Kurser og konferencer

Temadag: Meningsfuld digitalisering af undervisning og læring

Fokus på undervisningsdifferentiering, elevaktivering, feedback og evaluering

  • Odense
  • 10.00 - 15.30

Hvordan bruger du digitalisering, så det giver mening i undervisningen?
Det er omdrejningspunktet for denne temadag, hvor du får konkret erfaring med at skabe et pædagogisk-didaktisk forløb ved hjælp af digital teknologi.

Digitalisering i uddannelse fylder meget både i den offentlige debat og i den daglige praksis ude på skolerne. Men hvordan bruger vi digitale teknologier, programmer og platforme, så de giver pædagogisk-didaktisk mening i undervisnings- og læreprocesserne?

Det bliver du meget klogere på i løbet af denne temadag, hvor digitaliseringsekspert Marianne Riis introducerer dig til argumenter for, hvorfor og hvordan digitalisering kan give mening.

Med udgangspunkt i tre konkrete scenarier viser hun dig, hvordan digitale teknologier kan bruges meningsfuldt i forhold til evaluering og feedback, at differentiere undervisning og at aktivere eleverne.

Det bliver altså en dag med både generel viden om digitalisering i undervisnings- og læreprocesser og specifik viden om anvendelse af digital teknologier, programmer og platforme i forhold til udvalgte processer.
Du får også mulighed for selv at arbejde hands-on med udvalgte digitale teknologier og planlægge et digitalt understøttende undervisningsforløb.

Marianne Riis er ph.d. og chefkonsulent på Danmarks Evalueringsinstitut og har især forsket i brug og betydning af it i undervisnings- og læreprocesser.

Du skal medbringe pc/tablet på dagen.
En uge inden temadagen, vil der blive sendt meddelelse om forberedelse i form af refleksionsspørgsmål.

Pris:

Medlem:               1.000 kr.
Ikke-medlem:       1.500 kr.






  • Arrangement­sted

    Syddansk Erhvervsskole Petersmindevej
    Petersmindevej 1
    5000 Odense C
  • Tilmeldings­frist

    12. juli 2019
  • Arrangør

    Uddannelsesforbundet .
  • Kontakt­person

    Pernille Nihøj
    pni@uddannelsesforbundet.dk