For at gøre det lettere at vende tilbage på normal kraft efter et sygdomsforløb skal der være en god dialog mellem dig og arbejdsgiver undervejs om, hvordan din tilknytning til arbejdspladsen kan bevares.
Inden fire uger efter din første sygedag skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale.
Din arbejdsgiver kan også forlange dokumentation for, at du er syg.
Der er tre forskellige måder at dokumentere sygdom på.
Læs mere om, hvad en sygefraværssamtale er og de forskellige dokumentationsformer herunder.
Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en personlig samtale senest fire uger efter din første sygedag.
Er du for syg, eller er der praktiske ting, som gør det umuligt at mødes, kan samtalen foregå digitalt eller over telefonen.
Under samtalen skal du og din chef drøfte din tilbagevenden til arbejdspladsen. Sammen skal I afklare, hvordan og hvornår du eventuelt kan vende tilbage til arbejdet. Du skal vende tilbage på en måde, der er god for alle parter, og du skal ikke lade dig presse til raskmelding.
Det er vigtigt, at din arbejdsgiver lytter og ikke kun kommer med færdige forslag.
Arbejdsgiveren må dog ikke spørge, hvad du fejler.
Udover det er der ikke klare regler for, hvad din arbejdsgiver kan spørge om. Det afhænger af den konkrete situation.
Spørgsmålene bør handle om dine potentialer, muligheder og styrke i stedet for svagheder, begrænsninger og barrierer.
Du har ret til at have en bisidder med til samtalen. Det kan være oplagt at tage enten din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant med.
Hvis du ikke er i stand til at møde op på din arbejdsplads, har du ret til at tage samtalen telefonisk
Husk, at du ikke har pligt til at sige, hvad du fejler.
Din arbejdsgiver har ret til at kræve bevis for, at dit fravær skyldes sygdom.
Du kan tidligst blive bedt om at udfylde en tro- og loveerklæring på anden fraværsdag.
De fleste steder oplyser den ansatte i tro- og loveerklæringen, hvor længe sygdommen forventes at vare.
Mulighedserklæringen skal bidrage til at fastholde dig i arbejde. I erklæringen skal både du og din arbejdsgiver oplyse om forholdene på arbejdspladsen, og hvorfor arbejdet giver dig problemer. Det giver lægen et bedre grundlag for at vurdere, om du kan arbejde på trods af sygdommen.
Første del af erklæringen udfylder du og arbejdsgiveren under en personlig samtale. Du har pligt til at møde op, men er du for syg, kan samtalen ske over telefonen. I denne del af erklæringen beskrives din funktionsnedsættelse, dine påvirkede jobfunktioner, eventuelle behov for at blive skånet og lignende.
Anden del af erklæringen udfyldes af din læge på baggrund af en personlig samtale mellem lægen og dig. Også her kan samtalen foregå telefonisk. Lægen beskriver din funktionsnedsættelse, dine arbejdsmuligheder, forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af sygdomsperioden.
Du behøver ikke fortælle, hvad du fejler
Ifølge helbredsoplysningslovens §2 har du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler.
Sådan udfylder I mulighedserklæringen
Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en samtale om erklæringen med rimeligt varsel. Et rimeligt varsel kan være en dag. Men det kan godt være samme dag, hvis du er på job.
Du har pligt til at møde op, hvis sygdommen tillader det.
Samtalen kan også foregå over telefonen.
Vi anbefaler, at du har din tillidsrepræsentant med til samtalen.
På mødet udfylder du sammen med din arbejdsgiver de første seks punkter i erklæringen. Egen læge udfylder resten og giver sin lægefaglige vurdering.
Din arbejdsgiver kan sætte en frist for, hvornår erklæringen skal være retur fra din læge. For eksempel kan 14 dage være et rimeligt varsel, da der kan være ventetid hos lægen. Det er altid en vurdering i den konkrete sag, hvad der er et rimeligt varsel.
Beskæftigelsesministeriet anbefaler, at erklæringen især bruges ved:
Længere sygefravær på grund af stress.
Længere fravær på grund af rygproblemer eller andre problemer i bevægeapparatet.
Længere sygefravær på grund af hospitalsindlæggelse og operation.
Fravær i forbindelse med graviditet.
Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring.
Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer.
Hyppigt sygefravær med uklar årsag.
Mulighedserklæringen skal betales af din arbejdsgiver. Der er ikke en fast takst, men prisen er som regel cirka 500 kroner svarende til, hvad en konsultation koster.
En sygemeldt kan til enhver tid blive bedt om at få lavet en lægeerklæring, også kaldet en friattest. Det kan være under selve sygdommen, men det kan også være i forbindelse med en periode, hvor medarbejderen har været sygemeldt mange gange i træk.
En lægeerklæring kan også blive benyttet, i tilfælde hvor det ikke er muligt at lave en mulighedserklæring. Det gælder i disse situationer:
Kontakt hurtigst muligt din tillidsrepræsentant eller Uddannelsesforbundets sekretariat, hvis du har en alvorlig eller længerevarende sygdom.
Vi kan hjælpe med at afklare, om du på sigt skal have et job på særlige vilkår.
Vi har lavet en tjekliste med de spørgsmål, det er godt at få styr på i forbindelse med alvorlig eller længerevarende sygdom på mere end tre måneder.
Find tjeklisten her
Herunder kan du læse mere om de forskellige tiltag, der er mulighed for i forbindelse med din tilbagevenden til arbejdspladsen.
Du kan når som helst bede din arbejdsgiver om en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at være retur på arbejdet inden otte uger regnet fra første sygedag. Du og din arbejdsgiver skriver planen sammen.
Fastholdelsesplanen skal beskrive, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage i job.
Arbejdsgiveren kan afslå at lave en fastholdelsesplan.
Får du en plan, skal du tage den med til første opfølgningssamtale hos kommunen.
Ved længerevarende sygdom skal din bopælskommune tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb, afhængigt af sygdommens karakter og dine behov og forudsætninger.
Kommunen afholder individuelle samtaler med dig, indhenter løbende oplysninger om dit helbred og inddrager din arbejdsplads, din faglige organisation og andre samarbejdspartnere efter behov.
Kommunen skal hele tiden støtte, at du har kontakt med arbejdspladsen, mens du er syg. Efter aftale med dig kan kommunen også arbejde for, at du kan vende tilbage til dit job gradvist.
En delvis raskmelding aftales normalt i et samarbejde mellem dig, din arbejdsgiver og kommunen. Arbejdsgiveren kan afvise en delvis raskmelding.
I mere komplicerede sager kan kommunen sætte en rundbordssamtale i værk. Ved bordet kan blandt andet sidde dig, din leder og din tillidsrepræsentant, kommunen og eventuelt din egen læge.