Kurser og konferencer

Arbejdsmiljøseminar - AFLYST

Dette års arbejdsmiljøseminar handler om arbejdsglæde i uddannelsessektoren samt forebyggelse og afhjælpning af krænkende handlinger på arbejdspladsen

  • Middelfart

Hvad skaber eller forhindrer arbejdsglæde i uddannelsessektoren?

Det har Nana Vaaben og hendes kolleger fra Københavns Professionshøjskole undersøgt gennem en række forskellige forskningsprojekter. Kom og lær nye ord som moralsk stress, work-arounds og skyggearbejde. Hør om hvorfor det psykiske arbejdsmiljø igen og igen er faldet mellem stolene, hvorfor medarbejdernes samvittighed er et vilkår, hvordan kerneopgaven mærkes med kroppen og hvorfor man ikke bare kan bede medarbejderne om at skrue ned for ambitionsniveauet og passe på sig selv.

Forebyggelse og afhjælpning af krænkende handlinger på arbejdspladsen

Rikke Pabian fra Joblife deler ud af sin viden om psykisk arbejdsmiljø og fortæller hvordan arbejdspladsen konkret kan skabe rammer, der forebygger og håndterer krænkende handlinger. Der lægges vægt på psykologisk sikkerhed, ledelsesmæssig opbakning og medarbejderinvolvering. Lær om hvordan man ændrer kulturen på arbejdspladsen.
Der vil blive præsenteret konkrete værktøjer, som kan inspirere og støtte i det videre arbejde hjemme i egen organisation.

Oplægsholderne:

Nana Vaaben er docent på Københavns Professionshøjskole og har de seneste år haft folkeskolen og lærerprofessionen som sit primære forskningsfelt. Hun er bl.a. en af forfatterne bag en række undersøgelser om hvorfor lærere vælger folkeskolen og lærerlivet til og fra samt bøgerne "Lærere mellem engagement og afmagt", "Tid til velfærd?" og "Aflede efter læring". I 2021 udgav hun sammen med kolleger en rapport om, hvad der motiverer og frustrerer medarbejdere i uddannelsessektoren og hvordan det ændrer sig gennem livet, og aktuelt er hun sammen med kollegaen Kristian Gylling Olesen i gang med forskningsprojektet "Med samvittigheden på arbejde", der handler om moralsk stress i politiet, folkeskolerne og ældreplejen.

Rikke Pabian er seniorkonsulent i Joblife og er autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Rikke er uddannet arbejds- og organisationspsykolog og har 12 års erfaring med alle temaer inden for psykisk arbejdsmiljø, herunder lederudvikling, stress og trivsel, konflikthåndtering, krænkende handlinger og kommunikation. Rikke rådgiver dagligt medarbejdere og ledere til et bedre og mere bæredygtigt arbejdsliv

Pris:

  • Ved tilmelding inden 1. juli: 3.700 kr. inkl. forplejning og overnatning i enkeltværelser
  • Ved tilmeldinger efter 1. august: 4.500 kr. inkl. forplejning og overnatning i enkeltværelser

Målgruppe:

  • Ledere
  • Arbejdsmiljørepræsentanter
  • Tillidsrepræsentanter

Programmet:

Programmet følger.
Konferencen bliver afholdt onsdag den 28. september fra kl. 09.30 til torsdag den 29. september kl. 13.00.


  • Arrangement­sted

    Severin Kursuscenter
    Skovsvinget 25
    5500 Middelfart
  • Tilmeldings­frist

    22. august 2022
  • Kontakt­person

    Pernille Nihøj
    pni@uddannelsesforbundet.dk