Flertal for ny aftale om arbejdstid


Urafstemningen om arbejdstidsaftalen for kommunalt ansatte lærere, det vil sige lærere på kommunale sprogcentre, ungdomsskolen og i folkeskolen, er afsluttet. 
Da aftalen gælder for alle kommunalt ansatte lærere, har aftalen været til afstemning blandt medlemmer i både Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening, og det samlede resultat er, at et flertal på 66,6 procent stemte JA til arbejdstidsaftalen.
Arbejdsgiverne, det vil sige KL’s bestyrelse, har godkendt lærernes arbejdstidsaftale, og dermed er aftalen en realitet.

LÆS OGSÅ2/3 af Uddannelsesforbundets medlemmer, der stemte, fandt ikke aftalen brugbar

Hvad sker nu på det kommunale område

Aftalen træder i kraft den 1. august 2021.
Det betyder, at arbejdstidsreglerne, som blev indført med Lov 409, ikke længere gælder for kommunalt ansatte lærere, når skoleåret 2021/22 går i gang.
Dog med en undtagelse for skoler, hvor normperioden følger kalenderåret. Der slår de nye bestemmelser igennem fra 1. januar 2022.

Arbejdet med at føre aftalen ud i livet begynder allerede her i efteråret. I løbet af de kommende måneder samles tillidsrepræsentanter, forvaltninger og skoleledere og arbejder med opgaven. Sideløbende vil Uddannelsesforbundet sørge for, at alle tillidsrepræsentanter på de berørte områder bliver uddannet, så de er godt klædt på til at varetage de nye opgave, der følger med, når aftalen træder i kraft.

Hvad sker nu på det statslige område

Sammen med Medarbejder- og kompetencestyrelsen vil Uddannelsesforbundet og de andre lærerorganisationer i LC  i efteråret gå i gang med at oversætte aftalen til det statslige område. På den baggrund vil en ny aftale om arbejdstid for lærere, der er ansat i staten, blive en del af overenskomstforhandlingerne i 2021.

Uddannelsesforbundets afstemning

 

Uddannelsesforbundets afstemning blandt de berørte medlemmer, det vil sige lærere der er ansat i ungdomsskolen og på kommunale sprogcentre, blev et NEJ.
Men da det er en samlet aftale for alle kommunalt ansatte lærere, er det også det samlede resultat af  afstemningerne blandt Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundets berørte medlemmer, der er afgørende, og det blev et JA.
Du kan se fordelingen af Uddannelsesforbundets stemmer her.

Fordelt-på-UDFs-områder_stemmeprocent-under-Ja_nej.jpg

Hovedbestyrelsens anbefalinger om arbejdstidsaftalen

 

Et lille flertal i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse anbefaler  de kommunale sprogskolelærere og ungdomsskolelærerne at stemme nej til urafstemningen om arbejdstidsaftalen.

Gennemgang af arbejdstidsaftalen

Aftalen er forhandlet af Lærernes Centralorganisation (LC) sammen med lærerorganisationerne på statens område blandt andet Uddannelsesforbundet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som repræsentant for arbejdsgiverne. Det vil sige, at aftalen gælder for alle lærere på statens område. I Uddannelsesforbundet er det lærerne på EUD, AMU, FGU, VUC, SKT og i forsvaret. Aftalen erstatter de regler, som arbejdsgiverne fastsatte ved lov i 2013 (lov 409).

Arbejdstid

Arbejdstid

1924 timer per år inklusiv ferie og helligdage, som falder på hverdage. Arbejdstiden opgøres med henblik på eventuel overtid en gang årligt.

Lærerne har krav på en opgørelse (en status) hver 3. måned. Normperioden kan være et skoleår eller et kalenderår.

Arbejdstidens tilrettelæggelse

Arbejdstiden skal så vidt muligt placeres samlet på hverdage i mellem 7.30-17.00.

En arbejdsdag er på mindst fire timer.

Der skal tages hensyn til den ansatte i planlægningen. Blandt andet skal man undgå skævbelastning.

For lærere, som også arbejder sen eftermiddag, aften og/eller tidlige morgener, er der varsling for ændringer af arbejdstiden.

Ændringer i arbejdstid, der ligger ud over tidsrummet 7.30-16.30 skal varsles fire uger før.

Inden udarbejdelsen af opgavesigten har tillidsrepræsentant og leder drøftet det overordnede indhold i opgaver og særligt den individuelle forberedelse på skolen, og det gennemsnitlige undervisningstimetal er fastlagt.    

Lærer og leder skal før udlevering drøfte sammenhæng mellem tid og opgaver og herunder et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Detaljeringsgraden skal give læreren reel mulighed for at vurdere, om tid svarer til opgavemængde.

Opgaveoversigten skal indeholde planlagt/estimeret tid på: 

  • Undervisning
  • Individuel forberedelse
  • Opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året
  • Opgaver på mindst 60 timer årlige timer
  • Mindre opgaver kan samles i en opgavekategori kategori

For lærere på deltid skal der tages højde for/tilpasses i antallet af undervisningstimer, fællesaktiviteter, møder med videre.

Opgaveoversigten skal oplyse om den fulde arbejdstid i normperioden (bruttoarbejdstid).

En færdig opgaveoversigt skal udleveres til læreren senest fem uger før normperiodens begyndelse.

Tillidsrepræsentant og ledelse kan aftale en anden model for arbejdet med og indholdet i opgaveoversigten, som sikrer at sammenhæng mellem tid og opgaver kan vurderes.

Forberedelse skal kunne afvikles som effektiv og sammenhængende tid. Forberedelse kan ikke planlægges i elev/kursistpauser.

Hvis en lærer oplever, at individuel tid til forberedelse bliver reduceret, kan man få den placeret tidsmæssigt. Dermed må den kun anvendes til andre formål i helt særlige tilfælde. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren at forberedelse ikke bliver nedprioriteret og forsvinder i løbet af normperioden.

Ved tildeling af nye, større opgaver eller ved større ændringer af opgaver træffer ledelsen efter dialog med læreren en beslutning om konsekvenser heraf:
- ned- eller bortprioritering
- justering eller omfordeling af opgaver og/eller
- overtid

Der skal tages hensyn til balancen mellem tid til undervisning og tid til forberedelse. Konsekvensen af ændringen skal meddeles skriftligt til læreren.

Hvis der er uenighed om hvorvidt, der er tale om en større opgave/opgave ændring, skal man inddrage tillidsrepræsentanten.

Der er ret til 175 timers reduktion i arbejdstiden. Arbejdsgiver indbetaler fuld pension, men lønnen bliver reduceret.

Læreren har krav på en opgørelse hver 3. måned.

En endelig opgørelse sker for hele normperioden med henblik på, om der er overtid.

Alt arbejde opgøres:

  • Arbejdsdage (minimum fire timer) og pauser, herunder frokostpause
  • Selvtilrettelagt arbejde (for eksempel arbejde hjemme) opgøres. Tillidsrepræsentant og ledelse aftaler praktisk håndtering, for eksempel tidsregistrering eller brug af lærerens egen kalender
  • Nødvendigt forbrug af mertimer – for eksempel ikke forudset arbejde med elev med videre.
  • Fravær (for eksempel sygdom) afregnes, som hvis læreren var på arbejde og inklusiv selvtilrettelagt tid
  • Fravær over fire uger opgøres med 7,4 timer per dag
  • Afviklede feriedage
  • Søgnehelligdage på ugedage, bortset fra hvor læreren altid har fri
  • Afspadsering, som er afviklet i normperioden
  • Aldersreduktion (den lukkede gruppe)
  • Lejrskole (her gælder nye regler, som omtales særskilt)
  • Rejsetid
  • Tilkald tæller mindst tre timer
  • Frikøb

På mange skoler indgås lokalaftale. Hvis dette ikke sker, er reglen sådan:

På ungdomsuddannelserne afregnes med 12 arbejdstimer og 12 rådighedstimer pr. døgn. Rejsetid afregnes efter medgået tid først ift. arbejdstimer (op til 12) Derpå rådighedstimer (op til 12).

 

På FGU er tallene dog 14 arbejdstimer og 10 rådighedstimer.


En rådighedstime er 1/3 arbejdstime.

 

Der ydes desuden et tillæg pr dag for deltagelse på lejrskoler:
163,64 kr. (2012) pr dag  på hverdage
372,20 kr. (2012) på lørdage, søn- og helligdage

Yderligere timer end normperiodens udmønter 50 procent afspadsering eller udbetaling.
Afspadsering afvikles i den efterfølgende normperiode. Der afspadseres minimum fire timer per dag. En eventuel rest afvikles sammenhængende.

Hvis afspadsering udbetales, sker det ved først kommende månedsløn i efterfølgende normperiode. 

  • For arbejde i tidsrummet 17.00 til 06.00, i weekender med videre ydes et tillæg på 25 procent af nettotimelønnen inklusive faste tillæg. Udbetaling sker med førstkommende månedsløn. Udbetalingen kan konverteres til afspadsering
  • Arbejde i weekender og på søgnehelligdage godtgøres med et tillæg på 50 procent, som kan afspadseres eller udbetales
  • Der udbetales tillæg for delt tjeneste
  • Der udbetales tillæg for deltagelse i lejrskoler med videre

(der gælder særlige regler ulempegodtgørelse for FGU)

Parterne er enige om, at lokalaftaler indgås mellem parterne på skolen. En lokalaftale kan både fravige eller supplere den centrale arbejdstidsaftale. Eksisterende lokalaftaler kan videreføres.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2022 for skoler, som følger kalenderåret og 1. august 2022 for skoler, som følger skoleåret.

Forinden sættes bestemmelserne om samarbejde i gang, så særligt forhold vedrørende opgaveoversigt og forberedelse kan være afklaret før normperioden.

Samarbejdssporet

Et vigtigt element i arbejdstidsaften er et forpligtende samarbejde mellem overenskomstparterne centralt og mellem ledelse, TR og lærerne på skolerne. Samarbejdet skal ske for at sørge for, at der med aftalen sikres sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Overenskomstparterne vil opsamle fælles viden om, hvordan arbejdstidsaftalen virker via årlige møder og fælles surveys til ledelser og TRere på alle skoler. Desuden etablerer man en rådgivningsindsats. 

Aftalen indeholder også regler og ramme for det lokale samarbejde mellem ledelse, TR og lærere: 

  • Der skal ske en fælles skriftlig opsamling på viden og erfaringer med arbejdstidsaftalen, som ledelsen udarbejder, og som drøftes med TR forud for, at budgettet for skolen vedtages i bestyrelsen
  • Fælles viden og erfaringer indgår i drøftelserne mellem ledelse og TR før planlægning af den kommende normperiode
    Ledelsen skal skriftligt redegøre for sit beslutningsgrundlag
  • Ledelsen er forpligtet til at udarbejde en skole/institutionsplan
  • Målsætninger og skole/institutionsplan skal præsenteres af ledelsen for alle lærere på skolen på et samarbejdsmøde, hvor lærerne kan kvalificere målsætninger og skole/institutionsplan.

Formålet er, at der i det lokale samarbejde om arbejdstid konkret sikres transparens og indflydelse for TR og lærere, så prioriteringerne af arbejdstid sikrer sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Mere om arbejdstidsaftalen

Se aftale om arbejdstid for lærere m.fl. i staten 

Det kommer til at ske

Arbejdstidsaftalen bliver indarbejdet på de enkelte skoler i løbet af efteråret 2021 med virkning fra 2022, afhængigt af skolernes normperioder.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2022 for skoler, som følger kalenderåret og 1. august 2022 for skoler, som følger skoleåret.

Sådan foregår den elektroniske urafstemning


I perioden fra den 25. august til den 1. september klokken 16 kan medlemmer af Uddannelsesforbundet, der er ansat på kommunale arbejdspladser som lærere, stemme om aftalen.

 

Resultatet af afstemningen offentliggøres her på siden den 1. september efter klokken 16.30.

Så mange har stemt

Ungdomsskolen: 53,8 procent

Kommunale sprogcentre: 59,6 procent

Samlet: 56,4 procent

Opdateret 01.09.20 klokken 09.39

Spørg sekretariatet

Hvis du har et spørgsmål til indholdet i den nye arbejdstidsaftale, kan du stille det til Uddannelsesforbundets sekretariat.

Stil et spørgsmål

Sådan afgiver du din stemme


Alle medlemmer, der er opfattet af urafstemningen, kan afgive deres stemme digitalt via et personligt link.

Mail fra forbundet

Har Uddannelsesforbundet din e-mailadresse, vil du modtage en mail med et personligt link til urafstemningen. Når du følger linket, kan du afgive din stemme.

Du kan kun stemme, hvis du har modtaget en e-mail fra forbundet med et link til afstemningen.

Brev med posten

For at sikre at alle har mulighed for at stemme, får alle berørte medlemmer et brev med posten. Hvis forbundet ikke har din e-mailadresse, vil det fremgå af dette brev.
Som det også fremgår af brevet, kan du få tilsendt en e-mail med et personligt link til afstemningen ved at udfylde en sikker formular med oplysning om din e-mailadresse.

 

 FÅ TILSENDT ET LINK TIL AFSTEMNINGEN

 

Mere om afstemningen

Du kan stemme JA eller NEJ.

Du kan ikke stemme BLANKT.

Indtil afstemningen er slut, kan du gå ind og ændre din stemmeafgivning. Det er den sidst afgivne stemme, der tæller.

Hvis du ikke har modtaget e-mailen med link til urafstemningen, kan du gøre følgende:

  • Tjek dit spamfilter
  • Tjek din clutter-mappe i Outlook, hvis du bruger clutter-funktionen
  • Tjek om din indbakke er fyldt op
  • Tjek både din arbejdsmail og private mail

Hvis det ikke hjælper, kan du udfylde den sikre formular med oplysning om din e-mailadresse, eller du kan kontakte Stig Borberg på E: sbo@uddannelsesforbundet.dk eller Morten Juul på E: mju@uddannelsesforbundet.dk) eller begge to på T: 70 70 27 22

Nej, det kan de ikke. I den e-mail, du får tilsendt, er der lagt en personlig valgkode ind i linket til afstemningen. Det kan kun lade sig gøre at stemme på dine vegne via den e-mail, du har modtaget.

Systemet registrer, hvilke medlemmer der har stemt, for at sikre at du kun kan stemme én gang. Men oplysningerne om, hvad du har stemt, kan ingen se.

Urafstemningen foregår via systemet SurveyXact fra Rambøll. Det er et af markedets sikreste værktøjer og bruges blandt andet af Datatilsynet.

Du skal være meldt ind med virkning fra senest den 1. august 2020 for at kunne deltage i urafstemningen. Du skal også være medlem den 1. september, hvor afstemningen slutter.

Senest den 15. august 2020 skal du desuden være korrekt registreret i vores medlemsdatabase med ansættelse på en kommunal ungdomskole eller et kommunalt sprogcenter.

Sådan forløber forhandlingerne om arbejdstid

Ved overenskomstforhandlingerne bliver Lærernes Centralorganisation (LC) og KL ikke enige om en ny arbejdstidaftalen. Aftalen bliver at nedsætte en kommission, som inden udgangen af 2019 skal komme med anbefalinger om lærerarbejdstid. 
Kommissionen bliver omtalt som en 
uafhængig undersøgelseskommission.
På baggrund af anbefalingerne forpligter LC og KL sig til at genoptage forhandlingerne om arbejdstid i 2020.

Da det er en aftale mellem KL og LC, omfatter kommissionens arbejde kun de kommunale områder. 
På statens område bliver aftalen at afvente resultatet i kommunerne.

OKaftaler - kommissionen aftales

Per B. Christensen er 4. maj blevet udnævnt til formand for kommissionen. Han udpeger de øvrige medlemmer, som er:

  • Forskningschef Andreas Rasch-Christensen
  • Lærer David Møller
  • Skolechef Flemming Skaarup
  • Højesteretsdommer Lars Hjortnæs
  • Lærer Lars Søltoft Buur Holmboe
  • Professor Lotte Bøgh Andersen
  • Skolechef Ulla Riisbjerg Thomsen
Lærerkommission udpeget

Kommissionens opgave er at afdække udfordringer og muligheder og fremlægge anbefalinger indenfor tre temaer:

  • Arbejdsmiljø
  • Samarbejde (professionel kapital)
  • Kvalitet i undervisningen

Uddannelsesforbundet bidrager med viden om ungdomsskoler og sprogskoler i form af undersøgelser og interviews med både medlemmer, tillidsrepræsentanter og formanden.

Lærerkommissionen undersøger

Kommissionen fremlægger deres anbefalinger til lærerarbejdstid. 
Anbefalingerne er udgangspunktet for de efterfølgende forhandlinger om arbejdstid mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og KL for lærere på det kommunale område.

Kommissionen fremlægger anbefalinger

LC og KL forpligtede sig ved OK18 til at genoptage forhandlingerne om arbejdstid for kommunalt ansatte lærere med udgangspunkt i anbefalingerne fra Lærerkommissionen. 
I begyndelsen af juni 2020 blev forhandlingerne sat på tænkepause. Der er pt ikke en deadline for afslutningen af forhandlingerne. 

Forhandlinger om arbejdstid i kommuner

Indgår kommunerne en arbejdstidsaftale, vil det resultat efterfølgende være udgangspunkt for en aftale på det statslige område.
Den statslige aftale skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer.
Forhandlingerne for statens områder vil  blive en del af OK21.

Forhandlinger om arbejdstid i staten
TR om lærerkommission 27.1.20

Tillidsrepræsentanter gav input til arbejdstidsforhandlinger

70 tillidsrepræsentanter fra ungdomskoler og kommunale sprogcentre mødtes i slutningen af januar 2020 i Middelfart, hvor de blev præsenteret for og diskuterede Lærerkommissionens analyse af lærernes vilkår for en god lærergerning. 
Efterfølgende gav tillidsrepræsentanterne input til forhandlingerne om en arbejdstidaftale. 
Det var tydeligt, at sikringen af forberedelsestiden ligger tillidsrepræsentanterne meget på sinde.
Nu skal Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse drøfte og arbejde videre med tillidsrepræsentanternes input.

Det kommer til at ske

Kommunalt ansatte skal stemme

De medlemmer, aftalen gælder for, skal stemme om den. Det er medlemmer, der er ansat på kommunale ungdomsskoler og kommunale sprogcentre.

Møder for tillidsrepræsentanter og medlemmer

Tillidsrepræsentanterne fra de kommunale sprogcentre og ungdomsskoler mødes den 17. august for at diskutere aftalens indhold. Bagefter kan tillidsrepræsentanterne holde medlemsmøder på arbejdspladserne.

Urafstemningen 

Dernæst sættes afstemningen i gang. Alle stemmeberettigede vil modtage en mail med et afstemningslink og et brev med posten. Det er muligt at stemme frem til den 1. september.

Sådan opgøres stemmerne

Omkring 1050 af Uddannelsesforbundets medlemmer har mulighed for at stemme. Disse stemmer lægges sammen med de afgivende stemmer fra Danmarks Lærerforening, og det er det samlede resultat, der afgør, om aftalen får et ja fra lærerne. 

Resultatet den 1. september

KL’s bestyrelse skal også sige ja til aftalen, før den er en realitet. Det endelige resultat offentliggøres den 1. september efter klokken 16.30.

Statslige forhandlinger

Hvis aftalen på det kommunale lærerområde bliver stemt hjem, så vil den aftale være udgangspunktet for en aftale på det statslige område, der skal forhandles ved OK21.
En statslige aftale om arbejdstid skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer, og den vil få betydning for lærere og vejledere på blandt andet AMU, EUD, FGU, VUC.

Tidligst ny aftale fra næste sommer

Den nye aftale kan tidligst træde i kraft, når skoleåret begynder i 2021. 
Hvis aftalen bliver stemt ned, vil Lov 409 fortsat også være gældende i kommunerne. Men ved OK21 har LC mulighed for at forhandle en ny arbejdstidsaftale sammen med de øvrige offentlige ansattes fagforeninger.