Inden fire uger efter din første sygedag skal din arbejdsgiver indkalde dig til en sygefraværssamtale.

Din arbejdsgiver kan også forlange dokumentation for, at du er syg.

Sygdom kan dokumenteres på tre måder:

Hvis linket til mulighederklæringen ikke virker, kan du finde blanketten nederst på siden for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering her.


Tilbage i job

Hvis du har en alvorlig eller længerevarende sygdom, hvor din arbejdsevne er truet, skal du straks kontakte din tillidsrepræsentant eller Uddannelsesforbundets sekretariat for en afklaring af, om du på sigt skal have et job på særlige vilkår.

Din arbejdsgiver har pligt til at indkalde dig til en personlig samtale senest fire uger efter din første sygedag.

Det er i orden, at I taler sammen i telefonen, hvis du er for syg, eller der er praktiske ting, som gør det umuligt at mødes.

Til samtalen skal du og din chef drøfte din tilbagevenden til arbejdspladsen. Sammen skal I afklare hvordan og hvornår du eventuelt kan vende tilbage til arbejdet. Du skal vende tilbage på en måde, der er god for alle parter, og du skal ikke lade dig presse til raskmelding.

Det er vigtigt, at din arbejdsgiver lytter og ikke kun kommer med færdige forslag. Der er ikke klare regler for, hvad man som arbejdsgiver kan spørge om. Det afhænger af den konkrete situation. Arbejdsgiveren må dog ikke spørge, hvad du fejler. Spørgsmålene bør handle om dine potentialer, muligheder og styrke i stedet for svagheder, begrænsninger og barrierer.

Du har ret til at have en bisidder med til samtalen. Det er oplagt at tage enten tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant fra Uddannelsesforbundet med. Du kan godt vælge at sige nej til en samtale. Det går ikke ud over din ret til sygedagpenge. Du har heller ikke pligt til at sige, hvad du fejler.

Fastholdelsesplan

Du kan når som helst bede din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan, hvis du ikke forventer at være retur på arbejdet inden otte uger regnet fra første sygedag. Du og din arbejdsgiver skriver planen sammen. Den beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage i job.

Arbejdsgiveren kan godt sige nej til at lave en fastholdelsesplan.

Får du en plan, skal du tage den med til første opfølgningssamtale hos kommunen.

Kommunens opfølgning

Ved længerevarende sygdom skal bopælskommunen tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb, afhængigt af sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen afholder individuelle samtaler med den sygemeldte, indhenter løbende oplysninger om den sygemeldtes helbred og inddrager arbejdsplads, faglig organisation og andre samarbejdspartnere efter behov.

Delvis raskmelding

Kommunen skal hele tiden støtte, at du har kontakt med arbejdspladsen, mens du er syg. Efter aftale med dig kan kommunen også arbejde for, at du kan starte dit job gradvist.

I mere komplicerede sager kan kommunen sætte en rundbordssamtale i værk. Ved bordet sidder du, din leder og eventuelt tillidsrepræsentant eller repræsentant fra Uddannelsesforbundet, kommunen og eventuelt din egen læge.

Delvis raskmelding aftales normalt i et samarbejde mellem sygemeldte, arbejdsgiver og kommunen. Arbejdsgiveren kan afvise en delvis raskmelding.

Din arbejdsgiver har ret til at kræve bevis for, at fravær skyldes sygdom. Hun/han kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding anden fraværsdag.

De fleste steder underskriver den ansatte en tro- og loveerklæring om, hvor længe sygdommen varer.

Mulighedserklæringen skal bidrage til at fastholde dig i arbejde. I erklæringen skal både din arbejdsgiver og du selv oplyse om forholdene på arbejdspladsen, samt hvor det er, arbejdet giver dig problemer. Det giver lægen et bedre grundlag for at vurdere, om du kan arbejde på trods af sygdommen.

Første del af erklæringen udfylder du og arbejdsgiveren ved en personlig samtale. Du har pligt til at møde op, men er du for syg, kan samtalen ske pr. telefon. I denne  del af erklæringen beskrives din funktionsnedsættelse, dine påvirkede jobfunktioner, eventuelt behov for at blive skånet o.lign.

Anden del af erklæringen udfyldes af lægen ved en personlig samtale mellem lægen og dig. Også her kan samtalen foregå telefonisk. Lægen laver en beskrivelse af funktionsnedsættelsen, arbejdsmuligheder, forslag til skåneinitiativer, og forventet varighed af sygdomsperioden.

Ifølge helbredsoplysningslovens § 2 har du har ikke pligt til at fortælle din arbejdsgiver, hvad du fejler.

Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en samtale om erklæringen. Et rimeligt varsel kan være en dag. Men det kan godt være samme dag, hvis du er på job. Du har pligt til at møde op, hvis sygdommen tillader det. Samtalen kan også foregå pr. telefon.

Vi anbefaler, at du har din tillidsrepræsentant med til samtalen!

På mødet udfylder du sammen med din arbejdsgiver de første seks punkter i erklæringen. Egen læge udfylder resten og giver sin lægefaglige vurdering.

Din arbejdsgiver kan sætte en frist for, hvornår erklæringen skal være retur fra lægen. For eksempel kan 14 dage være et rimeligt varsel, da der kan være ventetid hos lægen. Det er altid en vurdering, hvad der er et rimeligt varsel.

Beskæftigelsesministeriet anbefaler, at erklæringen især bruges ved:
  • Længere sygefravær på grund af stress
  • Længere fravær på grund af rygproblemer eller andre problemer i bevægeapparatet 
  •  Længere sygefravær på grund af hospitalsindlæggelse og operation
  • Fravær i forbindelse med graviditet
  • Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring
  • Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer
  • Hyppigt sygefravær med uklar årsag.

Erklæringen skal betales af din arbejdsgiver. Der er ikke en fast takst, men prisen er som regel cirka 500 kroner. Det svarer til, hvad en konsultation koster.

Hvis det ikke er muligt at lave en mulighedserklæring, kan en friattest eksempelvis benyttes i disse situationer:

  • Hvis du ikke kan deltage i samtale med arbejdsgiver
  • Hvis du er sygemeldt i opsigelsesperiode
  • Hvis du er sygemeldt i ferie
  • Hvis du er i en afskedigelsessituation
  • Ved længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring.

En sygemeldt kan til enhver tid blive bedt om at få lavet en erklæring. Det kan være under selve sygdommen. Men det kan også være i en periode, hvor medarbejderen ”bare” har været sygemeldt mange gange i træk.