underviser i eller have tilsvarende kvalifikationer samt have nogle års praktisk erfaring. Dette gælder for værkstedsundervisere, der ansættes efter opstarten af FGU. Underviserne på produktionsgrunduddannelsens øvrige del vil udover værkstedsundervisere også omfatte undervisere fra almen grunduddannelse.

Underviserne på erhvervsgrunduddannelsens skoledel skal være en kombination af undervisere fra almen grunduddannelse og produktionsgrunduddannelsen.

FGU skal tilbyde et inkluderende læringsmiljø. Det er afgørende, at underviserne har en god forståelse for, hvordan de møder elever med særlige behov og udfordringer, at de har gode relationskompetencer og evner at differentiere undervisningen i såvel almenundervisningen som på værkstedet.

I aftalen står det tydeligt, at lærerne følger opgaver, og at de nye FGU-institutioner er forpligtet til at ansætte lærerne fra de afgivende skoler.
Det er derfor Uddannelsesforbundets forventning, at alle lærere på skoler, hvor aktiviteten overgår til FGU, vil få tilbudt job på den ny FGU-institution fra den 1. august 2019.   

Løn og ansættelsesforhold afhænger af, hvordan en kommende overenskomst bliver. Indtil der er indgået en overenskomst for ansatte på FGU vil alle bevare deres løn- og ansættelsesvilkår fra den tidligere arbejdsplads skole, da den politiske aftale siger, at lov om virksomhedsoverdragelse gælder. Uddannelsesforbundet vil rejse krav om en kollektiv overenskomst for al undervisning på den nye uddannelsen, når loven for FGU er vedtaget.   

Så i en overgangssituation vil lov om virksomhedsoverdragelse være gældende for de ansatte på de nye FGU-institutioner. Det betyder, at ansatte på FGU efter den 1. august 2019 skal have samme løn, pension og ansættelsesanciennitet m.v. som vedkommende havde på den tidligere skole. Det vil være vigt, at alle ansættelsesforhold, der er aftalt lokalt foreligger i skriftlig form inden overgangen til FGU. Ellers kan der opstå problemer ift. at få alle vilkår med over i den ny ansættelse.

Det er usikkert, hvor de nye skoler og institutioner bliver placeret. Det afhænger af den lokale proces. Uddannelsesforbundet råder til, at tillidsrepræsentanter og medlemmer søger indflydelse i denne proces nu, hvor den politiske aftale foreligger. Lokalt skal tillidsrepræsentanten og ledelsen på den nuværende skole aftale spilleregler for, hvordan medlemmerne kan få indflydelse i overgangsperioden til FGU. Hold fx klubmøder, hvor I drøfter, hvad der er vigtigt for jer fx:

  • Hvordan sikres et højt gensidigt informationsniveau om skolens placering ift. de  nye FGU- institutioner?
  • Hvilke principper skal gælde for lærernes overgang til ansættelse i FGU?
  • Hvordan afgøres det, hvem der skal tilbydes job i FGU?
  • Hvordan inddrages de kommende FGU-lærere i processen med at etablere de nye skoler?

Uddannelsesforbundet vil i overgangsperioden have tæt kontakt til tillidsrepræsentanter på de skoler, som overgår til FGU. På skoler, hvor der ikke er en tillidsrepræsentant, opfordres medlemmer til at kontakte Uddannelsesforbundets sekretariat.

Der vil i perioden løbende blive afholdt møder regionalt for både tillidsrepræsentanter og medlemmer med hjælp til og råd om, hvordan man får indflydelse i processen. 

Samlet gennemgang af aftalen (pdf)

Uddannelsesforbundets fokuspunkter i processen

Uddannelsesforbundet har fulgt processen med tilblivelsen af den nye forberedende grunduddannelse. Få et overblik over historikken.

Overgange til ungdomsuddannelser

 

Kort om FGU'en

Regionsvis skal kommunerne etablere de nye FGU institutioner. Det er blevet besluttet af der oprettes 27 FGU institutioner og 88 FGU skoler.

Aftalen om en ny forberedende uddannelse er indgået mellem de partier, som var med i reformen af erhvervsuddannelserne. Det vil sige S, SF, V, K, DF, R og LA. Alternativet og Enhedslisten har efterfølgende tiltrådt aftalen. 

Målgruppen er alle unge under 25, som ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Den nye uddannelse skal erstatte en række eksisterende forberedende uddannelsesforløb: produktionsskole, kombineret ungdomsuddannelse(KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), forberedende voksenundervisning (FVU).

Kort om aftalen

Læs mere

Aftale om bedre veje til uddannelse og job (pdf)

Uddannelsesforbundets gennemgang af aftalen

Undervisningsministeriets temaside: Reform af det forberedende område

Vedtagne love om FGU 

Lov 199 - Lov om forberedende grunduddannelse

Lov 200 - lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

Lov 201 - lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Lov 202 - følgelov