KOMMUNALT – resultat og urafstemning

Vi anbefaler et “ja” til det kommunale forlig

Vi vidste allerede, inden vi gik i gang med forberedelserne til overenskomstforhandlingerne, at det denne gang ville blive forhandlinger i coronaens skygge. Men samtidig med at vi var helt klar over de svære betingelser, vi skulle forhandle under, fastholdt vi, at det ikke skulle være de offentligt ansatte, der betalte corona-regningen.

Uddannelsesforbundets repræsentantskab havde udtaget tre centrale krav på det kommunale område:

• en sikring af den nuværende realløn (via kronestigninger)
• en fastholdelse af reguleringsordningen
• bedre vilkår for de tillidsvalgte

Desuden var der nogle skuffekrav, hvis der skulle blive mulighed for yderligere forhandlinger.

Ikke prangende, men tilstrækkeligt godt til et “ja”

Vi endte med et resultat, hvor de aftalte generelle lønstigninger i sig selv, giver en reallønsfremgang. Desuden fik vi nogle yderligere mindre stigninger på de tillæg, der knytter sig til henholdsvis ungdomsskolen, sprogcentrene og beskæftigelsesområdet samt en udbygning af de såkaldte fritvalgstillæg.

Lønmæssigt er forliget for vores medlemmer altså klart “bestået” i forhold til repræsentantskabets krav i den nuværende situation.

Reguleringsordningen fik vi også fastholdt for den kommende periode.

Ungdomsskolen fik desuden et kompetenceprojekt.

Endelig blev der lavet generelle forbedringer, der sikrer de kommunalt ansatte, der måtte ende i den ulykkelige situation at miste et barn, fuld løn under op til 26 ugers sorgorlov. Samtidig blev lærerområdet sikret forbedrede forhold, hvis ulykken rammer (en større sum ved kritisk sygdom og og ændring, så efterladte børn til en afdød lærer kan få en sum udbetalt frem til de er 24 år, en udvidelse med 3 år).

Endvidere blev der aftalt nogle mindre projekter og hensigtserklæringer blandt andet vedrørende et større fokus på det psykiske arbejdsmiljø og en seniorpolitisk indsats.

Desværre var der også denne gang krav, vi ikke fik igennem

Vi havde ønsket at få kronestigninger, så de lavestlønnede blev mest tilgodeset i resultatet. Det ønske nød dog ikke fremme, da kravene skulle koordineres mellem organisationerne med kommunale medlemmer, så det blev aldrig forhandlet. I stedet er solidariteten med de lavtlønnede grupper og kvindefagene udmøntet i aftalen via i alt 337 millioner kroner til særlige indsatser og lønforbedringer for disse grupper - ud over de penge vi alle deles om.

Og så må vi desværre konstatere, at det i forhold til tillidsrepræsentanters forhold var helt umuligt at komme igennem med noget som helst på det kommunale område.

Man skal også i sin afvejning se på, hvad man undgik

Arbejdsgivernes hovedkrav på lærerområdet var en afskaffelse af betalingen for højt undervisningstimetal – den såkaldte strafporto. Det kom de ikke igennem med, og timelofterne forblev, som vi kender dem i dag.

Samlet set anbefaler vi et ”ja”

Samlet kan man sige, at selv om resultatet i et historisk perspektiv ingenlunde er imponerende, så er det i den nuværende situation inden for skiven. Desuden er vores hovedkrav indfriet, og der er efter vores opfattelse intet perspektiv i en konflikt. Derfor anbefaler vi, at I stemmer “ja”. 

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
Morten Bay, næstformand for Uddannelsesforbundet
Dorthe Jespersen, HB-medlem og formand for sektionen for oplysningsforbund og daghøjskoler
Gitte Bech Larsen, HB-medlem, foreningsformand på AMU Fyn samt repræsentant fra foreningsområdets Region Syddanmark 
Henrik Dyrby Mogensen, HB-medlem, foreningsformand på ZBC samt fra foreningsområdets Region Sjælland
Jens Andersen, HB-medlem, foreninsgformand på AAlborg Tech samt repræsentant fra foreningsområdets Region Nordjylland 
Jesper Vedersø McCandless, HB-medlem, foreningsformand på U-Nord samt repræsentant fra foreningsområdets Region Hovedstaden
Per Ullner Nielsen, HB-medlem og formand for FGU-sektionen
Torben Michelsen, HB-medlem, foreningsformand på Tradium samt repræsentant fra foreningsområdets Region Midtjylland på foreningsområdet

Derfor anbefaler vi et nej!

OK-21 kunne have rådet bod på nogle af de problemer, der tegner sig på skolerne, men det gør den ikke. Og den kommer tilmed i forlængelse af vedtagelsen af A-20 (arbejdstidsaftalen), som medlemmerne stemte massivt nej til.

Tillidsrepræsentanten styrkes ikke godt nok

OK-21 sikrer ikke tillidsrepræsentanterne den tid, som deres opgaverne som tillidsvalgte kræver. Det betyder, at opgaverne ikke kan løses tilfredsstillende, og det får konsekvenser for medlemmerne. Medlemmernes arbejdsvilkår er det vigtigste for os, og derfor skal tillidsrepræsentanterne sikres den nødvendige tid til arbejdet.

Tillidsrepræsentanterne bliver spændt hårdt for i A-20, for de har fået mange nye forpligtelser i forhold til drøftelser med ledelse og kommune. Derfor stillede vi krav om forbedring af tillidsrepræsentanternes  vilkår, men vores krav blev ikke opfyldt.

Resultatet af OK-21 er efter vores mening, at arbejdsvilkårene bliver endnu mere forskellige fra skole til skole. Det vil stadig være op til ledelsens velvillighed og kommunens økonomi, i hvor høj grad tillidsrepræsentanten får mulighed for at udføre sin opgave med at sikre medlemmernes arbejdsvilkår.

Kroner i stedet for procent er mere solidariske  

Uddannelsesforbundet havde rejst krav om lønstigninger i kroner og ører og ikke i procent for at sikre en mere solidarisk lønpolitik – dette fik vi heller ikke.

Uddannelsesforbundet havde ligeledes anbefalet, at OK-forhandlingerne blev udskudt et år på grund af COVID-19-situationen. Dette har tydeligt vist sig at være rigtigt, men det blev den som bekendt ikke. Alle forbund har fået nogle ”smalle kriseforlig”, som vi så skal leve med i de næste tre år.

Det er ikke godt nok, og nu hvor overenskomstforliget skal til urafstemning, vil vi opfordre jer til at vise, at det ikke har indfriet forventningerne til et tilfredsstillende resultat ved at stemme nej.

Jørgen Fick Andersen, HB-medlem og sektionsformand DSA-sektionen
Jan Andreasen, HB-medlem og sektionsformand, Ungdomsskolesektionen
Lotte Klein, HB-medlem og sektionsformand, VUC-sektionen

Alle medlemmer, som er kommunalt ansat, kan deltage i urafstemningen. Det kræver, at du senest fra den 1. marts har været korrekt registreret i vores medlemsdatabase med ansættelse inden for det kommunale område.

Ledige medlemmer, som sidst var beskæftiget indenfor det kommunale område, kan også deltage i urafstemningen. Det kræver, at man er registret sådan senest den 1. marts i vores medlemsdatabase.

Du skal være meldt ind med virkning fra 1. marts i år for at kunne deltage i urafstemningen og fortsat være medlem den 19. april, hvor afstemningen slutter.

Du kan stemme JA, NEJ eller BLANKT.

Indtil afstemningen er slut, kan du gå ind og ændre din stemmeafgivning. Det er den sidst afgivne stemme, der tæller.

Nej, det kan de ikke, men det forudsætter, at du ikke sender e-mailen videre til andre. I den e-mail, du får tilsendt, er der en personlig valgkode i linket til afstemningen.  Andre kan kun stemme på dine vegne, hvis du videresender e-mailen til dem.

Nej det må du ikke. Da der er en personlig valgkode i linket i den e-mail, du har modtaget, så vil den kollega, du videresender til, få din stemme.

Hvis din kollega ikke kan finde e-mailen med sit stemmelink, skal kollegaen følge fremgangsmåden under næste spørgsmål ”Hvad gør jeg, hvis jeg ikke får e-mailen om urafstemningen?”

Hvis du ikke har modtaget e-mailen med link til urafstemningen, kan du gøre følgende:

• Tjek dit spamfilter
• Tjek om din indbakke er fyldt op
• Tjek både din arbejdsmail og privatmail
• Tjek funktioner til sortering af vigtige og ikke-vigtige e-mails, hvis du har aktiveret ”Fokuseret indbakke” eller ”Clutter” i dit Outlook

Hvis det ikke hjælper, kan du udfylde den sikre formular på uddannelsesforbundet.dk/stemomok med oplysning om din e-mailadresse, senest torsdag den 15. april kl. 9.00, eller du kan kontakte Stig Borberg på email sbo@uddannelsesforbundet.dk eller Morten Juul på e-mail mju@uddannelsesforbundet.dk) eller begge to på tlf. 70 70 27 22

Systemet registrer, hvilke medlemmer der har stemt for at sikre, at du kun kan stemme én gang. Men oplysningerne om, hvad du har stemt, kan ingen se.

Urafstemningen foregår via systemet SurveyXact fra Rambøll. Det er et af markedets sikreste værktøjer og bruges blandt andet af Datatilsynet.