Bilag til dagsorden

Hovedbestyrelsen indstiller følgende til hvervene som dirigenter på Uddannelsesforbundets kongres:

  • Helle Hjorth Bentz, viceforhandlingschef i Dansk Sygeplejeråd – tidligere i Fagbevægelsens Hovedorganisation og FTF 
  • Henrik Højrup, sekretariatschef i SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab)

2. Hovedbestyrelsens ændringsforslag til forretningsordenen (pdf-fil

 

2. Vedtagelse af forretningsorden (pdf-fil)

Om dirigent(er), stemmeudvalg og referat:

Kongressen åbnes af formanden, der leder valget af en eller flere dirigenter, som straks overtager mødeledelsen.

Kongressen er beslutningsdygtig, når dirigenten har konstateret, at indkaldelsen og dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægterne. Jf. vedtægternes punkt 13.8.

Dirigenten afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om gyldigheden af de foretagne valg af kongresdelege­rede.

Forbundets sekretariat fungerer som stemmeudvalg ved kongressens afstemninger, jf. vedtægter­nes punkt 13.10. Stemmeudvalget arbejder under dirigenternes ledelse.

Forbundets sekretariat udarbejder referat af kongressen. Jf. vedtægternes punkt 13.11.

Om debat og forhandlinger:

Der må kun tales fra talerstolen.

Talerne får ordet i den orden, de indtegner sig med oplysning om navn og forening/sektion/gruppe.

Dog kan formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstilleren er undtaget denne begrænsning.

Dirigenten eller en delegeret kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indteg­nede talere. Forslaget kan ikke diskuteres, men skal straks sættes til afstemning. Vedtages forsla­get, kan kun formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstil­leren yderligere tildeles ordet.

Om forslag og beslutninger (bortset fra valg):  

Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten.

Dirigenten kan afvise behandling af forslag, der fremsættes, efter at der er truffet beslutning om debattens afslutning.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, med mindre andet fremgår af vedtægterne. De kongresdelegerede, inkl. hovedbestyrelsens medlemmer, har én stemme hver. Jf. vedtægternes punkt 13.9.

Afstemninger foregår ved håndsoprækning, med mindre 10 kongresdelegerede før afstemningen begærer skriftlig afstemning. Skriftlige afstemninger foregår som udgangspunkt elektronisk.

Ved afstemninger lukkes dørene.

Om valg:

Valg foretages ved skriftlig afstemning, med mindre der kun er opstillet det antal kandidater, som skal vælges til de pågældende poster.

Kandidater kan kandidere til flere poster, men kan kun vælges til én. En kandidat, der er rettidigt opstillet til formand, kan vælge på kongressen at opstille til næstformand eller hovedbestyrelsen. Jf. vedtægternes pkt. 13.5.2.

Kandiderer flere til samme post, er den kandidat, der opnår over halvdelen af de afgivne stemmer valgt. Opnår ingen af kandidaterne dette, går de to kandidater med flest afgivne stemmer videre til en ny valgrunde. Dog; ved stemmelighed mellem nr. 2 og nr. 3 i første valgrunde gennemføres en ny valgrunde - er der fortsat stemmelighed mellem nr. 2 og nr. 3 gennemføres lodtrækning. Vinde­ren af valgrunden/lodtrækningen mellem nr. 2 og nr. 3 går videre til en ny valgrunde med vinde­ren af første valgrunde. Den kandidat, der opnår flest stemmer i denne valgrunde, er valgt. Dog; ved stemmelighed gennemføres en ny valgrunde - er der fortsat stemmelighed gennemføres lod­trækning. Vinderen af denne valgrunde/lodtrækning er valgt. Jf. vedtægternes pkt. 13.5.3.

4.4 Opkrævning af lokalforeningskontingent - fra Sjællands- og hovedstadsregionen for EUD/AMU og det merkantile område (pdf-fil)

 

Indstilling vedrørende opkrævning af lokalforeningskontingent

 Sjællands- og Hovedstadsregionen for EUD/AMU og det merkantile område indstiller til Uddannelsesforbundets Kongres, 2020:  

  • At Uddannelsesforbundet tilbyder, at opkræve lokalforeningskontingent for alle forbundets lokalforeninger på samme måde som forbundet centralt allerede nu opkræver sektionskontingenter. Det ligger i forslaget, at ordningen skal være juridisk holdbar, transparent for medlemmerne og så enkel at administrere som muligt. 
Baggrund:

Flere skoler vil ikke længere lave løntræk for lokalforeningerne, på baggrund af GDPR.

Og da Uddannelsesforbundet nu er vores GPDR-ansvarlige, virker det naturligt, at forbundet overtager indbetalingerne, i forbindelse med de almindelige kontingentindbetalinger.

Mange lokalforeninger har, på nuværende tidspunkt, et stort administrativt arbejde og dette vil ikke blive mindre i ovenstående fremtid. Foreningerne skal finde løsninger på hvordan pengene skal inddrives og administrationen af dette skal klares løbende.

Vore kollegaer skal være medlem af både forbund og lokalforening, ifølge Uddannelsesforbundets vedtægter. 

I den forbindelse ligger der i forvejen et administrativt stykke arbejde mellem lokalforeningerne og Uddannelsesforbundet, hvor der skal kontrolleres om medlemslisterne stemmer overens. Flere foreninger oplever stort tidsforbrug med gentagende opsøgende arbejde, i forbindelse med indmeldelse i lokalforeningerne, og megen korrespondance med både kollega og Uddannelsesforbundet omkring eventuel konsekvens af manglende medlemskab.

Dette arbejde er foreningsarbejde og kan derfor ikke skrives som TR-timer.

I forvejen opkræver Uddannelsesforbundet sektionskontingent for sektionerne, så en løsning for alle foreninger, bør være mulig, hvis man sikrer, at der etableres ensartethed på en række punkter. 

Denne ensartethed opnås ved at: 

  • ordningen skal omfatte samtlige foreninger, så alle får opkrævet lokalforeningskontingentet af forbundet
  • foreningerne skal betale kostprisen for det arbejde, der følger i forbundet. Dette skal der findes en praktisk løsning for, men det bliver i første omgang via en modregning i det overførte kontingent
  • kontingentet skal alene kunne reguleres pr. 1. januar
  • lokalforeningskontingentet skal fremgå af forbundets hjemmesiden
  • forbundet vil skulle have sikkerhed for, at alle indkaldelsesfrister og vedtægter er overholdt, og der iværksættes derfor en procedure for at minde foreningerne om formalia i fm indkaldelse, rettidig indsendelse mv forud for generalforsamlingerne.
  • For at mindske kompleksiteten vil det være nødvendigt, at foreningerne fastsætter deres kontingent til en af flg. 5 satser (der reguleres som forbundets øvrige kontingenter) 20-40-60-80 og 100 kr. pr. måned

4.5 Vedtægtsændringsforslag fra Seniorgruppens bestyrelse (pdf-fil)


Forslag til ændring af vedtægten pkt. 5.4.1

Nuværende formulering:

5.4.1 Medlemmer, der modtager efterløn eller pension og lignende, og som ikke er erhvervsaktive, kan fortsætte medlemskabet som seniormedlemmer.

Forslag til ny formulering:

5.4.1 Medlemmer, der modtager efterløn eller pension, uanset alder og pensionsform, og derudover kun er erhvervsaktive i ubetydeligt omfang, kan fortsætte medlemskabet som seniormedlemmer.

Tidligere medlemmer, der opfylder ovennævnte betingelser, kan genoptages som seniormedlemmer.

Forslag til ændring af vedtægten pkt. 10.5.1

Nuværende formulering:

10.5.1 Seniorgruppen omfatter alle efterlønsmodtagere og pensionister eller lignende, der ikke er erhvervsaktive.

Forslag til ny formulering:

10.5.1 Seniorgruppen omfatter alle seniormedlemmer.

Begrundelse: 
  1. Mange seniormedlemmer har småjobs, hvilket strengt taget ikke tillades af den nuværende formulering. 
  1. Den nuværende formulering tillader kun overgang til at være seniormedlem i umiddelbar forlængelse af en status som almindeligt eller særligt medlem af Uddannelsesforbundet.

Imidlertid har blandt andet de seneste års fyringsrunder medført, at adskillige mangeårige medlemmer af Uddannelsesforbundet har måttet finde jobs, der kræver medlemskab af et andet forbund, i nogle få år, inden de kan gå på efterløn eller pension.

I Seniorgruppens bestyrelse er vi opmærksomme på muligheden for at blive særligt medlem af Uddannelsesforbundet i en sådan situation, og vi vil gerne være med til at udbrede kendskabet til denne mulighed, men vi kan desværre ikke gøre det med tilbagevirkende kraft!

På vegne af Seniorgruppens bestyrelse

Med venlig hilsen
Poul-Henning Laursen, formand

 

 

 

 

 

 

4.6 Forslag om nedsættelse af taksten for kørsel i bil fra statens højeste til statens laveste km-sats (pdf-fil)


Uddannelsesforbundet ved Mercantec:

Forslag om nedsættelse af taksten for kørsel i bil fra statens højeste til statens laveste km-sats

Lokalforeningen foreslår en ændring i kongresbeslutningen fra 2011 om befordringsgodtgørelse:

pkt. e. ved deltagelse i forbundets mødevirksomhed (ny tekst er understreget – tekst der udgår er overstreget): 

  1. Det er muligt at rejse med bil, hvis det er nødvendigt for at opnå en væsentlig rejsetidsbesparelse, eller hvis det er den billigste rejseform. Kørsel i bil godtgøres med statens højeste laveste km-sats. Det forudsættes Der opfordres til, at man i videst mulig omfang anvender samkørsel enten hele vejen eller en del af vejen.
Motivering af forslaget:

Baggrunden for forslaget er, at forbundet har faldende medlemstal, og dermed faldene indtægter.

Forslaget blev stillet af Flemming A. Bruun og vedtaget på valgmødet d.01/10/2020.

Samlet motivering af kongresforslagene vedrørende forbundets økonomi (pdf-fil)

Der bliver på denne kongres fremsat en pallette af forslag, der skal ses i lyset af forbundets økonomiske situation.

Forbundets økonomi er blevet markant forringet, fordi medlemstallet er faldet med ca. 15% over de sidste 10 år, samtidig med at mængden af arbejdsopgaver og kompleksiteten heraf reelt er steget. Det vidste vi allerede op til kongressen i 2017, og der var på det tidspunkt iværksat en række besparelser, som burde kunne dæmme op på for tabet af medlemmer. Men samtidig blev det præciseret overfor kongressen, at hovedbestyrelsen frem mod denne kongres (2020) ville komme med en vurdering af behovet for yderligere tiltag og besparelser.

Det sker her.

Det faldende medlemstal skyldes dels færre ansatte på vore områder og dels samlet set vigende organisationsprocenter.

De mange ekstraopgaver skyldes især, at flere sager er blevet mere komplekse og kræver behandling eller sparring fra sekretariatets side samt ofte møder med de centrale arbejdsgivermodparter. Desuden har der været uhyggelig mange afskedsager, som i sagens natur skal behandles individuelt og er meget tidskrævende. Endelig er der kommet nye overenskomster, nye lovkrav og som det seneste skud på stammen hele GDPR-regimet, der skal håndteres med sikkerhed for juridisk korrekthed.

Vi må konstatere, at det ikke er lykkedes i denne kongresperiode at få rettet medlemstallet op, så vi skal nu desværre beslutte yderligere besparelser.

I Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse har vi på den baggrund i indeværende år truffet en række beslutninger om besparelser på dels personale (gennemsættes efter OK21) dels aktiviteter og dels frikøb af os selv. Her udover er det hovedbestyrelsens vurdering, at der er behov for en række yderligere besparelser, så vi samlet kan få økonomien i balance igen. Hovedbestyrelsen fremsætter nedenstående forslag, som kongressen skal tage stilling til. Nogle af forslagene ville vi have stillet også uden et medlemsfald, men at de også medvirker til at bedre vores fælles forbunds økonomi, er kun godt. 

Der fremsættes forslag om 

  • At gøre kongressen mindre (baggrunden er især, at det kan være svært at finde tilstrækkelig med delegerede og suppleanter, økonomien er et plus) 
  • At sænke antallet af repræsentantskabsmøder i perioden (baggrunden er især tilbagemeldinger om, at de fylder for meget i forhold til udbyttet, økonomien er ikke specielt relevant) 
  • Sænket honorar til formandskab og hovedbestyrelse (alene økonomi) 
  • Øget kontingent (begrundet i økonomien, men selve modellen for kontingentets ændring, er begrundet i dels forskydning i opgavevaretagelsen, og dels øget forskel i kontingentstørrelse for forskellige medlemsgrupper, og dermed at satserne ikke længere er i overensstemmelse med præmissen i fusionsarbejdet).


Disse forslag skal alle ses som et supplement til de økonomiske beskæringer, som hovedbestyrelsen allerede har effektueret og besluttet skal ske fremadrettet, og som ikke kræver en kongresbeslutning. 

 

 

5.2 Hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning 

3-årigt forsøg med halvdelen af normalt kontingent for folkeoplysere som et led i et hverveprojekt (som pdf-fil

 

Indstilling 

Der gennemføres et 3-årigt forsøg frem til kongressen i 2023, hvor lærere i folkeoplysningen uanset beskæftigelsesgrad betaler 50 % af satserne for henholdsvis grundkontingent og centralt suppleringskontingent på følgende betingelser:

  • Der skal gennemføres en hverveindsats blandt folkeoplyserne i den sektion, som folke­oplyserne hører ind under – dvs. sektionen for ansatte i oplysningsforbund og daghøjskoler. Målsætningen for hverveindsatsen er en forøgelse af folkeoplysernes medlemstal på 50 %
  • Projektet evalueres et halvt år før kongressen i 2023
Motivering

Baggrunden for forslaget er, at lærere i folkeoplysningen ofte fravælger at lade sig organisere i Uddannelsesforbundet af følgende årsager:

  • De er ikke omfattet af overenskomst. Løn- og ansættelsesforholdene er fastsat i en bekendtgørelse
  • Ansættelsesforholdene er kun tidsbegrænsede. Det betyder at de år efter år får fornyet en tidsbegrænset ansættelse i et oplysningsforbund/aftenskole
  • Ansættelsesgraderne er meget svingende, og ansættelserne sker alene på timelønsvilkår
  • den manglende overenskomst har de ikke en tillidsrepræsentant

Pt. har forbundet ca. 40 medlemmer i folkeoplysningen. Der er imidlertid godt 500 lærere i folkeoplysningen, som er ansat med en beskæftigelsesgrad, der svarer til fuldtid. Denne gruppe udgør et potentiale ift. hvervning.

Dertil kommer, at ved fremtidige konflikter på det offentlige område er det meget sandsynligt, at lærerne i folkeoplysningen vil miste dagpengeretten sålænge konflikten varer (se nærmere herom i hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning vedr. konfliktstøtte og konfliktkontingent) – i så fald mister man dagpengeretten uanset om man er medlem af Uddannelsesforbundet eller ej.

På den baggrund vurderer hovedbestyrelsen, at tiden er moden til et egentligt hverveprojekt på folkeoplysningsområdet. Med flere medlemmer på området får forbundet et bedre udgangspunkt for at få overenskomstdækket folkeoplysningen. Et halvt år før kongressen i 2023 bliver hverveprojektet evalueret.

Hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning

6. Principper for honorarer (pdf-fil)

Honorarer:

Formandens honorar sættes til statens skalatrin 51 samt et tillæg på 307.000 kr. årligt (grundbeløb pr. 31.03.2012)

Næstformandens honorar sættes til 90 procent af formandens honorar.

Honorar til øvrige HB-medlemmer sættes til 10 procent af næstformandens honorar.

Honorarerne er pensionsgivende med den højeste pensionsprocent inden for forbundets område, pt. 18 procent.

Honorarer og lignende, der oppebæres for funktioner, der er erhvervet i direkte forlængelse af HB-medlemmets honorarbærende funktion i forbundet, modregnes i de honorarer, der oppebæres i forbundet.

Såfremt formanden og næstformanden oppebærer sædvanlig løn fra deres lærerstillinger, modreg­nes lønnen i honoraret.

Ovenstående satser for honorarer træder i kraft pr. 1. december 2020.

Fratrædelsesordninger

De nuværende ordninger fastholdes. Dvs.:

Baggrund:

Med henblik på dels at sikre et uændret indkomstniveau i en periode efter fratræden dels at sikre rimelige planlægningsmuligheder i forbindelse med tilbagevenden til den stilling, man er frikøbt fra, fastsættes følgende.

Formand og næstformand

Ved fratræden fortsætter frikøb og honorar i tre måneder til udgangen af en måned.

Vælger den fratrådte at komme i lønnet beskæftigelse på et tidligere tidspunkt, bortfalder frikøbet, og der ydes udligningstillæg (forskelsløn) i stedet for honorar.

Efter at frikøbet er ophørt, yder forbundet i en nærmere afgrænset periode, jf. nedenfor, et udlig­ningstillæg, der sikrer samme indtægtsniveau som under valgperioden.
(Dette gælder også, hvis den fratrådte formand/næstformand vælges som almindeligt HB-medlem eller går på efterløn eller pension).

Udligningstillægget ydes i én måned for hvert år ud over det første, hvor pågældende har været valgt og frikøbt på fuld tid. Udligningstillægget kan dog højst ydes i 12 måneder.

Som overgangsordning medregnes umiddelbart forudgående frikøb på fuld tid i DPL, DTL og LVU.

Øvrige HB-medlemmer

Fratræder et HB-medlem, har den pågældende ret til tre måneders fortsat frikøb og honorar på hidtidigt niveau.

Frikøbet kan placeres i umiddelbar forlængelse af HB-hvervet eller fordeles over en periode på højst to år.

Motivering af kongresforslaget om honorar
På grund af den økonomiske situation, foreslås en reduktion i lønningerne til formand, næstformand og hovedbestyrelsens øvrige medlemmer

Uddannelsesforbundets formands honorar (som er et samlet beløb, der dækker både frikøb og honorar) blev i 2009 fastsat til skalatrin 51 plus 250.000 i 1.10.97 kroner (senere omregnet til 327.700 kr. i 31.3.12 kroner). Et beløb, der dengang svarede til det øverste kvartil af erhvervsskolelederne. Dette beløb er siden reguleret med de almindelige lønstigninger, og koblingen til lederlønninger er for længst droppet. På grund af den økonomiske situation i forbundet foreslås, at honoraret sænkes med ca. 27.000 kr. årligt (nutidskroner inkl. pension) og fremover sættes til skalatrin 51 plus 307.000 kr. (31.3.12).

Uddannelsesforbundets næstformand foreslås fastholdt på de nugældende 90% af formandens honorar, hvilket vil være en besparelse på ca. 24.000 kr. p.a. (nutidskroner inkl. pension).

Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer oppebærer løn for deres frikøb (fremadrettet 35% af en årsnorm) og får herudover udbetalt et honorar på i dag 10% af formandens honorar. Dette foreslås fremadrettet reduceret til at være 10% af næstformandens honorar, hvilket vil udgøre en besparelse på den enkelte på ca. 14.500 kr. p.a. (nutidskroner inkl. pension) i alt 145.000 kr. p.a. for de ti HB-medlemmer. 

Samlet vil forslaget betyde en besparelse på ca. 200.000 kr.