Uddannelsesforbundets krav til OK21

Uddannelsesforbundet har opstillet fem generelle krav til OK21.
Kravene blev vedtaget på repræsentantskabsmødet den 23. september 2020. Hovedbestyrelsen tilpasser herfra kravene i forhold til det videre forhandlingsforløb.

Fastholdelse af reguleringsordningen

Reguleringsordningen sikrer, at lønudviklingen for offentligt ansatte følger lønudviklingen for privatansatte, og dermed at offentligt ansattes løn ikke kommer til at halte for meget bagud.

Generelle lønforbedringer, som sikrer reallønsudviklingen

Lønnen skal stige mere end priserne. Så midt muligt skal lønstigninger være såkaldte krone-tillæg, hvor alle stiger med det samme antal kroner i løn. 

Eventuelt pulje til organisationsforhandlinger på forbundets områder

Hvis der er flere penge tilbage, kommer de specielle krav i spil. Det er krav for de forskellige ansættelsesområder, og kan handle om for eksempel forbedringer af løntillæg.

En forhandlet arbejdstidsaftale for Uddannelsesforbundets områder i staten

Lærere ansat i staten skal ligesom lærere ansat i kommuner have en aftale om arbejdstid, der erstatter Lov 409. Aftalen fra OK18 er, at den kommunale aftale skal oversættes til statens område.

Gennemgang af arbejdstidsaftale for kommunalt ansatte lærere

Bedre vilkår for tillidsrepræsentanter

Bedre muligheder for at vælge tillidsrepræsentanter lokalt og en tydeligere ret for tillidsvalgte til at få den nødvendige viden, så de kan løse deres opgave.

Logo af to lærere og teksten: Styrk lærerne

Hvem forhandler med hvem?

Langt de fleste af Uddannelsesforbundets overenskomster skal forhandles i 2021. 
I første omgang overenskomsterne for de offentligt ansatte.
Herefter følger forhandlingerne for de private områder.

Sådan foregår de kommunale forhandlinger Sådan foregår de statslige forhandlinger

Tidslinje over overenskomstforløbet

På et møde indstiller hovedbestyrelsen fem generelle krav, der skal behandles af repræsentantskabet.

Hovedbestyrelsen peger på krav

Alle tillidsrepræsentanter på de berørte områder er opfordret til at tale med deres kolleger om de krav, som hovedbestyrelsen har meldt ud. 

Tillidsrepræsentanter i dialog med kolleger

Hovedbestyrelsen har peget på fem krav, som repræsentantskabet skal tage stilling til med henblik på at udtage de endelige krav.

Repræsentantskabet vedtager de generelle krav

Efterfølgende bliver kravene koordineret med kravene fra de andre lærerorganisationer, inden de bliver sendt til arbejdsgiverne.

Generelle krav sendes til Lærernes Centralorganisation (LC)

Det handler om de specifikke krav for Uddannelsesforbundets forskellige områder.

Specielle krav sendes til LC

Aftalen med staten er, at efter aftalen om arbejdstid for de kommunalt ansatte lærere blev godkendt, går forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for statsansatte lærere i gang. 

Forhandlinger om arbejdstid for statsansatte

Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område og CFU på statens område koordinerer kravene fra alle organisationer, der repræsenterer henholdsvis kommunalt ansatte og statsansatte, inden kravene præsenteres for arbejdsgiverne.

Organisationerne koordinerer kravene, før de sendes til arbejdsgiverne

Inden forhandlingerne går i gang, udveksler de faglige organisationer og arbejdsgiverne krav. Det plejer at være i december.

Forhandlingerne går i gang
Forhandlinger

Hvis der ikke er indgået en ny aftale på dette tidspunkt gælder de gamle overenskomster stadig, og der vil normalt blive udsendt konfliktvarsler. 

Nuværende overenskomster udløber