Uddannelsesforbundets temaer ved OK 2018

Uddannelsesforbundet opstiller fire tematiske krav til OK 2018. Derudover vil der være enkelte krav, der ikke direkte kan rummes under de tematiske overskrifter.
Kravene blev vedtaget på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 29. september 2017. Hovedbestyrelsen tilpasser herfra kravene i forhold til det videre forhandlingsforløb.

De fire temaer

Reguleringsordningen fra før OK15 skal genetableres, så der er sikkerhed for parallelitet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige arbejdsmarked.
Derudover stiller Uddannelsesforbundet krav om generelle lønstigninger med henblik på forbedring af reallønnen for alle medlemmer. Dele af lønstigningerne kan skævdeles til andre faggrupper, der er bagud i deres lønudvikling. Det kan ske via afsættelse af særlige puljer til overenskomstprojekter for disse grupper eller ved udmøntning af lønstigningerne i kronebeløb i stedet for procentuelt. 
Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at lønefterslæbet hos lærere i staten og på de private områder ift. lærere ansat i kommunerne bliver indhentet.   
Uddannelsesforbundet ønsker ikke at anvende OK-midler til at udbygge den lokale løndannelse. Men tillidsrepræsentanterne skal have bedre vilkår for lokalt at aftale udmøntningen af de eksisterende midler. 

 

Lov 409s bestemmelser om arbejdstid duer ikke som arbejdstidsregler for professionelle lærere. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om en ny, forhandlet arbejdstidsaftale. 
En arbejdstidsaftale bør udformes, så den sikrer den enkelte lærer, lærerteams og lærergrupper et fagligt professionelt råderum. Den skal understøtte kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø. Lærerne skal have ansvar for selvstændigt at løse den samlede undervisningsopgave samtidig med, at der skal være respekt for, at lærerne selv disponerer over den nødvendige arbejdstid hertil. 
Er der ikke hos arbejdsgiverne villighed til at indgå en sådan aftale, er Uddannelsesforbundets krav, at der aftales et stærkere værn om kvaliteten i undervisningen og sikringen af et godt arbejdsmiljø. Værnet skal være stærkere end det, der følger af de nuværende regler fra lov 409 og herunder de såkaldte værnsregler, der var en del af Folketingets beslutning i foråret 2013.

 

Tillidsrepræsentanten skal styrkes som medlemmernes lokale forhandler og aftalepart ift. de lokale institutionsledelser.

Uddannelsesforbundet stiller krav om at tillidsrepræsentantens adgang til på kollegernes vegne at indgå lokale aftaler om løn, arbejdstid og øvrige arbejdsforhold tydeliggøres. Det kan ske via overenskomster og organisationsaftaler og via forpligtende vejledninger fra de centrale parter.   
Aftaleretten ift. løn lokalt skal respekteres og ledelsen skal forpligtes tydeligere til at følge de aftalte regler. Herunder skal ledelsen tydeligt forpligtes til at udlevere data om udmøntning af løn lokalt til tillidsrepræsentanten og herunder begrunde en evt. lav udmøntningsgrad. 
Adgangen ift. at indgå lokale aftaler om arbejdstid skal respekteres. Ledelsen skal forpligtes til sagligt overfor tillidsrepræsentanten at begrunde en afvisning af at indgå lokal aftale om arbejdstid. 
Ledelsen skal forpligtes til at drøfte mulighed for anvendelse af div. centrale rammeaftaler med tillidsrepræsentanten.
Tillidsrepræsentanten har krav på den nødvendige tid til arbejdet. Ledelsen skal forpligtes til at planlægge, så den nødvendige tid er til rådighed (evt. via tidsangivelse på opgaveoversigten). Herunder at reducere tillidsrepræsentanternes tid til undervisning, så tid til TR-arbejdet ikke bare fragår forberedelsestiden. Som udgangspunkt bør der indgås aftale lokalt om nødvendig tid til arbejdet som tillidsrepræsentant.   

Senere pensionsalder betyder at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Mange har også lyst til at fortsætte nogle ekstra år i arbejde, hvis vilkårene kan tilpasses den enkeltes behov. Dette er en fordel for institutionerne på Uddannelsesforbundets områder, hvor det kan være svært at rekruttere nye lærere.

Uddannelsesforbundet stiller krav om, at seniorer får ret til at gå ned i tid mod en passende kompensation – fx fortsat pensionsindbetaling. 
I fagbevægelsen foregår pt. en diskussion om generel nedsættelse af den ugentlige arbejdstid. Uddannelsesforbundets støtter op om dette krav og vil støtte det i arbejdet frem mod OK18 forhandlingerne. Uddannelsesforbundet kobler kravet om nedsat arbejdstid med en tilsvarende nedsat arbejdsbelastning i medlemmernes arbejdssituation. 
En finansiering af kravet via overenskomstens samlede ramme må prioriteres, så øvrige krav kan opfyldes. 

 

Optakt til forhandlinger

Uddannelsesforbundet har spurgt medlemmerne, hvad der er vigtigt i deres arbejdsliv.

 

Overenskomstforløbet

Evaluering af resultater fra sidst, medlemsmøder og undersøgelser blandt tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Forberedelse

Repræsentantskabet beslutter til repræsentantskabsmødet, hvilke temaer vi skal vi skal gå efter

Udmelding af temaer

Alle medlemmer er velkomne til at komme med forslag til, hvilke krav vi skal stille til overenskomstforhandlinger. Der vil være møder i sektioner og foreninger, og du kan komme med forslag her på siden.

Kravsindsamling

Alle forslag fra foreninger og sektioner og HB bliver samlet.

Samordning af krav

Repræsentantskabet udtager Uddannelsesforbundets endelige krav som koordineres med de øvrige lærerorganisationer og forhandlingsfællesskaber.

Kravudtagelse

Arbejdsgivere og arbejdstagere udveksler krav.

Kravsudveksling

De egentligt forhandlinger finder sted. Der er forskellige forløb for statsansatte og kommunalt ansatte. De private overenskomster starter normalt først i maj 2018.

Forhandlinger

Vi forventer, at der vil være et resultat ...

Resultat

Alle medlemmer skal stemme om resultatet, inden det bliver vedtaget

Afstemning

Nye overenskomster på vej

Overenskomsterne bestemmer, hvor meget din løn skal stige, og indeholder regler om din arbejdstid, din barsel, din ferie, dine rettigheder som senior, din pension og en række andre ting. I 2018 skal Uddannelsesforbundets medlemmers overenskomster fornys, og i begyndelsen af det nye år går forhandlingerne med arbejdsgiverne i gang.

Nogle af emnerne forhandler vi i fællesskab med andre organisationer. Det er de generelle vilkår, fx hvor meget lønnen stiger og de ansættelsesforhold, der gælder alle ansatte, fx regler om barsel, ferie, seniorordninger.
Andre emner forhandler vi selv sammen med Lærernes Centralorganisation (LC). Det er fx løn på vores områder til alle eller til bestemte grupper, arbejdstid og arbejdsmiljø.

Forhandlingerne sker i tre parallelle forløb

Der er et forløb for ansatte i kommuner, et for ansatte i staten og et for privat ansatte (FOAS-overenskomsterne). De private overenskomster forhandles, når de offentlige er færdige.

Hvem forhandler med hvem?

Hvem er dækket af hvilke overenskomster?
Statsansatte Kommunalt ansatte Privat ansatte
 Hvordan er vores vilkår i dag?

Se de gældende overenskomster