Flertal for ny aftale om arbejdstid


Urafstemningen om arbejdstidsaftalen for kommunalt ansatte lærere, det vil sige lærere på kommunale sprogcentre, ungdomsskolen og i folkeskolen, er afsluttet. 
Da aftalen gælder for alle kommunalt ansatte lærere, har aftalen været til afstemning blandt medlemmer i både Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening, og det samlede resultat er, at et flertal på 66,6 procent stemte JA til arbejdstidsaftalen.
Arbejdsgiverne, det vil sige KL’s bestyrelse, har godkendt lærernes arbejdstidsaftale, og dermed er aftalen en realitet.

LÆS OGSÅ2/3 af Uddannelsesforbundets medlemmer, der stemte, fandt ikke aftalen brugbar

Hvad sker nu på det kommunale område

Aftalen træder i kraft den 1. august 2021.
Det betyder, at arbejdstidsreglerne, som blev indført med Lov 409, ikke længere gælder for kommunalt ansatte lærere, når skoleåret 2021/22 går i gang.
Dog med en undtagelse for skoler, hvor normperioden følger kalenderåret. Der slår de nye bestemmelser igennem fra 1. januar 2022.

Arbejdet med at føre aftalen ud i livet begynder allerede her i efteråret. I løbet af de kommende måneder samles tillidsrepræsentanter, forvaltninger og skoleledere og arbejder med opgaven. Sideløbende vil Uddannelsesforbundet sørge for, at alle tillidsrepræsentanter på de berørte områder bliver uddannet, så de er godt klædt på til at varetage de nye opgave, der følger med, når aftalen træder i kraft.

Hvad sker nu på det statslige område

Sammen med Medarbejder- og kompetencestyrelsen vil Uddannelsesforbundet og de andre lærerorganisationer i LC  i efteråret gå i gang med at oversætte aftalen til det statslige område. På den baggrund vil en ny aftale om arbejdstid for lærere, der er ansat i staten, blive en del af overenskomstforhandlingerne i 2021.

 

Uddannelsesforbundets afstemning

 

Uddannelsesforbundets afstemning blandt de berørte medlemmer, det vil sige lærere der er ansat i ungdomsskolen og på kommunale sprogcentre, blev et NEJ.
Men da det er en samlet aftale for alle kommunalt ansatte lærere, er det også det samlede resultat af  afstemningerne blandt Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundets berørte medlemmer, der er afgørende, og det blev et JA.
Du kan se fordelingen af Uddannelsesforbundets stemmer her.

Fordelt-på-UDFs-områder_stemmeprocent-under-Ja_nej.jpg

Hovedbestyrelsens anbefalinger om arbejdstidsaftalen

 

Et lille flertal i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse anbefaler  de kommunale sprogskolelærere og ungdomsskolelærerne at stemme nej til urafstemningen om arbejdstidsaftalen.

 

Gennemgang af arbejdstidsaftalen


Aftalen er forhandlet af LC, som repræsentant for lærerne, og KL, som repræsentant for arbejdsgiverne. Det vil sige, at aftale gælder for lærere på ungdomsskoler, kommunale sprogcentre og i folkeskolen.​

Arbejdstid

Arbejdstid

1924 timer per år inklusiv ferie og helligdage, som falder på hverdage. Arbejdstiden opgøres med henblik på eventuel overtid en gang årligt.
Lærerne har krav på en opgørelse (en status) hver 3. måned. Normperioden kan være et skoleår eller et kalenderår.

Arbejdstidens tilrettelæggelse

Arbejdstiden skal så vidt muligt placeres samlet på hverdage i mellem 7.30-17.00.

Skævbelastning skal undgås. På sprogcentre skal tages et hensyn så arbejde en morgen efter aftenarbejde undgås.

En arbejdsdag er på mindst 4 timer.

Ændringer i arbejdstid, der ligger ud over tidsrummet 7.30-16.30 skal varsles 4 uger før.

Inden udarbejdelsen af opgavesigten har tillidsrepræsentant og lærerne drøftet indholdet i opgaver og individuel forberedelse med ledelsen, og det gennemsnitlige undervisningstimetal er fastlagt.    

Lærer og leder skal før udlevering drøfte sammenhæng mellem tid og opgaver og herunder forholdet mellem undervisning og forberedelse. Detaljeringsgraden skal give læreren reelt mulighed for at vurdere om tid svarer til opgavemængde.

Opgaveoversigten skal indeholde planlagt/estimeret tid på: 

  • Undervisning
  • Individuel forberedelse
  • Opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året
  • Opgaver på mindst 60 timer årlige timer
  • Mindre opgaver kan samles i en opgavekategori kategori

For lærere på deltid skal der tages højde for/tilpasses i antallet af undervisningstimer, fællesaktiviteter, møder med videre.

Opgaveoversigten skal oplyse om den fulde arbejdstid i normperioden (bruttoarbejdstid).

En færdig opgaveoversigt skal udleveres senest 5 uger før normperiodens begyndelse.

Tillidsrepræsentant og ledelse kan aftale en anden model for arbejdet med og indholdet i opgaveoversigten, som sikrer at sammenhæng mellem tid og opgaver kan vurderes.

Forberedelse skal kunne afvikles som effektiv og sammenhængende tid. Forberedelse kan ikke planlægges i elevpauser.

Hvis en lærer oplever, at individuel tid til forberedelse reduceres, kan den placeres tidsmæssigt og kun anvendes til andre formål i helt særlige tilfælde. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at forberedelse ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.

Ved tildeling af nye, større opgaver eller større ændringer af opgaver træffer ledelsen efter dialog med læreren en beslutning om konsekvenser heraf: ned- eller bortprioritering, justering eller omfordeling af opgaver og/eller overtid.
Der skal tages hensyn til balancen mellem tid til undervisning og tid til forberedelse. Konsekvensen af ændringen meddeles skriftligt til læreren

Tillidsrepræsentanten inddrages, hvis der er uenighed om hvorvidt, der er tale om en større opgave/opgave ændring.

Der er ret til 175 timers reduktion i arbejdstiden. Arbejdsgiver indbetaler fuld pension, og den udbetalte løn reduceres.

Læreren har krav på en opgørelse hver 3. måned.

En endelig opgørelse sker for hele normperioden med henblik på, om der er overtid.

Alt arbejde opgøres:

  • Arbejdsdage (minimum 4 timer) og pauser, herunder frokostpause
  • Selvtilrettelagt arbejde (for eksempel arbejde hjemme) opgøres. Tillidsrepræsentant og ledelse aftaler praktisk håndtering, for eksempel tidsregistrering/brug af lærerens egen kalender
  • Nødvendig forbrug af mertimer
  • Fravær afregnes, som hvis læreren var på arbejde og inklussiv selvtilrettelagt tid
  • Fravær over 4 uger opgøres med 7,4 timer per dag
  • Lejrskole (som nu)
  • Rejsetid (som nu)
  • Tilkald tæller mindst 3 timer
  • Frikøb
  • Mundtlige prøver i ungdomsskolen: Tid medregnes eller timeløn 208 kroner udbetales (taksten er forhøjet)

Yderligere timer end normperiodens udmønter 50 procent afspadsering eller udbetaling.
Afspadsering afvikles i den efterfølgende normperiode. Der afspadseres minimum 4 timer per dag. En eventuel rest afvikles sammenhængende.

Hvis afspadsering udbetales, sker det ved først kommende månedsløn i efterfølgende normperiode. 

  • For arbejde i tidsrummet 17.00 til 06.00, i weekender med videre ydes et tillæg på 25 procent af nettotimelønnen inklusive faste tillæg. Udbetaling sker med førstkommende månedsløn. Udbetalingen kan konverteres til afspadsering
  • Arbejde i weekender og på søgnehelligdage godtgøres med et tillæg på 50 procent, som kan afspadseres eller udbetales
  • Der udbetales tillæg for delt tjeneste (som hidtil)
  • Der udbetales tillæg for deltagelse i lejrskoler med videre (som hidtil)

Parterne er enige om, at lokalaftaler indgås mellem parterne i kommunen eller på skolen. En lokalaftale kan både fravige eller supplere den centrale arbejdstidsaftale. Eksisterende lokalaftaler kan videreføres.

Aftalen træder i kraft den 1. august 2021. For sprogcentre, der følger kalenderåret dog 1. januar 2022.

Forinden sættes bestemmelserne om samarbejde i gang, så særligt forhold vedrørende opgaveoversigt og forberedelse kan være afklaret før skoleåret 2021/22 og 2022/23.

Samarbejdssporet

Parterne forpligter sig i fællesskab til, at realiseres samarbejde på alle områder, der er dækket af arbejdstidsaftalen. Det betyder, at tillidsrepræsentanten som Uddannelsesforbundets lokale repræsentant skal informeres og inddrages før beslutninger med konsekvens for lærernes arbejdstid træffes – både på skolen og i kommunen.
Der skal være transparens og dermed indsigt i og indflydelse på beslutningsgrundlaget før beslutninger træffes.

Tillidsrepræsentanten skal inddrages i drøftelser om principper og prioriteringer af lærearbejdstid. Drøftelsen skal understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver og forholdet mellem undervisning og forberedelse.

Der skal være transparens i forhold til:

  • Målsætninger, prioriteringer og sammenhæng mellem tid og opgaver og mellem undervisning og forberedelse
  • Planlægningen og opgavefordelingen, principper for tilstedeværelse, mødeaktiviteter og balance mellem selvtilrettelæggelse og kollegialt samarbejde

Ledelsen skal skriftligt til tillidsrepræsentanten før drøftelserne redegøre for målsætninger, prioriteringsgrundlag, individuel forberedelse, undervisningsgennemsnit, prioriterede indsatser og deres betydning for lærernes øvrige opgaver.

Skoleledelsen skal på baggrund af drøftelser med tillidsrepræsentanten udarbejde et forslag til en skoleplan, som skal indeholde:

  • Målsætninger
  • Prioriteringsgrundlag
  • Beskrivelse af prioriterede indsatser
  • Opgavers indhold
  • Hvad der forstås ved individuel forberedelse
  • Antallet af lærere på skolen

Forslaget til skoleplan skal præsenteres på et samarbejdsmøde for alle lærere på skolen. 
På mødet er der en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af lærernes arbejdstid og konsekvenserne heraf for øvrige opgaver.

Efter samarbejdsmødet udarbejder ledelsen den endelige skoleplan. 

Lokalt kan aftales alternative fremgangsmåder for inddragelse af lærerne, så der sikres transparens i planlægning og prioriteringer af arbejdstid.

Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have tid til arbejdet med skolesamarbejdet og den opgave, der følger heraf (nødvendig og tilstrækkelig tid jf. TR-aftalen)

Kommunen er forpligtet til et samarbejde med lokale repræsentanter (tillidsrepræsentanten) fra henholdsvis Uddannelsesforbundets ungdomsskole og sprogcenter. Samarbejdet sker separat for hver skoleform.

Kommunen er (i samarbejde med skoleledelsen) forpligtet til årligt at udarbejde en skriftlig redegørelse om de overordnede målsætninger, det gennemsnitlige undervisningstimetal samt eventuelt kommunale projekter og deres konsekvenser for lærernes arbejdstid. Desuden skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af, hvad der er indeholdt i undervisningstimetallet.

Lokalt kan eventuelt yderligere indhold aftales.

Redegørelsen udarbejdes på baggrund af fælles indsamling af viden og information om lærernes arbejdstid på henholdsvis ungdomsskole og sprogcenter.   
Redegørelsen drøftes på et samarbejdsmøde med deltagelse af kommune skoleledelse og den lokale repræsentant (tillidsrepræsentant). Samarbejdsmødet afholdes årligt forud for, at kommunen melder ressourcer ud til skolerne. Formålet for samarbejdsmødet er en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af lærernes arbejdsopgaver og sammenhængen mellem lærernes tid og deres opgaver og forholdet mellem undervisning og forberedelse.

Efter samarbejdsmødet udarbejder kommune/skoleledelse en skriftlig opsamling, som sendes til Uddannelsesforbundets lokale repræsentant.

Den kommunale redegørelse er baggrund og udgangspunkt for samarbejdet på skolen.

Rådgivning og implementering

Hvis samarbejde på kommuneniveauet ikke fungerer, kan en part anmode de centrale parter om rådgivning.

De centrale parter kan anvise løsninger og eller forslag samt deltage i lokale drøftelser.
Mulige løsninger/forslag er eksempler fra velfungerende samarbejder i andre kommuner.

Hvis samarbejdet på skoleplan ikke fungerer, kan en part anmode om bistand fra kommune/Uddannelsesforbundet.

Hvis aftalen godkendes af medlemmerne er KL/LC og Uddannelsesforbundet forpligtet til:

  • Afholdelse af orienteringsmøder med deltagelse af tillidsrepræsentanter, ledere og kommuner, som omfattes af USK/SPC bestemmelserne. KL og Uddannelsesforbundet deltager
  • Igangsætte en taskforce fra KL/Uddannelsesforbundet og LC til rådgivning, vejledning og fortolkning af aftalen i kommunerne
  • Samarbejde om indhentning af lokale erfaringer, som kan anvendes i kommuner og på skoler, hvor samarbejdet ikke fungerer
  • Evaluering

Mere om arbejdstidsaftalen

Se forhandlingsprotokolSe aftale om arbejdstid for undervisere i kommunerne

 

Det kommer til at ske

Aftalen træder i kraft den 1. august 2021.
Det betyder, at arbejdstidsreglerne, som blev indført med Lov 409, ikke længere gælder for kommunalt ansatte lærere, når skoleåret 2021/22 går i gang. 
Dog med en undtagelse for skoler, hvor normperioden følger kalenderåret. Der slår de nye bestemmelser igennem fra 1. januar 2022.

Arbejdet med at føre aftalen ud i livet begynder allerede her i efteråret. I løbet af de kommende måneder samles tillidsrepræsentanter, forvaltninger og skoleledere og arbejder med opgaven. Sideløbende vil Uddannelsesforbundet sørge for, at alle tillidsrepræsentanter på de berørte områder bliver uddannet, så de er godt klædt på til at varetage de nye opgave, der følger med, når aftalen træder i kraft.

Lærerkommissionens anbefalinger

Kommissionen kom i december 2019 med en række anbefalinger. Det var på den baggrund, at KL og LC begyndte forhandlingerne om en aftale om arbejdstid. 

Lærerkommunisionens arbejde

Sådan foregår den elektroniske urafstemning


I perioden fra den 25. august til den 1. september klokken 16 kan medlemmer af Uddannelsesforbundet, der er ansat på kommunale arbejdspladser som lærere, stemme om aftalen.

 

Resultatet af afstemningen offentliggøres her på siden den 1. september efter klokken 16.30.

Så mange har stemt

Ungdomsskolen: 53,8 procent

Kommunale sprogcentre: 59,6 procent

Samlet: 56,4 procent

Opdateret 01.09.20 klokken 09.39

Spørg sekretariatet

Hvis du har et spørgsmål til indholdet i den nye arbejdstidsaftale, kan du stille det til Uddannelsesforbundets sekretariat.

Stil et spørgsmål

Sådan afgiver du din stemme


Alle medlemmer, der er opfattet af urafstemningen, kan afgive deres stemme digitalt via et personligt link.

Mail fra forbundet

Har Uddannelsesforbundet din e-mailadresse, vil du modtage en mail med et personligt link til urafstemningen. Når du følger linket, kan du afgive din stemme.

Du kan kun stemme, hvis du har modtaget en e-mail fra forbundet med et link til afstemningen.

Brev med posten

For at sikre at alle har mulighed for at stemme, får alle berørte medlemmer et brev med posten. Hvis forbundet ikke har din e-mailadresse, vil det fremgå af dette brev.
Som det også fremgår af brevet, kan du få tilsendt en e-mail med et personligt link til afstemningen ved at udfylde en sikker formular med oplysning om din e-mailadresse.

 

 FÅ TILSENDT ET LINK TIL AFSTEMNINGEN

 

Mere om afstemningen

Du kan stemme JA eller NEJ.

Du kan ikke stemme BLANKT.

Indtil afstemningen er slut, kan du gå ind og ændre din stemmeafgivning. Det er den sidst afgivne stemme, der tæller.

Hvis du ikke har modtaget e-mailen med link til urafstemningen, kan du gøre følgende:

  • Tjek dit spamfilter
  • Tjek din clutter-mappe i Outlook, hvis du bruger clutter-funktionen
  • Tjek om din indbakke er fyldt op
  • Tjek både din arbejdsmail og private mail

Hvis det ikke hjælper, kan du udfylde den sikre formular med oplysning om din e-mailadresse, eller du kan kontakte Stig Borberg på E: sbo@uddannelsesforbundet.dk eller Morten Juul på E: mju@uddannelsesforbundet.dk) eller begge to på T: 70 70 27 22

Nej, det kan de ikke. I den e-mail, du får tilsendt, er der lagt en personlig valgkode ind i linket til afstemningen. Det kan kun lade sig gøre at stemme på dine vegne via den e-mail, du har modtaget.

Systemet registrer, hvilke medlemmer der har stemt, for at sikre at du kun kan stemme én gang. Men oplysningerne om, hvad du har stemt, kan ingen se.

Urafstemningen foregår via systemet SurveyXact fra Rambøll. Det er et af markedets sikreste værktøjer og bruges blandt andet af Datatilsynet.

Du skal være meldt ind med virkning fra senest den 1. august 2020 for at kunne deltage i urafstemningen. Du skal også være medlem den 1. september, hvor afstemningen slutter.

Senest den 15. august 2020 skal du desuden være korrekt registreret i vores medlemsdatabase med ansættelse på en kommunal ungdomskole eller et kommunalt sprogcenter.

Sådan forløber forhandlingerne om arbejdstid

Ved overenskomstforhandlingerne bliver Lærernes Centralorganisation (LC) og KL ikke enige om en ny arbejdstidaftalen. Aftalen bliver at nedsætte en kommission, som inden udgangen af 2019 skal komme med anbefalinger om lærerarbejdstid. 
Kommissionen bliver omtalt som en 
uafhængig undersøgelseskommission.
På baggrund af anbefalingerne forpligter LC og KL sig til at genoptage forhandlingerne om arbejdstid i 2020.

Da det er en aftale mellem KL og LC, omfatter kommissionens arbejde kun de kommunale områder. 
På statens område bliver aftalen at afvente resultatet i kommunerne.

OKaftaler - kommissionen aftales

Per B. Christensen er 4. maj blevet udnævnt til formand for kommissionen. Han udpeger de øvrige medlemmer, som er:

  • Forskningschef Andreas Rasch-Christensen
  • Lærer David Møller
  • Skolechef Flemming Skaarup
  • Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
  • Lærer Lars Søltoft Buur Holmboe
  • Professor Lotte Bøgh Andersen
  • Skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen
Lærerkommission udpeget

Kommissionens opgave er at afdække udfordringer og muligheder og fremlægge anbefalinger indenfor tre temaer:

  • Arbejdsmiljø
  • Samarbejde (professionel kapital)
  • Kvalitet i undervisningen

Uddannelsesforbundet bidrager med viden om ungdomsskoler og sprogskoler i form af undersøgelser og interviews med både medlemmer, tillidsrepræsentanter og formanden.

Lærerkommissionen undersøger

Kommissionen fremlægger deres anbefalinger til lærerarbejdstid. 
Anbefalingerne er udgangspunktet for de efterfølgende forhandlinger om arbejdstid mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og KL for lærere på det kommunale område.

Kommissionen fremlægger anbefalinger

LC og KL forpligtede sig ved OK18 til at genoptage forhandlingerne om arbejdstid for kommunalt ansatte lærere med udgangspunkt i anbefalingerne fra Lærerkommissionen. 
I begyndelsen af juni 2020 blev forhandlingerne sat på tænkepause. Der er pt ikke en deadline for afslutningen af forhandlingerne. 

Forhandlinger om arbejdstid i kommuner

Indgår kommunerne en arbejdstidsaftale, vil det resultat efterfølgende være udgangspunkt for en aftale på det statslige område.
Den statslige aftale skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer.
Forhandlingerne for statens områder vil  blive en del af OK21.

Forhandlinger om arbejdstid i staten
TR om lærerkommission 27.1.20

Tillidsrepræsentanter gav input til arbejdstidsforhandlinger

70 tillidsrepræsentanter fra ungdomskoler og kommunale sprogcentre mødtes i slutningen af januar 2020 i Middelfart, hvor de blev præsenteret for og diskuterede Lærerkommissionens analyse af lærernes vilkår for en god lærergerning. 
Efterfølgende gav tillidsrepræsentanterne input til forhandlingerne om en arbejdstidaftale. 
Det var tydeligt, at sikringen af forberedelsestiden ligger tillidsrepræsentanterne meget på sinde.
Nu skal Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse drøfte og arbejde videre med tillidsrepræsentanternes input.

Det kommer til at ske

Kommunalt ansatte skal stemme

De medlemmer, aftalen gælder for, skal stemme om den. Det er medlemmer, der er ansat på kommunale ungdomsskoler og kommunale sprogcentre.

Møder for tillidsrepræsentanter og medlemmer

Tillidsrepræsentanterne fra de kommunale sprogcentre og ungdomsskoler mødes den 17. august for at diskutere aftalens indhold. Bagefter kan tillidsrepræsentanterne holde medlemsmøder på arbejdspladserne.

Urafstemningen 

Dernæst sættes afstemningen i gang. Alle stemmeberettigede vil modtage en mail med et afstemningslink og et brev med posten. Det er muligt at stemme frem til den 1. september.

Sådan opgøres stemmerne

Omkring 1050 af Uddannelsesforbundets medlemmer har mulighed for at stemme. Disse stemmer lægges sammen med de afgivende stemmer fra Danmarks Lærerforening, og det er det samlede resultat, der afgør, om aftalen får et ja fra lærerne. 

Resultatet den 1. september

KL’s bestyrelse skal også sige ja til aftalen, før den er en realitet. Det endelige resultat offentliggøres den 1. september efter klokken 16.30.

Statslige forhandlinger

Hvis aftalen på det kommunale lærerområde bliver stemt hjem, så vil den aftale være udgangspunktet for en aftale på det statslige område, der skal forhandles ved OK21.
En statslige aftale om arbejdstid skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer, og den vil få betydning for lærere og vejledere på blandt andet AMU, EUD, FGU, VUC.

Tidligst ny aftale fra næste sommer

Den nye aftale kan tidligst træde i kraft, når skoleåret begynder i 2021. 
Hvis aftalen bliver stemt ned, vil Lov 409 fortsat også være gældende i kommunerne. Men ved OK21 har LC mulighed for at forhandle en ny arbejdstidsaftale sammen med de øvrige offentlige ansattes fagforeninger.