Pension

I overenskomsten er det aftalt, hvilken pensionskasse dine pensionsmidler skal indbetales til.

Langt de fleste medlemmer har deres pensionsordning i Lærernes Pension, og der vil alle nyansattes pensionsordninger også blive placeret.

Dog er der stadig nogle lærere, som har deres pensionsordninger i PFA Pension

Tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte (ansat før 1/8 1995) har en tjenestemandspension.

Tjekliste

Lærernes Pension har lavet denne liste over ting, du kan undersøge og overveje, før du beslutter, om du skal alders-pensioneres eller blive på arbejdsmarkedet. Brug den eventuelt som en tjekliste.

Hvilke pensionsordninger har du?

Få et overblik over dine pensionsordninger på pensionsinfo.dk.

Her ligger også oplysninger om ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).

Vær opmærksom på, at pensionsinfo ikke viser alle pensionerne. Opsatte tjenestemandspensioner fra det kommunale område er ikke med, så her må du desværre selv undersøge det hos den kommune, du var ansat i.

Når du har et godt overblik, kan du tjekke følgende:

Er der mulighed for at gå på efterløn?
Er der en opsat tjenestemandspension?
Er der opsparing i boligen?

Overvejer du at gå på efterløn?

Hvis du overvejer at gå på efterløn, skal du:

Undersøge, hvornår du tidligst kan gøre det. Spørg din a-kasse, da det i dag er individuelt og blandt andet afhængigt af din alder, dit helbred og dit timetal.
Spørge din a-kasse om, hvor meget du kan få. Bed dem om en beregning efter modregning af pensioner.
Overveje, om du har lyst til at arbejde samtidig med efterlønnen. I givet fald har du måske mulighed for at få fleksibel efterløn.

Er du født før 1956, så find ud af, om det kan svare sig at blive længere på arbejdsmarkedet og opnå større efterløn og lempeligere modregning.

Hvornår skal du på folkepension?

Folkepensionen er nu 65 år, og den stiger gradvist til 68 år – måske endnu mere:

Er du født 31. december 1953 eller tidligere, kan du gå på folkepension som 65-årig
Er du født 1. januar 1954-30. juni 1954, kan du gå som 65 ½-årig
Er du født 1. juli 1954-31. december 1954, kan du få folkepension som 66-årig
Er du født 1. januar 1955-30. juni 1955, er folkepensionsalderen 66 ½ år
Er du født 1. juli 1955-30. juni 1955, er folkepensionsalderen 66 ½ år
Er du født 1. juli 1955-31. december 1962, kan du gå som 67-årig
Og er du født 1. januar 1963 eller senere, kan du gå som 68-årig.

Ifølge det nye regeringsgrundlag er der planer om at sætte pensionsalderen yderligere op.

Du skal søge om at få din folkepension. Den kommer ikke automatisk!
Du kan arbejde og tjene mere end 300.000 kr., før der sker fradrag i grundbeløbet
Du kan også ansøge om folkepension og straks søge om opsættelse, så får du et senere tillæg på seks procent pr. opsat år.
Er du ikke dansk statsborger, og har du ikke boet i Danmark i mindst 40 år efter dit 15. år, får du ikke den fulde pension.

Andre vigtige ting at tjekke

Får du ATP, starter den livsvarige udbetaling, når du bliver folkepensionist. Du får brev et par måneder forinden. Du kan også vælge at udskyde den til senere – så bliver den årlige pension større.
Du har mulighed for at søge forskellige former for tillæg til din folkepension.
Har du opsat tjenestemandspension, kan du måske få den udbetalt, når du har nået efterlønsalderen. Som udgangspunkt skal du dog være fratrådt din stilling for at få den.
Hvis du har indefrosne dyrtidsportioner (fra LD fra årene 1977-1979) kan disse penge udbetales som engangsbeløb, når du bliver 60 år, men bliver automatisk udbetalt, når du fylder 70 år.
Undersøg, om du kan stoppe en evt. opsparing i din bolig eller tage lån i friværdien og leve af den, før du tager hul på dine pensioner? Tal i givet fald med din bank eller dit kreditinstitut om, hvilke muligheder du har.
Som pensionist kan du søge om lån til indefrysning af ejendomsskatter.