1. august 2021 trådte en ny aftale om arbejdstid for lærere, der er ansat i kommuner, i kraft. Aftalen erstatter lov 409.
Urafstemningen om arbejdstidsaftalen for kommunalt ansatte lærere, det vil sige lærere på kommunale sprogcentre, ungdomsskolen og i folkeskolen, er afsluttet.
Da aftalen gælder for alle kommunalt ansatte lærere, har aftalen været til afstemning blandt medlemmer i både Uddannelsesforbundet og Danmarks Lærerforening, og det samlede resultat er, at et flertal på 66,6 procent stemte JA til arbejdstidsaftalen.
Arbejdsgiverne, det vil sige KL’s bestyrelse, har godkendt lærernes arbejdstidsaftale, og dermed er aftalen en realitet.
LÆS OGSÅ2/3 af Uddannelsesforbundets medlemmer, der stemte, fandt ikke aftalen brugbar
Aftalen træder i kraft den 1. august 2021.
Det betyder, at arbejdstidsreglerne, som blev indført med Lov 409, ikke længere gælder for kommunalt ansatte lærere, når skoleåret 2021/22 går i gang.
Dog med en undtagelse for skoler, hvor normperioden følger kalenderåret. Der slår de nye bestemmelser igennem fra 1. januar 2022.
Arbejdet med at føre aftalen ud i livet begynder allerede her i efteråret. I løbet af de kommende måneder samles tillidsrepræsentanter, forvaltninger og skoleledere og arbejder med opgaven. Sideløbende vil Uddannelsesforbundet sørge for, at alle tillidsrepræsentanter på de berørte områder bliver uddannet, så de er godt klædt på til at varetage de nye opgave, der følger med, når aftalen træder i kraft.
Sammen med Medarbejder- og kompetencestyrelsen vil Uddannelsesforbundet og de andre lærerorganisationer i LC i efteråret gå i gang med at oversætte aftalen til det statslige område. På den baggrund vil en ny aftale om arbejdstid for lærere, der er ansat i staten, blive en del af overenskomstforhandlingerne i 2021.
Uddannelsesforbundets afstemning blandt de berørte medlemmer, det vil sige lærere der er ansat i ungdomsskolen og på kommunale sprogcentre, blev et NEJ.
Men da det er en samlet aftale for alle kommunalt ansatte lærere, er det også det samlede resultat af afstemningerne blandt Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundets berørte medlemmer, der er afgørende, og det blev et JA.
Du kan se fordelingen af Uddannelsesforbundets stemmer her.
Et lille flertal i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse anbefaler de kommunale sprogskolelærere og ungdomsskolelærerne at stemme nej til urafstemningen om arbejdstidsaftalen.
Aftalen er forhandlet af LC, som repræsentant for lærerne, og KL, som repræsentant for arbejdsgiverne. Det vil sige, at aftale gælder for lærere på ungdomsskoler, kommunale sprogcentre og i folkeskolen.
1924 timer per år inklusiv ferie og helligdage, som falder på hverdage. Arbejdstiden opgøres med henblik på eventuel overtid en gang årligt.
Lærerne har krav på en opgørelse (en status) hver 3. måned. Normperioden kan være et skoleår eller et kalenderår.
Arbejdstiden skal så vidt muligt placeres samlet på hverdage i mellem 7.30-17.00.
Skævbelastning skal undgås. På sprogcentre skal tages et hensyn så arbejde en morgen efter aftenarbejde undgås.
En arbejdsdag er på mindst 4 timer.
Ændringer i arbejdstid, der ligger ud over tidsrummet 7.30-16.30 skal varsles 4 uger før.
Inden udarbejdelsen af opgavesigten har tillidsrepræsentant og lærerne drøftet indholdet i opgaver og individuel forberedelse med ledelsen, og det gennemsnitlige undervisningstimetal er fastlagt.
Lærer og leder skal før udlevering drøfte sammenhæng mellem tid og opgaver og herunder forholdet mellem undervisning og forberedelse. Detaljeringsgraden skal give læreren reelt mulighed for at vurdere om tid svarer til opgavemængde.
Opgaveoversigten skal indeholde planlagt/estimeret tid på:
For lærere på deltid skal der tages højde for/tilpasses i antallet af undervisningstimer, fællesaktiviteter, møder med videre.
Opgaveoversigten skal oplyse om den fulde arbejdstid i normperioden (bruttoarbejdstid).
En færdig opgaveoversigt skal udleveres senest 5 uger før normperiodens begyndelse.
Tillidsrepræsentant og ledelse kan aftale en anden model for arbejdet med og indholdet i opgaveoversigten, som sikrer at sammenhæng mellem tid og opgaver kan vurderes.
Forberedelse skal kunne afvikles som effektiv og sammenhængende tid. Forberedelse kan ikke planlægges i elevpauser.
Hvis en lærer oplever, at individuel tid til forberedelse reduceres, kan den placeres tidsmæssigt og kun anvendes til andre formål i helt særlige tilfælde. Det er ledelsens ansvar i samarbejde med læreren, at forberedelse ikke nedprioriteres og forsvinder i løbet af normperioden.
Ved tildeling af nye, større opgaver eller større ændringer af opgaver træffer ledelsen efter dialog med læreren en beslutning om konsekvenser heraf: ned- eller bortprioritering, justering eller omfordeling af opgaver og/eller overtid.
Der skal tages hensyn til balancen mellem tid til undervisning og tid til forberedelse. Konsekvensen af ændringen meddeles skriftligt til læreren
Tillidsrepræsentanten inddrages, hvis der er uenighed om hvorvidt, der er tale om en større opgave/opgave ændring.
Der er ret til 175 timers reduktion i arbejdstiden. Arbejdsgiver indbetaler fuld pension, og den udbetalte løn reduceres.
Læreren har krav på en opgørelse hver 3. måned.
En endelig opgørelse sker for hele normperioden med henblik på, om der er overtid.
Alt arbejde opgøres:
Yderligere timer end normperiodens udmønter 50 procent afspadsering eller udbetaling.
Afspadsering afvikles i den efterfølgende normperiode. Der afspadseres minimum 4 timer per dag. En eventuel rest afvikles sammenhængende.
Hvis afspadsering udbetales, sker det ved først kommende månedsløn i efterfølgende normperiode.
Parterne er enige om, at lokalaftaler indgås mellem parterne i kommunen eller på skolen. En lokalaftale kan både fravige eller supplere den centrale arbejdstidsaftale. Eksisterende lokalaftaler kan videreføres.
Aftalen træder i kraft 1. august 2021.
For skoler hvor normperioden følger skoleåret sættes bestemmelserne om samarbejde i gang, så særligt forhold vedrørende samarbejde, opgaveoversigt og forberedelse kan være afklaret før skoleåret 2021/22.
For sprogcentre, hvor normperioden følger kalenderåret sættes bestemmelserne om samarbejde i gang, så særligt forhold vedrørende samarbejde, opgaveoversigt og forberedelse kan være afklaret før kalenderåret 2022.
Tillidsrepræsentanten skal inddrages i drøftelser om principper og prioriteringer af lærearbejdstid. Drøftelsen skal understøtte sammenhængen mellem lærernes arbejdstid og opgaver og forholdet mellem undervisning og forberedelse.
Der skal være transparens i forhold til:
Ledelsen skal skriftligt til tillidsrepræsentanten før drøftelserne redegøre for målsætninger, prioriteringsgrundlag, individuel forberedelse, undervisningsgennemsnit, prioriterede indsatser og deres betydning for lærernes øvrige opgaver.
Skoleledelsen skal på baggrund af drøftelser med tillidsrepræsentanten udarbejde et forslag til en skoleplan, som skal indeholde:
Forslaget til skoleplan skal præsenteres på et samarbejdsmøde for alle lærere på skolen.
På mødet er der en kvalificeret drøftelse af prioriteringer af lærernes arbejdstid og konsekvenserne heraf for øvrige opgaver.
Efter samarbejdsmødet udarbejder ledelsen den endelige skoleplan.
Lokalt kan aftales alternative fremgangsmåder for inddragelse af lærerne, så der sikres transparens i planlægning og prioriteringer af arbejdstid.
Parterne er enige om, at tillidsrepræsentanten skal have tid til arbejdet med skolesamarbejdet og den opgave, der følger heraf (nødvendig og tilstrækkelig tid jf. TR-aftalen)
Hvis samarbejde på kommuneniveauet ikke fungerer, kan en part anmode de centrale parter om rådgivning.
De centrale parter kan anvise løsninger og eller forslag samt deltage i lokale drøftelser.
Mulige løsninger/forslag er eksempler fra velfungerende samarbejder i andre kommuner.
Hvis samarbejdet på skoleplan ikke fungerer, kan en part anmode om bistand fra kommune/Uddannelsesforbundet.
Hvis aftalen godkendes af medlemmerne er KL/LC og Uddannelsesforbundet forpligtet til:
Aftalen trådte i kraft den 1. august 2021.
Det betyder, at arbejdstidsreglerne, som blev indført med Lov 409, ikke længere er gældende, når skoleåret 2021/22 går i gang.
Dog med en undtagelse for skoler, hvor normperioden følger kalenderåret. Her slår de nye bestemmelser helt igennem fra 1. januar 2022.
Kommissionen kom i december 2019 med en række anbefalinger. Det var på den baggrund, at KL og LC begyndte forhandlingerne om en aftale om arbejdstid.
Ungdomsskolen: 53,8 procent
Kommunale sprogcentre: 59,6 procent
Samlet: 56,4 procent
Opdateret 01.09.20 klokken 09.39
Hvis du har et spørgsmål til indholdet i den nye arbejdstidsaftale, kan du stille det til Uddannelsesforbundets sekretariat.
Alle medlemmer, der er opfattet af urafstemningen, kan afgive deres stemme digitalt via et personligt link.
Har Uddannelsesforbundet din e-mailadresse, vil du modtage en mail med et personligt link til urafstemningen. Når du følger linket, kan du afgive din stemme.
Du kan kun stemme, hvis du har modtaget en e-mail fra forbundet med et link til afstemningen.
For at sikre at alle har mulighed for at stemme, får alle berørte medlemmer et brev med posten. Hvis forbundet ikke har din e-mailadresse, vil det fremgå af dette brev.
Som det også fremgår af brevet, kan du få tilsendt en e-mail med et personligt link til afstemningen ved at udfylde en sikker formular med oplysning om din e-mailadresse.
FÅ TILSENDT ET LINK TIL AFSTEMNINGEN
Du kan stemme JA eller NEJ.
Du kan ikke stemme BLANKT.
Indtil afstemningen er slut, kan du gå ind og ændre din stemmeafgivning. Det er den sidst afgivne stemme, der tæller.
Hvis du ikke har modtaget e-mailen med link til urafstemningen, kan du gøre følgende:
Hvis det ikke hjælper, kan du udfylde den sikre formular med oplysning om din e-mailadresse, eller du kan kontakte Stig Borberg på E: sbo@uddannelsesforbundet.dk eller Morten Juul på E: mju@uddannelsesforbundet.dk) eller begge to på T: 70 70 27 22
Nej, det kan de ikke. I den e-mail, du får tilsendt, er der lagt en personlig valgkode ind i linket til afstemningen. Det kan kun lade sig gøre at stemme på dine vegne via den e-mail, du har modtaget.
Systemet registrer, hvilke medlemmer der har stemt, for at sikre at du kun kan stemme én gang. Men oplysningerne om, hvad du har stemt, kan ingen se.
Urafstemningen foregår via systemet SurveyXact fra Rambøll. Det er et af markedets sikreste værktøjer og bruges blandt andet af Datatilsynet.
Du skal være meldt ind med virkning fra senest den 1. august 2020 for at kunne deltage i urafstemningen. Du skal også være medlem den 1. september, hvor afstemningen slutter.
Senest den 15. august 2020 skal du desuden være korrekt registreret i vores medlemsdatabase med ansættelse på en kommunal ungdomskole eller et kommunalt sprogcenter.
70 tillidsrepræsentanter fra ungdomskoler og kommunale sprogcentre mødtes i slutningen af januar 2020 i Middelfart, hvor de blev præsenteret for og diskuterede Lærerkommissionens analyse af lærernes vilkår for en god lærergerning.
Efterfølgende gav tillidsrepræsentanterne input til forhandlingerne om en arbejdstidaftale.
Det var tydeligt, at sikringen af forberedelsestiden ligger tillidsrepræsentanterne meget på sinde.
Nu skal Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse drøfte og arbejde videre med tillidsrepræsentanternes input.
De medlemmer, aftalen gælder for, skal stemme om den. Det er medlemmer, der er ansat på kommunale ungdomsskoler og kommunale sprogcentre.
Tillidsrepræsentanterne fra de kommunale sprogcentre og ungdomsskoler mødes den 17. august for at diskutere aftalens indhold. Bagefter kan tillidsrepræsentanterne holde medlemsmøder på arbejdspladserne.
Dernæst sættes afstemningen i gang. Alle stemmeberettigede vil modtage en mail med et afstemningslink og et brev med posten. Det er muligt at stemme frem til den 1. september.
Omkring 1050 af Uddannelsesforbundets medlemmer har mulighed for at stemme. Disse stemmer lægges sammen med de afgivende stemmer fra Danmarks Lærerforening, og det er det samlede resultat, der afgør, om aftalen får et ja fra lærerne.
KL’s bestyrelse skal også sige ja til aftalen, før den er en realitet. Det endelige resultat offentliggøres den 1. september efter klokken 16.30.
Hvis aftalen på det kommunale lærerområde bliver stemt hjem, så vil den aftale være udgangspunktet for en aftale på det statslige område, der skal forhandles ved OK21.
En statslige aftale om arbejdstid skal dog kunne rumme særlige forhold på de forskellige skoleformer, og den vil få betydning for lærere og vejledere på blandt andet AMU, EUD, FGU, VUC.
Den nye aftale kan tidligst træde i kraft, når skoleåret begynder i 2021.
Hvis aftalen bliver stemt ned, vil Lov 409 fortsat også være gældende i kommunerne. Men ved OK21 har LC mulighed for at forhandle en ny arbejdstidsaftale sammen med de øvrige offentlige ansattes fagforeninger.
Nye arbejdstidsaftaler giver dig flere rettigheder og øget indflydelse
Lærerne på Ung Aabenraa har fået mere fleksibilitet og tid til forberedelse
Sådan kan du selv være med til at sikre den bedst mulige arbejdstid
På disse tidspunkter træder de nye arbejdstidsaftaler i kraft