Hovedbestyrelsen

 - Listet alfabetisk op efter fornavn.

Jeg tager gerne en periode mere!


Der ligger mange vigtige dagsordner i den kommende kongresperiode, som jeg gerne stiller mig i spidsen for arbejdet med. Det gælder fx: 

Ny arbejdstidsaftale

Senest ved OK21 skal vi have sagt farvel til Lov409, så alle lærere igen har aftalebasserede arbejdstidsregler. De kommunale lærere har fået deres aftale, nu venter oversættelsen til de statslige områder. Det er imidlertid ikke gjort med en aftale og en underskrift på et papir. Der venter en stor uddannelses- og omstillingsopgave både hos arbejdsgiverne og hos os selv. Både i forhold til at kende og kunne de muligheder, der er i den nye aftale, men i høj grad også i forhold til at ændre kulturerne, der er blevet etableret siden 2013.

Bedre vilkår for TR

Vi skal igen få etableret og anerkendt vores TR’er som ligeværdige forhandlingsparter i alle forhold, der vedrører lærernes hverdag. De seneste år er TR’erne sat under pres. De får ikke de nødvendige informationer og den nødvendige tid til at løfte opgaven for kollegerne, for forbundet og for arbejdspladsen. Det holder simpelthen ikke. Man skal have den nødvendige tid, og det er ikke en størrelse, ledelsen kan sætte tal på. Ledelsen skal anerkende, at TR naturligvis (og ikke mindst i omstillingstider, ved fusioner, udliciteringer eller under perioder som den nuværende med Covid-19) har en meget stor og omfangsrig opgave i sit TR-hverv, og derfor naturligvis på ingen måde kan undervise eller vejlede i samme omfang som kollegerne. Vi ser alt for mange TR’er, der er sat i tilnærmelsesvis fuld undervisning. Så kan man simpelthen ikke løfte opgaven tilfredsstillende, hverken for sig selv eller andre.

Fokus på løn

Vi oplever, at lønudviklingen lokalt mange steder er gået i stå. Vi skal have fokus på at sikre mere i løn til alle medlemmer – centralt og lokalt. 

Plads til faglighed

Alle vore medlemmer oplever, at deres faglighed er presset. Billedet er det samme, uanset om vi ser på vejledningen i UU og jobcentre, danskuddannelsen af indvandrere eller den almene eller erhvervsrettede undervisning af unge og voksne. Fokus er på slutresultaterne, ikke på mellemregningerne. Og tiden til at forberede den gode undervisning udsultes. Konsekvensen af dette er, at flere unge og voksne ikke kommer med hele vejen, og at en del af de, der alligevel klarer sig igennem, ikke får tilstrækkeligt udbytte. Det forhold skal vi have tydeliggjort, så det kan blive ændret. Dels fordi vi skal have alle med, dels fordi vore medlemmer helt basalt skal kunne holde til at gå på arbejde. 

Sikkert gennem Corona-tiden

Covid-19 har skabt både et stort arbejdspres på vore medlemmer og stor utryghed i forhold til smitte. Vi skal som forbund fastholde arbejdet med at skabe lydhørhed og forståelse for dette hos politikere og ministerier, og vi skal vedblive med at bringe løsningsforslag frem, der kan gøre, at I kan møde trygt frem på arbejde og har mulighed for at gøre jeres arbejde ordentligt.

Jeg er klar til en ny tre-års periode for og sammen med jer.

De sidste tre år har budt på store omvæltninger og forandringer for os alle i Uddannelsesforbundet. Den forberedende grunduddannelse, FGU, er kommet til, endnu tre år med Lov 409, udlicitering på det kommunale område, Coronakrise med nødundervisning til følge og meget mere. Og sidst, men ikke mindst har en ny arbejdstidsaftale set dagens lys på det kommunale område. Alle disse ting har gjort, at der er blevet stillet enorme krav til os alle og ikke mindst til medlemmernes evner og kreativitet som underviser og vejleder.

Når man bliver sat så meget under pres i en stærk urolig periode hvor intet er som det plejer og hver dag giver nye udfordringer har man som medlem af Uddannelsesforbundet også ret til at stille store krav og forventninger til sit forbund.

Overordnet set handler det om, at man glæder sig hver morgen til at gå på arbejder hvor arbejdsforhold og arbejdsmiljø er godt og hvor man som medarbejder får rum og mulighed for at udføre sit arbejde med kvalitet og professionalisme til glæde for alle.

Men sådan er det ikke. Kollegaerne i hele undervisningssektoren løber utrolig stærkt. Der er ikke tid til fællesskab og fordybelse ej heller tid til feedback til elever og kursister. Manglende mulighed for forberedelse gør at undervisningen gennemføres med lav kvalitet hvilket frustrerer såvel elever som lærere. Hertil kommer, at dele af området bliver til stadighed udliciteret, med og uden virksomhedsoverdragelse, hvilket skaber dybe frustrationer.

For at nå ideal målet må vi sikre, at vores tillidsrepræsentanter er godt uddannede og er klar på de store udfordringer der ligge forude bl.a. med den nye arbejdstidsaftale. Det er helt afgørende, at vores tillidsrepræsentanter føler sig tryg under de nye aftaleforhold og dette vil kræve ekstra uddannelse og øget støtte fra centralt hold. Det vil ligeledes kræve, at vi fra politisk hold går i tæt dialog med lederne for at sikre en fælles forståelse af de nye aftaler. At vi der igennem sikre lokal dialog og aftaler om fordeling af tid og arbejdsopgaver samt den enkeltes mulighed for medbestemmelse og egen indflydelse på arbejdsliv og opgaver. Og dette gælder på alle vores områder i forbundet. Hertil kommer, at vi politisk skal vedblive vores tryk på de centrale politikere for at sikre rammer og økonomi til vores områder så muligheden for at skabe gode uddannelsesmiljøer og god undervisning er tilstede.

Om lidt hedder den OK21. Her er arbejdstid på statens område i fokus. Udgangspunktet er aftalen fra det kommunale område. Dog skal vi tilpasse aftalen så den passer til statens område således at vores medlemmer sikres mulighed for bedre og mere flexible arbejdsforhold og tillidsrepræsentanterne får reel mulighed for indflydelse på at sikre gode arbejdsforhold.

Som næstformand vil jeg, sammen med formanden og hovedbestyrelsen,  fortsat kæmpe denne kamp samt alle de andre store udfordringer der ligger. Jeg vil stå til rådighed for hver eneste medlem i forbundet og kæmpe for den enkelte og for fællesskabet.  

Tillidshverv: Har i over 10 år siddet i sektionen for ”Sektionen for ansatte ved oplysningsforbund og daghøjskoler”. Har være TR i AOF Nord i 21 år, og sidder i bestyrelsen og i VN i AOF Nord. Er klubformand i Nordjylland, og været formand i Pædagogisk Sammenslutning.

Jeg er nyvalgt formand for Sektionen for folkeoplysere og daghøjskolelærere. Jeg stiller op til hovedbestyrelsen, for at være med til at arbejde for bedre vilkår generelt på skolerne. Jeg vil arbejde for gode ansættelsesvilkår blandt andet i forhold til arbejdstid og løn, som altid er vigtigt, og selvfølgelig arbejdet for at overenskomster dækker de udfordringer vi står i. Vi skal også have fokus på de kommende krav, der vil være hensigtsmæssigt at stille, enten i form af ønsker fra medlemmerne eller i form af krav, der skal stille pga. samfundsforandringer/ny lovgivning/nye uddannelsestiltag eller andet. Her spiller de tillidsvalgte en stor rolle i forhold til at samle og synliggørelse krav. I vores Sektion mangler vi stadig at få overenskomstdækket folkeoplyserne. Som en konsekvens af det, har de stadig ikke overenskomst, ingen arbejdsgiver betalt pension, inden løn under sygdom/barsel, ingen opsigelsesvarsel. Jeg vil arbejde for at også folkeoplyserne bliver dækket af en overenskomst.

Jeg vil tilstræbe at øge organisationsprocenten via et godt samarbejde, og en dialog om fagpolitiske spørgsmål med alle de forskellige faggrupper, der hører til i sektionen. Det gælder grupper af personer, som arbejder på STU-området, daghøjskoler, skoler med rod i et oplysningsforbund, folkeoplysere, og skoler der arbejder med indtægtsdækket virksomhed – alt sammen en stor mangfoldighed inden for folkeoplysende institutioner.

Desuden vil jeg arbejde for at være med til at præge den politiske lovgivning via Uddannelsesforbundet, og få bekendtgørelser og lovgivning på uddannelsesområder til at passe bedre til de udfordringer, vi har i hverdagen. Det lyder let, men jeg tror at vi via fællesskaber og sammenhold på tværs kan komme langt, med den indflydelse som vi gerne som fagforening og lærere rundt om på skolerne vil have.

Desuden vil jeg arbejde for de mange mennesker, der har brug for vores uddannelser. Den støtte og det samarbejde vi har, skal vi bevare, så alle der har brug for uddannelse, eller er yderst i uddannelsessystemet kan komme med, og få glæde af de uddannelser, der er organiseret under Uddannelsesforbundet. Via ordnede forhold og aftaler mellem skolen og personalet, har vi et meget større grundlag for at støtte, og danne rammer for vores kursister, så de forlader vores skoler som veluddannede, og kan komme videre i job eller mere uddannelse. Der er desværre en kedelig tendens til, at besparelser sker på mange af Uddannelsesforbundet områder, og betingelserne for at uddanne sig bliver mere komplekse, men med samarbejde på tværs af Uddannelsesforbundet kan vores elever komme sikkert videre.  

Jeg hedder Gitte Larsen, er 62 år og ansat på 29. år på AMU-FYN. Jeg underviser i personaleudviklende kurser for både ledere og medarbejdere samt vejledningskurser for ledige.

I cirka 26 af mine år på AMU-Fyn har jeg været tillidsrepræsentant - de sidste 16 år har jeg været formand for vores lokale fagforening samt fællestillidsrepræsentant. I alle årerne har jeg arbejdet bredt med uddannelsespolitik samt AMU- og VEU-lovgivning. Dette arbejde er foregået med udgangspunkt i Hovedbestyrelsen og regionsarbejdet.

Med baggrund i et godt og konstruktivt samarbejde i regionen vil det glæde mig at kunne benytte arbejdet i Hovedbestyrelsen til at fremføre tanker og problemstillinger fra de erhvervsskoler i regionen, jeg hører til. Samtidigt vil jeg fortsætte med at skabe ”bro” mellem arbejdet i Hovedbestyrelsen og arbejdet i regionsamarbejdet. Det skal være med til at skabe sammenhængskraft og fortsat udvikling for alle Uddannelsesforbundets medlemmer.

Mit fokus uddannelsespolitisk vil fortsat være på AMU og AMU-systemet, grundet AMU-systemets omskiftelige situation og sammenhængen mellem AMU og andre indsatsområder for voksne. AMU-uddannelsessystemet er en del af erhvervsskolesystemet. Det er derfor naturligt med opmærksomhed på sammenhængen og de udfordringer, der er ved at afvikle uddannelse for unge og voksne på samme uddannelsesinstitution. Det er et spændende område, da det giver et rigtig godt indblik i og en forståelse for arbejdet med undervisning samt de arbejdsvilkår, vore kolleger har på disse områder.

Rent fagpolitisk er min vinkel, at der - helt naturligt - vil være sammenhæng mellem uddannelsespolitik og fagpolitik. Specielt når udbud og aflønning skal gå op i en højere enhed, bliver udfordringen at levere en god undervisning uden at gå på kompromis med lærernes arbejdsvilkår. I disse corona-tider er der blevet sat gang i digital undervisning. Dette har og vil fremover være en af de store udfordringer for både elever/kursister, men ikke mindst for lærerne. Det er vigtigt, at Uddannelsesforbundet fortsat udvikler det gode samspil, der er mellem EUD og AMU generelt, og fastholder og udvider det netværk på tværs af uddannelsesretninger og sektorer, der er i forbundet.

I den kommende kongresperiode vil jeg fortsætte arbejdet med følgende:

At sammenhængskraften udvikles yderligere i forbundet.

At der er fokus på, at Uddannelsesforbundet er en god fagforening til gavn for alle medlemmer.

At synliggørelsen af AMU-delen som en erhvervsskoleaktivitet i Uddannelsesforbundet fortsættes.

At få styrket det regionale og lokale faglige arbejde.

At få sat medlemmernes forventninger til en faglig organisation i fokus.

Mit kandidatur til en Hovedbestyrelsesplads er begrundet i en stor interesse, nysgerrighed og lyst til at arbejde målrettet med uddannelses- og fagpolitisk arbejde på centralt niveau. Det har været spændende at være tæt på beslutningerne, og jeg vil gerne øge min viden og indsats til gavn for lærere og vejledere på alle uddannelsesområderne i Uddannelsesforbundet.

Jeg står fuldt ud bag det forpligtende samarbejde mellem HB-medlemmet og regionen, der er lagt op til. Derudover har jeg blandt mange vigtige ting udvalgt følgende vigtige fokusområder for HB-arbejdet for alle vores medlemmer. 

Arbejdstidsaftale

Lige nu står vi med en arbejdstidsaftale på det kommunale område, og den har vi et ansvar for at få til at fungere, så vores medlemmer kan bruge den til noget. Og så skal vi arbejde for, at vi senest med OK21 også får en statslig aftale. Det er afgørende for at skabe bedre arbejdsvilkår på skolerne. Det kræver uddannelse til TR, så den nye rolle kan varetages, det kræver dialog og sparring med medlemmerne, og det kræver tilgængelighed fra Uddannelsesforbundet. En arbejdstidsaftale giver nye muligheder, og dem skal vi være klar til at gribe. Ikke kun i 2021, men også i de kommende år.

Løn- og arbejdsvilkår

Lønudviklingen er – specielt lokalt – utilstrækkelig. Det skal vi arbejde på at gøre bedre. Og så skal vi presse på for, at alle vores medlemmer har ordentlige arbejdsvilkår og får del i de vilkår, der gælder for deres kollegaer.

Stress og højt arbejdspres

Vi ser alt for mange dygtige kollegaer knække nakken på grund af deres arbejdsvilkår, og vi ser flere, der søger væk fra vores arbejdspladser med god grund. Vi skal stille krav om – og hjælpe den enkelte TR og AMR til – at få en bedre og mere ansvarlig ledelsesmæssig håndtering af de problemstillinger, medarbejderne er i, når arbejdspresset er tæt på at vælte den enkelte.

Uddannelsesforbundet til hele landet

Jeg vil arbejde for, at Uddannelsesforbundet bliver bedre til at nå alle vores medlemmer. Det er et demokratisk ansvar. Med de digitale muligheder, vi har i dag, skal medlemmer over hele landet i højere grad opleve, at Uddannelsesforbundet er deres, og at det ikke er langt væk. Jeg tror på, at vi i højere grad skal tilbyde alle medlemmer øget adgang til Uddannelsesforbundet, og det kræver nytænkning i form og indhold af de aktiviteter, som Uddannelsesforbundet har på hylderne.

Kompetenceudvikling

Kompetenceudvikling er mange steder trådt i baggrunden. Vi skal stille krav til både den pædagogiske og den fag-faglige kompetenceudvikling og til ordentlige vilkår for denne for at sikre kvalitet i vores arbejde.

Uddannelsesforbundet fik i foråret et nyt politikpapir om digitalisering. Det giver en ramme for nogle af de vigtige elementer, vi skal kæmpe for i de kommende år: Vi skal insistere på at tale didaktik i de teknologiske valg, vi skal have klædt alle lærere på, og vi skal sikre trivsel for lærer og elev i de forandringer, der vil komme. Det vil jeg arbejde for, at Uddannelsesforbundet fortsat har fokus på.

Opstillingsgrundlag til HB fra Jan Andreasen                   

Jeg er formand for underviserne på landets ungdomsskoler. Og deres stemme bør være repræsenteret i forbundets hovedbestyrelse.

Jeg har været medlem af hovedbestyrelsen (HB) siden forbundets fødsel. Jeg har arbejdet for og vil fortsat arbejde henimod, at vores fagbevægelse bliver en kæmpende bevægelse, som sætter medlemmernes og velfærdssamfundets interesser over alt andet.

COVID19 har om noget demonstreret vigtigheden af en stærk velfærdsstat, et udbygget sundheds- og uddannelsessystem og et socialt sikkerhedsnet, som griber de mest udsatte.

Men der sandelig plads til forbedring. Og den økonomiske krise, som vi ved vil ramme os lige om lidt, må og skal ikke betyde, at regningen skal betales af den offentlige velfærd. Dette skal være fagbevægelsens første prioritet i den kommende tid.

Mange har mistet deres arbejde og udover uddannelsespakker må vi rejse kravet om en større dækning til de arbejdsløse.

Den kommende overenskomstfornyelse, OK21, skal ses i denne kontekst. Vi skal sikre vores medlemmers realløn og sætte lys på de vilkår, som vores tillidsrepræsentanter har i dag. Vilkår som i de sidste 10 år er blevet forringet.

En ny arbejdstidsaftale på det kommunale underviserområde blev stemt hjem på trods af et flertal af nejstemmer i vores forbund. Vi står med et svær, nærmest umulig opgave, at sikre en god arbejdstidsaftale på statens område.

Vi er lige nu i gang med at implementere aftalen på vores kommunale område og håber på, at disse erfaringer kan støtte op om arbejdet med aftalen på statens område.

Vores forbund har mistet medlemmer i den sidste periode og vi står i en vanskelig situation med at få vores forbund til at fungere optimalt i denne situation.

Den næste periode bliver ikke nem, men jeg ønsker med al min energi at bidrage positivt til dette arbejde.

Jan Andreasen – Sektionsformand for ungdomsskolelærerne

03.11.20

Jeg er nyvalgt formand på TechCollege. Dernæst har jeg min opbakning fra Region Nord til at bliver vores samlede talerør til Hovedbestyrelsen.

Jeg vil arbejde hårdt på, at arbejdstid og vilkår kommer til at ramme undervisere på EUD og AMU i en positiv retning i forhold til den kommende arbejdstidsaftale. Der skal arbejdes med reel indflydelse fra de respektive tillidsfolk på skolerne i regionerne. Der skal tales ind til, at parterne samarbejder meget tættere omkring vores virke på skolerne.

Politisk vil jeg bidrage med, at politikerne ser og prissætter det store sociale ansvar, de tekniske skole bærer i de lokale områder.

Jeg vil arbejde på, at TR fra skolerne får et direkte talerør til hovedbestyrelsen, så der vil blive taget hånd om aktuelle sager. Der skal igennem en stærk organisation arbejdes med, at alle skolerne kan få ordentlige forhold med implementering af kommende arbejdstidsaftale.

Alt i alt vil jeg være med til at skabe en kortere afstand mellem hovedforbundet og lokalafdelingerne.

 

Jens Andersen

Min begrundelse for opstillingen er følgende: 

1. Jeg har i det sidste to et halvt år siddet som observatør for det merkantile område efter fusionen mellem HL og Uddannelsesforbundet. Det er min klare overbevisning, at hvis der skal komme en repræsentant fra det merkantile område i Hovedbestyrelsen, så skal den komme nu. Da jeg har siddet i perioden fra sammenlægningen, vil det være naturligt, at jeg viderefører det arbejde og de erfaringer, som jeg har fået i denne periode både i regi af Hovedbestyrelsen og E-Udvalget. Lige nu sidder der fire medlemmer af hovedbestyrelsen, som alle kommer fra det tekniske erhvervsuddannelsesområde.

Jeg mener, at der er et behov for fokus på det merkantile erhvervsuddannelsesområde i Hovedbestyrelsen, da disse uddannelser har deres eget særpræg, struktur og plads i vores samfund. Ud over dette fokus på uddannelserne vil jeg også arbejde for et styrket netværk blandt de merkantile undervisere i Uddannelsesforbundet. 

2. Jeg har desuden følgende fokuspunkter:

  • Vi skal have et meget stærkt fokus på tillidsrepræsentanternes vilkår i den kommende tid. Der vil komme et øget pres på vores funktion i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2021 og en eventuel ny arbejdstidsaftale, hvor der sandsynligvis vil blive stillet større krav til tillidsrepræsentantens rolle, hvis vi får en kopi af den kommunale aftale.
  • En stor del af tillidsrepræsentanterne på foreningsområdet arbejder med at drive foreningen uden tidshonorering fra skolens side. Dette vil jeg meget gerne arbejde for at kigge på.

  • Vi skal have et øget fokus på at få harmoniseret vores lønforhold, så vi kan matche vores løn med sammenlignelige faggrupper - for eksempel folkeskolelærerne, som vi har et lønefterslæb i forhold til. Et fokusområde her kunne være den lokale løndannelse og udmøntningspligt på den enkelte skole.

  • Uddannelsesforbundet skal hele tiden arbejde med at forblive og styrke synligheden overfor det enkelte medlem af forbundet. Dette skal ske via tydelig og relevant kommunikation, og vi skal alle som medlemmer have en sikkerhed for, at forbundet er der for os, når vi har brug for det. 

3. Jeg har haft digitalisering som ansvarsområde i bestyrelsen. Jeg har været formand for den arbejdsgruppe, som har udarbejdet politikpapiret om digitalisering og deltager i en del arbejdsgrupper og følgegrupper, herunder Digitaliseringspanelet og CIU (Center for IT i undervisningen). Dette arbejde er ikke blevet mindre relevant i de seneste seks måneder med corona og virtuel nødundervisning på skolerne. 

4. Jeg har gode skriftlige, kommunikative evner og har blandt andet for nylig skrevet et debatindlæg om den kommunale arbejdstidsaftale AT20 på forbundets ”Uddannelsesbladet” på hjemmesiden: https://www.uddannelsesbladet.dk/debat/2020/arbejdstidsaftalen-er-bedre-end-sit-rygte/

Sektionsformand for lærere i Dansk som Andetsprog siden 2017.
Uddannelsesforbundets Hovedbestyrelse  også siden 2017.
Tillidsrepræsentant  siden  1999, pause fra 2017 til juni 2020.
Ansat ved Sprogcenter Frederikshavn (kommunalt siden juli 2020).

Ved indgangen til den næste kongresperiode er der 4 områder, som jeg regner med vi kommer til at arbejde meget med:

Den nye kommunale Arbejdstidsaftale (A20), som skal implementeres i løbet af 2021.
Den kommunale aftale  ”oversat” til det statslige område.
Uddannelsesforbundets økonomiske udfordringer, som delvist skyldes fald i medlemstallet.
Uddannelsforbundets rolle i FH, den nye samlede Hovedorganisation for LO og LC.

A 20

Både min egen sektionsbestyrelse og et flertal i HB  anbefalede et nej til A 20, som jo nu alligevel er en realitet.

Vi har et stort arbejde foran os med ruste tr´erne til at indgå i processen  med at sikre arbejdsforholdene, når nu der ikke kom de håndtag i overenskomsten, som vi havde ventet på siden OK 13.

En ny aftale på det statslige område bliver af mange organisationsfolk opfattet som en stor udfordring, primært fordi staten ikke har ”noget i klemme” på samme måde som kommunerne, når det fx handler om folkeskolen.

Ganske vist er forhandlingsmodparten ikke  Moderniseringsstyrelsen, men også Skattestyrelsen  bliver en udfordring, nu med det økonomiske scernarie, som et covidramt land skal navigere i.

Der bliver ikke givet ved dørene.

Uddannelsesforbundets økonomi

Uddannelsesforbundet har siden 2017 mistet mange medlemmer på grund af fyringsrunder.

I Dansk som Andetsprog  blev vi alvorlig udfordret, da der blev indført gebyr på danskuddannelsen i 2017.

Som forventet fravalgte vores kursister sprogskolerne i stort tal og  måtte  deltage i FVU i forskellige konstruktioner, for at få danskundervisning overhovedet.

De evindelige udliciteringer og forskellige politiske stramninger for flygtninge og indvandrere  har også betydet  færre kursister i sprogskolerne og  vi er  kongresperioden  gået fra ca. 1400 medlemmer til  850.

Heldigvis er alle sektioner ikke ramt så hårdt, men Uddannelsesforbundet mister medlemmer og de initiativer vi har taget i Hovedbestyrelsen har ikke rettet op på faldet i medlemstallet.

Det er det alvorligste problem i vores økonomi, fordi vi naturligvis helst ikke skal skære i den service vi yder medlemmer og tillidsfolk.

Den nye Hovedbestyrelse skal (også) i arbejdstøjet på spørgsmålet om, hvordan vi får fat i de kolleger, der stadig ikke har meldt sig ind.

Fagbevægelsens Hovedorganisation 

Jeg er fortaler for, at vi skal opprioritere vores engagement i F.H. fordi vi har brug for hinanden i fagbevægelsen.

Vi så det tydeligt i OK 18, hvor vi fik rygstød til vores kamp for en arbejdstidsaftale.

Vi skal søge samarbejdet for at kunne trække på den fælles solidaritet i de arbejdskampe, som vi  og andre fagforeninger  vil møde i fremtiden.

Strukturen i F.H. falder på plads i løbet af 2021. Vi skal være med ved bordet.

Opstilling til Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse 2020

I de seks år jeg har været en del af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, har jeg arbejdet for større synlighed, mere medlemsinddragelse og skabelse af en mere tydelig fagforeningsprofil over for medlemmer og tillidsrepræsentanter. Det er arbejde er stadig vigtigt og på min dagsorden.

I mine år i hovedbestyrelsen har jeg aktivt arbejdet for, at medlemmerne og hovedbestyrelsen på tværs af forbundets områder er kommet tættere på hinanden i vores fælles kamp for bedre løn-, ansættelses- og arbejdsvilkår for alle medlemmer. Af konkrete initiativer, som jeg har været med til at sætte i søen, kan jeg nævne politiske cafeer ledet af HB-medlemmer på TR-temakurser, fælles 1. maj-arrangementer, øget generelt fokus på medlemsinddragelse samt et øget fokus på kommunikation til såvel medlemmer som tillidsrepræsentanter.

Desuden har jeg sammen med andre fagligt aktive i og uden for Uddannelsesforbundet i den forgangne periode arbejdet for større solidaritet og fællesskab på tværs af fagbevægelsen og slogans som Skulder ved skulder, Nok er nok og En løsning for alle en vigtige bestanddele af mit og fagbevægelsens dna.

Men lad mig præsentere mig selv: Jeg hedder Lotte Klein, og jeg har siden 2007 arbejdet aktivt i Uddannelsesforbundet først som tillidsrepræsentant, så som VUC-sektionsbestyrelsesmedlem og senest som VUC-sektionsformand og HB-medlem.

Jeg har gennem mine 6 år i hovedbestyrelsen erkendt, at det kræver stort engagement og vedholdenhed at søge indflydelse til gavn for medlemmerne i en faglig organisation. Men den vedholdenhed og det engagement mener jeg, at jeg har lagt for dagen, og det vil jeg forsat gøre.

Jeg har i de seneste tre år været et synligt HB-medlem med holdninger og kant! Jeg er dog også realist og ved, at konsensus er en af demokratiets forudsætninger.

Mine vigtigste fokusområder er stadig åbenhed og demokrati, for det er altafgørende for enhver faglig organisation, at medlemmerne kan se meningen med at være medlem. Jeg har derfor i den forgangne periode rejst land og rige rundt for at bringe Uddannelsesforbundet tættere på medlemmerne og medlemmerne tættere på Uddannelsesforbundet. Jeg har i praksis fået bekræftet, at den lokale TR står stærkere og med et mere sikkert mandat, hvis medlemstilslutningen på arbejdspladsen er høj. På samme måde får forbundet mere slagkraft, når medlemstilslutningen er det, og det skal vi, TR’er og HB-medlemmer, arbejde endnu mere sammen om i den kommende periode.

Jeg håber på endnu en periode som aktivt HB-medlem og glæder mig til samarbejdet med alle jer andre medlemmer af Uddannelsesforbundet.

November 2020/ Lotte Klein

Opstillingsgrundlag til Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse (HB) for Per Nielsen

Jeg stiller op til HB som formand for FGU sektionen.

Jeg vil bidrage til HBs arbejde med min erfaring fra tillidsposter i Uddannelsesforbundet, som TR-, sektionsbestyrelsesmedlem- og HB medlem i 3 perioder. Jeg vil særligt bidrage med viden fra FGU området, bistået af sektionens bestyrelse, de ca. 80 tillidsfolk og tæt ved 1400 medlemmer.

FGU

FGU har i den foregående periode været den enkeltstående opgave, som har fyldt mest i HBs arbejde. Stort set alle Uddannelsesforbundets områder har været berørt af reformen omkring de forberedende forløb og en forbedret ungeindsats i kommunerne.

Der er desværre fortsat lang vej før FGU er etableret som hovedvejen i det danske uddannelsessystem, for de unge, der har brug for et samlet uddannelsestilbud for at komme videre i uddannelse eller arbejde.

Jeg forventer, at FGU fortsat vil være et af HBs store indsatsområder, for at sikre de unge et velfungerende tilbud og vores medlemmer attraktive arbejdspladser.

Øvrige fokus punkter:

OK 21

På grund af Corona situationen bliver OK 21 forhandlinger særdeles vanskelige. Det stiller endnu større krav til sammenhold i fagbevægelsen om fælles mål. Ligeledes skal fagbevægelsen også være klar til at vise solidaritet omkring særlige medlemsgrupper, som vi fx så det i 2018, hvor der var  opbakning til lærerene om en forhandlet arbejdstidsaftale. Det er vigtigt, at HB markerer synspunkterne om sammenhold og solidaritet, over for vores forhandlere og at vi ligeledes arbejder sammen med vores tillidsfolk/aktive medlemmer om at markere synspunktet regionalt/lokalt i fagbevægelsen.

Ny lærerarbejdstidsaftale

En ny arbejdstidsaftale A20 er på vej i kommunerne og der forhandles lige nu om en ”oversættelse” for statens område.

I løbet af de kommende måneder forventer jeg, at den nye HB skal tage stilling til en medlemsanbefaling om den statslige udgave af A20. Jeg var en del af det HB flertal, der anbefalede medlemmerne at stemme nej til A20. Jeg ser A20 som en forbedring af LOV 409, men langtfra god nok til de skoler hvor der sidder en ledelse, som ikke ønsker et samarbejde med TR og lærerne. Her kan ledelsen fortsat bestemme alt, så længe de overholder A 20s procedure for samarbejde. Vores medlemmer i Ungdomsskolen og på de kommunale sprogskoler stemte ligesom flertallet i HB nej til A20. Det er for mig et tydeligt signal som jeg vil tage med i forhold til en HB anbefaling omkring en kommende statslig aftale.

Nye TR opgaver - ny TR uddannelse

Kravene til vores tillidsfolk er igennem årene blevet øget med flere og mere komplekse opgaver. Nye arbejdstidsaftaler er på vej som afløsning for Lov 409. Som forbund skal vi være der med opbakning til vores TR’ere, men det er også nødvendigt med en opgradering af TR uddannelsen. TR skal fortsat stå ”vagt ”om overenskomsten, kunne samarbejde og forhandle lokalt, men der ligger også en stor udfordring i at udøve og formidle forbundets politik som en del af TR opgaven.

Jeg stiller mig til rådighed til arbejdet i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, da jeg mener at kunne bidrage.

Min baggrund er godt 33 års ansættelse som faglærer, næstformand i lærerforeningen i Randers siden 1993, formand siden 2007 og altid engageret i
regionssamarbejdet på foreningsområdet (sekretær de seneste cirka ti år).

Jeg mener, at min lokale foreningsbestyrelse er meget velfungerende, hvor bestyrelsen selvfølgelig er med omkring de vigtigste emner og prioriteringer. Mener også, at min lærerforening kun har få alvorlige sager og i øvrigt er medvirkende til en god samarbejdskultur på arbejdspladsen. Jeg har lært at en tillidsrepræsentant (ikke mindst som forhandlingsberettiget) altid at skulle kæmpe med retfærdighedens sværd. Og jeg fornemmer, at der er ok respekt om min lærerforenings arbejde- bredt på arbejdspladsen, i regionen og på landsplan.

”Uddannelsesforbundet ved Tradium” (og undertegnede) byder ind på og beklæder vigtige poster på arbejdspladsen, herunder sekretær-hvervet i 
Kontaktudvalget, næstformandsposten/hvervet i HMIO, bestyrelses-hvervet med stemmeret i arbejdspladsens bestyrelse samt en lang række af styregruppe-hverv, både nedsat af HMIO og skolens bestyrelse.

Det glæder mig altid at fortælle om Tradiums samarbejds-kultur, MIO-organisationen og vores personalepolitik, hvor jeg har været med i arbejdet omkring stort set alt.

Et udpluk af successer er:
* En samarbejdsorganisation med et velfungerende Kontaktudvalg, hoved-MIO og lokal-MIO.
* Medarbejderpolitikker, der giver mening og fremmer god kultur.
* Direktørskifte (topchefens ambition og evne er afgørende vigtig).
* Tidlige Lov 409-forståelsespapirer og lokale aftaler trods Moderniseringsstyrelse.
* Social kapital-kultur på hele arbejdspladsen er sat i gang og er godt på vej.
* En konstruktiv MTU-kultur

Et udpluk af konkrete opgaver, der kører og fungerer:
* Lov 409-forståelsespapirer.
* Aftale omkring deltagelse i DEP.
* Rekrutterings-processer, herunder nu tilføjet aftale om lønfastsættelses-proces.
* Lokale lønaftaler med et objektivt og seriøst sigte.
* Aftaler omkring studieture.
* Styregrupper omkring byggerier.
* Medarbejdertilfredshedsmålinger og handleplaner, der giver mening.
* Løbende skarp profilering til sikring af trivsel, og modstand mod overbelastning og forskelsbehandling... med meget mere

Fremtiden byder også på:
Opgaver omkring ny arbejdstidsaftale efter ideer fra aftale på folkeskoleområdet. Dette arbejde vil jeg umådeligt gerne medvirke i.