Hvis du skal anmelde en arbejdsskade, anbefaler vi, at du henvender dig til arbejdsmiljørepræsentanten på din arbejdsplads eller Uddannelsesforbundets sekretariat.

Din ledelse har pligt til at anmelde arbejdsulykker til sit forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring så hurtigt som muligt, efter ulykken er sket.

I forbindelse med erhvervssygdomme er det din læge, der har pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring så hurtigt som muligt.

Du har selv ret til at anmelde arbejdsskader til din arbejdsgivers forsikringsselskab eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Så hvis ledelsen eller lægen ikke anmelder arbejdsskaden, kan du selv gøre det.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er en tidsfrist i forhold til at rejse krav om erstatning. Fristen er et år, efter at skaden er indtrådt, eller et år efter, at man har kendskab til, at sygdommen skyldes personens arbejde.

Arbejdsulykke eller erhvervssygdom 

Arbejdsskader deles op i erhvervssygdomme og arbejdsulykker. Forskellen er om skaden sker pludseligt eller kommer over længere tid.

Det kan illustreres således:

 

 Arbejdsulykke

 Erhvervssygdom

De umiddelbare
årsager er: 

Risici i udførelsen
af arbejdet 

Længerevarende
påvirkninger
(eksponeringer)  

Skaden opstår:

 

Ved en pludselig,
uventet og afvigende
hændelse 

Som en del af det
normale arbejde

Påvirkning: 

Udløser skaden
umiddelbart eller
inden for fem dage 

Udløser skaden
efter kortere eller
længere tid 

Resultatet af
skaden: 

En akut personskade
 

Sygdom, nedslidning
eller smertetilstand 

Eksempler

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opstillet eksempler på  anerkendte arbejdsulykker.

Arbejdsulykker

En arbejdsulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der er sket pludseligt eller inden for fem dage. Der skal altså være tale om en personskade, og der skal være en forbindelse mellem skaden og udførelsen af arbejdet.

Erhvervssygdomme

En erhvervssygdom opstår efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller fra de forhold, som arbejdet foregår under.

For at en skade bliver anerkendt som en erhvervssygdom, skal sygdommen enten være opført på en fortegnelse over anerkendte erhvervssygdomme, eller der skal efter en konkret vurdering anerkendes en sammenhæng mellem påvirkningerne i arbejdsmiljøet og sygdommen.

Psykiske arbejdsskader

Når der er tale om psykiske arbejdsskader, skelner man også mellem ulykker og erhvervssygdomme. I forhold til ulykker om eksempelvis et pludseligt psykisk chok. Arbejdsskadestyrelsens eget eksempel på en psykisk arbejdsulykke er:

”En lokomotivfører så under fremkørelsen af sit tog noget ligge på sporet. Han bremsede og opdagede et menneske, hvis kropsdele var spredt over området.”
Sagen blev anerkendt som en ulykke.

Psykiske arbejdsskadesager

På Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside kan du læse mere om psykiske arbejdsskader, der bliver anmeldt som ulykker.

En psykisk erhvervssygdom er en sygdom, der er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet, eller fra de forhold arbejdet foregår under. Den eneste psykiske sygdom, der står opført på erhvervssygdomslisten, er posttraumatisk belastning. Påvirkningen skal ske gennem traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Som eksempel på en psykisk erhvervssygdom giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring:

”En yngre kvinde var i nogle år ansat på en døgninstitution for psykisk handicappede og havde gennem et år været udsat for fire voldelige overfald, hvor hun blev sparket og slået. Af speciallægeerklæringen fremgår diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.”
Sagen kan anerkendes som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomslisten.

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der vurderer, om en psykisk arbejdsskade kan anerkendes efter erhvervssygdomslisten, eller om den skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget.