Ferie og fridage

Din arbejdsgiver har pligt til at tage hensyn til og så vidt muligt efterkomme dine ønsker til placering af ferie. I sidste ende er det dog din arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår du kan holde ferie.

Hovedferie

Normalt skal mindst tre af ferieugerne - hovedferien - ligge i perioden mellem 1. maj og 30. september. Hvis din arbejdsgiver ønsker, at din hovedferie skal placeres i en given periode, skal det varsles mindst tre måneder, før ferien holdes.

Restferie

De sidste to uger kaldes restferie og skal som udgangspunkt afvikles i perioden fra 1. oktober til udgangen af det pågældende ferieår 1. maj. Du kan efter aftale med din arbejdsgiver også holde ferien i perioden for hovedferie.

Du har ret til at holde restferien samlet, medmindre det strider mod hensynet til arbejdspladsens drift. Din arbejdsgiver skal varsle afholdelse af restferien mindst én måned, før ferien begynder.

Kollektiv ferielukning

Hvis din arbejdsplads holder ferielukket i fx tre-fire uger i juli måned, kan din arbejdsgiver bestemme, hvornår du skal holde din hovedferie.
Din arbejdsgiver kan også bestemme, at restferiedage skal bruges for eksempel mellem jul og nytår, hvis arbejdspladsen er lukket. Du skal have løn for de pågældende dage, hvis arbejdsgiveren ikke har sørget for, at der er restferiedage til "juleferien".

Sygdom før ferien begynder

Du har ret til at få ferien udskudt, hvis du bliver syg før ferien og er syg, når ferien begynder. Ferie starter ved arbejdstids begyndelse den første feriedag.

Sygdom under ferien

Hvis du bliver syg i ferien, kan du få erstattet tabte feriedage. Dog med en karensperiode.
De første fem sygedage bruger du dine feriedage som normalt, men hvis du fortsat er syg efter fem dage, har du ret til erstatningsferie for de resterende feriedage, du er syg.
Det gælder dog kun, hvis du melder dig syg på din første sygedag. Hvis du først melder dig syg på fx. din tredje sygedag, gælder de fem dage først fra den tredje sygedag, og du får dermed færre erstatningsferiedage.
Erstatningsferiedage skal enten holdes på et andet tidspunkt i ferieåret, eller feriedagene skal udbetales.

Du optjener altid ferie i kalenderåret (optjeningsåret), og ferien afholdes i det følgende ferieår, som løber fra 1. maj til 30. april.

Optjening af ferie bliver udregnet på forskellige måder alt efter, hvor du er ansat:

Statsansatte:

• Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.
• Optjener 0,42 særlig feriedag for hver måned på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.

Kommunalt ansatte:

• Optjener 15,42 timers ferie for hver måned på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.
• Optjener 3,08 timers ferie til den sjette ferie for hver måned, du er på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.

Ansatte på FOAS' overenskomster:

• Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.
• Optjener 0,42 feriefridage for hver måneds ansættelse på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.

Andre privatansatte:

• Optjener 2,08 feriedag for hver måneds ansættelse på fuld tid og forholdsmæssigt på deltid.

Hvis du hos din nuværende arbejdsgiver har optjent retten til ferie med løn, får du din sædvanlige løn inklusive sædvanlige løntillæg, når du holder ferie.

Hvis du har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver eller har været ledig, har du ret til feriegodtgørelse eller feriedagpenge.

Du kan efter aftale med din arbejdsgiver overføre én af dine fem ugers ferie til afholdelse i det følgende ferieår.

Uafviklet ferie

Ferien kan helt eller delvis udbetales, hvis du har været afskåret fra at holde ferie på grund af fx barsels- og adoptionsorlov eller sygdom.

Du optjener feriefridage på samme måde, som du optjener ferie: Optjeningen sker i kalenderåret, og feriefridagene holdes i det efterfølgende ferieår.
Du kan vælge af holde dine feriefridage samlet eller enkeltvis.

Ansatte, der følger statens ferieregler:

Du kan kræve, at feriedagene bliver afholdt i ferieåret. Hvis du ikke inden den 1. januar i ferieåret har aftalt med din arbejdsgiver, hvornår du skal holde dine feriefridage, så kan din arbejdsgiver varsle dagene afholdt efter de samme regler, der gælder for restferie.  

Ansatte på en af FOAS' overenskomster:

Er du omfattet af en af FOAS' overenskomster, råder du selv over, hvornår du vil holde dine feriefridage. Ledelsen har dog en mulighed for afvise et ønske, hvis der er konkrete årsager til, at det ikke er foreneligt med tjenestens tarv.

Overførsel af feriefridage

Du kan overføre ikke afholdte feriefridage til det efterfølgende ferieår, eller du kan få dem udbetalt ved ferieårets afslutning.

Du optjener den sjette ferieuge på samme måde, som du optjener ferie: Optjeningen sker i kalenderåret, og feriefridagene holdes i det efterfølgende ferieår.

Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvornår i løbet af ferieåret du holder den 6. ferieuge. Du kan holde den samlet eller som enkeltdage. Når du ved, hvornår du vil holde den, skal du så tidligt som muligt give din leder besked.

Der kan være enkelte tilfælde, hvor du på grund af forhold på arbejdspladsen ikke kan få lov at holde den sjette ferieuge på det tidspunkt, du har planlagt. Det er op til din leder at vurdere.

Hvis du ikke vil holde den sjette ferieuge, har du ret til at få den udbetalt i stedet for. Du kan også aftale med din leder at flytte den til næste ferieår.  

Hvis du er lærer eller underviser, skal du senest ved ferieårets begyndelse den 1. maj (medmindre lederen har bestemt en anden dato) give din leder besked om, om du vil holde den sjette ferieuge, eller om du vil have den udbetalt eller ønsker den flyttet.
Hvis du vil holde den sjette ferieuge, skal du give din leder besked om hvornår så tidligt som muligt i løbet af ferieåret.

Som udgangspunkt er hverken 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag fridage.
Men tjek din arbejdsplads' personalepolitik. På nogle arbejdspladser vil disse dage være fridage – i så fald vil det fremgå af personalepolitikken.