Generelt om resultatet

Overenskomstforhandlingerne i 2018 resulterede i et treårigt forlig, der gælder fra 1. april 2018 til 31. marts 2021.

Forliget gælder Uddannelsesforbundets lærere på

  • kommunale sprogcentre (og private sprogcentre med kommunal overenskomst) 
  • ungdomsskolen
  • vejledere og konsulenter i Ungdommens Uddannelsesvejledning og på kommunale jobcentre

Forliget indeholder en lønfremgang, som matcher de privatansattes – det vil altså sige mere i lønningsposen for dig og dine kolleger – ligesom det meget udskældte privatlønsværn er blevet sløjfet. Desuden er angrebet på spisepausen afværget.

Det lykkedes ikke at nå til enighed om en arbejdstidsaftale for lærerne. Læreres og underviseres arbejdstid bliver forsat reguleres af Lov 409, mens der gennemføres et kommissionsarbejde og et forhandlingsforløb med henblik på at nå en aftalte senest i 2021.

Se det samlede resultatpapir for de kommunale forhandlingerSe protokollatet fra forhandlingerne mellem Lærernes Centralorganisation og KL

Løn, lokalløn og organisationspuljer

Den økonomiske ramme for overenskomstfornyelsen

Den samlede aftalte ramme er på 8,1 procent og udmøntes således:

Stigning i procent

1.4.18

1.10.18

1.4.19

1.10.19

1.1.20

1.4.20

1.10.20

I alt

Generelle lønstigninger mv.

    1,10

      1,30

 

      1,00

    1,60

    0,40

      0,70

 6,10

Rekrutteringspulje

 

      0,03

    0,27

 

 

 

 

 0,30

Organisationsforhandlinger

 

 

    0,35

 

 

 

 

 0,35

Øvrige

 

 

    0,03

 

 

 

 

 0,03

Reguleringsordning (skøn)

 

      0,02

   

 0,34

 

 

0,36     

 0,72

Reststigning (skøn)

0,20

0,20

0,20

 0,60

I alt inkl. reststigning

2,65

2,19

3,26

 8,1


Forbedret realløn

Der kommer mere i lønningsposen på det kommunale område. Forliget giver nemlig generelle lønstigninger på i alt 6,82 procent over de tre år, som overenskomstperioden dækker. I den samme periode skønner økonomer, at prisudviklingen vil ligge på 5,08 procent. Sammenholder man de forventninger med den aftalte stigningen i lønnen, ser det altså ud til, at der bliver tale om en stigning i reallønnen på omkring 1,74 procent.
De 0,35 procent, der er afsat til organisationsforhandlinger, blev forhandlet på LC’s område 7. og 8. maj. Resultatet blev en forhøjelse af fritvalgstillægget til alle samt nogle specifikke lønstigninger på de enkelte områder. Læs mere forneden.

Reguleringsordning

Reguleringsordningen sikrer, at det offentlige arbejdsmarked holder trit med det private. Ordningen fortsætter, men i en lidt ændret form, fordi man har fået fjernet det ”privatlønsværn”, som blev indført i seneste overenskomstperiode. Dermed sikrer man bedre parallelitet i lønudviklingen mellem det offentlige og det private.
Reguleringsordningen er med andre ord aftalt på samme måde som før OK15. Det vil lidt forenklet sige, at hvis lønudviklingen på det private område adskiller sig fra lønudviklingen inden for kommunerne, så reguleres lønnen med 80 procent af forskellen i lønudviklingen mellem de to områder.

Øvrige elementer i rammen

I det samlede resultat har man afsat 0,3 procent til rekrutteringspuljer til SOSU-assistenter og sygeplejersker, og derudover anvendes der 0,03 procent til øvrige formål - for eksempel forbedringer af regler om fravær af familiemæssige årsager og mindre lønprojekter, der skal løfte lønnen for de lavestlønnede og i typiske kvindefag samt en lønforhøjelse for EGU-praktikanter.
I beregningen af rammen er der derudover forudsat en reststigning på 0,6 procent for hele perioden. Reststigningen er den stigning i gennemsnitslønnen, der ligger ud over det centralt aftalte. Den kan stamme fra en udvidelse af de lokale løndele og/eller fra en ændret personalesammensætning, hvor andelen af højere lønnede stiger.

 

Arbejdstid

Det var desværre ikke muligt at blive enige om en ny arbejdstidsaftale. Derfor er det stadig lov 409, som gælder.

Imidlertid har LC og KL aftalt at indgå i et forpligtende samarbejde om en række initiativer, som skal skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital, så lærere og ledere får en arbejdssituation, der gør, at de kan lykkes med deres opgaver.

Aftalen omfatter alle undervisningsområderne i kommunerne, herunder altså også ungdomsskole- og sprogcenterområdet.

Der nedsættes en undersøgelseskommission, der dels skal afdække udfordringer og mulighedersamt fremlægge anbefalinger til parternes forpligtende forhandlinger.

De forpligtende forhandlinger begynder senest primo 2020 og danner baggrund for aftaleindgåelse senest ved OK21.

Afdækningen skal afsluttes senest ved udgangen af 2019 og skal indeholde:

  • Kortlægning af et bredt spektrum af lokale aftaler og beslutninger.
  • Lokale aftaler: Hvordan lærere, ledere, tillidsrepræsentanter og forvaltning oplever, at lokale aftaler og beslutninger understøtter muligheden for størst mulig kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø, anerkendelse og en stærk professionel kapital.
  • L409: Hvordan lærere, ledere, tillidsrepræsentanter og forvaltning oplever, at L409 understøtter eller udfordrer muligheden for størst mulig kvalitet i undervisningen, et godt arbejdsmiljø, anerkendelse og en stærk professionel kapital.
  • Viden fra partssamarbejdet ’Ny start’ (se under punktet)
  • Hvordan arbejdstidsregler kan:
  1. understøtte lærerens mulighed for kvalificeret undervisning såvel individuelt som i selvstyrende teams,
  2. skabe gennemskuelighed ved at tydeliggøre sammenhæng mellem lærerens arbejdstid og arbejdsopgaver og understøtte ledelsesopgaven
  3. understøtte faglig og pædagogisk ledelse.

På baggrund af afdækningen fremlægger Kommissionsformanden en række anbefalinger, som indgår i parternes forpligtende forhandlinger.

Så snart kommissionens arbejde foreligger – og senest primo 2020  begynder parternes forpligtende forhandlingerne om at indgå en aftale om arbejdstid senest ved OK21.

Parterne vil i fællesskab udpege en formand til at lede undersøgelseskommissionen. Relevante faglige eksperter bistår under kommissionsformandens ledelse. Parterne er forpligtet til at deltage aktivt i både afdækning og forhandling samt at bidrage med at finde løsninger. 

Parterne har aftalt at samarbejde om at understøtte en positiv udvikling af de kommunale undervisningsområder. Med samarbejdet ønsker parterne at styrke arbejdsmiljøet, lærernes professionelle kapital og at sætte fokus på god undervisning og kompetent ledelse.

Der ses på:

  • Elementer, der kan påvirke rekruttering og fastholdelse.
  • Initiativer, der sikrer nyuddannede en godt start i lærerlivet, både med hensyn til arbejdstidsregler og uddannelse/praktik.
  • Hvordan det lokale samarbejde mellem ledelse og TR kan styrkes.
  • Afdækning af bureaukrati og overstyring, anvendelse af viden fra forskning og fokusering på kerneopgaven.

Der kan iværksættes initiativer og hovedkonklusionerne indgår i en rapport, der foreligger senest ved udgangen af 2019 og som inddrages i undersøgelseskommissionens afdækning.

Parterne lægger vægt på samarbejde og ønsker at inspirere til et styrket lokalt samarbejde:

  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem tillidsrepræsentant og leder.
  • Tillidsrepræsentant og leder drøfter, hvordan planlægningen af skoleåret foregår - blandt andet strukturen for dialogen om opgaveoversigten.
  • Der kan indgås lokale aftaler om arbejdstid.
  • Der kan hentes central bistand (LC/Uddannelsesforbundet og KL/forvaltning), hvis en lokal part vurderer, at samarbejdet ikke fungerer.

Arbejdstiden ved deltagelse i lejrskole udgør 14 arbejdstimer, og fremtidigt honorerer man 10 timer som rådighedstimer.  Rådighedstimer medregnes med 1/3 per døgn. Rådighedstiden kan medregnes i arbejdstiden eller udbetales. Rådighedstjenesten medregnes med 1/3 per døgn - også ved effektiv tjeneste i rådighedsperioden.  

Spisepausen

Der er aftalt forskellige modeller for den betalte spisepause på de tre hovedorganisationsområder, LO, FTF og AC.

For Uddannelsesforbundets områder er det fortsat gældende, at pauser på under en halv time medregnes i arbejdstiden, og at den ansatte står til rådighed i pausen.

Fravær af familiemæssige årsager

Forbedringer af aftale om fravær af familiemæssige årsager

Omsorgsdage til plejeforældre

Retten til omsorgsdage udvides til også at omfatte plejeforældre, når barnet har adresse hos plejeforældrene. Hvis plejeforholdet er tidsbegrænset, forudsætter retten til omsorgsdage, at plejeperioden varer minimum seks måneder.

Sorgorlov

Retten til sorgorlov udvides til også at omfatte faren/medmoren. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den 32. uge efter fødsel, får hver af forældrene ret til fravær med løn indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption.

Bedre rettigheder ved fertilitetsbehandling

Retten til fravær med løn, ved fertilitetsbehandling som skyldes sygelige forhold, udvides. Det er ikke afgørende, hvem af parterne der er årsag til barnløsheden, men det er en forudsætning, at den ansatte undersøges eller behandles.

Ny ferieaftale

Der er indgået en ny kommunal ferieaftale, der er tilpasset den nye ferielov. Den nye aftale træder i kraft 1. september 2020.

Med den nye ferieaftale indføres samtidighedsferie, hvor ferie afholdes samme år, som den optjenes. Nyansatte får dermed mulighed for at holde ferie med løn allerede i deres første ansættelsesår.  

6. ferieuge videreføres som hidtil med optjening det ene år og afholdelse det følgende år fra maj måned. Den særlige feriegodtgørelse på 2,15 procent videreføres.

Særligt for Ungdomsskolen

En lille del af det samlede forlig (0,35 procent) er blevet forhandlet særskilt for lærerne. Disse forhandlinger medfører følgende ændringer:

Det såkaldte fritvalgstillæg, der i dag udgør 0,64 procent af lønnen, stiger til 0,83 procent af lønnen. Der er tale om en ganske lille ændring, der for eksempel ved en månedsløn på 34.000 kroner medfører en lønstigning på 65 kroner per måned.

Det særlig tillæg til ungdomsskolelærere, der i dag er på 10.100 kroner (31.3.00-niveau) stiger 1. april 2019 til 11.800 kroner (31.3.00-niveau). 

Ændringerne træder i kraft 1. april 2019.

Særligt for sprogcentre

En lille de af det samlede forlig (0,35 procent) er blevet forhandlet særskilt for lærerne. Disse forhandlinger medfører følgende ændringer:

Det såkaldte fritvalgstillæg, der i dag udgør 0,64 procent af lønnen, stiger til 0,83 procent af lønnen. 

Tillægget for funktionen Pædagogisk Medhjælp stiger som følger:

Antal arbejdstimer

Tillæg nu

Tillæg pr. 1.4.2019

 

200 – 400

6.200 kr.

8.400 kr.

401 – 800

10.200 kr.

13.860 kr.

801 og derover

15.400 kr.

21.000 kr.

Beløbene er 31.3.00-niveau.

Ændringerne træder i kraft d. 1. april 2019.

Særligt for jobkonsulenter og UU-vejledere

En lille de af det samlede forlig (0,35 procent) er blevet forhandlet særskilt for den gruppe af ansatte, der er omfattet af vilkårene for UU-vejledere. Foruden UU-vejlederne omfatter denne gruppe jobkonsulenter, vejledere m.fl. ansat på protokollat 4 til læreroverenskomsten. Disse forhandlinger medfører følgende ændringer:

Det såkaldte fritvalgstillæg, der i dag udgør 0,64 procent af lønnen, stiger til 0,83 procent af lønnen. Der er tale om en ganske lille ændring, der for eksempel ved en månedsløn på 34.000 kroner medfører en lønstigning på 65 kroner per måned.

Der indføres et nyt funktionstillæg på årligt 7.000 kroner i 31.3.00-niveau. 

Ændringerne træder i kraft 1. april 2019.

Afstemning

Afstemningen er slut.
Resultaterne offentliggøres løbende den 4. juni.