Uddannelsesforbundet arbejder for at påvirke OBU-ens rammer, fagligt didaktiske dimensioner og krav til ordblindeundervisernes kompetencer.
Gruppen af ordblinde personer, der kan deltage i ordblindeundervisning (obu) er bred og nuanceret, men fælles for dem er, at de er fundet berettiget til obu gennem et indledende interview samt i ministeriets adgangsgivende elektroniske test. Det gør sig ydermere gældende, at personerne i målgruppen for testen er udover den skolepligtige alder.
Obu’en skal støtte og give deltageren mulighed for at opnå kompetencer, så chancerne øges for at
Der er en generel øget politisk opmærksomhed på, at unge under 30 år gennemfører en uddannelse, og at de gør det hurtigt. Inden for beskæftigelsen ses på samme måde øgede krav til effektivitet og skærpede krav til faglige kompetencer.
Som ordblind (dyslektiker) er det selvsagt vanskeligere end for en person uden handicappet at honorere de mange nye, faglige krav og forventninger, som uddannelses- eller arbejdslivet stiller, da en ordblind person har særlige skriftsproglige vanskeligheder. I praksis indebærer dette ofte stave- og læsevanskeligheder, nedsat læsehastighed samt strukturelle vanskeligheder, der gør det svært for den pågældende at formulere sig skriftligt.
Samfundets (øgede) skriftsproglige krav er forskellige, alt efter hvilket regi, de indgår i. Enkelt beskrevet er der eksempelvis en forventning om, at individet er digital borger og kan navigere i systemet og ikke mindst forstå de afsendte budskaber fra offentlige instanser, herunder fx skatteopgørelsen og indkaldelser til hospitalet. Ordblindheden kan nemt betyde, at man ikke kan agere på lige fod med andre, hvis man ikke får støtte til det.
Det er et stort problem for mange ordblinde, at ordblindeundervisning ikke er SU-berettiget. Det medfører, at mange kursister er nødt til at deltage i 23 timers undervisning, fx på AVU for at få SU og derudover deltage i OBU. Det er en urimelig belastning af kursister, der i forvejen har brug for mere tid til fx forberedelse, at de skal deltage i obu ved siden af en SU-berettiget undervisning.
Derudover har mange ordblinde problemer med at få de nødvendige hjælpemidler (it-rygsæk), når de starter på fx en ungdomsuddannelse samt at få instruktioner i, hvordan de bruger hjælpemidlerne. Det forøger risikoen for, at de falder fra, da de ordblinde ikke får den nødvendige støtte i undervisningen.
I jobregi ses generelt mange krav til skriftlig dokumentation for, at en arbejdsplads kan oppebære en kvalitetssikring. Selv inden for de fleste ufaglærte job kræves skriftsproglige kompetencer, som ud over dokumentation kan være skrivning af mails eller læsning af manualer, måske endda på engelsk. En del ordblinde skjuler deres læse- og stavevanskeligheder over for kolleger. Det er derfor af stor vigtighed, at arbejdspladser fører en personalepolitik, der dels skaber en åbenhed for det at være ordblind, dels sikrer ordblinde den støtte, de har brug for, så de fx får adgang til it-støtteværktøjer i det daglige arbejde og i efteruddannelsessituationer. Ofte er det overgangen mellem studieliv og arbejdsliv eller skift mellem forskellige jobfunktioner der giver anledning til udfordringer for den ordblinde, som pludselig kan opleve at være uden støtteforanstaltninger. Det skyldes en generelt stor grad af manglende information om, hvilke muligheder der eksisterer for at støtte ordblinde, når de bevæger sig fra ét system til et andet. Det er ikke kun inden for systemerne, at den mangelfulde information gør sig gældende. Ordblindes skriftsproglige udfordringer er også medvirkende til, at de selv har svært ved at opsøge den type information, og de kender derfor ikke altid til egne rettigheder. Det er fx ikke usædvanligt, at ordblinde er uvidende om, at det er muligt at modtage OBU som voksen.
Som beskrevet er ikke alle berettiget til at modtage OBU – også selvom man oplever at have skriftsproglige vanskeligheder.
Det kræver indsigt fra en uddannet læsepædagog/-konsulent at vurdere, om OBU er det mest relevante tilbud for en person, der henvender sig for at få undervisning. Hvis det skønnes, at OBU ikke er et relevant tilbud, eller hvis den indledende testning viser, at personen ikke er berettiget til OBU, skal det være muligt at visitere til et andet relevant tilbud. Det kræver yderligere stor viden fra testerens/visitatorens side at kende til eksisterende undervisningstilbud og/eller støtteforanstaltninger, og det er derfor hensigtsmæssigt at have mange samarbejdsflader bl.a. skoler og institutioner imellem, således at den ordblindes behov for at forbedre sine skriftsproglige færdigheder bedst muligt tilgodeses. Hvis OBU skønnes at være det rette tilbud, må undervisningsinstitutionen til stadighed vurdere, om OBU bliver ved at være relevant for den enkelte.
De stigende krav de senere år om, at alle unge under 30 år skal i uddannelse eller arbejde betyder bl.a., at gruppen af OBU-berettigede rummer mange sårbare unge, som ud over faglige udfordringer kæmper med personlige og sociale problemer. I nogle tilfælde vurderes psykiske eller andre sociale vanskeligheder at fylde så meget i perioder, at OBU ikke vil være den rette foranstaltning. Vidensdannelse om sådanne psykosociale vanskeligheder er almindeligvis ikke indlejret i pensum for kommende læsepædagoger/-konsulenter, på trods af at det er en udfordring i arbejdslivet, som de fleste må tage hånd om.
En særlig målgruppe i OBU er kursister med dansk som andetsprog. Gruppen bliver ofte overset, da der ikke er tilstrækkelig med metoder til og faglig viden om, hvordan man underviser gruppen og kombinerer OBU og dansk som andetsprog. Det er nødvendigt at have et større fokus på denne problemstilling, bl.a. ved at OBU-lærerne får relevant efteruddannelse.
I forbindelsen med finansloven for 2016 blev OBU beskåret kraftigt økonomisk. Tillskuddet til undervisningen vil fremadrettet blive beregnet ud fra en gennemsnitlig holdstørrelse på 4,5 frem for 2,5 kursist. Besparelsen, kombineret med ordblindeundervisnings særlige tilskudsregler, der kræver ca. 80 pct. fremmøde/kursist, medfører, at det bliver vanskeligt at oprette rentable hold/undervisning i særligt tyndt befolkede områder. Det vil forhindre en stor del af OBU-målgruppen i at få et tilbud om undervisning i deres nærområde. Det er ikke en pædagogisk og faglig løsning at tilbyde OBU-kursister OBU som fjernundervisning, da målgruppen ikke kan profitere af tilbuddet, der er i høj grad baseret på evnen til kunne læse.