Arbejder du mere end otte timer om ugen, skal din arbejdsgiver inden for fire uger skriftligt oplyse dig om de væsentlige vilkår og arbejdsforhold i en ansættelseskontrakt. Du og din arbejdsgiver skal altså have papir på hinanden. Papiret skal ikke beskrive alle vilkår, men alle væsentlige vilkår.

Ansættelsesbrevet skal beskrive alle væsentlige vilkår for ansættelsen og som minimum:

  • Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse.
  • Arbejdsstedets beliggenhed, eller hvor arbejdet hovedsageligt udføres.
  • Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af titel, rang, stilling eller jobkategori.
  • Ansættelsens begyndelsestidspunkt.
  • Ansættelsens forventede varighed, hvis der ikke er tale om fast ansættelse.
  • Lønmodtagerens rettigheder mht. ferie, fx om der er løn under ferie.
  • Lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller henvisning til reglerne herom.
  • Løn, tillæg, andre løndele som fx pension, og hvornår lønnen udbetales.
  • Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid.
  • Hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der gælder. Hvis der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for virksomheden, skal det oplyses, hvem de er.

Prøvetid og pligt til over- eller merarbejde er andre væsentlige vilkår. Det skal fremgå af ansættelsesbrevet, hvis du er ansat på prøve i de første tre måneder. Det samme gælder, hvis du har pligt til over- eller merarbejde.

Hvis du ikke får dit ansættelsesbrev inden for en måned, skal du eller din tillidsrepræsentant skriftligt bede arbejdsgiveren om det. Er du statsligt eller kommunalt ansat, har arbejdsgiveren derefter typisk 15 dage til at komme med oplysningerne. Sker det stadig ikke, skal du hurtigst muligt kontakte din tillidsrepræsentant eller Uddannelsesforbundet.

Hvad er særligt for tidsbegrænsede ansættelser?

Når du bliver ansat i en tidsbegrænset stilling, ved du på ansættelsestidspunktet som udgangspunkt, hvornår din ansættelse ophører, og du vil ikke få yderligere varsel om opsigelse.

Samme løn- og ansættelsesvilkår-vilkår som en fastansat

Ansættelsesvilkårene for en tidsbegrænset ansat må ikke være dårligere end de vilkår, der gælder for en sammenlignelig fastansat, hvis forskelsbehandlingen udelukkende er begrundet i ansættelsesforholdets varighed og ikke objektive forhold.

En tidsbegrænset ansat har altså krav på tilsvarende løn – og ansættelsesvilkår som en fastansat i en lignende stilling.

Der kan på nogle ansættelsesområder gælde særlige regler, hvor de tidsbegrænsede ansattes vilkår ikke er de samme som de fastansattes vilkår, fx timelærere på erhvervsskoler. Uddannelsesforbundet arbejder i sådanne tilfælde for at sikre regler, der ikke forskelsbehandler en tidsbegrænset ansat sammenlignet med en fastansat.

Forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse

En tidsbegrænset ansættelse kan forlænges.

En forlængelse af en tidsbegrænset stilling skal være begrundet i konkrete objektive årsager. Det kan fx være tilfælde, hvor der i en periode er fravær blandt de ansatte pga. sygdom, graviditet og barsel, efter/videreuddannelse eller orlov.

Der gælder særlige regler, hvis du er ansat på en erhvervsskole eller en produktionsskole. Her kan en tidsbegrænset ansættelse maksimalt forlænges to gange.

Der kan på dit område være aftalt særlige regler. Kontakt sekretariatet, hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for din stilling.  

Hvis du er timelønnet, er dine vilkår nærmere beskrevet i overenskomsten på dit område.

Vilkårene varierer fra område til område, men normalt vil du være omfattet af andre arbejdstidsregler end månedslønnede. 

Timelønnen vil enten være pr. arbejdstime eller pr. undervisningstime. Hvis du aflønnes pr. undervisningstime, vil timelønnen normalt indeholde tid til andre opgaver end undervisning - typisk forberedelse. 

Hvis du er deltidsansat, er du omfattet af samme regler som andre månedslønnede. Blot vil din arbejdstid og løn være nedsat, svarende til din beskæftigelsesgrad.

Ligesom fuldtidsansatte kan du blive pålagt ekstra arbejde i perioder. Men det må ikke blive normen, at din arbejdstid er højere end den, der fremgår af dit ansættelsesbrev.

Sker der ændringer i de forhold, der er beskrevet i dit ansættelsesbrev, skal din arbejdsgiver give dig skriftlig besked hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringerne træder i kraft.

Der skal sondres mellem væsentlige og mindre væsentlige ændringer i dit ansættelsesforhold. Det kan være vanskeligt at vurdere, om der er tale om det ene eller det andet. Alle væsentlige vilkårsændringer skal som udgangspunkt sidestilles med en opsigelse og dermed varsles med det individuelle opsigelsesvarsel.

Ved vilkårsændringer som fx nedsat tid, hvor du selv har ansøgt om det og fået det bevilget, skal arbejdsgiveren give dig skriftlig besked hurtigst muligt.
Arbejdsgiveren kan opfylde sin oplysningspligt om væsentlige vilkår på flere måder for allerede ansatte medarbejdere:

  • Arbejdsgiveren sender eller udleverer et nyt ansættelsesbevis til medarbejderen.
  • Arbejdsgiveren beder medarbejderen om at indsende et allerede udleveret ansættelsesbevis, der så vedhæftes et bevis på de ændrede vilkår.
  • Arbejdsgiveren sender eller udleverer til medarbejderen de ændrede vilkår som et tillæg til et allerede udleveret ansættelsesbrev.

Dette gælder dog ikke, hvis der sker ændringer i overenskomster, lovgivning mv. som arbejdsgiveren kan henvise til.

Du har ret til bibeskæftigelse, hvis den ikke er til gene for din hovedarbejdsgiver eller er for en konkurrerende virksomhed. Bibeskæftigelse kan være anden ansættelse, selvstændig virksomhed, bestyrelsesposter eller betroede hverv. 

Beder din arbejdsgiver om oplysninger om din bibeskæftigelse, har du pligt til at give oplysningerne, hvis anmodningen er sagligt begrundet.

Er du usikker på, om din bibeskæftigelse er forenelig med din hovedbeskæftigelse, bør du spørge din arbejdsgiver eller kontakte Uddannelsesforbundets sekretariat.