En stærk offentlig sektor har demonstreret sit værd og sin styrke ved at sikre tryghed og stabili­tet i det danske samfund under coronakrisen. En stor omstillingsparathed og fleksibilitet har sik­ret, at de samfundsmæssige opgaver er løst under krisen. For eksempel er pasning af børn, behandling af syge og undervisning af børn, unge og voksne håndteret på et højt fagligt niveau. Det skal politi­kerne huske på, når udgifterne for krisen skal betales. Den offentlige sektor skal ikke hænge på regningen. Hverken i form af reallønsnedgang eller i form af besparelser, der betyder, at de offentligt ansatte bare skal løbe endnu hurtigere i deres arbejde for at levere den efterspurgte kvalitet hos borgerne.

Lærerne er nogle af dem, der har stået i frontlinjen under krisen. Undervisningen har med ultra kort varsel skulle omlægges til digitale undervisningsformer. Det har krævet en meget stor arbejdsindsats. Men samtidig er det blevet tydeligt, at når lærernes professionalisme sættes fri, ja, så blomstrer kreativitet, iværksætterlyst og kvalitet til stor gavn for elever og kursister.

Denne erfaring skal huskes og anvendes i fremtidig udvikling af uddannelsesområderne. Sæt lærerne fri og ha’ tillid til, at de som professionelle er de bedste til at vide, hvordan god undervis­ning skabes.

Uddannelsesforbundet har gennem hele coronakrisen været vagthund for at sikre medlemmerne ordentlige arbejds- og sundhedsmæssige rammer og vilkår, så arbejdet kunne fortsætte på et fagligt højt niveau. Forbundet har gennem møder med Undervisningsministeriet arbejdet for, at både nedlukning og genåbning af institutionerne er foregået på en sundhedsmæssig – og faglig forsvarlig måde. Det har indimellem holdt hårdt. Men sikringen af lærernes sundhed og arbejds­vilkår i en så svær krisesituation er og vil altid være en kerneopgave og mærkesag for Uddannel­sesforbundet. Det får man også for sit fagforeningskontingent.