Valg af dirigenter

Hovedbestyrelsen indstiller følgende til hvervene som dirigenter på Uddannelsesforbundets kongres:

  • Mariann Skovgaard, tidligere sekretariatschef i SKAF (Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab)
  • Helle Hjorth Bentz, advokat i FTF
Hovedbestyrelsens forslag til forretningsorden 


Om dirigent(er), stemmeudvalg og referat:

Kongressen åbnes af formanden, der leder valget af en eller flere dirigenter, som straks overtager mødeledelsen. 

Kongressen er beslutningsdygtig, når dirigenten har konstateret, at indkaldelsen og dagsordenen er i overensstemmelse med vedtægterne. Jf. vedtægternes punkt 13.8. 

Dirigenten afgør eventuelle tvivlsspørgsmål om gyldigheden af de foretagne valg af kongresdelege­rede. 

Forbundets sekretariat fungerer som stemmeudvalg ved kongressens afstemninger, jf. vedtægter­nes punkt 13.10. Stemmeudvalget arbejder under dirigenternes ledelse.

Forbundets sekretariat udarbejder referat af kongressen. Jf. vedtægternes punkt 13.11. 

Om debat og forhandlinger:

Der må kun tales fra talerstolen. 

Talerne får ordet i den orden, de indtegner sig med oplysning om navn og forening/sektion/gruppe. 

Dog kan formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstilleren når som helst efter et indlæg begære ordet, ligesom dirigenten kan tillade en kort svarreplik. 

Dirigenten kan bestemme, at taletiden begrænses. Formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstilleren er undtaget denne begrænsning. 

Dirigenten eller en delegeret kan stille forslag om, at debatten afsluttes straks eller efter de indteg­nede talere. Forslaget kan ikke diskuteres, men skal straks sættes til afstemning. Vedtages forsla­get, kan kun formanden, hovedbestyrelsens talsmand i det pågældende spørgsmål og forslagsstil­leren yderligere tildeles ordet. 

Om forslag og beslutninger (bortset fra valg):  

Forslag og ændringsforslag skal indleveres skriftligt til dirigenten. 

Dirigenten kan afvise behandling af forslag, der fremsættes, efter at der er truffet beslutning om debattens afslutning.

Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, med mindre andet fremgår af vedtægterne. De kongresdelegerede, inkl. hovedbestyrelsens medlemmer, har én stemme hver. Jf. vedtægternes punkt 13.9. 

Afstemninger foregår ved håndsoprækning, med mindre 10 kongresdelegerede før afstemningen begærer skriftlig afstemning. 

Ved afstemninger lukkes dørene. 

Om valg:

Valg foretages ved skriftlig afstemning, med mindre der kun er opstillet det antal kandidater, som skal vælges til de pågældende poster. 

Kandidater kan kandidere til flere poster, men kan kun vælges til én. En kandidat, der er rettidigt opstillet til formand, kan vælge på kongressen at opstille til næstformand eller hovedbestyrelsen, og en kandidat, der er rettidigt opstillet til næstformand, kan vælge på kongressen at opstille som hovedbestyrelsesmedlem. Jf. vedtægternes pkt. 13.5.2. 

Kandiderer flere til samme post, er den kandidat, der opnår over halvdelen af de afgivne stemmer valgt. Opnår ingen af kandidaterne dette, går de to kandidater med flest afgivne stemmer videre til en ny valgrunde. Dog; ved stemmelighed mellem nr. 2 og nr. 3 i første valgrunde gennemføres en ny valgrunde - er der fortsat stemmelighed mellem nr. 2 og nr. 3 gennemføres lodtrækning. Vinde­ren af valgrunden/lodtrækningen mellem nr. 2 og nr. 3 går videre til en ny valgrunde med vinde­ren af første valgrunde. Den kandidat, der opnår flest stemmer i denne valgrunde, er valgt. Dog; ved stemmelighed gennemføres en ny valgrunde - er der fortsat stemmelighed gennemføres lod­trækning. Vinderen af denne valgrunde/lodtrækning er valgt. Jf. vedtægternes pkt. 13.5.3.

Lærergruppens delegerede vælger 10 lærerrepræsentanter til hovedbestyrelsen. Ved valg af de 10 lærerrepræsentanter kan lærergruppens delegerede afgive mellem 6 og 10 stemmer, hvoraf 6 stemmer skal placeres på 6 forskellige kandidater. Jf. vedtægternes pkt. 18.2 og 18.2.1. 

På kongressen vælger lærergruppens delegerede – ved særskilt valg – 6 suppleanter for lærerre­præsentanterne. Den suppleant, der opnår det højeste stemmetal, er første suppleant, og så frem­deles. Ved valg af de 6 suppleanter kan lærergruppens delegerede afgive mellem 4 og 6 stemmer, hvoraf 4 stemmer skal placeres på 4 forskellige kandidater. Jf. vedtægternes pkt. 18.2.2 og 18.2.3.

Uddannelsesledernes medlem af hovedbestyrelsen er Uddannelsesledernes formand. Jf. vedtægten pkt. 18.2. 

Diverse:

Kongressens mødelokale skal indrettes således, at deltagerpladser og tilhørerpladser holdes adskilt.

Interne møder frem til den 4. september 2017

Repræsentantskabsmøder:

  1. maj 2015
  2. maj 2016
  3. april 2017

(29. september 2017, ekstraordinært om OK)

HB-møder:

2014

1 HB-møde

2015

9 HB-møder – heraf et todagesmøde.

7 ekstraordinære HB-møder

4 HB-temadage

2 HB-seminarer

2016

10 HB-møder – heraf to todages HB-møder

1 ekstraordinært HB-møde

1 HB-temadag

1 HB-seminar

2017

7 HB-møder – heraf 2 todagesmøder

(Efter den 4. september 2009 er der planlagt 2 HB-møder – heraf 1 todagesmøde)

E-udvalget:

2014: 1

2015: 9

2016: 7

2017: 5

E-udvalget har arrangeret følgende formandsmøder/TR-kurser: 

2015: 2

2016: 2

2017: 1 (Efter den 4. september er der planlagt et til)

Bestyrelsesmøder og landsdækkende TR-møder i de 6 lærerorganisationer:

2014: 4

2015: 39

2016: 35

2017: 22

Bestyrelsesmøder i Uddannelseslederne:

2014: 4

2015: 4

2016: 4

2017: 2


 

 

Der har i kongresperioden været nedsat følgende arbejdsgrupper:

  • Arbejdsgruppen om undersøgelse af vægtningen af indsatsen mellem forbundet og foreningerne/sektionerne
  • VEU-udvalget
  • Ungegruppen
  • Statusgruppen vedr. den forberedende grunduddannelse (FGU)

Forbundet har i kongresperioden og frem til den 01.06.2017 afholdt følgende eksterne møder af mere tilbagevendende karakter:

Uddannelsesforbundet har i kongresperioden afholdt kontaktmøder med relevante ministerier, organisationer og andre politiske aktører inden for forbundets områder, samt gennemført en lang række mere målrettede aktiviteter og møder med ministerier, politikere, partier, folketingsudvalg og organisationer i forbindelse med konkrete politiske tiltag. 

Uddannelsesforbundet har derudover været (og er) repræsenteret i en række råd bl.a. ministerielle råd. Forbundets repræsentation fremgår af forbundets repræsentationsliste. 

Formanden har desuden deltaget i Undervisningsministerens årlige Sorø-møde i 2017. 

Uddannelsesforbundet deltager i
Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS)
Danske Lærerorganisation International (DLI)
Ulandssekretariatet (herunder som en del af baglandet i fagbevægelsens udviklings- og solidaritetsarbejdes ressourcenetværk)
Referencegruppen for TALIS 

Uddannelsesforbundet har i perioden afholdt kontaktmøder med:
Landsorganisationen i Danmark (LO)
3F
Dansk Industri (DI)
Voksenuddannelsescenter – Lederne (VUC)
Voksenuddannelsescenter – Bestyrelserne
Interessenter på VUC området 
Produktionsskoleforeningen (PSF)
Forstanderkredsen
Interessenter på ungdomsskoleområdet
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Danske Erhvervsskoler og gymnasier
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO)
Handelsskolernes Lærerforening (HL)
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)
Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE)
Frie Skolers Lærerforening (FSL)

Faste møder i forbindelse med konkrete politiske tiltag og indsatser
Hold sammen på Danmark
DK for velfærd
Uddannelsesalliancen
Kompetenceudvikling af medarbejdere i jobcentre og A-kasser
SCK
FastholdelsesTaskforce
Undervisningsministeriets læringskonsulenter
Astra: national strategi om de naturvidenskabelige fag
Forsker-praktikernetværk for EUD
Undervisningsministeriets Kvalitetspanel

Vores uddannelsespolitiske mål – LO/FTF debatmøderække

FTF-arbejdsgruppe om flygtninge og integration

Referencegruppe om voksenuddannelse og folkeoplysning

STU-alliancen

Årets Dep-opgave
KUU kompetenceudviklingsfølgegruppe
Den digitale erhvervsskole

Derudover har forbundet afholdt en mængde enkeltmøder med forskellige interessenter på forbundets områder.

Arbejdsgruppen for kampagne om datasikkerhed (STIL/UVM)

Initiativ om udvikling af digitale undervisningsmaterialer om den danske model (FTF/LO/DLF)

Det Sociale Netværk/Headspace 

Repræsentation i arbejdsgrupper under REU

  • Reformgruppen,
  • Økonomi- og Udbudsgruppen
  • REU’s følgegruppe til følgeforskningen omkring EUD-reformen.
  • Arbejdsgruppe vedrørende de forberedende tilbud i overgangen mellem grundskole og erhvervsuddannelser, erhvervsgrunduddannelsen (egu) samt kombineret ungdomsuddannelse (KUU).
  • Følgegruppen vedr. initiativ 55 i trepartsaftalen 

Andre fora

  • Forsker-praktikernetværk (om erhvervsuddannelse)
  • Voksenpædagogisk Forum
  • ReferNet

Forbundet har i kongresperioden og til den 1.06.2017 afgivet følgende høringssvar: 

2017

Introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Retningslinjer og kvoteberegningsmodel for dimensionering af erhvervsuddannelser
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mv.
Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser mv. – kollektiv afkortning
Forslag om at udbyde 10. klasse på NEXT (Albertslund kommune)
Beslutningsforslag om forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner (Folketingets Undervisningsudvalg)
Udtalelse om anbefaling fra ekspertgruppen om bedre veje til ungdomsuddannelse (REU)

2016

Undervisning m.v. inden for FVU-bekendtgørelsen

FVU og ny bekendtgørelse om OBU

Ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Lov om kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge

Ændring af bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (RKV forud EUV)

Lovforslag om opfølgning på folkeskolereformen

Ændring af bkendtgørelse om godtgørelse befordring ved deltagelse i erhversrettet voksen-og efteruddannelse

Produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelses til SU-niveau m.m.)

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om de gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser mv. for fængsler og arresthuse

Udkast til forslag til lov om de gymnasiale uddannelser

Ændring af bekendtgørelser på integrationsområdet

Udkast til ny bekendtgørelse om erhvervsgrunduddannelse (EGU)

Kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til udenlandske børn og unge

Ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser mv

Indfødsretsprøven 2015 og bekendtgørelse om medborgerskabsprøven 

2015

Optag på kostafdelinger

Ændring af love om uddannelsesinstitutioner

Ændring af bekendtgørelse om åbenuddannelse og tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser

Ændring af bekendtgørelse om ungdomsskoler

Deltagerbetaling for voksenuddannelse mm

Bekendtgørelse om deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Dansktillæg til integrationsydelsesmodtagere

Indførelse af en integrationsydelse

Ændring af integrationsloven

2014 (fra 1.06.14)

Deltagerbetaling ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

Godtgørelse og tilskud til befordring

Ændring af bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Eux

Ændring af SU-bekendtgørelsen

Hjemmesidebesøg - Som pdf-fil

Besøg på hjemmesiden

Måned 2017

Antal besøg

Januar

16.714

Februar

14.310

Marts

12.252

April

21.428

Maj

16.152

Juni

16.152

Juli

5.418

Gennemsnit pr måned

15.424

 

Uddannelsesforbundet fik i august 2016 en ny hjemmeside med ny struktur og nyt indhold, der skal gøre det lettere at finde det materiale, som medlemmerne og tillidsvalgte søger.
Det statistiske materiale om antal besøg på den tidligere hjemmeside er mangelfuld i denne kongresperiode. Men en sammenligning med hjemmesidens besøg fra sidste kongresperiode viser, at hjemmesiden over tid har fået en del flere besøgende (graf nedenfor).

 

Det er svært at konkludere, om det er en mere brugervenlig hjemmeside, der får antallet af besøgende til at stige. Det kan samtidigt være et udtryk for, at hjemmesiden er blevet et mere naturligt valg for flere medlemmer, når de søger viden.

- I 2012 var der knap 10.400 besøg pr. måned i gennemsnit

- I 2013 (april-dec.) var der knap 10.800 besøg pr. måned i gennemsnit


De mest besøgte side

De 11 mest besøgte sider:

 

Side

2017 (jan-juli)

2012

2013 (april-dec.)

1

Forsiden

56.624

 

 

2

Løntabeller

12.833

 

 

3

Medlemskab

10.450

 

 

4

Arbejdsliv

9.534

 

 

5

Forside tillidsvalgte

7.221

 

 

6

Kontakt os

6.336

8.399

11.676

7

Malaga

6.204

 

 

8

Arrangementer

6.099

 

4.269

9

Forside - mobil

5.699

 

 

10

Løn

5.444

 

 

11

Indmeldelsesblanket

5.379

7.039

 

 

Der kan ikke laves en direkte sammenligning med nuværende og tidligere hjemmeside, da strukturen og indholdet er delt op på en ny måde. Forsiden altid har været den mest besøgte side, og løn og feriehuse er også gennemgående populære sider. 

Uddannelsesforbundet i medierne

Optællingen viser antallet omtaler af Uddannelsesforbundet i eksterne medier. Det gælder både papiravis, netaviser, tv og radioindslag. I opgørelsen skelnes ikke mellem redaktionelle artikler (selvstændig, journalistisk artikel) og opinionsindlæg som læserbreve, debatindlæg og kronikker. Optællingen er foretaget i artikeldatabasen Infomedia, som har artikler fra stort set alle landets medier.

Den samme historie kan være spredt til flere medier. Dels fordi mange lokale og landsdækkende medier abonnerer og bruger nyhedsbureauet Ritzaus artikler, dels fordi nogle medier producerer egne versioner af en historie, som et andet medie allerede har bragt. Samtidig genbruger store mediehuse også artikler og indslag på tværs af deres medier og kanaler. 

Antallet af medieoptrædener er afhængigt af dagsordener og reformer på Uddannelsesforbundets område. Fx har forbundet lettere ved at komme i medierne, når der er fx en erhvervsskolereform på vej eller i forbindelse med OK-forhandlinger.

Antal gange Uddannelsesforbundet optræder i medierne:

2015

279

2016

230

2017

483

I kongres perioden er der ifm. hovedbestyrelsen opfølgning på OK15 m.v. gennemført en række undersøgelser og udarbejdet dokumentationsmaterialer.

2015
  • TR-undersøgelse på Uddannelsesforbundets offentlige områder: Virkninger af OK15, Lov 409 og arbejdstidspapirerne.
  • Dokumentationsmateriale til møde med folketingsmedlemmer om mangler ved opgaveoversigten.
2016
  • Dokumentation om sygefravær på EUD, AMU og VUC – bl.a. til møde med Undervisningsministeren.
  • Dokumentation af udmøntning af lokalt aftalt løn på forbundets områder.
  • Bidrag til EVA’s desk-study om arbejdstidspapirerne på det kommunale område (Uddannelsesforbundets undersøgelser på det kommunale område af effekten af arbejdstidspapirerne)
2017
  • Bidrag med dokumentationsmateriale til regionale møder om arbejdstid i staten (Rambøll Attractor)
  • Bidrag til rapport om arbejdstid i kommunerne (Rambøll)
  • Medlemsundersøgelse ift. OK18
  • Fokusgruppe undersøgelser sammen med DLF og FSL om det professionelle lærerliv : Lærerarbejdsliv 2017 (Oxford Research)

Listen her omfatter hovedbestyrelsens igangsatte undersøgelser. Derudover er der i e-udvalget og på sektionernes område gennemfør en række specifikke undersøgelse af samme temaer.

Uddannelsesforbundets repræsentantskab besluttede i foråret 2014 disse temaer for overenskomstforhandlingerne i foråret 2015:

  • Udvikling af reallønnen
  • Mere indflydelse (særligt TR)
  • Bedre arbejdsmiljø – undgå overbelastning
  • Bedre kompetenceudvikling
  • Større tryghed (fx seniorvilkår)
  • Krav til arbejdstid
Forlig i staten den 6. februar 2015

CFU forliget indeholdt følgende resultater:

  • Reallønnen sikret. Generelle lønstigninger på forventet i alt 6,60% (inkl. løn lokalt)
  • En uges øremærket lønnet fædrebarsel
  • Forhøjelse af ATP
  • Rejsehold til indsats for psykisk arbejdsmiljø
  • Styrket centralt og lokalt samarbejde
  • Kompetenceudvikling (Kompetencesekretariatet)
  • Opsparingsdage
Forlig på lærerområderne i staten den 9. marts 2015

Læreraftalerne indeholdt følgende resultater:

  • Ingen enighed om ny arbejdstidsaftale, men enighed om fælles indsats ift. arbejdstidstilrettelæggelse m.v. Herunder nævnes muligheden for at indgå aftaler lokalt.

(Bilag A til overenskomsten)

  • Overenskomstdækning af STU og KUU
Forlig i kommunerne den 15. og 16. februar 2015

KL forliget indeholdt følgende generelle resultater:

  • Reallønnen er sikret. Generelle lønstigninger på forventet i alt 5,42%
  • En uges øremærket lønnet fædrebarsel
  • Forhøjelse af ATP
  • Rejsehold til indsats for psykisk arbejdsmiljø
  • TR og MED system (den danske model i fokus/samarbejde mellem ledelse og TR)

Læreraftalerne i kommunerne indeholdt følgende resultater:

  • ferieuge (forbedrede vilkår)
  • Lønstigninger: 1 løntrin, omlægning af undervisertillæg til fast tillæg, stigning i undervisertillæg ved højt undervisningstimetal
  • Forventet stigning i fritvalgsordning
  • Overenskomstdækning af STU og KUU
  • Ingen enighed om ny arbejdstidsaftale, men enighed om fælles indsats ift. arbejdstidstilrettelæggelse m.v. Herunder nævnes muligheden for at indgå aftaler lokalt.

(bilag til overenskomsten)

Forlig med FOAS-sprogcenter den 27. november 2015

FOAS-sprogcenter aftalen indeholdt følgende resultater:

  • Generelle lønstigninger som på statens område
  • Lønnen stiger med 1 løntrin
  • Fast tillæg på ca. 55.000 kr. erstatter hidtidige tillæg (bl.a. undervisertillægget)
  • Aftale om fortolkning af arbejdstidsaftalen fra 2013.

FOAS-almen aftalen blev ifm. OK13 indgået for OK15 også. Det sket under medvirken af en opmand. Da parterne ikke selv kunne nå en aftale. FOAS-almen blev derfor teknisk reguleret med lønresultatet af FOAS-sprogcenter aftalen. 

Afstemning om overenskomstresultaterne:

Der blev gennemført urafstemninger om OK15 på overenskomstområderne: Staten. Kommunerne og FOAS-sprogcenter.

Afstemning om det statslige resultat

Stemmeprocent: 51%
Ja: 51%
Nej: 42%
Blanke: 7%

Afstemning om det kommunale resultat

Stemmeprocent: 49%
Ja: 78,4%
Nej: 16 %
Blanke: 6%

Afstemning om FOAS-sprogcenter

Stemmeprocent: 61,7%
Ja: 87%
Nej: 11%
Blanke: 2%

 

 

Sociale sager

Sagsbehandling og rådgivning ift. sociale sager (særligt sygefravær m.v.) har i kongresperioden været i vækst (se oversigt nedenfor). I sager om sygdom er målet for sagsbehandlingen at sikre fastholdelse på arbejdspladsen, evt. vha. fleksjob. Tillidsrepræsentanterne er involverede i sagerne så længe medlemmet er ansat på arbejdspladsen. Lovgivningen er kompliceret, hvorfor det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem sekretariatet, tillidsrepræsentanten og medlemmet. Når medlemmet fratræder fra arbejdspladsen stopper tillidsrepræsentantens indsats. Sekretariatet varetager det videre forløb ift. kommunerne, som desværre i stort omfang laver fejl i denne type sager.

Stigningen i antal sager skyldes, at presset på medlemmerne er blevet større bl.a. efter lov 409 og en række større nedskæringsrunder på Uddannelsesforbundets områder.

De sociale Sager varetages fortrinsvis af 2 socialrådgivere i sekretariatet.

2017    42 (første halvår)
2016  50
2015    43
2014 18

Arbejdsskadesager

Arbejdsskadesagerne varetages for Uddannelsesforbundet af DUS (Danske Underviserorganisationers Samråd). Det er Uddannelsesforbundets sekretariat, der varetager kontakten til medlemmet og tillidsrepræsentanterne, når en skade ikke anerkendes og der føres en sag herom. Medlemmer, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter er i løbet af de seneste år blevet bedre til at få anmeldt arbejdsskader.

Udviklingen i antallet af sager i kongresperioden ser sådan ud:

2017   21 (første halvår)
2016  26
2015  14
2014  14

Sager om ligebehandling og forskelsbehandling

Juraen omkring afskedigelser er blevet mere kompleks de seneste år. Udover de arbejdsretlige regler for godtgørelse m.v. ved usaglighed giver lovgivningen om forskelsbehandling (handicap m.v.), ligebehandling (graviditet og barsel) adgang til at sikre medlemmerne godtgørelse ved afsked. Godtgørelser for uberettiget afskedigelse ift. lovgivningen er ofte højere end de godtgørelser for uberettiget afskedigelse, der kan opnås ud fra de almindelige arbejdsretlige regler. Antallet af sager, hvor lovgivning om ligebehandling og forskelsbehandling danner grundlag, har i kongresperioden været stigende. I sekretariatet er der udviklet en ekspertise i disse spørgsmål.

Hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning

Ny model for den fremtidige lederorganisering - vedtægtsændringer og beslutning om fremtidigt samarbejde 

  1. Ny model for fremtidig lederorganisering pr. 1. januar 2018

Med virkning fra 1. januar 2018 gælder følgende nye model for ledernes fremtidige organisering:

  1. Uddannelseslederne udskilles fra Uddannelsesforbundet og bliver en selvstændig medlemsorganisation på lige fod med Uddannelsesforbundet. Uddannelseslederne beholder de leder- og konsulentgrupper, som de hidtil har haft som medlemmer. Udskillelsen af Uddannelseslederne fra Uddannelsesforbundet indebærer en ændring af forbundets vedtægter, så ”ledergruppen” (den vedtægtsmæssige betegnelse for Uddannelseslederne) udgår af forbundets vedtægter
  2. Der oprettes et Koordinationsudvalg, hvor Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne hver har 3 medlemmer
  3. Begge organisationer er medlemmer af Lærernes Centralorganisation (LC) via Koordinationsudvalget. Via Koordinationsudvalget er Uddannelseslederne medlemmer af LC-Lederforum. Det er LC, der har forhandlingsretten. Hvis én eller begge organisationer træder ud af Koordinationsudvalget tilbageføres organisationens forhandlingsret til LC
  4. I Koordinationsudvalget samarbejder man især om Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik. Her træffes beslutninger i enighed. Opnås der ikke enighed kan Koordinationsudvalget ikke pålægge en medlemsorganisation at føre en uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik, som organisationen ikke er enig i
  5. Koordinationsudvalget har kun besluttende kompetence om medlemskab af/tilknytning til relevante organisationer af fælles interesse, udpegning af repræsentanter samt mandater for disse – i beslutninger herom har Uddannelsesforbundet 3 stemmer og Uddannelseslederne 2 stemmer. I øvrige spørgsmål kan der alene træffes beslutninger i enighed
  6. Modellen skal være økonomisk bæredygtig
  7. Uddannelsesforbundets formue deles ud fra følgende principper:
  • Der tages udgangspunkt i forbundets egenkapital (jf. regnskabet for 2016) og medlemstal pr. 31. december 2016
  • Uddannelseslederne får en forholdsmæssig andel af formuen svarende til deres andel af forbundets almindelige medlemstal, når de udskilles fra Uddannelsesforbundet og bliver en selvstændig medlemsorganisation 
  1. Vedtægtsændringer og ændringer i vedtægtsbilag som følge af, at ledergruppen udgår af forbundets vedtægter

Uddannelsesforbundets vedtægter samt det kongresbesluttede bilag til vedtægternes punkt 12.7 om delegeretvalg foreslås ændret, så Ledergruppen (den vedtægtsmæssige betegnelse for Uddannelseslederne) udgår. Dette indebærer følgende ændringer i dels forbundets vedtægter og dels i det ovennævnte bilag til vedtægternes bilag 12.

Ændringer i Uddannelsesforbundets vedtægter

Følgende bestemmelser ændres således (ny tekst er understreget, tekst der udgår er overstreget): 

4.1 Uddannelsesforbundet organiserer lærere, ledere, vejledere, konsulenter og andre pædagogisk-administrative medarbejdere inden for den almene og erhvervsrettede ungdoms- og voksenundervisning og inden for beskæftigelsesområdet. 

5.2 Som almindelige medlemmer optages

  • lærere, ledere, vejledere, konsulenter og pædagogisk-administrative medarbejdere, der er ansat i stillinger, som forbundet har – eller søger at opnå – aftale- og forhandlingsret for, og
  • dimittender fra uddannelser, der giver adgang til beskæftigelse inden for forbundets faglige område. 

10.1 Uddannelsesforbundet består af tre to medlemsgrupper:

  • Lærergruppen og
  • Ledergruppen og
  • Seniorgruppen.

10.2 Lærergruppen:

10.2.1 Lærergruppen omfatter erhvervsaktive medlemmer, jf. pkt. 5.2 der ikke er ledere.

Følgende bestemmelser udgår (tekst der udgår er overstreget)

10.5          Ledergruppen:

10.5.1       Ledergruppen omfatter alle medlemmer i lederstillinger.

10.5.2       Gruppen omfatter desuden visse konsulenter, dog ikke konsulenter på VUC-centre og institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

10.5.3       Hovedbestyrelsen fastsætter i et bilag til vedtægterne en konkret afgrænsning af de konsulenter, der henføres til ledergruppen.

10.5.4       Ledergruppens højeste myndighed er generalforsamlingen, der afholdes i august- september måned hvert tredje år – i samme år som forbundets kongres.

10.5.5       Generalforsamlingen vælger gruppens bestyrelse på mindst tre medlemmer, fastsætter gruppekontingentet og beslutter gruppens vedtægter, som skal være i overensstemmelse med forbundets vedtægter. Generalforsamlingen vælger gruppens delegerede til forbundets kongres.

Konsekvensændring: Pkt. 10.6 ændres til pkt. 10.5.

Følgende bestemmelser ændres således (ny tekst er understreget, tekst der udgår er overstreget): 

12.3 Kongressen består af delegerede fra

  • lærergruppens foreninger
  • lærergruppens sektioner samt
  • ledergruppen, samt
  • hovedbestyrelsens medlemmer.

12.5 Hovedbestyrelsens medlemmer kan ikke være kongresdelegerede for de foreninger, og sektioner og grupper, som de i øvrigt tilhører.

13.4 Forslag fra de kongresdelegerede samt lærergruppens foreninger og sektioner, ledergruppen og samt seniorgruppen, som ønskes behandlet på kongressen, skal indsendes til forbundets sekretariat senest 6 uger før kongressens afholdelse.

14.1 Ekstraordinær kongres kan indkaldes af hovedbestyrelsen eller begæres indkaldt af 1/10 af forbundets medlemmer eller af foreninger, og sektioner og ledergruppen, der sammen repræsenterer ¼ af Uddannelsesforbundets medlemmer med skriftligt motiveret dagsorden.

15.3 Repræsentantskabet består af:

  • lærerforeningernes formænd
  • 7 repræsentanter for hver lærersektion samt
  • 7 repræsentanter for ledergruppen, samt
  • hovedbestyrelsens medlemmer.

15.3.2 Hovedbestyrelsens medlemmer kan ikke samtidig være udpeget som repræsentanter for de foreninger, og sektioner og grupper, som de i øvrigt tilhører.

15.3.6.2 Ved afstemning efter medlemstal anvendes lærerforeningernes, og lærersektionernes og ledergruppens medlemstal pr. 1. januar det pågældende år.

15.3.6.3 Hver af lærerforeningernes formænd har det til den pågældende lærerforenings medlemstal svarende stemmer. Lærersektionernes og ledergruppens medlemstal fordeles ligeligt mellem sektionens, henholdsvis gruppens, 7 repræsentantskabsmedlemmer. Et eventuelt overskydende antal stemmer tillægges ét af medlemmerne efter sektionens, henholdsvis gruppens eget valg. Hovedbestyrelsens medlemmer har én stemme hver.

16.3 Forslag fra repræsentantskabets medlemmer samt lærergruppens foreninger og sektioner, ledergruppen og samt seniorgruppen, som ønskes behandlet af repræsentantskabet, skal indsendes til forbundets sekretariat senest 3 uger før mødets afholdelse.

18.2 Hovedbestyrelsen består af: 

  • Formand, valgt af hele kongressen
  • Næstformand, valgt af hele kongressen
  • 10 lærerrepræsentanter, valgt af lærergruppens delegerede på kongressen
  • Ledergruppens formand 

23.3 Hovedbestyrelsen kan under konflikt udskrive ekstra kontingent inden for et maksimum fastsat af kongressen ud fra følgende principper:

  • Lærergruppens medlemmer finansierer de samlede konfliktomkostninger
    forbundet med lærergruppemedlemmers deltagelse i konflikter
  • Ledergruppens medlemmer finansierer de samlede konfliktomkostninger
    forbundet med ledergruppemedlemmers deltagelse i konflikter
     

23.6 Almindelige medlemmer af lærersektionerne og ledergruppen betaler grundkontingent og centralt suppleringskontingent til forbundet.

Overskriften til pkt. 24 ændres således (tekst der udgår er overstreget): 

  1. KONTINGENT TIL FORENINGER OG SEKTIONER SAMT LEDERGRUPPEN OG SENIORGRUPPEN

Konsekvensændring: Overskriften rettes tilsvarende i indholdsfortegnelsen i vedtægterne.

Følgende bestemmelse udgår (tekst der udgår er overstreget):

24.2          Ledergruppen fastsætter på sin generalforsamling medlemskontingentet til gruppen.

Konsekvensændring: Pkt. 24.3 bliver til pkt. 24.2.

Ændringer i det kongresbesluttede bilag til vedtægternes punkt 12.7 om delegeretvalg

Følgende bestemmelser udgår (tekst der udgår er overstreget): 

4.

VALG AF DELEGEREDE FRA LEDERGRUPPEN

4.1

Ledergruppen har det antal delegerede, der svarer til gruppens samlede an- tal almindelige medlemmer gange med 0,03 (afrundet til et helt tal efter almindelige afrundingsregler).

4.2

Til og med den ordinære kongres i 2011 fragår i dette antal delegerede for- lods gruppens hovedbestyrelsesmedlem.

4.3

Ledergruppens valg af kongresdelegerede til den ordinære forbundskongres sker på gruppens ordinære generalforsamling.

4.4

Ved ekstraordinær forbundskongres sker ledergruppens valg af kongresdele- gerede på en ekstraordinært indkaldt generalforsamling i gruppen senest 2 uger før den ekstraordinære kongres.

 

4.5

Der vælges suppleanter i prioriteret orden.

4.6

Tid og sted for generalforsamlingen skal fremgå af forbundets hjemmeside.

Konsekvensændringer i de vedtægtsbilag, som hovedbestyrelsen beslutter

Hvis kongressen beslutter ovenstående vedtægtsændringer, så skal hovedbestyrelsen efterfølgende indarbejde konsekvensændringer i de vedtægtsbilag, som hovedbestyrelsen beslutter, således at ledergruppen udgår af de pågældende vedtægtsbilag. 

Ikrafttræden

Ovenstående vedtægtsændringer træder i kraft pr. 1. januar 2018. Indtil da udgør ledergruppen (Uddannelseslederne) en del af Uddannelsesforbundet.

Motivering af forslaget

I november 2014 besluttede kongressen følgende om Uddannelseslederne (citat i kursiv): 

  • At Uddannelsesforbundet arbejder for, at Uddannelsesledernes nuværende organisatoriske tilknytningsforhold til Uddannelsesforbundet ændres, således, at der sker en fuldstændig dekobling mellem ledernes og lærernes fagpolitiske medlemskab. 
  • At Uddannelsesforbundet arbejder for en etablering af en model med dobbeltorganisering, så Uddannelseslederne har mulighed for et fortsat medlemskab af Uddannelsesforbundet, men alene med rettigheder, forpligtelser og indflydelse på det uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske område. 
  • At ændringer i Uddannelsesledernes organisatoriske tilhørsforhold sker i et tæt samarbejde med de øvrige organisationer i Lærernes Centralorganisation og deres ledergrupper. Ændringerne sker med henblik på at etablere en samlet og holdbar organisatorisk løsning for alle ledergrupperne på undervisningsområderne. 
  • At målet er, at ledergrupperne fortsat vil have en placering, hvor de kollektivt kan være medlem af såvel en hovedorganisation som en forhandlingsberettiget organisation. 
  • At Uddannelsesledernes økonomi omkring fagpolitiske spørgsmål, herunder ved iværksættelse af konfliktstøtte og opkrævning af konfliktkontingent adskilles fra lærergruppernes ved beslutninger på denne kongres. 
  • At ledergruppens nuværende organisatoriske repræsentation i Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, repræsentantskab og udvalg ændres, hvis resultatet af arbejdet i Lærernes Centralorganisation om en ny model for en selvstændig lederorganisering medfører, at ledernes medlemskab og sagsbehandling efter beslutning i LC’s repræsentantskab overføres til en ny lederorganisation i LC. Førstkommende repræsentantskabsmøde i LC, hvor der kan træffes beslutning, er januar 2016.

Når og hvis medlemskab og medlemsservice m.v. formelt varetages af en ny lederorganisation i LC, vil det betyde, at ledergruppens automatiske repræsentation i hovedbestyrelsen og repræsentantskabet bortfalder og erstattes af nye samarbejdsrelationer ift. relevante uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske forhold.

Efterfølgende har LC besluttet, at der ikke skal etableres en medlemsorganisation for ledere i LC-regi, og at der ikke skal ske ændringer i LC’s vedtægter vedr. LC-Lederforum.

Da kongresbeslutningen har forudsat, at der blev etableret en medlemsorganisation for lederne i LC-regi, betyder det, at vi i stedet må tilstræbe en model, der så meget som muligt ligner kongresbeslutningen, og det er på den baggrund, at hovedbestyrelsen har udarbejdet ovenstående model.

De to vigtigste formål med modellen er følgende:

  • Det sikres, at der er et stærkt uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk samarbejde mellem lærere og ledere om at forsvare og udvikle vores skoleformer mod de angreb og nedskæringer, som de udsættes for i disse år
  • Det sikres, at forhandlingsretten for Uddannelseslederne fortsat ligger i Lærernes Centralorganisation og tilknyttet LC via LC-Lederforum

Om konsulentgrupperne i Uddannelseslederne, nævnt i pkt. 1.a.

Ifølge pkt. 1.a. beholder Uddannelseslederne de leder- og konsulentgrupper, som de hidtil har haft som medlemmer. Mht. konsulenterne skal det nævnes, at Uddannelseslederne omfatter følgende konsulentgrupper (jf. vedtægterne pkt. 10.5.2 og det dertil hørende vedtægtsbilag): 

  • Fagkonsulenter ansat i Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Integrationsministeriet, bortset fra konsulenter ansat i kombinationsstillinger. 
  • Konsulenter ansat i kommuner inden for: 
  • Skole og uddannelse
  • Job og beskæftigelse
  • Folkeoplysning, kultur og fritid. 
  • Konsulenter ansat i:
  • Oplysningsforbund o. lign.
  • Idrætsorganisationer
  • Fagforbund (uddannelsesafdelinger)
  • Faglige udvalg o. lign. 
  • Ledergruppen omfatter ikke konsulenter på VUC-centre og institutioner for erhvervsrettet uddannelse samt de fagkonsulenter i ministerierne, som er ansat i kombinationsstillinger. 

Om pkt. 1.g. om delingen af Uddannelsesforbundets formue

Uddannelsesforbundets egenkapital pr. d. 31. december 2016 er på i alt 144.318.532 kr., jf. Uddannelsesforbundets regnskab for 2016.

Medlemstallet pr. 31. december 2016 er:

  • Forbundets almindelige medlemmer (alle medlemmer af sektionerne, foreningerne og Uddannelseslederne) udgør i alt 9.098 medlemmer
  • Heraf udgør Uddannelseslederne i alt 154 medlemmer

Uddannelsesledernes andel af egenkapitalen udgør:

154/9.098 x 144.318.532 kr. = 2.445.269 kr.

Afstemningsprocedure

Præmisserne for afstemning om forslaget er følgende:

  1. Da forslaget bl.a. indebærer vedtægtsændringer, hvor Uddannelseslederne skrives ud af vedtægterne, følges reglerne i forbundets vedtægter pkt. 26.1:

Beslutning om vedtægtsændring tages af Uddannelsesforbundets kongres med 3/5 flertal af de afgivne gyldige stemmer. 

  1. Hovedbestyrelsen har besluttet, at forslaget er en samlet pakke, der sendes til afstemning, og som man enten kan stemme ja eller nej til. Der kan ikke stilles ændringsforslag. 

Årsagen til dette er følgende: 

  • Forslaget indebærer en aftalt ”skilsmisse” mellem lærergruppen og Uddannelseslederne i forbundet. Det er hovedbestyrelsens opfattelse, at en både fair og fornuftig skilsmisse betyder, at ”skilsmissevilkårene” på forhånd er fastlagt og indgår som en forudsætning for ”skilsmissen”. Ellers risikerer man en beslutning om ”skilsmisse”, men hvor der ændres så meget på ”skilsmissevilkårene”, at forudsætningerne for ”skilsmissen” – nemlig den ny model for lederorganisering - forsvinder. 
  • I forlængelse heraf, så er ”skilsmissen” aftalt under forudsætning af, at der etableres den nye model for fremtidig lederorganisering. Hvis modellen for den fremtidige lederorganisering eller delingen af formuen ændres så meget, at forudsætningerne for den aftalte ”skilsmisse” forsvinder, så risikerer vi en beslutning om ”skilsmisse”, hvor Uddannelseslederne bliver smidt ud af forbundet mod deres vilje 

Med andre ord, så hænger ”skilsmissen” og ”skilsmissevilkårene” så meget sammen, at de skal behandles som en samlet pakke, hvor der kun kan stemmes ja eller nej.

Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændring:

Ny model for valg af øvrige HB-medlemmer

Pkt. 18.2 foreslås ændret således (ny tekst er understreget – tekst der udgår er overstreget):

18.2.   Hovedbestyrelsen består af:

  • Formand, valgt af hele kongressen
  • Næstformand, valgt af hele kongressen
  • 10 lærerrepræsentanter, valgt af lærergruppens delegerede
  • 5 medlemmer fra sektionerne
  • 5 medlemmer fra foreningerne
  • Ledergruppens formand

Nuværende pkt. 18.2.1 til 18.2.4 udgår (tekst der udgår er overstreget):

18.2.1  Ved valgafde10 lærerrepræsentanter kan lærergruppens delegerede afgive mellem 6 og10 stemmer, hvoraf6 stemmerskal placeres på6 forskellige kandidater.

18.2.2  På kongressen vælgerlærergruppens delegerede– ved særskilt valg– 6 suppleanter for lærer repræsentanterne. Den suppleant, der opnår det højeste stemmetal, er første suppleant, også fremdeles.

18.2.3  Ved valg af de 6 suppleanter kan lærergruppensdelegeredeafgivemellem4 og 6 stemmer, hvoraf4 stemmerskal placeres på 4 forskellige kandidater.

18.2.4  Udtræder en valgt lærerrepræsentant af hovedbestyrelsen, indkaldes der en suppleant for resten af valgperioden.

Ny pkt. 18.2.1 til 18.2.4 indføjes med følgende ordlyd (ny tekst er understreget): 

18.2.1 De 5 hovedbestyrelsesmedlemmer fra sektionerne vælges på et valgmøde af og blandt sektionsformændenes midte. Er der færre sektioner end 5 vælges de resterende medlemmer blandt sektionernes næstformænd. Er der 5 sektioner afholdes der ikke valgmøde. 

18.2.2 De 5 hovedbestyrelsesmedlemmer fra foreningerne vælges på valgmøder således:

  1. Foreningerne opdeles i 5 geografiske regioner, hvis geografiske afgrænsning svarer den offentlige regionsinddeling på tidspunktet for vedtagelsen af nærværende bestemmelse.
  2. I hver region vælges 1 hovedbestyrelsesmedlem af og blandt foreningsformændenes midte.
  3. Landsdækkende foreninger og andre foreninger, hvis geografiske afgrænsning går på tværs af regionsgrænserne, henføres til en region efter hovedbestyrelsens beslutning

18.2.3 For valgmøderne under pkt. 18.2.1 og 18.2.2 ovenfor gælder følgende bestemmelser:

  1. Valgmøderne afholdes i umiddelbar forlængelse af kongressen. Valgperioden er kongresperioden. Valgmøderne indkaldes af hovedbestyrelsen med mindst 3 måneders varsel med angivelse af tid, sted og dagsorden. Indkaldelserne offentliggøres i forbundets medlemsblad og på forbundets hjemmeside.
  2. Til valgmøderne fremsætter hovedbestyrelsen et forslag til forretningsorden, der dels regulerer valgmødet, og dels regulerer kontakten i valgperioden mellem det valgte hovedbestyrelsesmedlem og de stemmeberettigede medlemmer på valgmødet (sektionsformænd/foreningsformænd). Valgmødet træffer beslutning om forretningsordenen.
  3. Opstilling af kandidater skal være sket senest 2 uger før afholdelsen af valgmødet, og navnene offentliggøres straks på forbundets hjemmeside. Dog kan kandidater, der er opstillet som formand eller næstformand på kongressen og ikke vælges, også opstille som hovedbestyrelsesmedlem på valgmødet. 

18.2.4 For ekstraordinære valgmøder gælder følgende bestemmelser:

  1. Valgmødet følger reglerne i pkt. 18.2.1, 18.2.2. og 18.2.3. Dog er fristen for indkaldelse til valgmøde mindst 2 uger, indkaldelsen offentliggøres på forbundets hjemmeside, og opstilling af kandidater skal være sket senest 1 uge før afholdelsen af valgmødet.
  2. Fratræder et hovedbestyrelsesmedlem før udløbet af valgperioden gælder følgende:

- Hovedbestyrelsen indkalder til ekstraordinært valgmøde med valg til den vakante post som hovedbestyrelsesmedlem. Valgperioden er resten af kongresperioden

- Hovedbestyrelsesmedlemmer, som mister deres valgbarhed, fratræder hovedbestyrelsen umiddelbart efter. Undtaget herfra er hovedbestyrelsesmedlemmer, som i perioden 1. august – 30. november i kongresåret fratræder de poster, der giver valgbarhed til hovedbestyrelsen.

  1. Ekstraordinært valgmøde kan begæres indkaldt af 50 % af sektionsformændene/foreningsformændene, der kan deltage i valgmødet. Hovedbestyrelsen indkalder til ekstraordinært valgmøde snarest muligt og valgmødet skal være afholdt senest 2 måneder efter, at den er begæret indkaldt. Der ses herved bort fra juli måned.

Ny pkt. 18.2.4.a indsættes som ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse vedr. de nye regler for sammensætning og valg af hovedbestyrelse (ny tekst er understreget):

18.2.4.a    Bestemmelserne i pkt. 18.2, 18.2.1, 18.2.2, 18.2.3 og 18.2.4 træder i kraft i forbindelse med forberedelsen og afviklingen af den ordinære kongres i november 2020. Indtil afslutningen af den ordinære kongres i november 2020 består hovedbestyrelsen af følgende medlemmer valgt på den ordinære kongres i november 2017:

  • Formand, valgt af hele kongressen
  • Næstformand, valgt af hele kongressen
  • 10 lærerrepræsentanter, valgt af lærergruppens delegerede
  • Ledergruppens formand

Nærværende bestemmelse udgår ved afslutningen af den ordinære kongres i november 2020.

Ny pkt. 18.9 indføjes med følgende ordlyd (ny tekst er understreget):

18.9 Hovedbestyrelsens medlemmer er kun bundet af mandater fra kongressen, repræsentantskabet, hovedbestyrelsen og urafstemning. Et medlem af hovedbestyrelsen er ikke bundet af mandater fra andre kompetente organer i forbundet.

Konsekvensændringer som følge af ovenstående vedtægtsændringer i pkt. 13.3, 13.5.1 og 13.5.2 (ny tekst er understreget, tekst der udgår er overstreget):

13.3 Kongressens dagsordenskal mindst indeholde følgende punkter: 

  1. Valg af dirigent
  2. Vedtagelse af forretningsorden
  3. Hovedbestyrelsens beretning
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingenter
  6. Principper for honorarer
  7. Valg af formand
  8. Valg af næstformand
  9. Valg af øvrige hovedbestyrelsesmedlemmer
  10. Valg af suppleanter til hovedbestyrelsen

11.9. Valg af to kritiske revisorer og to revisorsuppleanter

12.10. Eventuelt.

13.5.1 Opstilling af kandidater til formands- og næstformandsposten samt hovedbestyrelsen skal være foretaget senest 6 uger før kongressens afholdelse, og navnene offentliggøres straks på forbundets hjemmeside.

13.5.2 Kandidater kan kandidere til flere poster, men kan kun vælges til én. En kandidat, der er rettidigt opstillet til formand, kan vælge på kongressen at opstille til næstformand eller hovedbestyrelsen, og en kandidat, der er rettidigt opstillet til næstformand, kan vælge på kongressenat opstille som hovedbestyrelsesmedlem.

Motivering af forslaget

Ifølge de nuværende vedtægter, der har været gældende siden fusionen, vælges der 10 lærerrepræsentanter til hovedbestyrelsen på kongressen, valgt af lærergruppens delegerede.

Men på kongresserne i både 2011 og i 2014 har der været fredsvalg, hvor sammensætningen af de 10 lærerrepræsentanter har været således:

  • 5 fra sektionsområdet og 5 fra foreningsområdet
  • De 5 fra foreningsområdet kommer fra hver deres foreningsregion
  • De 5 fra sektionsområdet er formændene for de 5 største sektioner (5 ud af 6 sektioner)

På den baggrund har hovedbestyrelsen besluttet at fremsætte et vedtægtsændringsforslag, ”som passer til virkeligheden”, dvs. sikrer de hensyn, som også har været grundlaget for fredsvalgene i 2011 og 2014.

Konkret indebærer hovedbestyrelsens vedtægtsændringsforslag i korte træk følgende regler for sammensætning og valg af hovedbestyrelsens 10 lærerrepræsentanter:

  • 5 fra sektionsområdet og 5 fra foreningsområdet
  • De 5 fra foreningsområdet vælges af og blandt foreningsformændene på valgmøder i hver af de 5 foreningsregioner
  • De 5 fra sektionsområdet vælges på et valgmøde af og blandt sektionsformændene

Mhp. at regulere dels afviklingen af valgmødet og dels kontakten mellem hovedbestyrelses-medlemmerne og de stemmeberettigede medlemmer, de er valgt af på valgmødet, fremsætter hovedbestyrelsen et forslag til forretningsorden til behandling på valgmødet. Det er valgmødet, der træffer beslutning om forretningsordenens udformning.

Om opstillingsfrister til valgmøderne

Opstillingsfristen som hovedbestyrelsesmedlem til det ordinære valgmøde, der afholdes i umiddelbar forlængelse af kongressen, foreslås at være 2 uger i pkt. 18.2.3, underpkt. c. I de nuværende vedtægter for valg af hovedbestyrelsesmedlemmer på kongressen er opstillingsfristen på 6 uger. Når HB foreslår, at opstillingsfristen til valgmøderne kun er på 2 uger og ikke de nuværende 6 uger, så skyldes det, at hvert enkelt valgmøde er et betydeligt mindre forum end en kongres, hvorfor man kan nøjes med en frist på 2 uger.

Til et ekstraordinært valgmøde foreslås der i pkt. 18.2.4, underpkt. a. en kortere opstillingsfrist på 1 uge. Det hænger sammen med indkaldelsesfristerne for valgmøderne, som er henholdsvis 3 måneder for et ordinært valgmøde og 2 uger for et ekstraordinært valgmøde.

Af pkt. 18.2.3, underpkt. c, fremgår der følgende undtagelse fra de 2 ugers opstillingsfrist på det ordinære valgmøde: ” Dog kan kandidater, der er opstillet som formand eller næstformand på kongressen og ikke vælges, også opstille som hovedbestyrelsesmedlem på valgmødet. ”

Det skal dog bemærkes, at de pågældende formands- og næstformandskandidater også skal opfylde valgbarhedsbetingelserne for valg som øvrigt hovedbestyrelsesmedlem, dvs. man skal være enten foreningsformand eller sektionsformand. Valgbarhedsbetingelserne fremgår af dels pkt. 18.2.1 og dels pkt. 18.2.2. underpkt. b.

Om pkt. 18.2.4, underpkt. b, om hovedbestyrelsesmedlemmers fratræden før udløbet af valgperioden

Af pkt. 18.2.4, underpkt. b, fremgår det, at ”Hovedbestyrelsesmedlemmer, som mister deres valgbarhed, fratræder hovedbestyrelsen umiddelbart efter”. Det betyder, at hvis et hovedbestyrelsesmedlem fratræder den sektionsformandspost eller foreningsformandspost, som er forudsætningen for at kunne vælges som hovedbestyrelsesmedlem, så fratræder man også som hovedbestyrelsesmedlem. Det fremgår dog også af punktet, at ”Undtaget herfra er hovedbestyrelsesmedlemmer, som i perioden 1. august – 30. november i kongresåret fratræder de poster, der giver valgbarhed til hovedbestyrelsen. ” Baggrunden herfor er, at et hovedbestyrelsesmedlem, der planlægger at stoppe til kongressen, skal have mulighed for at kunne fratræde sin post som enten foreningsformand eller sektionsformand i perioden op til kongressen, og samtidig kunne fortsætte i hovedbestyrelsen til kongressen. Det skal dog bemærkes, at hvis man skifter til et job udenfor forbundets faglige område i perioden op til kongressen, så er betingelserne for almindeligt medlemskab af forbundet ikke længere opfyldt, og så skal der under alle omstændigheder indkaldes til et ekstraordinært valgmøde med valg af hovedbestyrelsesmedlem.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelsen i nyt pkt. 18.2.4.a

Vedtægtsændringsændringsforslaget kan ikke træde i kraft med virkning for hovedbestyrelsesvalget på denne kongres. Det skyldes, at valghandlingen allerede er gået i gang før kongressen, hvor kandidaterne til hovedbestyrelsen skal være opstillet senest 6 uger før kongressen. Da man ikke på kongressen kan ændre reglerne for en valghandling, som allerede er påbegyndt før kongressen, kan de nye regler ikke træde i kraft med virkning på denne kongres.

Reglen er udformes således, at de nye regler for hovedbestyrelsesvalg først træder i kraft i forbindelse med den næste ordinære kongres i 2020, og indtil da fungerer den hovedbestyrelse, som er blevet valgt på kongressen i 2017.

Reglen i pkt. 18.9. om, at hovedbestyrelsens medlemmer kun er bundet af mandater fra kongressen, repræsentantskabet, hovedbestyrelsen og ved urafstemning og ikke er bundet af mandater fra andre kompetente organer i forbundet

Hovedbestyrelsen har i sine interne spilleregler formuleret en regel om, at HB-medlemmerne ikke skal have et mandat fra deres ”bagland”. I forbindelse med det nye vedtægtsændringsforslag om sammensætning og valg af hovedbestyrelsesmedlemmer, hvor medlemmerne af hovedbestyrelsen ikke skal vælges af en kongres, men på valgmøder, har hovedbestyrelsen drøftet, hvordan man kan sikre, at hovedbestyrelsesmedlemmerne ikke deltager i hovedbestyrelsesmøderne med bundne mandater, men i stedet:

  • Har friheden til at lade sig påvirke af argumenter og synspunkter fra de andre hovedbestyrelsesmedlemmer og til at indgå kompromisser på det pågældende hovedbestyrelsesmøde uden at skulle gå tilbage til sit bagland og spørge om lov.
  • Tager helhedshensyn i deres hovedbestyrelsesarbejde og ikke kun hensyn til de interesser og synspunkter, som deres bagland har

Det er på den baggrund, at hovedbestyrelsen foreslår et nyt pkt. 18.9 i forbundets vedtægter.

Reglen beskytter hovedbestyrelsens medlemmer mod at skulle agere i hovedbestyrelsen med bundne mandater, de har fået pålagt af deres ”bagland”.

Et andet vedtægtsændringsforslag om, at ledergruppen træder ud af forbundet og slettes i vedtægterne, kan påvirke formuleringerne ovenfor

På denne kongres fremsætter hovedbestyrelsen også forslag om, at ledergruppen/Uddannelseslederne træder ud af forbundet og bliver en selvstændig organisation, der samarbejder med Uddannelsesforbundet om bl.a. uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål. Som en del af dette forslag fremsættes også et forslag om, at ledergruppen udgår af vedtægterne. Dette betyder bl.a., at ”ledergruppens formand” udgår af formuleringerne om hovedbestyrelsens sammensætning i vedtægternes pkt. 18.2 og 18.2.4.a ovenfor.

Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændring:

Repræsentantskabsmøde kan afholdes i 3. kvartal, når der udtages OK-krav 

Pkt. 15.2. i vedtægten foreslås ændret således (ny tekst er understreget):

15.2.     Der afholdes repræsentantskabsmøde hvert år i 2.kvartal, første gang i 2009. I kalenderår, hvor der skal udtages krav til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, kan hovedbestyrelsen beslutte, at repræsentantskabsmødet
afholdes i 3. kvartal.

Motivering af forslaget

Der er tradition i Uddannelsesforbundet for at udtage overenskomstkrav på et repræsentantskabsmøde.

Problemet er imidlertid, at det ordinære repræsentantskabsmøde ifølge vedtægten skal afholdes i 2. kvartal, hvilket er alt for tidligt ift. beslutningsprocessen om udtagning af OK-krav i Lærernes Centralorganisation (LC).

Ift. LC’s beslutningsproces er det bedste tidspunkt for udtagning af OK-krav i 3. kvartal.

Hvis det skal ske, indebærer det med de nuværende vedtægter, at der skal indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde om udtagning af OK-krav, således som det er sket i år med det ekstraordinære repræsentantskabsmøde, der blev afholdt d. 29. september med udtagning af krav til OK 2018 på dagsordenen.

Derfor foreslår hovedbestyrelsen, at i kalenderår hvor der skal udtages krav til de offentlige OK-forhandlinger, kan hovedbestyrelsen beslutte, at repræsentantskabsmødet afholdes i 3. kvartal.

Det skal bemærkes, at udtagningen af krav til de offentlige OK-forhandlinger sker samtidig med udtagningen af krav til forbundets største private OK-forhandlinger med FOAS (Folkeoplysningsorganisationernes arbejdsgiversamarbejde).

Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændring:

Urafstemninger om forhandlingsresultater afgøres med simpel stemmeflerhed

Pkt. 19.3 foreslås ændret således (ny tekst er understreget - tekst der udgår er overstreget):

19.3 Et forhandlingsresultat er forkastet, såfremt der er flere nej- end ja-stemmer et flertal af de i afstemningen deltagende, dog mindst 25% af de stemmeberettigede medlemmer, har stemt nej.


Motivering af vedtægtsændringsforslaget

Et flertal i hovedbestyrelsen har besluttet at fremsætte vedtægtsændringsforslaget.

Med de nuværende regler skal nej-stemmerne opfylde følgende kriterier:

  • De skal udgøre et flertal af de afgivne stemmer. Med den hidtidige praksis i forbundet, hvor der også kan afgives blanke stemmer, skal nej-stemmerne således være flere end summen af ja-stemmer og blanke stemmer
  • De skal derudover udgøre mindst 25 % af de stemmeberettigede medlemmer

Vedtægtsændringsforslaget indebærer, at nej-stemmerne ikke længere skal udgøre 25 % af de stemmeberettigede medlemmer, men at nej-stemmerne alene skal være flere end ja-stemmerne for at kunne forkaste et overenskomstresultat.

Vedtægtsændringsforslaget svarer til de afstemningsregler, der gælder, når der afholdes tværgående urafstemninger i Lærernes Centralorganisation (LC) på det kommunale område.

Som følge af vedtægtsændringsforslaget vil blanke stemmer i modsætning til i dag ikke kunne påvirke resultatet af en urafstemning som følge af vedtægtsændringen. Derfor vil vedtægtsændringen også have den konsekvens, at der fremover ikke kan stemmes blankt til urafstemninger i forbundet.

Baggrunden for at fremsætte vedtægtsændringsforslaget er følgende: 

  • Hvis man har reglen om, at nej-stemmerne skal udgøre mindst 25 % af de stemmeberettigede medlemmer for at forkaste et overenskomstresultat, risikerer man, at i en situation med lav stemmeprocent vil et OK-resultat blive godkendt, selvom der er et meget stort nej-flertal blandt de afgivne stemmer.
  • Reglen om, at nej-stemmerne skal udgøre mindst 25 % af de stemmeberettigede medlemmer, betyder, at mange vil opleve deres stemmedeltagelse som ligegyldig, fordi kravet om de 25 % opleves af mange som ensbetydende med, at et nej-flertal blandt de afgivne stemmer alligevel ikke får konsekvenser. En fjernelse af reglen betyder, at manglende stemmedeltagelse kan få konsekvenser – udsigten til disse konsekvenser vil få flere til at stemme.
  • Reglen om, at nej-stemmerne skal udgøre mindst 25 % af de stemmeberettigede medlemmer kan alene have betydning men har det ikke nødvendigvis, hvis stemmeprocenten er under de 50 %. Med indførelsen af elektronisk urafstemning ved OK 2015 var stemmeprocenterne så høje, at de enten lå lige under 50 % (49,01 % på KTO-området) eller over 50 % (51,2 % på CFU-området og 61,7 % på FOAS-sprogcenter). Stemmeprocenterne viser, at det er realistisk at få en så høj stemmedeltagelse ved urafstemningerne, så et nej-flertal i praksis skal være omkring de 25 % for at kunne forkaste et forhandlingsresultat.

Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændring:

På overenskomst-/aftaleområder med færre end 50 medlemmer fastlægger hovedbestyrelsen, om forhandlingsresultatet skal godkendes ved urafstemning blandt medlemmerne, eller ved hovedbestyrelsens beslutning efter forudgående høring af medlemmerne.

Pkt. 19.1i vedtægten foreslås ændret således (ny tekst er understreget):

19.1 Uddannelsesforbundets stillingtagen til forhandlingsresultater om kollektive aftaler og overenskomster afgøresved skriftlig og hemmelig urafstemning. Undtaget herfra er overenskomst-/aftaleområder med færre end 50 medlemmer, hvor det er hovedbestyrelsen der fastlægger, om forhandlingsresultatet godkendes ved urafstemning eller ved hovedbestyrelsens beslutning efter forudgående høring af de pågældende medlemmer.

Motivering af forslaget

Ved siden af overenskomstfornyelserne på det statslige og kommunale område, samt forbundets overenskomster med FOAS (Folkeoplysningsorganisationernes arbejdsgiversamarbejde) om FOAS almene overenskomst og FOAS sprogcenteroverenskomsten har forbundet dels indgået og fornyet overenskomster på en række private arbejdspladser, og arbejder desuden på at få overenskomstdækket en række andre arbejdspladser. Fælles for de pågældende private arbejdspladser er, at de indgår i et konkurrenceforhold med forbundets store overenskomstområder. De udfører aktiviteter inden for bl.a. sprogcentervirksomhed, AMU-kurser, STU mm.

Derfor er det vigtigt at få dem overenskomstdækket og fornyet overenskomsterne, så konkurrencen ikke foregår på bekostning af lærernes løn- og ansættelsesforhold (social dumping) men på alene på kvalitet.

I forbindelse med overenskomstdækning af nye arbejdspladser kan der være problemer forbundet med at gennemføre en urafstemning. Dels er der ofte ingen medlemmer, eller også er der relativt få medlemmer. Hvis en urafstemning resulterer i et nej, kan det resultere i, at forbundet ikke har en overenskomst på den pågældende arbejdsplads. Dette har ikke kun konsekvenser for de ansatte på arbejdspladsen men også for forbundets øvrige medlemmer, fordi den manglende overenskomst også medfører unfair konkurrence på løn- og ansættelsesforhold.

I hovedbestyrelsens vurdering af, om der skal gennemføres en urafstemning på et overenskomst-/aftaleområde med færre end 50 medlemmer, kan bl.a. følgende overvejelser indgå:

  • Kan et nej/manglende godkendelse af et forhandlingsresultat medføre, at vi så står uden en overenskomstdækning af den eller de pågældende arbejdspladser?
  • Hvordan er organisationsprocenten? Er den høj nok til, at man vil kunne gennemføre en effektiv strejke?
  • Hvis vi har overenskomsten sammen med andre faglige organisationer kan man skele til, hvordan de andre faglige organisationer gør
  • Nogle af de pågældende private arbejdspladser kommer med hele LO-DA-området i forligsinstitutionen og bliver pga. sammenkædning omfattet af resultatet af afstemningen om mæglingsforslaget.

Hvis hovedbestyrelsen beslutter, at der ikke skal gennemføres en urafstemning, så skal der stadigvæk gennemføres en høring af medlemmerne, inden hovedbestyrelsen kan træffe beslutning om godkendelse af forhandlingsresultatet.

Dagsordenspunkt 5.3.5.

Hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændring:

Vedtægtshjemmel til opkrævning af centralt suppleringskontingent for foreningsløse medlemmer

Nyt pkt. 10.3.3 i vedtægten foreslås med følgende ordlyd (ny tekst er understreget):

10.3.3 På institutioner, hvor der kan oprettes foreninger, men hvor der ikke er en for­ening, kan HB godkende, at medlemmerne ikke tilhører en forening. Disse med­lemmer får status som foreningsløse. HB træffer nærmere beslutning om inte­ressevaretagelsen for denne medlemsgruppe og herunder initiativer til enten dannelse af en forening eller overførsel til en anden forening.

Som konsekvens heraf ændres punktnummereringen for nuværende pkt. 10.3.3 – 10.3.5 til pkt. 10.3.4 – 10.3.6. 

Ikrafttræden: Umiddelbart efter vedtagelsen.

Pkt. 23.6 foreslås ændret således (ny tekst er understreget, tekst der udgår er overstreget):

23.6. Almindelige medlemmer af lærersektionerne, og ledergruppen og foreningsløse betaler grundkontingent og centralt suppleringskontingent til forbundet.

Ikrafttræden: Pr. 1. januar 2018.

Motivering af forslaget

Forslaget består af to vedtægtsændringer:

  • Et nyt pkt. 10.3.3 hvor begrebet ”foreningsløs” defineres
  • En ændring af pkt. 23.6 således, at de foreningsløse fremover betaler det centrale supple­ringskontingent, som også medlemmer af lærersektionerne og ledergruppen betaler

Forslaget er en forudsætning for, at de foreningsløse kan blive opkrævet det centrale supplerings­kontingent, således som det er formuleret i hovedbestyrelsens forslag til kontingenter i forbundet under dagsordenens pkt. 6.

Ændringen i pkt. 23.6 træder først i kraft pr. 1. januar 2018. Det skyldes, at det er det tidligste tidspunkt, hvor forbundet kan nå at opkræve centralt suppleringskontingent af de foreningsløse medlemmer.

Når hovedbestyrelsen foreslår, at de foreningsløse fremover skal betale centralt suppleringskontin­gent, så skyldes det følgende: 

Hovedreglen er, at medlemmerne inden for de erhvervsrettede uddannelser er medlemmer af en forening, der har ansvaret for servicering og sagsbehandling for medlemmerne. Driften af forenin­gen finansieres via medlemmernes betaling af et foreningskontingent. 

Omkring 3.900 medlemmer på de erhvervsrettede uddannelser er medlemmer af en forening. En lille gruppe på omkring 70 medlemmer på de erhvervsrettede uddannelser er ikke medlemmer af en forening og betegnes som foreningsløse. 

Hovedbestyrelsen arbejder på at få oprettet foreninger for de foreningsløse medlemmer – enten i form af en lokalforening eller i form en landsdækkende forening. Men det kan tage tid at finde medlemmer, der vil påtage sig ansvaret for at få stiftet en forening og stille op til foreningsbesty­relsen – dette vanskeliggøres yderligere af, at foreningsløse er på relativt små arbejdspladser og ofte er for små til, at der kan vælges en tillidsrepræsentant. 

Dertil kommer, at de foreningsløse medlemmer som regel ikke ønsker at blive overflyttet til en anden forening, der har hjemsted på en anden skole, selvom dette også er en mulighed for de for­eningsløse medlemmer. 

Derfor er situationen den, at perioden som foreningsløst medlem ofte kan vare over flere år. 

Mens man er foreningsløs overtager forbundet centralt de opgaver og forpligtelser for medlem­merne, som en forening normalt varetager. Som foreningsløs betaler man ikke foreningskontin­gent. I stedet har forbundet pt. opkrævet et centralt kontingent på 50 kr. pr. måned. 

Der er imidlertid ikke hjemmel i vedtægten til at opkræve et centralt kontingent af de forenings­løse. 

Desuden vurderer hovedbestyrelsen, at det vil være mere rimeligt, at de foreningsløse betaler det centrale suppleringskontingent på 88 kr. pr. måned, som medlemmer af sektionerne og ledergrup­pen betaler udover grundkontingentet, fremfor de nuværende 50 kr. pr. måned. 

Derfor har hovedbestyrelsen stillet dette vedtægtsændringsforslag. Hvis forslaget forkastes, vil der ikke blive opkrævet et centralt kontingent til forbundet af de foreningsløse udover grundkontingen­tet.

Hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning vedr. konfliktstøtte og konfliktkontingent

1.  Afgrænsning

Beslutningen vedrører finansiering af alle konflikter i overensstemmelse med de arbejdsretlige spil­leregler, herunder OK 2018, frem til næste ordinære kongres i 2020, dog med følgende afgræns­ninger.

Finansiering af allerede varslede/iværksatte konflikter i form af kollektive opsigelser på arbejds­pladser, som ikke er omfattet af overenskomst, følger den nærværende kongres­beslutning. Dog kan der ikke ske forringelser ift. tidligere udmeldinger til de konfliktende medlemmer om satser på konfliktstøtte og konfliktkontingent, der bygger på tidligere kongresbeslutninger.

2. Konfliktstøtte

2.1. Satser for konfliktstøtte

Der er følgende konfliktstøttesatser pr. dag, 5 dage ugentlig inkl. søgnehelligdage: 

  1. Der ydes et konfliktlån på 846 kr. pr. konfliktdag

Hovedbestyrelsen bemyndiges til at fravige dette, hvis der i Lærernes Centralorganisation (LC) kan opnås enighed om et fælles støtteniveau for konfliktlån. 

  1. Ved konflikter på konkrete arbejdspladser uden forhandlingsret, og hvor kon­flikten iværk­sættes ved kollektiv opsigelse, bemyndiges hovedbestyrelsen til fastsætte et passende kon­fliktstøtteniveau.

2.2.       Konfliktstøtte ved mistet opsigelsesvarsel mm.

Hvis medlemmer mister deres opsigelsesvarsel som følge af konflikten bemyndiges hovedbe­styrel­sen til at yde en kompensation svarende til differencen mellem indkomsten (løn, pension, ferie) og dagpengesatsen for en periode svarende til det mistede opsigelsesvarsel. Hovedbesty­relsen fast­sætter nærmere bestemmelser om, hvad der kan modregnes i kompensationen.

Hvis ledige som følge af konflikten mister deres dagpenge, bemyndiges hovedbestyrelsen til at fastsætte en kompensation svarende til de mistede dagpenge.

2.3. Udbetaling af konfliktstøtte 

Konfliktstøtten er en kompensation for mistede løndele, pension og ferieoptjening som følge af konflikten. Konfliktstøtten udbetales direkte til det konfliktende medlem. Der foretages ikke ind­be­talinger af pension til pensionsselskab eller ferie til feriekonto. 

3. Konfliktkontingent og låneafdrag

3.1. Tidspunktet for opkrævning af konfliktkontingent/låneafdrag

Opkrævning af konfliktkontingent kan tidligst ske efter, at konflikten er varslet

3.2. Satser for konfliktkontingent og låneafdrag

Til finansiering af konflikt opkræves: 

  1. Konfliktkontingent

Opkræves af:

  • Almindelige medlemmer, som ikke er eller har været omfattet af konflikt.
  • Medlemmer i konflikt, hvor HB iht. bemyndigelserne under pkt. 2.1.b ovenfor har besluttet at yde traditionel konfliktstøtte. Disse medlemmer betaler først konfliktkontin­gent efter endt konflikt. For medlem­mer, der har været omfattet af konflikt, kan hoved­bestyrelsen beslutte en lavere sats for konfliktkontingent end den sats, som øvrige medlemmer betaler 
  1. Låneafdrag (inkl. renter og ÅOP)

Opkræves af medlemmer, der har taget konfliktlån iht. pkt. 2.1.a oven for. 

I fastsættelsen af størrelsen på konfliktkontingentet og låneafdraget gælder solidaritets­princippet. 

Solidaritetsprincippet går ud på, at ikke-konfliktende medlemmer betaler mere til finansiering af konflikten end de konfliktende medlemmer. Denne merbetaling modsvarer gennemsnitligt det øko­nomiske tab, de konfliktende har under konflikten ved at modtage konfliktlån/-støtte på det beslut­tede niveau i stedet for løn. 

Konfliktende medlemmer, der er berettigede til konfliktlån, men som ikke har taget konfliktlån, betaler kun grundkontingent og ikke låneafdrag eller konfliktkon­tingent.  

Medlemskategori

SUMMEN af: 

Grundkontingent + konfliktkontingent/låneafdrag 

Maksimum pr. mdr.

Medlemmer, der betaler konflikt­kontingent, jf. pkt. a ovenfor 

691 kr.

Medlemmer, der betaler låneafdrag (inkl. rente/ÅOP), jf. pkt. b ovenfor 

651 kr.

For medlemmer af lærergruppen, der alene er ansat iht. bekendtgørelsen om løn- og ansættelses­forhold i folkeoplysningen (jf. folkeoplysningsloven § 52), fastsættes følgende særlige vilkår (jf. vedtægten pkt. 19.2.1):

  • Summen af grundkontingent + konfliktkontingent svarer til det oprindelige grundkontingent før konflikt, dog reguleret v. nettoprisindekset, jf. afsnit 5
  • De deltager ikke i urafstemning om forhandlingsresultater om overenskomster og kollektive aftaler
  • De særlige vilkår er betinget af, at bekendtgørelsen om løn- og ansættelsesforhold i folkeop­lysningen fastsætter følgende:
  1. At alle lærere ansættes som timelønnede lærere, uanset ansættelsens omfang, ansættel­sens længde eller antallet af ansættelser
  2. At løn– og ansættelsesvilkår, der er fastsat i bekendtgørelsen, ikke kan ændres ved hver­ken en individuel kontrakt eller overenskomst/kollektiv aftale

Ændres bekendtgørelsens indhold ift. pkt. a og/eller b ovenfor, bortfalder de særlige vilkår. 

BEMÆRK: ovenstående satser er exkl. følgende kontingenter:

  • Centralt suppleringskontingent for medlemmerne af sektionerne og ledergruppen
  • Sektionernes, foreningernes og ledergruppens (NOTE) egne kontingenter

NOTE. Bemærk, at der på kongressen behandles et forslag om en ny model for lederor­ganisering, som bl.a. indebærer, at ”Uddannelseslederne” (navnet på forbundets leder­gruppe) pr. 1. januar 2018 udskilles fra Uddannelsesforbundet og bliver en selvstændig lederorganisation. Vedtages dette forslag udgår ”ledergruppen” af kongresbeslutningen fra og med d. 1. januar 2018.

HB fastsætter særlige regler for konfliktkontingent for konfliktende medlemmer, der pga. karens­reglerne ikke er berettigede til at modtage konfliktstøtte.

3.3.       Dispensationer

Hovedbestyrelsen bemyndiges til at fritage enkeltmedlemmer eller grupper af medlemmer helt eller delvis for konfliktkontingent i særlige situationer og efter en konkret vurdering.

3.4.       Hvilke konfliktomkostninger dækkes af konfliktkontingentet

Konfliktkontingentet finansierer alle omkostninger i forbindelse med konflikten, såsom: 

  • Konfliktstøtte 
  • Gruppeliv til de konfliktende 
  • Konfliktaktiviteter og møder for medlemmerne 
  • Omkostninger forbundet med en evt. nedsættelse af grundkontingentet 
  • Andre udgifter forbundet med konflikten 

Konfliktkontingentet opkræves, indtil alle konfliktomkostninger er betalt, således at forbundets for­mue er genopbygget til samme niveau som før konflikten (exkl. formuebevægelser forårsaget af andet end konflikten). 

Hovedbestyrelsen udarbejder et særskilt regnskab for konflikten, som revideres af forbundets kriti­ske revisorer.

4. Differentiering af satserne ud fra beskæftigelsesgrad

For beskæftigede medlemmer differentieres satserne for konfliktstøtte og konfliktkontingent for­holdsmæssigt på samme måde, som differentieringen af grundkontingentet for beskæftigede med­lemmer.

For ledige medlemmer gælder følgende: 

  1. Ledige medlemmer, som:
  • ikke har været lockoutet/i konflikt, eller
  • har været i konflikt, og hvor HB har brugt sin bemyndigelse iht. pkt. 2.1.b ovenfor til at bevilge traditionel konfliktstøtte

vil summen af grundkontingent og konfliktkontingent svarer til det oprindelige grundkon­tin­gent fra før konflikten, dog reguleret v. nettoprisindekset, jf. afsnit 5. 

  1. Ledige medlemmer, som har været lockoutet/i konflikt, og som kun har været berettiget til konfliktlån iht. pkt. 2.1.a ovenfor, fritages for konfliktkontingent. Har de taget kon­fliktlån betaler de i stedet låneafdrag.

 5. Regulering af konfliktstøtte og konfliktkontingent iht. nettoprisindekset

Satserne for konfliktstøtte og konfliktkontingent er i 2017-niveau og reguleres iht. nettoprisin­dek­set på samme måde som grundkontingentet.

6. Forbundets lærergruppe og ledergruppe finansierer deres egen deltagelse i konflikter - (se NOTE)

Der gælder følgende:

  1. Lærergruppens medlemmer finansierer de samlede konfliktomkostninger forbundet med lærergruppemedlemmers deltagelse i konflikter
  2. Ledergruppens medlemmer finansierer de samlede konfliktomkostninger forbundet med ledergruppemedlemmers deltagelse i konflikter
  3. For begge grupper gælder, at omfattes man af en grundkontingentsænkning i forbindelse med en konflikt i den anden gruppe, så opkræves der et konfliktkontingent således, at sum­men af grundkontingent og konfliktkontingent svarer til det oprindelige grundkontin­gent fra før konflikten, dog reguleret v. nettoprisindekset, jf. afsnit 5.
  4. Begge grupper har trækningsret på forbundets formue ved finansiering af konflikt

Der henvises til Uddannelsesforbundets vedtægter pkt. 23.3.

NOTE. Bemærk, at der på kongressen behandles et forslag om en ny model for lederorganisering, som bl.a. indebærer, at ”Uddannelseslederne” (navnet på forbundets ledergruppe) pr. 1. januar 2018 udskilles fra Uddannelsesforbundet og bliver en selvstændig lederorganisation. Vedtages dette forslag udgår nærværende afsnit 6 af kongresbeslutningen fra og med d. 1. januar 2018.

BEMÆRKNINGER TIL HOVEDBESTYRELSENS FORSLAG TIL KONGRESBESLUTNING OM KONFLIKT­STØTTE OG KON­FLIKTKONTINGENT

De foreslåede maksimumssatser for konfliktstøtte, konfliktkontingent og låneafdrag er beregnet ud fra følgende konfliktscenarie i forbindelse med OK 2018: 

  1. Satsen på summen af grundkontingent og konfliktkontingent/låneafdrag fastsættes ud fra en beregning på omkostningerne v. 20 dages konflikt i fuld skala på det kom­munale + statslige område (en gentagelse af lockouten april 2013), og med fuld gen­opbygning over 4 år.
  2. Forbundets formue skal genopbygges til samme niveau som før konflikten (exkl. for­muebevægelser forårsaget af andet end konflikten).
  3. Lånemodellen følges i konflikter på områder med forhandlingsret (KL, STAT, FOAS), og lånebeløbet fastsættes til 846 kr. pr. konfliktdag (de 831 kr. pr. dag i kongresbe­slutningen fra november 2014 reguleret med nettopristallet).
  4. Solidaritetsprincippet følges fuldt ud

Beregningerne er desuden foretaget ud fra medlemsdata fra marts 2017.

Samlet konfliktbudget for OK 2018, hvis alle offentlig ansatte medlemmer kommer i konflikt i 20 dage. 

Post

Samlet beløb
Kr.

Bemærkninger 

Forbundets formue før genop­bygning

144.318.532

Opgjort pr. 31.12.2016 – jf. regnskabet for 2016 

Forbundets formue efter genop­bygning 

144.316.536

 

Ændring af formuen

Ændringen af formuen frem­kommer således:

- 1.996

 

Indtægter fra konfliktkon­tingent

 

89.255.457

Medlemmer, som ikke er i kon­flikt, betaler konfliktkontingent.

Renteindtægter fra kon­fliktlån

6.527.275

Renteindtægterne er opgjort ud fra et skøn over renter og geby­rer (ÅOP) på markedsvilkår – markedsvilkårene er en forud­sætning for lånemodellen.

Diverse konfliktposterin­ger:

(Konfliktudgifter, tab af indtæg­ter mm.) 

27.685.787

Opgjort ud fra de skønnede kon­fliktomkostninger i forbindelse med lockouten i 2013 – reguleret ud fra udviklingen i nettoprisin­dekset

Udgifter til grundkontin­gent­sænkning

68.098.941

 

 

Medlemsbetaling til forbundet for OK 2018, hvis alle offentligt ansatte medlemmer kommer i kon­flikt i 20 dage 

Medlems-gruppe

Ydelser

Medlemsbetaling for OK 2018

I perioden 01.06.2018 – 31.05.2022

 

Juni 2018 – maj. 2020

24 mdr.

 

Juni 2020

1 mdr.

Juli 2020 – april 2022

22 mdr.

Maj 2022

1 mdr.

Ikke-kon­flik­tende

Månedlig ydelse, kr.

Konfliktkontingent                     

Grundkontingent                       

I ALT                                        

591 kr.
100 kr.

691 kr.

442 kr.
249 kr.

691 kr.

256 kr.
435 kr.

691 kr.

244 kr.
435 kr.

679 kr.

Konfliktende med lån

Månedlig ydelse, kr.

Låneafdrag + rente/ÅOP                               

Grundkontingent                       

I ALT                                         

551 kr.
100 kr.

651 kr.

402 kr.
249 kr.

651 kr.

216 kr.
435 kr.

651 kr.

205 kr.
435 kr.

640 kr.

Merbetaling pr. medlem om måneden ift. normalt grundkontingent på 435 kr. pr. mdr.: 

  • Ikke-konfliktende:                  256 kr.
  • Konfliktende med lån:             216 kr.

Om konfliktstøtte på konkrete arbejdspladser uden forhandlingsret

Ifølge forslaget bemyndiges hovedbestyrelsen til at fastsætte et passende konfliktstøtteniveau ved konflikter på konkrete arbejdspladser uden forhandlingsret, og hvor kon­flikten iværksættes ved kollektiv opsigelse.

Der er ikke fastsat konkrete støttebeløb i forslaget, men det er ikke hensigten med forslaget, at støtteniveauet skal være ringere end lånemodellen.

Bilag som pdf-fil

Hovedbestyrelsens ændringsforslag

Hovedbestyrelsen foreslår følgende ændring i hovedbestyrelsens eget forslag til kongresbeslutning om konfliktstøtte og konfliktkontingent, afsnit 5. om regulering af konfliktstøtte og konfliktkontingent efter nettoprisindekset (tekst der udgår er overstreget):

5.Regulering af konfliktstøtte og konfliktkontingent iht. nettoprisindekset

Satserne for konfliktstøtte og konfliktkontingent er i 2017-niveau og reguleres iht. nettoprisin­dek­set på samme måde som grundkontingentet.

Konsekvensændring som følge af ændringsforslag i nedenstående afsnit 3.2 i følgende tekst (ny tekst er understreget - tekst der udgår er overstreget):

For medlemmer af lærergruppen, der alene er ansat iht. bekendtgørelsen om løn- og ansættelses­forhold i folkeoplysningen (jf. folkeoplysningsloven § 52), fastsættes følgende særlige vilkår (jf. vedtægten pkt. 19.2.1):

  • Summen af grundkontingent + konfliktkontingent svarer til det oprindelige grundkontingent før konflikt, dog reguleret på samme måde som grundkontingent nettoprisindekset, jf. afsnit 5

Motivering af forslaget

Ændringsforslaget hænger sammen et andet ændringsforslag, som hovedbestyrelsen har stillet om ændring af kontingentreguleringen under dagsordenspunkt 6. I hovedbestyrelsens oprindelige forslag til kongressen foreslås det, at forbundets kontingenter reguleres iht. nettoprisindekset, og i forlængelse heraf har hovedbestyrelsen foreslået, at konfliktstøtten og konfliktkontingentet reguleres på samme måde iht. nettoprisindekset.

Hovedbestyrelsen har efterfølgende stillet ændringsforslag til kontingentreguleringen, således at forbundets kontingenter følger den statslige lønudvikling fremfor nettoprisindekset. Som konsekvens heraf foreslår hovedbestyrelsen, at man fjerner formuleringerne om nettoprisindekset i afsnittet reguleringen om konfliktstøtte og konfliktkontingent, således at reguleringen af konfliktstøtten og konfliktkontingentet sker på samme måde som reguleringen af grundkontingent, uanset hvilken kontingentregulering kongressen beslutter sig for.

Hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning

Forslag om nedsættelse af taksten for kørsel i bil fra statens højeste til statens laveste km-sats

Hovedbestyrelsen foreslår en ændring i kongresbeslutningen fra 2011 om befordringsgodtgørelse pkt. e. ved deltagelse i forbundets mødevirksomhed, således (ny tekst er understreget – tekst der udgår er overstreget): 

e. Det er muligt at rejse med bil, hvis det er nødvendigt for at opnå en væsentlig   rejsetidsbesparelse, eller hvis det er den billigste rejseform. Kørsel i bil godtgøres med     statens højeste laveste km-sats. Det forudsættes, at man i videst mulig omfang     anvender samkørsel enten hele vejen eller en del af vejen. 

Motivering af forslaget
Baggrunden for forslaget er, at forbundet på grund af afskedigelser har faldende medlemstal. Hovedbestyrelsen er i gang med at finde besparelser på budgettet. Hovedbestyrelsen ønsker samtidig, at besparelserne så vidt muligt ikke går udover hverken aktivitets- eller serviceniveauet. Et af forslagene til besparelser er, at km-satsen for kørsel i egen bil til forbundets mødevirksomhed sænkes fra statens højeste km-sats til statens laveste km-sats. Da km-satsen er fastlagt på kongressen i 2011, kræver det en kongresbeslutning at ændre km-satsen. Kongresbeslutningen fra 2011 er gengivet nedenfor.

Kongressen besluttede den 18.-19.11.2011 under dagsordenens pkt. 5.3. bla. følgende regler for befordringsgodtgørelse ved deltagelse i forbundets mødevirksomhed. 

  1. Befordringsgodtgørelse

Befordringsgodtgørelse ydes på følgende grundlag:

a. Udgangspunktet er billigste offentlige transportmiddel

b. Ved togkørsel dækkes en billet på standard, pladsreservation samt internetadgang, så det er muligt at arbejde på sin PC i toget. Det forudsættes, at man bestiller sin rejse i så god tid som muligt, så man kan være sikker på at få plads på standard. Hvis der ikke kan skaffes plads på standard, eller andre særlige hensyn taler herfor, dækker forbundet dog omkostningen ved kørsel på 1. klasse.

c. Hvis der på strækningen mellem bopæl og nærmeste station ikke findes en offentlig trafikforbindelse, eller hvis denne vil forlænge rejsetiden væsentligt, refunderes kørsel i bil på den nævnte strækning. Er det heller ikke muligt at køre i egen bil, dækkes udgift til taxa mellem bopæl og station. Samme principper gælder for transport mellem station og kursussted/mødested. Hvor forbundet har arrangeret fælles transport, forventes denne benyttet.

d. Det er muligt at rejse med fly, hvis det er nødvendigt for at opnå en væsentlig rejsetidsbesparelse, eller hvis det er den billigste rejseform. Det forudsættes, at der vælges den billigst mulige flyrejse, og den billigst mulige transport til og fra lufthavnen.

e. Det er muligt at rejse med bil, hvis det er nødvendigt for at opnå en væsentlig rejsetidsbesparelse, eller hvis det er den billigste rejseform. Kørsel i bil godtgøres med statens højeste km-sats. Det forudsættes, at man i videst mulig omfang anvender samkørsel enten hele vejen eller en del af vejen.

Ved fravigelse fra hovedreglen om billigste offentlige transport meddeles årsagen på afregningsbilaget for befordringsgodtgørelse. 

Hovedbestyrelsens forslag til kongressen

Om Handelsskolernes Lærerforenings (HL) optagelse i Uddannelsesforbundet

Afstemningsprocedure

Sammenlægningsgrundlaget er en samlet pakke. Dvs. at kongressen kan stemme ja eller nej - der kan ikke stilles ændringsforslag. 

Årsagen til dette er, at grundlaget er aftalt med Handelsskolernes Lærerforening (HL) og dermed også danner grundlag og er forudsætning for HL’s repræsentantskabsmødes behandling samt urafstemning blandt HL’s medlemmer.

Da forslaget bl.a. indebærer vedtægtsændringer, følges reglerne i forbundets vedtægter pkt. 26.1: Beslutning om vedtægtsændring tages af Uddannelsesforbundets kongres med 3/5 flertal af de afgivne gyldige stemmer. 

Sammenlægningsgrundlag.

HL sammenlægges med Uddannelsesforbundet den 01.07.2018

A.   HL’s plads i den centrale politiske struktur

HB

HL’s formand (pr. 30.06.2018) får sæde i Uddannelsesforbundets Hovedbestyrelse (HB). Han er 100 % frikøbt og modtager ordinært HB-honorar. Han skal i den kommende kongresperiode varetage de merkantile interesser. Opgaven beskrives nærmere.

Hans hverv ophører uden varsel ved kongresperiodens udløb – herefter er ”den merkantile stemme” på valg på lige vilkår med HB-medlemmer i øvrigt, og vilkårene er som andre nyvalgte HB-medlemmer.

Hvis HL’s formand (pr. 30.06.2018) fratræder inden udgangen af 2018, får HL’s næstformand (pr. 30.06.2018) sæde i HB.

HL’s formand deltager i Uddannelsesforbundets HB-møder fra den 1. januar 2018.

E-udvalget
HL’s formand får plads i E-udvalget (EUD/AMU) i kongresperioden. Hvis HL’s formand fratræder i kongresperioden, vælges et nyt medlem til E-udvalget blandt de merkantile TR’ere.

Efter kongressen i 2020 indskrives i reglerne for e-udvalget, at det merkantile område (på linje med AMU-området) sikres repræsentation i e-udvalget.

(Den enkelte region indstiller sin repræsentant til HB, som træffer beslutning om e-udvalgets medlemssammensætning, og i den sammenhæng sikres AMU-/merkantil-repræsentationen. Foreningsområdet, dvs. EUD og AMU, er inddelt i 4 regioner. Regionerne er ikke formaliserede og vedtægtsbestemte og fungerer ikke helt ensartet. Typisk er kredsen i møderne foreningsformænd og –næstformænd, og dvs. at i hvert fald foreningsformanden på de merkantile monoskoler vil deltage.

E-udvalget har ansvaret for afholdelse af TR-kursus for foreningsområdet 2 gange om året. Her deltager foreningsformænd og næstformænd samt enkelte yderligere bestyrelsesmedlemmer fra de største skoler.

Regionerne arrangerer hvert 2. år ”Åbne medlemsmøder”.  De afholdes fredag kl. 17.00 – lørdag kl. 13.00.

AC gruppen
(AC-gruppen består af adjunkter og lektorer ansat i det akademiske lønrammeforløb med tjenestemandspensionsret. Gruppen er grænsedraget til AC, der har uddelegeret forhandlingsretten for adjunkt/lektorgruppen til HL under forudsætning af, at gruppens valgte repræsentanter selvstændigt træffer beslutning om OK-forhold på gruppens vegne.)

Gruppen bevarer sin repræsentation i AC’s bestyrelse gennem TOAC (valggruppe), ligesom gruppen fortsat kan udtage OK krav, for så vidt angår gruppens egne specielle krav. Gruppen kan lade sig repræsentere af en sekretariatsmedarbejder fra Uddannelsesforbundet.

Der etableres et særlig udvalg for gruppen, der serviceres af sekretariatet. Udvalget mødes i forbindelse med forberedelse af OK-forhold eller andre ændringer af løn- og ansættelsesvilkår og får dækket transport og tabt arbejdsfortjeneste.

Lederne

Lederne organiseres efter den 01.01.18 og senest den 01.07.18 i Uddannelseslederne, der er en selvstændig lederorganisation i LC. Uddannelseslederne varetager faglige spørgsmål vedr. løn og ansættelsesvilkår herunder OK krav.

Hvad angår de uddannelsespolitiske og arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål, varetages disse i et koordinationsudvalg bestående af Uddannelseslederne og Uddannelsesforbundet.

Uddannelseslederne er tilknyttet LC Lederforum, der bl.a. koordinerer OK krav, men også bidrager med sekretariatsbetjening og faglig assistance.

(Uddannelseslederne har endnu ikke helt færdigudarbejdet deres vedtægtsgrundlag. Det påtænkes i vedtægten at operere med landsforeninger, med henblik på at de enkelte større grupper (f.eks. erhvervsskolelederne) får repræsentation i bestyrelsen. Endvidere kan de enkelte grupper etablere netværk eller foreninger, men de er ikke en del af Uddannelsesledernes formelle struktur.)

Der overføres fra HL’s formue et beløb svarende til antal HL-ledermedlemmer gange det beløb, som Uddannelsesforbundets ledere får overført pr. medlem ved etablering af den nye lederforening.

B. HL’s plads i den lokale TR-struktur

Ifølge HL’s vedtægter, afvikles der TR valg i marts/april måned i lige år – disse gennemføres. 

På erhvervsskoleområdet indgår HL med sine medlemmer i Uddannelsesforbundets struktur på foreningsområdet. (De lokale foreninger har egne vedtægter, formand, bestyrelse mm.)

Uddannelsesforbundet og HL’s formand gennemfører i første ½-år af 2018 en proces med henblik på at forberede opbygning af foreninger på monoskoler samt samarbejde og fællesskab i foreninger på kombi-skoler. Bl.a. inviteres HL’s TR’ere med til Uddannelsesforbundets TR-temakursus den 23.-25.05.2018, og på kurset afholdes en af workshoppene med indhold målrettet HL’s TR’ere. Yderligere indhold i processen afklares i foråret 2018, og om nødvendigt tilbydes yderligere opkvalificering af TR.

På kombinationsskolerne optages HL’s medlemmer i den eksisterende lokale forening under Uddannelsesforbundet den 01.07.18. Foreningsformanden og/eller fællestillidsrepræsentanten bistår HL’s nuværende TR i processen. Uddannelsesforbundet er behjælpelig via en central indsats.

De lokale foreninger afholder valg af formand og bestyrelse umiddelbart efter optagelsen af HL’s medlemmer.  

Der overføres fra HL’s formue et beløb svarende til antallet af HL-medlemmer gange det beløb, som den lokale forening har i formue pr. medlem.

På monoskoler (med TR) hjælper Uddannelsesforbundet og HL’s formand med at oprette lokale foreninger med vedtægter, foreningsformand, bestyrelse, fælles TR mm.

De nye foreninger får tilført et beløb fra HL’s formue svarende til de øvrige foreningers gennemsnitlige formue pr. medlem gange antallet af medlemmer i den nye forening.

På monoskoler uden TR bistår Uddannelsesforbundet medlemmerne med faglige sager, eller alternativt er de medlemmer af en naboskoleforening og får varetaget deres interesser her. Disse medlemmer betaler suppleringskontingent; afhænger dog af kongresbeslutning.


Erhvervsakademier
Såfremt der ikke kan etableres en forening(er) på området, etableres en faglig sammenslutning eller et netværk, der sikrer erhvervsakademimedlemmernes inddragelse i forbundets arbejde og indflydelse på forbundets politik på området.

C. HL plads i den centrale administrative struktur

Medarbejdere i HL’s sekretariat den 30.06.18 virksomhedsoverdrages til Uddannelsesforbundet, således at de oppebærer nuværende rettigheder som individuelle rettigheder. 

Uddannelsesforbundet gennemfører individuelle samtaler med medarbejderne i HL’s sekretariat om fremtidige arbejdsopgaver mv. Denne proces igangsættes efter den 01.01.18.

D. Vedtægter

HL’s medlemmer optages i Uddannelsesforbundet med de rettigheder og pligter, der fremgår af forbundets vedtægter (link). Desuden indstilles en række forslag til vedtægtsændringer på forbundets kongres i november 2017. Disse kan læses her (link).

Vedtægtsændringer vedr. sammenlægningen af Uddannelsesforbundet og HL

Pkt. 1.3. foreslås ændret således (ny tekst er understreget):

1.3 Uddannelsesforbundet er en sammenslutning af Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund og Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere. Med virkning fra 1. juli 2018 omfatter sammenslutningen også Handelsskolernes Lærerforening. Uddannelsesforbundet viderefører de hidtidige organisationers aktiviteter og fortsætter i deres rettigheder og pligter.

Ny pkt. 1.3.a.  Foreslås med følgende ordlyd (ny tekst er understreget):

1.3.a. Handelsskolernes Lærerforenings indtræden i sammenslutningen, jf. 2. sætning i pkt. 1.3. er betinget af, at Handelsskolelærernes Lærerforening godkender sammenslutningen. Nærværende bestemmelse udgår af vedtægten d. 1. juli 2018.

Motivering:
HL har besluttet at anmode om optagelse i Uddannelsesforbundet. HB vurderer, at en optagelse af HL er naturlig, fordi HL’s medlemmer ligesom Uddannelsesforbundets medlemmer underviser unge og voksne. Desuden er HL’s medlemmer ligesom en meget stor del af Uddannelsesforbundets medlemmer ansat på erhvervsskoler og dermed omfattet af samme uddannelseslove og samme ansættelsesvilkår.

En sammenlægning af HL med Uddannelsesforbundet vil derfor have stor betydning på de lokale arbejdspladser, hvor det vil være en styrke, at lærerne er medlem af det samme forbund, og den samlede lærergruppe inden for EUD og AMU dermed kan udvikle et fællesskab professionelt og i kampen for tilfredsstillende vilkår.

Desuden vil en sammenlægning betyde, at Uddannelsesforbundet kan udvikle sin uddannelsespolitik for det samlede erhvervsskoleområde og i forlængelse heraf i råd og udvalg repræsentere det samlede erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområde.

Gennem de seneste år, og ikke mindst efter lærerlockouten i 2013 og Folketingets vedtagelse af lov 409, har vi oplevet, at flere og flere medlemmer stiller spørgsmålstegn ved, hvad de får for deres kontingentpenge - en tendens, der desværre ikke tyder på at blive mindre i fremtiden. Vi mener derfor, at der er behov for, at forbundet, i højere grad end det hidtil har været tilfældet, bruger ressourcer og midler til målrettet at promovere og ”brande” Uddannelsesforbundet - både i offentligheden og på de relevante skoler/institutioner rundt om i landet, hvor vores medlemmer har deres dagligdag.

Forslag til fokuspunkter i forbindelse med ”branding” af Uddannelsesforbundet:

  • Slogan(s), der kort og præcis fortæller vores (kommende) medlemmer, hvad Uddannelsesforbundet kæmper for, og hvad de får for deres kontingent.
  • Annoncekampagner i relevante fagblade og via de sociale medier
  • Plakater og brochurer til lærerværelset, seminarierne mm.
  • Merchandise i form af eksempelvis kuglepenne, paraplyer, t-shirts, muleposer, tasker osv., som man ser det hos en række andre forbund.

I Uddannelsesforbundet arbejder vi først og fremmest for gode overenskomster, arbejdsvilkår samt at skabe tryghed i ansættelsen for medlemmerne. Det skal tydeliggøres, hvad forbundet kan og gør, så ingen er i tvivl om, at man som medlem af Uddannelsesforbundet har en stor og stærk organisation i ryggen. Vi har derfor brug for stærke slogans, som alle ansatte i uddannelsessektoren inden for vores områder kender.

Dette kan opnås ved hjælp af traditionelle kampagner, hvor annoncering, plakater, brochure mm. tages i brug, men vi bør også medtænke merchandiseprodukter som et promoveringsværktøj. Vi foreslår derfor, at medlemmerne evt. kan få en velkomstpakke, når de melder sig ind i Uddannelsesforbundet. Sådanne produkter vil have en stor reklameværdi og samtidig have en stor signalværdi for medlemmerne, som allerede ved indmeldelsen, ud over Uddannelsesforbundets faglige ekspertise, får noget helt håndgribeligt for pengene.

Generalforsamlingen opfordrer derfor kongressen til at pålægge Hovedbestyrelsen, at ”branding” af Uddannelsesforbundet skal være et fokusområde i de kommende år, og at der skal afsættes økonomiske midler til konkrete initiativer som beskrevet her.

Således vedtaget på VUC-sektionens generalforsamling den 29. september 2017

Lotte Klein

Sektionsformand

Bilag som pdf-fil

Hovedbestyrelsens forslag

Kongressen opfordrer HB til, at Uddannelsesforbundet i den kommende kongresperiode har fokus på tydeliggørelse af, hvad medlemmer får for deres kontingent.

Baggrunden er, at flere medlemmer og potentielle medlemmer spørger, hvad man som medlem får for sit fagforeningskontingent.

Uddannelsesforbundet arbejder først og fremmest for gode OK’er og herunder gode arbejdsvilkår. Uddannelsesforbundets arbejde for medlemmerne skal være mere synligt og tydeligt for medlemmerne.

HB har besluttet, at der i kongresperioden skal arbejdes for en medlemsfremgang på 100 medlemmer pr år; dvs. i alt 300 i kongresperioden. I den sammenhæng vil HB undersøge via inddragelse af medlemmer, TR’ere og kommunikationsekspertise, dels hvad der har betydning for medlemmer og for medlemshvervning og dels hvilke virkemidler, der er mest effektive med henblik på tydeliggørelse af forbundets arbejde, og tydeliggørelse af hvad man som medlem af Uddannelsesforbundet får for sit kontingent.

HB vil på baggrund af ovenstående undersøgelser om effekten af virkemidler mv. udarbejde materialer samt igangsætte indsatser med henblik på at opfylde formålet: Tydeliggørelse af hvad medlemmer får for deres kontingent samt hvervning.

Hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning om kontingenter

 

1. Forslag til kontingentsatser i 2017-niveau

Emne

Satser 

Grundkontingent 

Opkræves af forbundets almindelige medlemmer. 

435 kr. pr. mdr.

Grundkontingentet gradueres efter beskæftigelsesgrad således:

 

  • Ansatte over halv tid: 100 % af grundkontingentet

 

  • Ansatte op til halv tid: 50 % af grundkontingentet

 

  • Ledige, bl.a. ledige dimittender: 50 % af grundkontingentet 

 

Centralt suppleringskontingent

Opkræves af medlemmerne af lærersektionerne, Uddannelseslederne (se NOTE)
og foreningsløse. 

88 kr. pr. mdr.

Det centrale suppleringskontingent gradueres efter beskæftigelses­grad således:

 

  • Ansatte over halv tid: 100 % af suppleringskontingentet  

 

  • Ansatte op til halv tid: 50 % af suppleringskontingentet 

 

Seniorkontingenter 

 

  • Seniorer med efterløn, tjenestemandspension, overenskomst­baseret pension eller lignende

 

70 kr. pr. kvt.

 

  • Seniorer med kun folkepension og ATP 

21 kr. pr. kvt.

 

Kontingent for særlige medlemmer

196 kr. pr. kvt.

 

NOTE. Bemærk, at der på kongressen behandles et forslag om en ny model for lederorganisering, som bl.a. indebærer, at ”Uddannelseslederne” (navnet på forbundets ledergruppe) pr. 1. januar 2018 udskilles fra Uddannelsesforbundet og bliver en selvstændig lederorganisation. Vedtages dette forslag skal Uddannelseslederne kun betale grundkontingent og centralt suppleringskontin­gent til Uddannelsesforbundet til og med d. 31. december 2017.

2. Regulering af kontingentet efter nettoprisindekset

Kontingentet reguleres herefter hvert år pr 1. januar efter nettoprisindekset pr 1. oktober det fore­gående år.

Kontingentet afrundes til nærmeste hele antal kroner.

Motivering af hovedbestyrelsens forslag til kongresbeslutning om kontingenter

Forslaget indebærer, at de nuværende kontingentsatser fastholdes inklusiv den hidtidige regulering af kontingenterne ud fra nettoprisindekset – dog med de ændringer, at der sker afrunding til nær­meste hele antal kroner og at de foreningsløse skal betale centralt suppleringskontingent. Opkræv­ning af centralt suppleringskontingent for de foreningsløse forudsætter, at kongressen vedtager hovedbestyrelsens forslag til vedtægtsændring om, at de foreningsløse betaler centralt supple­ringskontingent.

Generelt om kontingentniveauet

Baggrunden for kontingentniveauet var en enighed udtrykt i fusionsgrundlaget om, ”at medlem­merne som minimum skal kunne trække på samme service” i Uddannelsesforbundet som i den enkeltes tidligere organisation. Erfaringen i de to første kongresperioder er, at dette kan realiseres med de nuværende kontingentindtægter. Samtidigt må det dog påpeges, at en eventuel nedsæt­telse af kontingentsatsen eller alternativt et ophør af reguleringen vil indebære en prioritering af forbundets arbejdsopgaver, aktiviteter og anden politisk indsats, som kan true opfyldelsen af intentionen om at yde medlemmerne den samme service som i de ”gamle” organisationer.

En eventuel stigning af kontingentet ville kunne indebære en udvidet service og et udvidet politisk aktivitetsniveau, men det vurderes ikke at være realistisk i disse tider, hvor organisationsprocen­ten i de faglige organisationer er faldende.

BEMÆRK: Ikrafttrædelsestidspunkt for eventuelle forslag til ændringer i kontingentet: Først med virkning fra 1. januar, da kontingentopkrævningen for december måned bliver sendt ud til med­lemmerne mandagen efter kongressen er afholdt.

Vedtægtsbestemmelser om fastsættelse af Uddannelsesforbundets kontingenter

23.1 Kongressen fastsætter medlemskontingentet til Uddannelsesforbundet.

23.5 Almindelige medlemmer af lærerforeningerne betaler grundkontingent til forbundet.

23.6 Almindelige medlemmer af lærersektionerne og ledergruppen betaler grundkontin­gent og centralt suppleringskontingent til forbundet.

23.7 Grundkontingent og suppleringskontingent fastsættes af kongressen.

23.8 Særlige medlemmer betaler et kontingent til forbundet, der fastsættes af kongressen.

23.9 Seniormedlemmer betaler et kontingent til forbundet, der fastsættes af kongressen. For seniormedlemmer, der alene har folkepension, fastsætter kongressen et reduceret kontingent.

Hovedbestyrelsens ændringsforslag

Hovedbestyrelsen foreslår følgende ændring i hovedbestyrelsens eget forslag til kongresbeslutning om kontingenter, afsnit 2. om regulering af kontingentet efter nettoprisindekset (ny tekst er understreget – tekst der udgår er overstreget)

2.Regulering af kontingentet efter Danmarks Statistiks opgørelse over den årlige procentvise ændring i timefortjenesten for statsansatte nettoprisindekset

Kontingentet reguleres herefter hvert år pr. 1. januar efter Danmarks Statistiks opgørelse over den årlige procentvise ændring i timefortjenesten for statsansatte nettoprisindekset pr 1. oktober det fore­gående år således:

  1. Ovenstående kontingentsatser i 2017-niveau svarer til 3. kvartal 2016
  2. 1. januar 2018 reguleres ovenstående kontingentsatser på grundlag af udviklingen fra 3. kvartal 2016 til 3. kvartal 2017
  3. Tilsvarende reguleres kontingentet pr. 1. januar de efterfølgende kalenderår på grundlag af udviklingen pr. 3. kvartal det foregående kalenderår

Kontingentet afrundes til nærmeste hele antal kroner.

Motivering af forslaget

Kontingentet er hidtil blevet reguleret hver den 1. januar efter udviklingen i nettoprisindekset fra oktober til oktober det foregående kalenderår.

For at få reguleringen af kontingentindtægterne og forbundets løn/frikøbsudgifter til at følges bedre ad, indstiller hovedbestyrelsen til kongressen, at kontingentet fra januar 2018 reguleres efter lønudviklingen i staten i stedet for efter nettoprisindekset.

Hovedbestyrelsens forslag til principper for honorarer


Honorarer
:

Det nuværende niveau fastholdes. Konkret fastsættes formandens honorar til statens skalatrin 51 samt et tillæg på 250.000 kroner årligt (grundbeløb pr. 01.10.97). Da fusionsgrundlaget blev udar­bejdet i 2007, svarede denne løn med tillæg til ”mindst lønniveauet for direktørerne på de store erhvervsskoler”. 

Næstformandens honorar sættes til 90 procent af formandens. Honorar til øvrige HB-medlemmer sættes til 10 procent af formandens. 

Honorarerne er pensionsgivende med den højeste pensionsprocent inden for forbundets område, pt. 18 procent. 

Honorarer og lignende, der oppebæres for funktioner, der er erhvervet i direkte forlængelse af HB-medlemmets honorarbærende funktion i forbundet, modregnes i de honorarer, der oppebæres i forbundet. 

Såfremt formanden og næstformanden oppebærer sædvanlig løn fra deres lærerstillinger, modreg­nes lønnen i honoraret. 

Fratrædelsesordninger

De nuværende ordninger fastholdes. Dvs.: 

Baggrund:

Med henblik på dels at sikre et uændret indkomstniveau i en periode efter fratræden dels at sikre rimelige planlægningsmuligheder i forbindelse med tilbagevenden til den stilling, man er frikøbt fra, fastsættes følgende. 

Formand og næstformand

Ved fratræden fortsætter frikøb og honorar i tre måneder til udgangen af en måned. 

Vælger den fratrådte at komme i lønnet beskæftigelse på et tidligere tidspunkt, bortfalder frikøbet, og der ydes udligningstillæg (forskelsløn) i stedet for honorar. 

Efter at frikøbet er ophørt, yder forbundet i en nærmere afgrænset periode, jf. nedenfor, et udlig­ningstillæg, der sikrer samme indtægtsniveau som under valgperioden.

(Dette gælder også, hvis den fratrådte formand/næstformand vælges som almindeligt HB-medlem eller går på efterløn eller pension).

 Udligningstillægget ydes i én måned for hvert år ud over det første, hvor pågældende har været valgt og frikøbt på fuld tid. Udligningstillægget kan dog højst ydes i 12 måneder. 

Som overgangsordning medregnes umiddelbart forudgående frikøb på fuld tid i DPL, DTL og LVU. 

Øvrige HB-medlemmer

Fratræder et HB-medlem, har den pågældende ret til tre måneders fortsat frikøb og honorar på hidtidigt niveau. 

Frikøbet kan placeres i umiddelbar forlængelse af HB-hvervet eller fordeles over en periode på højst to år.

Hovedbestyrelsen indstiller følgende:

Som kritiske revisorer:

  • Finn Milling
  • Inger Dahl Nissen

Som suppleanter for de kritiske revisorer i prioriteret rækkefølge:

  1. Magdalene Annette Kiilerich
  1. John Larsen