Alle har ret til at holde ferie hvert år, og som lønmodtager optjener du ret til at holde ferie med løn. Det er din overenskomst, som afgør, hvor meget ferie, du har mulighed for at holde.

Her på siden får du overblik over de gældende ferieregler.

Ny ferielov

Den 1. september 2020 trådte en ny ferielov i kraft. Her i boksen kan du få et hurtigt overblik, hvordan den adskiller sig fra den tidligere lov.

Ny optjeningsperiode

Den nye lov betyder, at du kommer til at optjene ferien i perioden fra 1. september og til den 31. august. Optjeningsåret er altså stadig 12 måneder.

Samtidighedsferie – hvad betyder det?

Samtidighedsferie er den helt afgørende forskel fra den gamle til den nye ferielov.  Grundprincippet er, at du fremover optjener og afholder ferie samtidig. Du optjener helt konkret 2.08 dages ferie pr. måned, som kan afholdes i den efterfølgende måned – og senest inden for en periode på 16 måneder.

I hvilken periode kan jeg afvikle ferien?

Du optjener ferie hver måned i løbet af optjeningsåret, mens du kan afvikle ferien over en periode på 16 måneder – den såkaldte ferieafholdelsesperiode.

Det vil sige, at du kan afvikle ferien i en periode, der løber fra 1. september til den 31. december i det efterfølgende år.

Hvis du er ny på arbejdsmarkedet

Princippet om samtidighedsferie betyder, at du som ny på arbejdsmarkedet - eller efter for eksempel en periode som ledig - får mulighed for at holde ferie med løn med det samme.

Hvad sker der med mit ferietillæg?

Den nye ferielov medfører, at din arbejdsgiver kan vælge at udbetale ferietillægget på to forskellige måder:

  1. Udbetaling samtidigt med, at du holder ferie.
  2. En udbetaling to gange om året.

Hvis din arbejdsgiver vælger at udbetale tillægget to gange om året, så udbetales det således:

  • Første del udbetales med maj-lønnen og vedrører optjeningsperioden fra september til maj (i alt ni måneder).
  • Anden del udbetales med august-lønnen og vedrører optjeningsperioden fra juni til august (i alt tre måneder). 

Hvordan beregner jeg min ferie?

Uddannelsesforbundet har lavet en ferieberegner. Med den kan du se, hvor mange feriedage du optjener løbende, og hvor mange dage du har tilbage i ferieafholdelsesperioden.

Indtast de feriedage du eventuelt har tilbage 1. september, og indtast derefter de feriedage, du planlægger at holde i ferieafholdelsesperioden.
Vær opmærksom på, at der er en fane for ansatte i kommunerne og en for ansatte i stat og privat. Den 6. ferieuge/de særlige feriedage er ikke med i ferieberegneren.

Download ferieberegneren og få styr på dine feriedage

Hvor meget ferie har jeg ret til?

Alle kan holde ferie i fem uger om året uanset anciennitet og beskæftigelsesgrad.

De fleste af Uddannelsesforbundets medlemmer har en overenskomst, som giver dem ret til seks ugers ferie i alt. For dem bliver ferien sammensat af fem ugers ferie og en ekstra uge, som afhængig af overenskomst kaldes den sjette ferieuge, de fem særlige feriedage eller de fem feriefridage. 

Nogle privat ansatte har dog kun fem ugers ferie efter ferieloven.

Hvor meget ferie, du har ret til, står beskrevet i din overenskomst. Kontakt sekretariatet, hvis du har spørgsmål til, hvilke ferieregler der gælder for dig.

I tvivl, om du er ansat i stat, kommunalt eller privat?

Ja du har ret til at holde ferie med løn. Du optjener 2.08 feriedag pr. måned med din sædvanlige løn, som du så kan holde allerede måneden efter.

Hvis du har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, som du ikke har fået afholdt, eller hvis du har været ledig, har du ret til feriegodtgørelse eller feriedagpenge.

Optjening af ferie bliver udregnet på forskellige måder, alt efter hvor du er ansat:

Statsansatte:

  • Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid.
  • Optjener 0,42 særlig feriedag for hver måned på fuld tid.

Kommunalt ansatte:

  • Optjener 15,42 timers ferie for hver måned på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.
  • Optjener 3,08 timers ferie til den sjette ferieuge for hver måned, du er på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid. 

Privat virksomhedsoverenskomst:

  • Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid.
  • Optjener 0,42 feriefridage for hver måneds ansættelse på fuld tid.

Individuel kontrakt:

  • Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid.

Du har fortsat ret til den sjette ferieuge, de særlige feriedage eller de fem feriefridage (afhængig af, hvad de hedder i din overenskomst).

Reglerne er ikke ændret i den nye ferielov.

Det betyder, at du optjener dem i et kalenderår. Derefter kan du afholde feriedagene fra den 1. maj det følgende år og i en periode frem til den 30. april året efter.

Er du ansat på det private område, er det ferieloven suppleret med overenskomstens særlige bestemmelser, der gælder.

Din arbejdsgiver skal varsle din sommerferie (hovedferie) tre måneder i forvejen, mens varslingsfristen for øvrig ferie (restferie) er en måned.

Hovedferie

Du har krav på at holde tre ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september.

Din arbejdsgiver har pligt til tage hensyn til – og så vidt muligt efterkomme – dine ønsker til, hvornår du gerne vil holde ferie. I sidste ende er det dog din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du kan holde ferie.

Restferie

De sidste to uger af din ferie kaldes restferie, og den kan du holde på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ferieafholdelsesperioden. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du skal afholde restferie i en bestemt periode, skal det varsles med mindst en måned i forvejen. Du har som udgangspunkt ret til at holde ferien samlet, medmindre det strider mod arbejdspladsens drift.

Hvis din arbejdsplads holder ferielukket i eksempelvis tre-fire uger i juli måned, kan din arbejdsgiver bestemme, hvornår du skal holde din hovedferie.

Din arbejdsgiver kan også bestemme, at restferiedage skal bruges eksempelvis mellem jul og nytår, hvis arbejdspladsen er lukket. Du skal have løn for de pågældende dage, hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at der er restferiedage tilbage.

Sygdom før ferien begynder

Du har ret til at få ferien udskudt, hvis du er sygemeldt før ferien og stadig er syg, når ferien begynder. Din ferie begynder ved arbejdstidens begyndelse den første feriedag.

Sygdom under ferien

Hvis du bliver syg i din ferie, kan du få erstattet tabte feriedage. Dog med en karensperiode.

På de første fem sygedage bruger du dine feriedage som normalt. Men er du fortsat syg efter fem dage, har du ret til erstatningsferie for de resterende feriedage, du er syg. Karensperioden omfatter hele optjeningsåret.

Det gælder dog kun, hvis du melder dig syg på din første sygedag. Hvis du for eksempel først melder dig syg på din tredje sygedag, gælder de fem dage først fra den tredje sygedag, og du får dermed færre erstatningsferiedage.

Erstatningsferiedage skal holdes på et andet tidspunkt i ferieafholdelsesperioden.

Du kan efter aftale med din arbejdsgiver overføre én af dine fem ugers ferie til afholdelse i det følgende ferieafholdelsesperiode.

Det er også muligt at aftale, at ikke-afholdt ferie bliver udbetalt.

Hvis du ved ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december ikke har holdt hele din ferie, skal din arbejdsgiver på eget initiativ udbetale feriepengene, hvis beløbet vedrører ferie ud over fire uger, og der ikke er indgået en aftale om at overføre dagene.

Du kan overføre ferie helt eller delvist til afholdelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis du har været afskåret fra at holde ferie på grund af for eksempel barsels- og adoptionsorlov eller sygdom.

Du optjener særlige feriedage i kalenderåret, og feriedagene holdes i det efterfølgende ferieår i perioden fra 1. maj og et år frem. 

Du kan vælge at holde dine særlige feriedage samlet eller enkeltvis.

Du kan aftale at overføre ikke-afholdte feriedage til det efterfølgende ferieår, eller du kan aftale at få dem udbetalt ved ferieårets afslutning.

Ansatte i staten

Du kan kræve, at de særlige feriedage bliver afholdt i ferieåret. Hvis du ikke inden den 1. januar i ferieåret har aftalt med din arbejdsgiver, hvornår du skal holde dine feriedage, så kan din arbejdsgiver varsle dagene afholdt efter de samme regler, der gælder for restferie. 

Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår i løbet af ferieåret du holder de fem særlige feriedage. Du kan holde dem samlet eller som enkeltdage. Når du ved, hvornår du vil holde feriedagene, skal du så tidligt som muligt give din leder besked.

Der kan være særlige tilfælde, hvor du på grund af forhold på arbejdspladsen ikke kan få lov at holde feriedagene på det tidspunkt, du ønsker. 

Ansatte på en privat almen overenskomst

Er du omfattet af en privat almen virksomhedsoverenskomst, råder du selv over, hvornår du vil holde dine fem feriefridage. Ledelsen har dog mulighed for at afvise et ønske, hvis der er konkrete årsager til, at det ikke er foreneligt med tjenesten.

Du optjener den sjette ferieuge i kalenderåret, og feriefridagene holdes i det efterfølgende ferieår fra 1. maj til 30. april.

Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår i løbet af ferieåret du holder den 6. ferieuge. Du kan holde den samlet eller som enkeltdage. Når du ved, hvornår du vil holde den, skal du så tidligt som muligt give din leder besked.

Der kan være enkelte tilfælde, hvor du på grund af forhold på arbejdspladsen ikke kan få lov at holde den sjette ferieuge på det tidspunkt, du ønsker. Det er op til din leder at vurdere.

Hvis du ikke vil holde den sjette ferieuge, har du ret til at få den udbetalt i stedet. Du kan også aftale med din leder at flytte den til næste ferieår. 

Hvis du er lærer eller underviser, skal du senest ved ferieårets begyndelse den 1. maj (medmindre lederen har bestemt en anden dato) give din leder besked om, om du vil holde den sjette ferieuge, om du vil have den udbetalt, eller om du ønsker den flyttet.

Din overenskomst sikrer, at du har fri på alle helligdage og i weekender.

Hverken 1. maj, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag har dog karakter af helligdage og er derfor som udgangspunkt ikke fridage.

På nogle arbejdspladser kan nogle af dagene dog være fridage. Det vil i så fald fremgå af personalepolitikken.