Arbejdstidsaftale for lærere i staten

Arbejdstid

1924 timer per år inklusiv ferie og helligdage, som falder på hverdage. Arbejdstiden opgøres med henblik på eventuel overtid en gang årligt.

Lærerne har krav på en opgørelse (en status) hver 3. måned. Normperioden kan være et skoleår eller et kalenderår.

Arbejdstidens tilrettelæggelse

Arbejdstiden skal så vidt muligt placeres samlet på hverdage i mellem 7.30-17.00.

En arbejdsdag er på mindst fire timer.

Der skal tages hensyn til den ansatte i planlægningen. Blandt andet skal man undgå skævbelastning.

For lærere, som også arbejder sen eftermiddag, aften og/eller tidlige morgener, er der varsling for ændringer af arbejdstiden.

Ændringer i arbejdstid, der ligger ud over tidsrummet 7.30-16.30 skal varsles fire uger før.

Inden udarbejdelsen af opgavesigten har tillidsrepræsentant og leder drøftet det overordnede indhold i opgaver og særligt den individuelle forberedelse på skolen, og det gennemsnitlige undervisningstimetal er fastlagt.    

Lærer og leder skal før udlevering drøfte sammenhæng mellem tid og opgaver og herunder et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. Detaljeringsgraden skal give læreren reel mulighed for at vurdere, om tid svarer til opgavemængde.

Opgaveoversigten skal indeholde planlagt/estimeret tid på: 

• Undervisning
• Individuel forberedelse
• Opgaver der planlægges indholdsmæssigt senere på året
• Opgaver på mindst 60 timer årlige timer
• Mindre opgaver kan samles i en opgavekategori kategori

For lærere på deltid skal der tages højde for/tilpasses i antallet af undervisningstimer, fællesaktiviteter, møder med videre.

Opgaveoversigten skal oplyse om den fulde arbejdstid i normperioden (bruttoarbejdstid).

En færdig opgaveoversigt skal udleveres til læreren senest fem uger før normperiodens begyndelse.

Tillidsrepræsentant og ledelse kan aftale en anden model for arbejdet med og indholdet i opgaveoversigten, som sikrer at sammenhæng mellem tid og opgaver kan vurderes.

Forberedelse skal kunne afvikles som effektiv og sammenhængende tid. Forberedelse kan ikke planlægges i elev/kursistpauser.

Hvis en lærer oplever, at individuel tid til forberedelse bliver reduceret, kan man få den placeret tidsmæssigt. Dermed må den kun anvendes til andre formål i helt særlige tilfælde. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren at forberedelse ikke bliver nedprioriteret og forsvinder i løbet af normperioden.

Ved tildeling af nye, større opgaver eller ved større ændringer af opgaver træffer ledelsen efter dialog med læreren en beslutning om konsekvenser heraf:
- ned- eller bortprioritering
- justering eller omfordeling af opgaver og/eller
- overtid

Der skal tages hensyn til balancen mellem tid til undervisning og tid til forberedelse. Konsekvensen af ændringen skal meddeles skriftligt til læreren.

Hvis der er uenighed om hvorvidt, der er tale om en større opgave/opgave ændring, skal man inddrage tillidsrepræsentanten.

Der er ret til 175 timers reduktion i arbejdstiden. Arbejdsgiver indbetaler fuld pension, men lønnen bliver reduceret.

Læreren har krav på en opgørelse hver 3. måned.

En endelig opgørelse sker for hele normperioden med henblik på, om der er overtid.

Alt arbejde opgøres:

• Arbejdsdage (minimum fire timer) og pauser, herunder frokostpause
• Selvtilrettelagt arbejde (for eksempel arbejde hjemme) opgøres. Tillidsrepræsentant og ledelse aftaler praktisk håndtering, for eksempel tidsregistrering eller brug af lærerens egen kalender
• Nødvendigt forbrug af mertimer – for eksempel ikke forudset arbejde med elev med videre.
• Fravær (for eksempel sygdom) afregnes, som hvis læreren var på arbejde og inklusiv selvtilrettelagt tid
• Fravær over fire uger opgøres med 7,4 timer per dag
• Afviklede feriedage
• Søgnehelligdage på ugedage, bortset fra hvor læreren altid har fri
• Afspadsering, som er afviklet i normperioden
• Aldersreduktion (den lukkede gruppe)
• Lejrskole (her gælder nye regler, som omtales særskilt)
• Rejsetid
• Tilkald tæller mindst tre timer
• Frikøb

På mange skoler indgås lokalaftale. Hvis dette ikke sker, er reglen sådan:

På ungdomsuddannelserne afregnes med 12 arbejdstimer og 12 rådighedstimer pr. døgn. Rejsetid afregnes efter medgået tid først ift. arbejdstimer (op til 12) Derpå rådighedstimer (op til 12).

På FGU er tallene dog 14 arbejdstimer og 10 rådighedstimer.

En rådighedstime er 1/3 arbejdstime.

Der ydes desuden et tillæg pr dag for deltagelse på lejrskoler:
163,64 kr. (2012) pr dag  på hverdage
372,20 kr. (2012) på lørdage, søn- og helligdage

Yderligere timer end normperiodens udmønter 50 procent afspadsering eller udbetaling.
Afspadsering afvikles i den efterfølgende normperiode. Der afspadseres minimum fire timer per dag. En eventuel rest afvikles sammenhængende.

Hvis afspadsering udbetales, sker det ved først kommende månedsløn i efterfølgende normperiode. 

• For arbejde i tidsrummet 17.00 til 06.00, i weekender med videre ydes et tillæg på 25 procent af nettotimelønnen inklusive faste tillæg. Udbetaling sker med førstkommende månedsløn. Udbetalingen kan konverteres til afspadsering

• Arbejde i weekender og på søgnehelligdage godtgøres med et tillæg på 50 procent, som kan afspadseres eller udbetales
• Der udbetales tillæg for delt tjeneste
• Der udbetales tillæg for deltagelse i lejrskoler med videre

(der gælder særlige regler ulempegodtgørelse for FGU)

Parterne er enige om, at lokalaftaler indgås mellem parterne på skolen. En lokalaftale kan både fravige eller supplere den centrale arbejdstidsaftale. Eksisterende lokalaftaler kan videreføres.

Aftalen træder i kraft den 1. januar 2022 for skoler, som følger kalenderåret og 1. august 2022 for skoler, som følger skoleåret.

Forinden sættes bestemmelserne om samarbejde i gang, så særligt forhold vedrørende opgaveoversigt og forberedelse kan være afklaret før normperioden.

Et vigtigt element i arbejdstidsaften er et forpligtende samarbejde mellem overenskomstparterne centralt og mellem ledelse, TR og lærerne på skolerne. Samarbejdet skal ske for at sørge for, at der med aftalen sikres sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.

Overenskomstparterne vil opsamle fælles viden om, hvordan arbejdstidsaftalen virker via årlige møder og fælles surveys til ledelser og TRere på alle skoler. Desuden etablerer man en rådgivningsindsats. 

Aftalen indeholder også regler og ramme for det lokale samarbejde mellem ledelse, TR og lærere: 

• Der skal ske en fælles skriftlig opsamling på viden og erfaringer med arbejdstidsaftalen, som ledelsen udarbejder, og som drøftes med TR forud for, at budgettet for skolen vedtages i bestyrelsen
• Fælles viden og erfaringer indgår i drøftelserne mellem ledelse og TR før planlægning af den kommende normperiode
  Ledelsen skal skriftligt redegøre for sit beslutningsgrundlag
• Ledelsen er forpligtet til at udarbejde en skole/institutionsplan
• Målsætninger og skole/institutionsplan skal præsenteres af ledelsen for alle lærere på skolen på et samarbejdsmøde, hvor lærerne kan kvalificere målsætninger og skole/institutionsplan.

Formålet er, at der i det lokale samarbejde om arbejdstid konkret sikres transparens og indflydelse for TR og lærere, så prioriteringerne af arbejdstid sikrer sammenhæng mellem lærernes arbejdstid og opgaver samt et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.