Din overenskomst forbedrer på flere områder de rettigheder, som du er sikret af loven. Det gælder blandt andet på ferieområdet. Er du ansat i staten, i en kommune eller følger du FOAS' overenskomster, er du omfattet af de ferieaftaler, som Uddannelsesforbundet og en række andre fagforeninger har indgået med kommunerne, staten og private arbejdsgivere.Overenskomster
Ferie og fridage
Du har ret til at holde ferie hvert år med enten løn eller feriepenge
Alle har ret til at holde ferie hvert år, og som lønmodtager optjener du ret til at holde ferie med løn. Det er din overenskomst, som afgør, hvor meget ferie, du har ret til. Her på siden kan du få et overblik over de ferieregler, som gælder.
Ny ferielovDen 1. september 2020 trådte en ny ferielov i kraft. Her i boksen kan du få et hurtigt overblik over nogle af de punkter, hvor den adskiller sig markant fra den tidligere lov. Ny optjeningsperiodeDen nye lov betyder, at du kommer til at optjene ferien i perioden fra 1. september og til den 31. august. Optjeningsåret er altså stadig 12 måneder. Samtidighedsferie – hvad betyder det?Samtidighedsferie er den helt afgørende forskel fra den gamle til den nye ferielov. Grundprincippet er, at du fremover optjener og afholder ferie samtidig. Du optjener helt konkret 2.08 dages ferie per måned, som kan afholdes i den efterfølgende måned – og senest inden for en periode på 16 måneder. I hvilken periode kan jeg afvikle ferien?Du optjener ferie hver måned i løbet af et optjeningsår på 12 måneder, mens du kan afvikle ferien over en periode på 16 måneder – den såkaldte ferieafholdelsesperiode. Det vil sige, at du kan afvikle ferien i en periode, der løber fra 1. september til den 31. december i det efterfølgende år. Hvis du er ny på arbejdsmarkedetPrincippet om samtidighedsferie betyder, at du som ny på arbejdsmarkedet eller efter for eksempel en periode som ledig, får mulighed for at holde ferie med løn med det samme. Hvad sker der med mit ferietillæg?Den nye ferielov medfører, at din arbejdsgiver kan vælge enten at udbetale ferietillægget, samtidigt med at du holder ferie, eller at udbetale det to gange om året. Hvis din arbejdsgiver vælger at udbetale tillægget to gange, så udbetales det således: Hvordan beregner jeg min ferie?I ferieberegneren kan du se, hvor mange feriedage du optjener løbende og hvor mange dage, du har tilbage i ferieafholdelsesperioden. De særlige feriedage/den 6. ferieuge er ikke med i ferieberegneren |
Hvor meget ferie har jeg ret til?
Alle har ret til at holde ferie i fem uger om året uanset anciennitet og beskæftigelsesgrad. For de fleste af Uddannelsesforbundets medlemmer giver overenskomsten dig dog ret til at holde seks ugers ferie i alt.
Ferien bliver sammensat af fem ugers ferie og den sjette ferieuge/de fem særlige feriedage. Nogle privat ansatte har dog kun ret til fem ugers ferie efter ferieloven.
Hvor meget ferie, du har ret til, står beskrevet i din overenskomst.
Hvad gælder for mig?Ja du har ret til at holde ferie med løn. Du optjener 2.08 feriedag per måned med din sædvanlige løn, som du så kan holde allerede måneden efter.
Hvis du har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, som du ikke har fået afholdt, eller hvis du har været ledig, har du ret til feriegodtgørelse eller feriedagpenge.
Optjening af ferie bliver udregnet på forskellige måder, alt efter hvor du er ansat:
Statsansatte:
- Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid
- Optjener 0,42 særlig feriedag for hver måned på fuld tid
Kommunalt ansatte:
- Optjener 15,42 timers ferie for hver måned på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.
- Optjener 3,08 timers ferie til den sjette ferieuge for hver måned, du er på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.
Ansatte på FOAS' overenskomster:
- Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid
- Optjener 0,42 særlige feriefridage for hver måneds ansættelse på fuld tid
Andre privatansatte:
- Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid
Du har fortsat ret til den sjette ferieuge/de særlige feriedage. Reglerne er ikke ændret i den nye ferielov. Det betyder, at du optjener den sjette ferieuge/de særlige feriedage i et kalenderår, og du kan derefter holde dagene i året efter i perioden fra den 1. maj til 30. april.
Er du ansat på det private område, er det ferieloven suppleret med overenskomstens særlige bestemmelser, der gælder.
Din arbejdsgiver skal varsle din sommerferie (hovedferie) med tre måneder, og mindst en måned for øvrig ferie (restferie).
Du har krav på at holde tre ugers sammenhængende ferie i perioden fra 1. maj til 30. september.
Din arbejdsgiver har pligt til tage hensyn til – og så vidt muligt efterkomme – dine ønsker til, hvornår du gerne vil holde ferie. I sidste ende er det dog din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du kan holde ferie.
Hovedferie
Normalt skal mindst tre af ferieugerne – hovedferien – ligge i perioden mellem 1. maj og 30. september. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at din hovedferie skal placeres i en bestemt periode, skal din arbejdsgiver varsle det mindst tre måneder før, du skal holde ferie.
Restferie
De sidste to uger af din ferie kaldes restferie, og den kan du holde på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af ferieafholdelsesperioden. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at du skal afholde restferie i en bestemt periode, skal det varsles med mindst en måned. Du har som udgangspunkt ret til at holde ferien samlet, medmindre det strider mod arbejdspladsens drift.
Hvis din arbejdsplads holder ferielukket i eksempelvis tre-fire uger i juli måned, kan din arbejdsgiver bestemme, hvornår du skal holde din hovedferie.
Din arbejdsgiver kan også bestemme, at restferiedage skal bruges eksempelvis mellem jul og nytår, hvis arbejdspladsen er lukket. Du skal have løn for de pågældende dage, hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at der er restferiedage tilbage til ”juleferien”.
Sygdom før ferien begynder
Du har ret til at få ferien udskudt, hvis du er sygemeldt før ferien og stadig er syg, når ferien begynder. Din ferie begynder ved arbejdstid begyndelse den første feriedag.
Sygdom under ferien
Hvis du bliver syg i din ferie, kan du få erstattet tabte feriedage. Dog med en karensperiode.
De første fem sygedage bruger du dine feriedage som normalt, men hvis du fortsat er syg efter fem dage, har du ret til erstatningsferie for de resterende feriedage, du er syg. Karensperioden omfatter hele optjeningsåret.
Det gælder dog kun, hvis du melder dig syg på din første sygedag. Hvis du først melder dig syg på fx. din tredje sygedag, gælder de fem dage først fra den tredje sygedag, og du får dermed færre erstatningsferiedage.
Erstatningsferiedage skal holdes på et andet tidspunkt i ferieafholdelsesperioden.
Du kan efter aftale med din arbejdsgiver overføre én af dine fem ugers ferie til afholdelse i det følgende ferieafholdelsesperiode.
Hvis du ved ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december ikke har holdt hele din ferie, skal din arbejdsgiver på eget initiativ udbetale feriepengene, hvis beløbet vedrører ferie ud over 4 uger, og der ikke er indgået en aftale om at overføre dagene.
Du kan overføre ferie helt eller delvist til afholdelse i ferieafholdelsesperioden, hvis du har været forhindret i at holde ferie. Ferien kan helt eller delvis overføres til afholdelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis du har været afskåret fra at holde ferie på grund af fx barsels- og adoptionsorlov eller sygdom.
Du optjener særlige feriedage i kalenderåret, og feriedagene holdes i det efterfølgende ferieår fra 1. maj til 30 april.
Du kan vælge af holde dine særlige feriedage samlet eller enkeltvis.
Du kan aftale at overføre ikke-afholdte feriefridage til det efterfølgende ferieår, eller du kan aftale at få dem udbetalt ved ferieårets afslutning.
Ansatte i staten
Du kan kræve, at feriedagene bliver afholdt i ferieåret. Hvis du ikke inden den 1. januar i ferieåret har aftalt med din arbejdsgiver, hvornår du skal holde dine feriedage, så kan din arbejdsgiver varsle dagene afholdt efter de samme regler, der gælder for restferie.
Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår i løbet af ferieåret du holder de 5 særlige fereidage. Du kan holde den samlet eller som enkeltdage. Når du ved, hvornår du vil holde feriedagene, skal du så tidligt som muligt give din leder besked.
Der kan være særlige tilfælde, hvor du på grund af forhold på arbejdspladsen ikke kan få lov at holde feriedagene på det tidspunkt, du har planlagt.
Ansatte på en af FOAS' overenskomster
Er du omfattet af en af FOAS' overenskomster, råder du selv over, hvornår du vil holde dine særlige feriefridage. Ledelsen har dog mulighed for at afvise et ønske, hvis der er konkrete årsager til, at det ikke er foreneligt med tjenestens tarv.
Du optjener den sjette ferieuge i kalenderåret, og feriefridagene holdes i det efterfølgende ferieår fra 1. maj til 30. april.
Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår i løbet af ferieåret du holder den 6. ferieuge. Du kan holde den samlet eller som enkeltdage. Når du ved, hvornår du vil holde den, skal du så tidligt som muligt give din leder besked.
Der kan være enkelte tilfælde, hvor du på grund af forhold på arbejdspladsen ikke kan få lov at holde den sjette ferieuge på det tidspunkt, du har planlagt. Det er op til din leder at vurdere.
Hvis du ikke vil holde den sjette ferieuge, har du ret til at få den udbetalt i stedet for. Du kan også aftale med din leder at flytte den til næste ferieår.
Hvis du er lærer eller underviser, skal du senest ved ferieårets begyndelse den 1. maj (medmindre lederen har bestemt en anden dato) give din leder besked om, om du vil holde den sjette ferieuge, eller om du vil have den udbetalt eller ønsker den flyttet.
Som udgangspunkt er hverken 1. maj, Grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag fridage.
På nogle arbejdspladser kan nogle af dagene dog være fridage. Det vil i så fald fremgå af personalepolitikken.