Overenskomstforhandlinger 2021

Den 16. februar 2021 blev der indgået forlig om fornyelse af de kommunale overenskomster for medlemmer ansat på ungdomsskoler, kommunale sprogcentre og beskæftigelsesområdet med en samlet rammet på 6,54 procent, med generelle lønstigninger på 5,29 procent. Resultatet er blevet godkendt ved urafstemning blandt medlemmerne, og det træder i kraft 1. april 2021 og gælde tre år frem.

Der er indgået forlig om at forny de statslige overenskomster for de næste tre år. Der er samlet set en ramme på 6,75 procent med generelle lønstigninger på 5,05 procent. Resultatet er blevet godkendt ved urafstemning blandt medlemmerne, og træder i kraft 1. april 2021 og gælde tre år frem.

Der er indgået forlig om at forny de tidligere FOAS-overenskomster for perioden 1. april 2021 – 31. marts 2024. Der er aftalt generelle lønstigninger på 5,05 procent samt en række øvrige ændringer. Læs herunder, hvad det betyder for dig.

Her på siden har vi samlet de tre områder samt de nyheder der løbende er blevet bragt på forbundssitet og på Uddannelsesbladet omkring OK21.