Hvis der er indgået en aftale mellem din tillidsrepræsentant og ledelsen, er det den aftalte tid, der gælder. Hvis din arbejdsplads ikke har et tidsregistreringssystem, bør du registrere tiden på din egen måde.

Hvad gælder for mig?

Tidsregistrering kan hjælpe dig med:

•    At planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver
•    At underbygge din dialog med skolen om arbejdsmængden og opgaveløsningen
•    At beskrive baggrunden for eventuelt overarbejde
•    At beskrive baggrunden for undervisningstillæg, ulempe- og      weekendgodtgørelser•    At sikre dokumentation ved eventuel uenighed om arbejdstidsopgørelsen.

Reglerne gælder ikke for ansatte på beskæftigelsesområdet og i UU

Ledelsen har pligt til at opgøre din arbejdstid ved udgangen af året.

Derudover skal ledelsen have en løbende opmærksomhed på lærernes præsterede arbejdstid.

Du har løbende ret til at få oplyst lederens opgørelse af din arbejdstid.

Uddannelsesforbundet anbefaler, at skolerne etablerer et tidsregistreringssystem for at skabe størst mulig gennemsigtighed om arbejdstidens opgørelse.

I drøftelser om din opgaveoversigt og din forberedelsestid kan det være en fordel at tage udgangspunkt i registreringer af din arbejdstid.

Undervisningstiden, forberedelsestiden og pausetiden registreres som oftest efter holdlisterne, men tiden til øvrige opgaver kan kræve mere arbejde af dig for at blive registreret korrekt.

Det er lederen, der beslutter, hvilke øvrige opgaver du skal løse i din arbejdstid. Lederen beslutter også, hvordan tiden til opgaven skal beregnes og registreres.

Der findes tre forskellige måder, tiden kan beregnes på:

  1. Lederen kan skemalægge tiden. Lederen kan fx sige, at du skal arbejde på skolens bibliotek hver fredag fra kl. 08 til kl. 12. 
  2. Lederen kan også vælge at sige, at du må bruge den fornødne tid til opgaven. Så skal du optælle, hvor lang tid du bruger, og meddele det til lederen, så det kan blive registreret. Lederen har også mulighed for at sætte et loft for, hvor lang tid du må bruge (en såkaldt timeramme). Lederen kan fx bede dig om at lave et nyt undervisningsmateriale, og sige, at du maksimalt må bruge 50 timer på opgaven. Hvis lederen gør det, skal du gøre dit bedste for at løse opgaven inden for den tid, du har fået, men du har ikke ansvar for, at opgaven bliver gjort færdig, hvis der er afsat for lidt tid. Du har dog pligt til at meddele lederen det, når du kan se, at tiden ikke slår til, ligesom du skal afrapportere, hvor langt du nåede, når der ikke er mere tid. 
  3. Endelig kan lederen vælge at indgå en aftale med tillidsrepræsentanten om en såkaldt akkord. En akkord er en aftale om, at du bruger den nødvendige tid til at udføre opgaven og får et fast aftalt antal timer for det. Hvis der fx er aftalt en akkord om, at du må bruge 50 timer på at lave et undervisningsmateriale, så er du forpligtet til at lave materialet for 50 timer, selvom det i virkeligheden tager 70 timer, og omvendt er lederen forpligtet til at betale 50 timer for det, selvom det i virkeligheden kun tager 30 timer. Tillidsrepræsentanten og lederen kan også have indgået en såkaldt helhedsaftale om, at en stor mængde opgaver løses inden for en stor mængde tid, der er afsat til formålet.

Ledelsen har pligt til at registrere din arbejdstid hver måned, og du skal have mulighed for at følge med i den løbende registrering, så du kan kontrollere, at du er enig i registreringen. Formentligt sker en del af registreringen på baggrund af oplysninger, som du skal give hver måned.

Du bør altid sikre dig, at du selv har overblik over, hvad du har lavet, og tjekke den registrering, som lederen foretager.