Forhandlingerne

I alt syv private overenskomster står over for en genforhandling i løbet af 2023.

Forhandlingerne finder sted på et tidspunkt, hvor den økonomiske situation er særlig på grund af den høje inflation.

Prisstigningerne kan skabe høje lønforventninger, men det er usikkert i hvilken grad, de bliver indfriet, da høje lønstigninger kan forstærke inflationen og dermed skabe en ond spiral. Derfor er det svært at forudsige, hvordan den økonomiske ramme for forhandlingerne bliver.

Processen for forhandlingerne

Det første, som sker på det private område, er at CO-Industri og Dansk Industri bliver enige om det forlig der kommer til at sætte dagsordenen for lønstigningernes størrelse.

Lønningerne på de af Uddannelsesforbundets overenskomster, der skal fornyes i forbindelse med forhandlinger (bortset fra behandlingsskolerne) bliver reguleret med transportforligets kronelønstigninger og altså ikke med procentuelle stigninger, som på det offentlige område.

Herefter går vores forhandlinger i gang med arbejdsgiverne.

Uddannelsesforbundets medlemmer på de aktuelle skoler skal i foråret 2023 stemme om aftalen, men da vi samtidig er en del af det samlede forlig, er det afstemningsresultatet blandt alle lønmodtagerne på det private område, der afgør, om der er flertal for at sige ja til forhandlingsresultatet.

Indsamling af krav

I november påbegyndes indsamling af krav blandt jer medlemmer. Det vil foregå på medlemsmøder, via TR'erne på skolerne eller ved , at I indsender forslag direkte til sekretariatet.

I december/januar begynder drøftelser med arbejdsgiverne inden de endelige forhandlinger starter.

Hvem gælder det for?

I foråret 2023 skal følgende overenskomster fornyes:

  • A2B
  • UCplus
  • DEKRA
  • AMU JUUL
  • Hans Knudsen Instituttet
  • Glad
  • Behandlingsskolerne

Tidslinje

Medlemsmøder – indsamling af krav

Efterår 2022

Forhandlinger

Jan-marts 2023

Aftaler med arbejdsgiver/forligsinstitutionen

Februar 2023

Stillingtagen til resultatet

Marts-april 2023