FREDAG DEN 29. SEPTEMBER 2017 blev der afholdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde om udtagelse af krav til OK 2018
 

på Hotel Svendborg
Centrumpladsen 1 
5700 Svendborg
 
Dagsorden
  1. Valg af dirigent
  2. Vedtagelse af forretningsorden
  3. Udtagelse af krav til OK 2018

Spørgsmål
Spørgsmål kan stiles til Stig Borberg på tlf. 33 30 06 83, mobil 61 62 07 04 eller på sbo@uddannelsesforbundet.dk.

Sidste ordinære repræsentantskabsmøde

Bilag

Hovedbestyrelsen indstiller Mariann Skovgaard, tidligere sekretariatschef i SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab), til hvervet som dirigent.

  1. Hovedbestyrelsens forslag til forretningsorden for Uddannelsesforbundets ekstraordinære repræsen­tantskabsmøde den 29. september 2017

Om dirigent, stemmeudvalg og referat:

Repræsentantskabsmødet åbnes af formanden, der leder valget af en dirigent, som straks overta­ger mødeledelsen.

Repræsentantskabsmødet er beslutningsdygtigt, når dirigenten har konstateret, at indkaldelsen og dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægterne, jf. vedtægternes punkt 16.5.

Dirigenten afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om gyldigheden af de foretagne valg af repræsentant­skabsmedlemmer.

Forbundets sekretariat fungerer som stemmeudvalg ved repræsentantskabets afstemninger. Stem­meudvalget arbejder under dirigentens ledelse.

Forbundets sekretariat udarbejder referat af repræsentantskabsmødet, jf. vedtægternes punkt 16.7.

Om debat og forhandlinger:

Under beslutningspunkter må der kun tales fra talerstolen.

Talerne får ordet i den orden, de indtegner sig med oplysning om navn og forening/sektion.

Dog kan formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik.

Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstilleren er undtaget denne begrænsning.

Dirigenten eller et medlem af repræsentantskabet kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indtegnede talere. Forslaget kan ikke diskuteres, men skal straks sættes til afstemning. Vedtages forslaget, kan kun formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågæl­dende spørgsmål og forslagsstilleren yderligere tildeles ordet.

Om forslag og beslutninger:

Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten.

Dirigenten kan afvise behandling af forslag, der fremsættes, efter at der er truffet beslutning om debattens afslutning.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, med mindre andet fremgår af vedtægterne. Repræsentantskabsmedlemmerne, inkl. hovedbestyrelsens medlemmer, har én stemme hver, jf. vedtægternes punkt 15.3.5, med mindre der er begæret afstemning efter medlemstal. 10 medlem­mer af repræsentantskabet kan ved mødets start begære, at en nærmere angiven sag på dagsor­denen afgøres ved afstemning efter medlemstal jf. vedtægternes punkt 15.3.6.

Afstemninger foregår ved håndsoprækning, med mindre 10 medlemmer af repræsentantskabet før afstemningen begærer skriftlig afstemning. Afstemning efter medlemstal foregår skriftligt.

Ved afstemninger lukkes dørene.

Andet

Repræsentantskabsmødet er åbent for tilhørere i det omfang, at pladsforholdene tillader det. Tilhørerne har taleret, men ikke stemmeret. 

3. Indstilling om OK 2018 - Som pdf-fil

 

  1. Indstilling om OK 2018

Hovedbestyrelsen indstiller til repræsentantskabets godkendelse: 

  • Overordnede temaer til OK 2018
  • Uddannelsesforbundets overenskomsttemaer
  • Bemyndigelse til Hovedbestyrelsen til det videre arbejde med temaerne 

OK 2018 – overordnede temaer

Følgerne af finanskrisen er ovre. Væksten i Danmark stiger og de økonomiske forudsætninger for en større økonomisk ramme ved OK18 end ved de seneste overenskomstforhandlinger er tilstede. Uddannelsesforbundet fokus er da også at sikre en forbedring af medlemmernes realløn og herunder arbejde for at indhente det lønefterslæb, der er opstået for lærerne i staten og lærerne på de private områder ift. lærerlønningerne i kommunerne. 

Lønforbedringer for medlemmerne er et højt prioriteret krav. Men samtidig er der en opmærksomhed i Uddannelsesforbundet ift. grupper i den offentlige sektor, som halter bagud lønmæssigt. Forbundet er derfor indstillet på en skævdeling af overenskomstresultatet så dårligere lønnede grupper tilgodeses. Det kan være via lønforbedringer til alle i kronebeløb i stedet for procentuelt eller målrettede puljer til særlige overenskomstprojekter. 

Kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø var en hovedoverskrift for vores krav til arbejdstidsaftalerne ved OK15. Desværre lykkedes det ikke at blive enige med arbejdsgiverne om en ny arbejdstidsaftale. Parterne konstaterede uenigheden om lov 409, men forsøgte samtidig med en række bilag til overenskomsterne i fællesskab at opstille principper for god planlægning og god tilrettelæggelse af lærernes arbejdstid. 

Mange medlemsundersøgelser og opfølgningsforløbene med opfølgning på arbejdstidspapirernes virkning har siden OK15 vist, at lov 409s bestemmelser ikke duer som arbejdstidsregler for lærere. Når arbejdstidsreglerne fungerer på nogle skoler, er det ikke på grund af reglerne i 409, men på trods af dem. Derfor ønsker Uddannelsesforbundets lov 409s arbejdstidsregler væk og erstattet af arbejdstidsregler, som er aftalt mellem parterne og som i dagligdagen kan støtte op om lærernes mulighed for at levere kvalitet i undervisningen i et godt arbejdsmiljø. 

Et tredje fokus for Uddannelsesforbundet er en styrkelse af tillidsrepræsentanten som medlemmernes lokale forhandler og aftalepart. Gode løn- og arbejdsvilkår opnås i et fællesskab og tillidsrepræsentanten er sikringen for, at der indgås gode og bæredygtige lokale aftaler på alle vores institutioner. Desværre har arbejdsgiverne de seneste år haft travlt med at tale tillidsmandsinstitutionen og dermed fællesskabet på arbejdspladserne ned og nogen gange endda direkte besværliggøre tillidsrepræsentantens arbejde. Det er helt uacceptabelt. Derfor fremsætter vi ved OK18 krav, som skal styrke tillidsrepræsentanterne. 

Endelig ønsker Uddannelsesforbundet ved OK18 at være med til at sætte en dagsorden om krav om nedsat arbejdstid og mindre arbejdsmæssig belastning for medlemmerne. Ligeledes stiller vi krav om bedre rettigheder for seniorer til at gå ned i tid.  

Arbejdsgiversidens koordinering af overenskomstforhandlinger på det offentlige område mærkede vi tydeligt ved OK13. Denne koordinering er siden blevet måske endnu tættere. Svaret herpå er, at lønmodtagerorganisationerne i langt højere grad arbejder tættere og mere forpligtende sammen. Uddannelsesforbundet støtter op om det stærkere samarbejde i Forhandlingsfællesskabet og i CFU. Uddannelsesforbundet ønsker også, at dette tættere samarbejde kommer til at omfatte de faglige organisationer på det private område. En vej hertil kan være en tættere koordinering af overenskomstforløbene på de private og offentlige områder. Gerne via en tidsmæssigt sammenfaldende overenskomstperiode.     

Uddannelsesforbundets temaer ved OK 2018
Uddannelsesforbundet opstiller 4 tematiske krav til OK 2018. Derudover vil der være enkelte krav, der ikke direkte kan rummes under de tematiske overskrifter. 

  • Forbedring af reallønnen
  • En ny og aftalt arbejdstidsaftale
  • Styrkelse af tillidsrepræsentanterne
  • Nedsat arbejdstid og nedsat belastning/Bedre seniorordninger.

Forbedring af reallønnen
Reguleringsordningen fra før OK15 skal genetableres, så der er sikkerhed for parallelitet mellem lønudviklingen på det private og det offentlige arbejdsmarked.

Derudover stiller Uddannelsesforbundet krav om generelle lønstigninger med henblik på forbedring af reallønnen for alle medlemmer. Dele af lønstigningerne kan skævdeles til andre faggrupper, der er bagud i deres lønudvikling. Det kan ske via afsættelse af særlige puljer til overenskomstprojekter for disse grupper eller ved udmøntning af lønstigningerne i kronebeløb i stedet for procentuelt. 

Uddannelsesforbundet vil arbejde for, at lønefterslæbet hos lærere i staten og på de private områder ift. lærere ansat i kommunerne bliver indhentet.   

Uddannelsesforbundet ønsker ikke at anvende OK-midler til at udbygge den lokale løndannelse. Men tillidsrepræsentanterne skal have bedre vilkår for lokalt at aftale udmøntningen af de eksisterende midler. 

En ny og aftalt arbejdstidsaftale
Lov 409s bestemmelser om arbejdstid duer ikke som arbejdstidsregler for professionelle lærere. Uddannelsesforbundet stiller derfor krav om en ny, forhandlet arbejdstidsaftale. 

En arbejdstidsaftale bør udformes, så den sikrer den enkelte lærer, lærerteams og lærergrupper et fagligt professionelt råderum. Den skal understøtte kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø. Lærerne skal have ansvar for selvstændigt at løse den samlede undervisningsopgave samtidig med, at der skal være respekt for, at lærerne selv disponerer over den nødvendige arbejdstid hertil. 

Er der ikke hos arbejdsgiverne villighed til at indgå en sådan aftale, er Uddannelsesforbundets krav, at der aftales et stærkere værn om kvaliteten i undervisningen og sikringen af et godt arbejdsmiljø. Værnet skal være stærkere end det, der følger af de nuværende regler fra lov 409 og herunder de såkaldte værnsregler, der var en del af Folketingets beslutning i foråret 2013.  

Styrkelse af tillidsrepræsentanterne
Tillidsrepræsentanten skal styrkes som medlemmernes lokale forhandler og aftalepart ift. de lokale institutionsledelser.

Uddannelsesforbundet stiller krav om at tillidsrepræsentantens adgang til på kollegernes vegne at indgå lokale aftaler om løn, arbejdstid og øvrige arbejdsforhold tydeliggøres. Det kan ske via overenskomster og organisationsaftaler og via forpligtende vejledninger fra de centrale parter.   

Aftaleretten ift. løn lokalt skal respekteres og ledelsen skal forpligtes tydeligere til at følge de aftalte regler. Herunder skal ledelsen tydeligt forpligtes til at udlevere data om udmøntning af løn lokalt til tillidsrepræsentanten og herunder begrunde en evt. lav udmøntningsgrad. 

Adgangen ift. at indgå lokale aftaler om arbejdstid skal respekteres. Ledelsen skal forpligtes til sagligt overfor tillidsrepræsentanten at begrunde en afvisning af at indgå lokal aftale om arbejdstid. 

Ledelsen skal forpligtes til at drøfte mulighed for anvendelse af div. centrale rammeaftaler med tillidsrepræsentanten.

Tillidsrepræsentanten har krav på den nødvendige tid til arbejdet. Ledelsen skal forpligtes til at planlægge, så den nødvendige tid er til rådighed (evt. via tidsangivelse på opgaveoversigten). Herunder at reducere tillidsrepræsentanternes tid til undervisning, så tid til TR-arbejdet ikke bare fragår forberedelsestiden. Som udgangspunkt bør der indgås aftale lokalt om nødvendig tid til arbejdet som tillidsrepræsentant.     

Nedsat arbejdstid og nedsat belastning/Bedre seniorordninger
Senere pensionsalder betyder at seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet. Mange har også lyst til at fortsætte nogle ekstra år i arbejde, hvis vilkårene kan tilpasses den enkeltes behov. Dette er en fordel for institutionerne på Uddannelsesforbundets områder, hvor det kan være svært at rekruttere nye lærere.

Uddannelsesforbundet stiller krav om, at seniorer får ret til at gå ned i tid mod en passende kompensation – fx fortsat pensionsindbetaling. 

I fagbevægelsen foregår pt. en diskussion om generel nedsættelse af den ugentlige arbejdstid. Uddannelsesforbundets støtter op om dette krav og vil støtte det i arbejdet frem mod OK18 forhandlingerne. Uddannelsesforbundet kobler kravet om nedsat arbejdstid med en tilsvarende nedsat arbejdsbelastning i medlemmernes arbejdssituation. 

En finansiering af kravet via overenskomstens samlede ramme må prioriteres, så øvrige krav kan opfyldes. 

Temaerne ovenfor indstilles som nævnt til godkendelse. I vedlagte matrixoversigter er der nævnt en række eksempler på forhold, der kan ses som en indfrielse af de opstillede OK-temaer.
--

Bemyndigelse til Hovedbestyrelsen

Repræsentantskabet bemyndiger Hovedbestyrelsen til at arbejde videre med de opstillede temaer og krav med henblik på at gøre dem operationelle i de konkrete forhandlingsforløb med arbejdsgiverne på forbundets områder. Dette sker bl.a. ved koordinering af krav med øvrige lærerorganisationer i Lærernes Centralorganisation (LC), ved koordinering med organisationer udenfor LC, ved muligheden for at stille modkrav til arbejdsgivernes krav (som p.t. ikke er kendte) og ved at kunne prioritere forbundets krav i forhold til muligheden for at få dem igennem i de konkrete forhandlingsforløb.

3.1. Bilag. Indkomne krav fra sektioner og foreninger - som pdf-fil

Vedlagte 3 skemaer indeholder de temaer og krav fra Uddannelsesforbundets sektioner og foreninger, som hovedbestyrelsen arbejder videre med som et supplement til forbundets overordnede krav.

Materialet indgår som baggrundsmateriale i det videre OK18 forløb, hvor Hovedbestyrelsen er bemyndiget af Repræsentantskabet til at arbejde videre med overenskomstkravene. Dette arbejde foregår sammen med de øvrige lærerorganisationer i Lærernes Centralorganisation.

Uddannelsesforbundet rejser kravene på områder, som er dækket af kollektive aftaler.

For medlemmer, ansat uden overenskomstdækning, vil kravet om dækning via kollektiv overenskomst blive rejst overfor de relevante offentlige og private arbejdsgivere.

3.2. Bilag. OK 2018 - krav i staten - som pdf-fil

Staten

EUD

VUC

PSK

Lønudvikling- centralt og lokalt

 

 

Reguleringsordningen skal opretholdes i sin oprindelige form.

Mest muligt af lønudviklingen skal sikres via centrale aftaler.

 

Lønforbedringer skal udmøntes i kroner i stedet for procenter.

Indførelse af ”skal-bestemmelser”, der sikrer at givne kvalifikationer honoreres.

 

Institutioner, der ligger under udmøntnings- gennemsnit, skal sagligt kunne begrunde den lave udmøntning.

 

Åbenhed om den lokale løndannelse.

 

Generelle procentuelle lønstigninger, der sikrer reallønnen i hele perioden.

 

Afsættelse af midler til specielle krav.

 

Forhøjelse af basislønninger.

 

Evt. indførelse af et basisløntrin 5.

 

Justering og forhøjelse af tillæg (AVU/FVU-tillægget).

 

En løn, som både i størrelse og lønsystem matcher de øvrige grupper af undervisere, der løser samme opgaver som produktionsskole-lærerne.


Større andel af centralt aftalt løn og tillæg.

 

Nyt centralt aftalt tillæg for pædagogiske-/undervisnings timer, udover 1200 årlige timer. (1200 timer svarer til en årselev)

 

 

Mere indflydelse – bedre vilkår for tillidsrepræsentanter

 

TR-rollen skal styrkes og vilkårene for TR’erne skal forbedres.

 

TR’s aftaleret udvides til nye områder.

 

 

TR sikres mere indflydelse i tilrettelæggelsen af lærernes løn og arbejdsvilkår. I vores OK skrives TR ind omkring indplacering af løn- anciennitet, og ret til funktionstillæg.

 

Forbedrede opsigelsesvarsler svarende til TR-aftalen på det kommunale og regionale område, hvor opsigelsesvarslet ved arbejdsmangel er på minimum 6 måneder


Fond til uddannelse, frikøb og vikardækning jf. det AKUT/FUT-ordningerne på det kommunale område.

 

Bedre arbejdsmiljø – indsats mod sygefravær

Flyttet til arbejdstid.

 

 

Bedre arbejdstidsaf- taler

 

Lærerne skal have større indflydelse på, hvor og hvornår arbejdsopgaver løses.

 

Bilag A skal være bindende i forhold til det lokale niveau.

 

Der skal aftales tydelige rammer for opgaveoversigtens indhold og den forudgående dialog.

 

Der skal indføres undervisningsloft.

 

Krav om varslingsregler ved skemaændringer.

 

Sikring af fleksibilitet i forhold til sted og tid for varetagelsen af arbejdsopgaven.

 

Der skal sikres tid til forberedelse.

 

Der skal indføres månedsnorm.

 

Ulempetillæg skal være større

 

Større sikkerhed for en jævn arbejdsbelastning.

Krav om drøftelser om arbejdstilrettelæggel-sen både mellem ledelse og TR samt leder og lærer.

Krav om bedre planlægning, så adgangen til at omlægge undervisning og øvrige arbejdsopgaver begrænses.

Der skal være større sikkerhed for, at planlagt belastningsudligning ikke ændres.

 

Indførelse af en halvårsnorm for opgørelse af arbejdstiden.

Arbejdstiden beregnes for en periode på maksimum 30 uger (normperioden). Ledelsen fastsætter normperioderne forud for et arbejdsår.

Forud for udarbejdelse af opgaveoversigten fastlægges rammerne for dialog om udarbejdelse af opgaveoversigten (Ledelse og den lokale repræsentant.)

 

Opgaveoversigten skal indeholde en konkret vurdering af arbejdstidsressourcen.

(Budget- og ressourcebetragtning for den enkelte lærer).

 

Læreren planlægges med et antal times undervisning pr. uge, der maksimalt kan udgøre 23 timers undervisning.

 

Undervisningsopgaver varsles over for den enkelte lærer med mindst 4 uger – ved akut opståede undervisningsopgaver kan varslet nedsættes.


Der etableres tidsregistreringssystem mhp. opgørelse af arbejdstiden i normperioden.

 

Forbedring af ulempegodtgørelse ved fast aftenarbejde.

 

Forhøjelse af de forskellige takster for ulempegodtgørelser ud over den almindelige regulering.

 

Centralt aftalte arbejdstidsregler, som sikrer, at der lokalt er den nødvendige tid til elever, øvrig opgaveløsning, herunder forberedelse.

 

Lærerne og TR sikres medindflydelse i tilrettelæggelsen af arbejdstiden

 

Seniorordninger og livsfasemodeller

Krav om seniorordninger med mest mulig kompensation primært i forhold til pension, og sekundært i forhold til lønnen

 

 

 

En udvidelse af allerede kendte seniorordninger, så det er en ret at gå ned i tid. Fleksibilitet til øget frihed uden modregning i pension.

 

Supplerende krav

 

Overenskomstperioden sættes i takt med overenskomstperioden på det private arbejdsmarked.

 

Fastlæggelse af procedure for indførelse af en kortere arbejdsuge

En opfølgning på repræsentantskabets resolution og et skridt videre mod 30-timers arbejdsuge og tilsvarende nedsat arbejdsbelastning.

 

Der arbejdes for en nedbringelse af den ugentlige arbejdstid og arbejdsmængde.

 

 

 

 

 

3.3. Bilag. OK 2018 - krav i kommunerne - Som pdf-fil

KLs område

SPC

USK

Vejledning

Lønudvikling- centralt og lokalt

 

 

Sikring af reallønnen

 

Ingen afsatte midler til lokal løn

 

Fastholdelse af reguleringsordningen.

Lønstigninger i kroner – ikke procentvis lønstigning.

 

Sikring af reallønnen.

Fastholdelse af reguleringsordningen.

Lokallønnen minimeres.

Mere indflydelse – bedre vilkår for tillidsrepræsentanter

 

Mere ret til indflydelse til TR, fx ret til at se og forhandle den enkeltes arbejdsplaner.

Centralt aftalt tid til TR-arbejdet


Centralt aftalt tid til AMR.

 

Kravene om indflydelse lokalt er højt prioriteret.

Ret til at få fastsat tid på TR-opgaven (subsidiært krav til det generelle krav om at få tidsangivelse på alle opgaver på opgaveoversigten).

 

Bevarelse af det for TR gældende forlængede opsigelsesvarsel i 1 år efter ophør med hvervet (svarende til det gældende ”efterværn” i staten)

Styrkelse af indflydelsen på arbejdstilrettelæggelse, organisering og varetagelse.

Bedre arbejdsmiljø – indsats mod sygefravær

 

 

Flyttet til arbejdstid

Bedre arbejdstidsaf- taler

 

Forud for skemaændringer, der medfører nye undervisningsforløb, gives der et centralt fastsat minimumstidsrum til forberedelse af det nye undervisningsforløb. Ved nye projekter gives mere ekstra forberedelsestid.

 

Centralt fastsat forberedelsestid.

 

Straftid ved kortere varsel for skemaændringer end fx 14 dage.

 

Den skemalagte forberedelsestid skal være samlet og ukrænkelig. 

 

Ved mere end 8 lektioner om ugen efter kl. 17 gives dobbelt aftentillæg.

 

Detaljerede opgavesigter med tid på alle opgaver, også forberedelsestid.

 

Det primære krav er ret til at indgå lokal aftale om arbejdstiden.

(Vi vurderer imidlertid, at et krav om en ny central arbejdstidsaftale med deraf følgende ret til lokal implementering ved aftale ikke er umiddelbar realistisk, selv om det ville være at foretrække).

 

Derfor disse sekundære krav vedr. arbejdstid:

Ret til en større fleksibilitet i fastsættelsen af arbejdstiden, når det drejer sig om hvor og hvornår de enkelte opgaver skal udføres.

Indførelse af reelle værn i arbejdstiden, som rækker videre end de bløde og vage beskrivelser, som vi ser i opgaveoversigterne.
Fx:

Sammenhænge mellem undervisningslektioner og forberedelse.


Max antal undervisningslektioner.

Tidsangivelse på opgaveoversigten.

 

Arbejdsgiverne skal forpligtes ift. det psykiske arbejdsmiljø via overenskomsten.

Seniorordninger og livsfasemodeller

Rettighedsbaseret mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv.

 

Særlige vilkår for ældre kollegaer.

 

Ret til at indgå senioraftaler.

Ret til at gå ned i tid.

 

 

Flere seniordage.

 

Ret til seniorordning ved 60 år med kompensation ift. pensionsindbetaling. Evt. en fritvalgsordning

 

Supplerende krav

 

Nedsat arbejdstid – nedsat arbejdsbelastning.

 

2-årig overenskomstperiode med henblik på at komme i takt med det private arbejdsmarked

 

Etablering af funktionsoverenskomst for alle vejledere ved jobcentre (og UU).

 

 

3.4. Bilag. OK 2018-krav FOAS - som pdf-fil

 

FOAS SPC

FOAS ALMEN

 

Lønudvikling- centralt og lokalt

 

 

Forhøjelse af lønnen, så den svarer til de kommunale sprogcentre.

Ingen afsatte midler til lokal løn – konvertering af lokal løn til central løn.

Generelle centrale lønstigninger

Overenskomstfastsatte tillæg til FVU undervisere, KUU-undervisere.

 

Mere indflydelse – bedre vilkår for tillidsrepræsentanter

 

Mere ret til indflydelse til TR, fx ret til at se og forhandle den enkeltes arbejdsplaner.

 

Centralt aftalt tid til TR-arbejdet

 

Kravene om indflydelse lokalt er højt prioriteret.

 

 

 

 

Bedre arbejdsmiljø – indsats mod sygefravær

 

Tryghed i ansættelsen – (dette kunne være: kendte procedurer i forbindelse med afskedigelser, ret til uddannelse i opsigelsesperioden, hjælp til at komme videre i andet job ved f.eks. en karrierecoach + evt. andet.

 

 

Bedre arbejdstidsaf- taler

 

Forud for skemaændringer, der medfører nye undervisningsforløb, gives der et centralt fastsat minimumstidsrum til forberedelse af det nye undervisningsforløb. Ved nye projekter gives mere ekstra forberedelsestid.

 

Straftid ved kortere varsel for skemaændringer end fx 14 dage.

 

Den skemalagte forberedelsestid skal være samlet og ukrænkelig. 

Ved mere end 8 lektioner om ugen efter kl. 17 gives dobbelt aftentillæg.

Forhøjet tillæg ved meget aftenarbejde sikrer ligelig fordeling og ordentlig planlægning fra ledelsens side.

 

Alle undervisningsformer, også studieværksted og netbaseret undervisning, skal udløse forberedelsestid.

 

Væk med den ledelsesbestemte forberedelsestid.

Grænsen for tillæg for mange undervisningstimer skal nedsættes, og der skal ske en kraftig forhøjelse af tillægget.

Bevarelse af forberedelsesfaktoren

Varslingsreglerne i overenskomsten virker ikke efter hensigten, derfor skal der indføres en kompensation i form af enten penge/tid, når reglen brydes.

Afskaffelse af reglen om overførsel af undertid til følgende år. Alternativt kunne der være et loft på 50 timer mod de 150 timer, der nu gælder. Ophobning af undertid er en kæmpestressfaktor og en virkelig stor belastning for det psykiske arbejdsmiljø indenfor vores område.

 

 

Seniorordninger og livsfasemodeller

Rettighedsbaseret mulighed for et mere fleksibelt arbejdsliv.

 

Seniorordning: Ret til at forhandle seniorordning, når man fylder 60 år. Ret til fuld pension, men med lønnedgang, hvis man vælger at gå på deltid.

 

Supplerende krav

Nedlæg uddannelsesfonden – anvend midlerne til central løn.

 

Ret til 3 måneders efteruddannelse ved opsigelser ifm. udliciteringer.