I disse år oplever alle lønmodtagere, både privat og offentligt ansatte, at vi bliver presset til at arbejde mere, hurtigere og længere. Det er den helt forkerte vej at gå. Vi skal have nedsat den ugentlige arbejdsmængde og arbejdstid fordi:

  • Der er brug for at fordele arbejdet, så flere kan komme i arbejde, i stedet for som nu, hvor mange er i fare for at brænde ud eller få stress, samtidig med at andre ikke kan få job
  • Vi vil have højere livskvalitet i hverdagen og have tid til familieliv og fritid. Livet er andet end arbejde.
  • Vi vil ikke være nedslidte når vi skal pensioneres. Vi skal passe på os selv i vores arbejdsliv – ikke mindst i en tid, hvor politikerne vil have os til at gå senere og senere på pension.
  • Nedskæringer, dårligere arbejdsliv og øget ulighed er ikke ”nødvendig politik”, men et politisk valg, som fagbevægelsen ikke skal acceptere. Vi skal vende udviklingen og stille krav om bedre forhold og højere livskvalitet for vores medlemmer.

Et godt sted at starte er at begynde diskussionerne nu i Uddannelsesforbundet og bredt i fagbevægelsen med det formål at samle alle lønmodtagere på tværs af fagforbund, privat- og offentligt ansatte, langt- og kortuddannede med mere.

Uddannelsesforbundet skal også rejse debatten i forbindelse med OK21. Det bliver et langt træk at få arbejdstiden frem på dagsordenen som fælles overenskomstkrav, men nogen skal rejse debatten.

Og Uddannelsesforbundet skal gå foran sammen med andre i også i denne sammenhæng.