Sådan forløber forhandlingerne om arbejdstid

Ved overenskomstforhandlingerne bliver Lærernes Centralorganisation (LC) og KL ikke enige om en ny arbejdstidaftalen. Aftalen bliver at nedsætte en kommission, som inden udgangen af 2019 skal komme med anbefalinger om lærerarbejdstid. 
Kommissionen bliver omtalt som en 
uafhængig undersøgelseskommission.
På baggrund af anbefalingerne forpligter LC og KL sig til at genoptage forhandlingerne om arbejdstid i 2020.

Da det er en aftale mellem KL og LC, omfatter kommissionens arbejde kun de kommunale områder. 
På statens område bliver aftalen at afvente resultatet i kommunerne.

OKaftaler - kommissionen aftales

Per B. Christensen er 4. maj blevet udnævnt til formand for kommissionen. Han udpeger de øvrige medlemmer, som er:

  • Forskningschef Andreas Rasch-Christensen
  • Lærer David Møller
  • Skolechef Flemming Skaarup
  • Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
  • Lærer Lars Søltoft Buur Holmboe
  • Professor Lotte Bøgh Andersen
  • Skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen
Lærerkommission udpeget

Kommissionens opgave er at afdække udfordringer og muligheder og fremlægge anbefalinger indenfor tre temaer:

  • Arbejdsmiljø
  • Samarbejde (professionel kapital)
  • Kvalitet i undervisningen

Uddannelsesforbundet bidrager med viden om ungdomsskoler og sprogskoler i form af undersøgelser og interviews med både medlemmer, tillidsrepræsentanter og formanden.

Lærerkommissionen undersøger

Kommissionen fremlægger deres anbefalinger til lærerarbejdstid. 
Anbefalingerne er udgangspunktet for de efterfølgende forhandlinger om arbejdstid mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og KL for lærere på det kommunale område.

Kommissionen fremlægger anbefalinger

LC og KL forpligtede sig ved OK18 til at genoptage forhandlingerne om arbejdstid for kommunalt ansatte lærere med udgangspunkt i anbefalingerne fra Lærerkommissionen. 
I begyndelsen af juni 2020 blev forhandlingerne sat på tænkepause. Der er pt ikke en deadline for afslutningen af forhandlingerne. 

Forhandlinger om arbejdstid i kommuner

Indgår kommunerne en arbejdstidsaftale, vil det resultat efterfølgende være udgangspunkt for en aftale på det statslige område.
Den statslige aftale skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer.
Forhandlingerne for statens områder vil  blive en del af OK21.

Forhandlinger om arbejdstid i staten

Forhandlinger genoptages

Efter en tænkepause hen over sommeren bliver forhandlingerne om en arbejdstidsaftale for lærere ansat i kommunerne genoptaget den 3. august. Der er stadig ikke sat en dato for, hvornår forhandlingerne skal afsluttes.

TR om lærerkommission 27.1.20

Tillidsrepræsentanter gav input til arbejdstidsforhandlinger

70 tillidsrepræsentanter fra ungdomskoler og kommunale sprogcentre mødtes i slutningen af januar 2020 i Middelfart, hvor de blev præsenteret for og diskuterede Lærerkommissionens analyse af lærernes vilkår for en god lærergerning. 
Efterfølgende gav tillidsrepræsentanterne input til forhandlingerne om en arbejdstidaftale. 
Det var tydeligt, at sikringen af forberedelsestiden ligger tillidsrepræsentanterne meget på sinde.
Nu skal Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse drøfte og arbejde videre med tillidsrepræsentanternes input.


LÆRERKOMMISIONENS ANBEFALINGER

 

Lærerkommission præsentation 1
Per B. Christensen fremlagde mandag den 16. december Lærerkommissionens anbefalinger om arbejdsid for lærere. (Foto: Thomas Arnbo)
Per B. Christensen fremlagde mandag den 16. december Lærerkommissionens anbefalinger om arbejdsid for lærere. (Foto: Thomas Arnbo)

Efter 16 måneders intensivt arbejde er Lærerkommissionen udkommet med anbefaler om lærerarbejdstid, som Lærernes Centralorganisation (LC) på den ene side og KL på den anden kan bruge i de kommende forhandlinger om en arbejdstidsaftale for lærere ansat i kommuner.

  1. Sammenhængen mellem tid og opgaver, herunder mulighederne for forberedelse, teamsamarbejde og faglig udvikling
  2. En større indsigt for lærerne i skolens planlægningsgrundlag
  3. En hensigtsmæssig og gennemskuelig opgavetildeling for den enkelte lærer
  4. Balance mellem hensynet til fleksibilitet for den enkelte lærer og hensynet til det kollegiale samarbejde på skolen
  5. Balancen mellem centrale regler og lokale løsninger, der tager hensyn til lokale ideer og behov

Rapporten bygger på et grundigt arbejde, der i høj grad baserer sig på den virkelighed skolerne eksisterer i. Kommissionens arbejde har haft tre hovedspor: arbejdstidsregler, lærerprofession og ledelsen, men anbefalingerne skal ses som helhed, da de understøtter hinanden på tværs af de tre spor. Overordnet lægger anbefalingerne op til en central arbejdstidsaftale med juridiske bindinger som kombineres med lokale aftaler.

Generelle anbefalinger

  • Styrk lærernes kompetencer og dømmekraft
  • Skab flere karriereveje for lærere
  • Let starten for nyuddannede lærere
  • Styrk samarbejdet på skolerne

Forslag til nye initiativer

  • Pejlemærker for lærerprofessionens udvikling
  • En ambitiøs læreruddannelse
  • Mere systematisk modtagelse af nyuddannede
  • Tydelige karriereveje og udviklingsspor fo lærere
  • Fælles principper for kompetenceudvikling
  • En ny kompetencefond for efter- og videreuddannelse

Kilde: Lærerkommissionen

Forpligtende, men ubureaukratiske procedurer for ledelsens samarbejde med og inddragelse af lærerne

  • Præambel til en ny arbejdstidsaftale
  • Inddragelse af tillidsrepræsentanten og synliggørelse af principper for opgavefordelingen
  • Pligt til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale

Regler og procedurer, som giver en juridisk beskyttelse mod vilkårlighed og pres på forberedelse og videreudvikling af undervisningen

  • Fleksibel tilstedeværelse og krav til faciliteter
  • Teamsamarbejde og efteruddannelse som en del af kerneopgaven
  • Rimelig opgavefordeling og et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse
  • Procedure, hvis opgaveoversigten ikke holder
  • Vejledende organ om opgaveoversigter ("Rejsehold")

Kilde: Lærerkommissionen

Generelle anbefalinger

  • Fokus på kendetegnene ved god skoleledelse
  • Kommunen skal give lederne et passende ledelsesrum og mulighed for at udvikle deres ledelse (blandt andet med praksisrettet træning)

Forslag til nye initiativer

  • Videndeling om god tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstid
  • En fælles strategi for udvikling af god skoleledelse, hvor følgende delelementer overvejes:
    • Formelle uddannelsestilbud
    • Talentudvikling
    • Ledelsesudvikling i netværk (praksisrettet træning)

Kilde: Lærerkommissionen

Uddannelsesforbundet hæfter sig ved følgende i anbefalingerne

Det skal være naturligt at se forberedelse som en kerneopgave på linje med undervisning. Det er helt uholdbart at tiden til forberedelse er den tid, der er tilbage, når alle andre opgaver er løst.

Der skal skabes en rimelig balance mellem de forskellige opgaver i den tid, der nu engang er til rådighed. Her skal tillidsrepræsentanter i højere grad inddrages, når principper for opgavefordelingen og rammerne for skemalægningen fastlægges, og ledelsen skal melde tydeligt ud til lærerne. 

Det er en forudsætning, at opgaveoversigten sikrer en rimelig balance imellem de enkelte opgaver, en lærer skal løse.

Lokalaftaler anbefales, da kommissionen ser, at det bedrer arbejdsmiljøet og løfter kvaliteten i opgavevaretagelse. Derfor skal hver skole undersøge muligheden for at indgå en lokal aftale om arbejdstid.

I forhold til lærernes forberedelse, skal ledelsen tage stilling til, hvordan der kan sikres en balance mellem hensynet til den enkelte lærers fleksibilitet og hensynet til et kollegialt samarbejde. Og der skal være en tilsvarende balance mellem individuel og fælles forberedelse.

Foregår forberedelse på skolen, er det en forudsætning, at der er egnede faciliteter, hvilket vil sige, at der skal være ro, plads og tekniske udstyr, som er tilstrækkeligt til at sikre en effektiv forberedelse.

Det er ledelsens ansvar at sætte retning og at sikre lærerne et egentlig professionelt råderum.

Særligt for ungdomsskolen

Ungdomsskolerne har en særlig elevgruppe, og det har betydning for arbejdstilrettelæggelsen. Her påpeger kommissionen, at der er brug for øget fleksibilitet.

Særligt for sprogskolerne

Undervisningen på sprogskolerne indebærer særlige problemstillinger i form af flere skemaperioder, en større uforudsigelighed og lange arbejdsdage. Der er behov for løsninger, der tilgodeser dette.

Forhandlinger om arbejdstid for kommunalt ansatte

Ved overenskomstforhandlingerne i 2018 lykkedes det ikke at få forhandlet en arbejdstidsaftale. Men der blev indgået en aftale om at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission - den såkaldte Lærerkommission.

Kommissionens opgave var at afdække udfordringer og muligheder og fremlægge anbefalinger indenfor tre temaer:

  • Arbejdsmiljø
  • Samarbejde (professionel kapital)
  • Kvalitet i undervisningen

Lærerkommissionen opgave var altså ikke at levere en ny arbejdstidsaftale. Kommissionen skal komme med anbefalinger, og på baggrund af dem har KL på arbejdsgiversiden og LC på lønmodtagersiden forpligtet sig til i 2020 at begynde forhandlinger om en aftale om arbejdstid. Målet er, at parterne er enige om en arbejdstidsaftale senest ved OK21.

Se overenskomstaftalen for 2018

Det kommunale resultat 

Hvad betyder Lærerkommissionens anbefalinger for lærere, der er ansat i staten?

Lærerkommissionens anbefalinger er anbefalinger til det kommunale område. Men i overenskomstforhandlingerne 2018 for statsansatte blev det aftalt, at indgår kommunerne en arbejdstidsaftale, så vil den aftale være udgangspunktet for en aftale på det statslige område, der skal forhandles ved OK21.
En statslige aftale om arbejdstid skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer.

Se overenskomstaftalen for 2018

Resultatet i staten

Om Lærerkommissionen

Undersøgelseskommissionens (der sidenhen er døbt Lærerkommissionen) opgave er at lave analyser og en afdækning af udfordringer og muligheder med arbejdstidsreglerne på underviserområdet.
I dens arbejde skulle den inddrage relevante faglige eksperter og parterne - det vil sige repræsentanter for både arbejdsgiverne og medarbejderne. 

På baggrund af det arbejde skulle kommissionen komme med anbefalinger og forslag til løsninger, der kan:

  • skabe størst mulig kvalitet i undervisningen
  • understøtte et godt arbejdsmiljø
  • styrke den professionelle kapital

Hele arbejdet bliver ledet af formand Per B. Christensen.

Læs hele opdraget til undersøgelseskommissionen

Formand Per B. Christensen, formand for Akkrediteringsrådet for de videregående uddannelser og medlem af ekspertgruppen vedr. læreruddannelsen, nuværende medlem af A. P. Møller Fondens vurderingsudvalg vedr. folkeskolemilliarden, tidligere børne- og kulturdirektør i Næstved og tidligere formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Uddannet lærer.

Højesteretsdommer Lars Hjortnæs, dommer i Arbejdsretten og tidligere afdelingschef af lovafdelingen i Justitsministeriet.

Skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen, Vejle Kommune, tidligere skoleleder i 12 år og tidligere tilknyttet University College Lillebælt som uddannelseschef på lærer- og pædagoguddannelserne. Uddannet lærer.

Professor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, samt på VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Hun er desuden leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og har i mange år forsket og undervist i motivation, ledelse og styring i offentlige (og private) organisationer. Senest var hun fra marts 2017 til juni 2018 medlem af Ledelseskommissionen.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, Ph.d., har en omfattende erfaring med at gennemføre og lede forsknings- og evalueringsopgaver inden for pædagogiske og socialt faglige områder. Har forfattet flere bøger og videnskabelige artikler og har siddet med ved bordet i mange boards, råd og udvalg.

Lærer David Møller, Store Heddinge Skole i Stevns Kommune. Han har været it-ansvarlig og daglig leder af pædagogisk læringscenter (PLC), har været aktiv i det lokale arbejde med skoleudvikling og har blandt andet deltaget som medudvikler af Stevns Kommunes læse- og skrivekompetencecenter, hvor han aktuelt underviser. Folkeskolelærer siden 1999.

Lærer Lars Søltoft Buur Holmboe, Mølholmskolen i Vejle Kommune. Han har erfaring fra flere lokale udviklingsarbejder og er meget engageret i den lokale skoleudvikling i Vejle Kommune. Folkeskolelærer siden 2005.

Skolechef Flemming Skaarup, Horsens Kommune, tidligere skolechef i Varde Kommune og tidligere skoleleder i Middelfart og viceskoleleder i Vejle. Uddannet lærer.

Uddannelsesforbundet har bidraget til kommissionens arbejde.
Tillidsrepræsentanter på kommunale sprogskoler og ungdomskoler har leveret vigtig viden om hverdagen både i spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Uddannelsesforbundets sekretariat har løbende haft dialog med kommissionen og hjulpet med at kvalificiere dens viden om skoleområderne og hjulpet VIVE i forbindelse med dens undersøgelser.

Formand Hanne Pontoppidan har holdt to møder med Per B. Christensen og Karl Hjortnæs om ønsker og særlige udfordringer. Hovedbestyrelsen har i flere omgange været i dialog med Per B. Christensen, og han har selv opsøgt og undersøgt forhold og ideer på følgende skoler:

Ungdomsskoler

  • Københavns Ungdomsskole
  • Albertslund
  • Rødovre
  • Odense
  • Aalborg

Sprogskoler

  • Guldborgsund Sprogcenter
  • Vestegnens Sprogcenter, deltagelse fra Glostrup, Vejle og Slagelse
  • Haderslev
  • Holstebro
  • Aalborg
  • Guldborgsund

Undersøgelse om arbejdstid

Arbejdstid på kommunale sprogcentre efter OK 18

Artikler

Tilfreds med valget af formand for arbejdstids-kommissionKOMMISSIONSFORMAND: Lærernes arbejdsvilkår er vigtige for Danmarks udviklingHer spørger medlemmerne Per B. ChristensenLÆRERKOMMISSION I SLUTSPURT: Per B. rørt til tårerStort behov for central arbejdstidsaftale

Bilag 1. Kommissionens kommissoriumBilag 2. Lærerkommissionens skolebesøgsnotatBilag 3. Oversigt over aktører, som formanden har haft møder medBilag 4. Lærerkommissionens forundersøgelseBilag 5. A1 - Analysenotat for kortlægning af lokalaftaler Bilag 5. A2 - Metodenotat for kvantitativ indholdsanalyse af lokalaftalerBilag 5. B1 - Analysenotat for kvantitativ analyseBilag 5. B2 - Metodenotat (survey)Bilag 5. B3 - Metodenotat (Statistiske analyser)Bilag 5. B4.1 - Tabelrapport - Fuldtidsansatte lærereBilag 5. B4.2 - Tabelrapport - LærereBilag 5. B5 - Tabelrapport - LedereBilag 5. B6 - RegressionstabellerBilag 5. B7 - Indekskonstruktion kvantitativ analyseBilag 5. B8 - Spørgeskema - LærereBilag 5. B9 - Spørgeskema - LedereBilag 5. C1 - Analysenotat for kvalitativt casestudieBilag 5. C2- Metodenotat for kvalitativt casestudieBilag 5. D1 - Analysenotat for mobiletnografisk studieBilag 5. D2 - Metodenotat for mobiletnografisk studieBilag 5. E - UndersøgelsesspørgsmålBilag 5. F - Supplerende notat - personaleomsætningBilag 5. F2 - Regressionstabeller til analyse af personalesammensætningBilag 5.  Lærerkommissionens folkeskoleundersøgelseBilag 6. Lærerkommissionens sprogcenter- og ungdomskoleundersøgelseBilag 7 - Landebeskrivelser (nordisk undersøgelse)Bilag 7 - Resume (nordisk undersøgelse)Bilag 7. Lærerkommissionens nordiske undersøgelseBilag 8. Lærerkommissionens forskerpublikationBilag 9. Oversigt over historiske arbejdstidsaftalerBilag 10. LitteraturlisteBilagsoversigt til parterne - Lærerkommissionen