Arbejdstid de første to uger af nedlukning (16.3-28.3)
Den allerede planlagte arbejdstid følges, og dermed kan arbejdstiden ikke omlægges til for eksempel 0-dag.
Undervisningstimetal medregnes konkret og indgår i opgørelsen, når året opgøres. Det har ikke indflydelse på undervisningstillæg, der udbetales løbende.
Arbejdstid til og med påske (28.03-13.04)
Hvis du ikke løste opgaver hjemmefra i hele eller dele af perioden 28. marts – 13. april, kan du være pålagt at holde op til 5 dage fri.
Forudsætningen er, at du på daværende tidspunkt havde restferie, afspadsering og/eller flekstid til gode.
De 5 dage regnes fra 13. marts. Hvis du allerede havde holdt en eller flere feriedage, dage fra 6. ferieuge eller afspadsering siden 13. marts, indgår disse dage i sammentællingen af de 5 dage.
Fridagene er hele dage. Hvis du eksempelvis skulle kontakte elever eller stå til rådighed for telefonopkald i løbet af dagen, kan du ikke pålægges at holde fri.
Fridage med løn er:
Feriedage – Hvis du havde feriedage til gode.
- Havde du planlagt at holde disse feriedage i perioden efter 13. april, kan du være pålagt at holde dem tidligere.
- Havde du aftalt at overføre disse feriedage til det kommende ferie år, kan du være pålagt at holde dem i stedet.
Sjette ferieuge – Hvis du havde dage fra 6. ferieuge til gode, enten fordi du ikke holdt dem, eller fordi du har havde ønsket at få dem udbetalt.
Omsorgsdage – kan ikke pålægges, men du kan vælge det.
Seniordage - kan ikke pålægges, men du kan vælge det.
Afspadsering eller fleks i hele dage.
Antallet af fridage, og hvilken type af fridage du holder, skal være aftalt med din leder.