EUD-reformens intentioner om dels at tiltrække flere elever direkte fra 9. og 10 klasse ved at gøre erhvervsuddannelserne til et attraktivt første valg for de helt unge og dels at styrke kvaliteten af uddannelser gennem øget niveaudeling og differentiering skærper erhvervsuddannelsernes klassiske udfordring med at sikre en balance mellem spredning/geografisk nærhed og kvalitet/bæredygtighed i de faglige miljøer.

KL og Danske Regioner arbejder målrettet for at styrke erhvervsuddannelserne som ungdomsuddannelse ved at øge spredningen af grundforløbende. Men en øget geografisk spredning er ikke entydigt løsningen, hvis kvaliteten skal styrkes og det skal lykkes at tiltrække flere og dygtigere elever til erhvervsuddannelserne.

Uddannelsesforbundet mener i stedet, på linje med en række af arbejdsmarkedets parter og de øvrige skoleforeninger, at det er afgørende, at erhvervsuddannelserne, og altså også grundforløbene gennemføres i stærke erhvervsfaglige miljøer. Dette er en afgørende forudsætning for, at den erhvervsrettede faglighed bliver stærk, at kvaliteten i erhvervsuddannelserne sikres, og at grundforløbene, herunder EUX, fremstår som et attraktivt alternativ til de gymnasiale uddannelser, når de helt unge skal træffe deres valg om ungdomsuddannelser.

Derfor er der behov for nytænkning om, hvordan man kan ophæve konflikten mellem, at erhvervsuddannelserne skal være et attraktivt førstevalg for de helt unge, og at kvaliteten i uddannelserne skal sikres. Udviklingen af fagligt-pædagogiske skolehjemstilbud, eud24/7, kan netop være et redskab til at ophæve denne konflikt. Et sådant tilbud vil gøre det attraktivt og muligt for flere unge at være geografisk mobile i forhold til skoleforløbende under hele deres erhvervsuddannelse.

Lars Løkke lagde i sin åbningstale op til, at regeringen i indeværende folketingsår vil sætte fokus på: hvordan man øger kvaliteten i ’bivejene i uddannelsessystemet’, hvordan man undgår at unge går unødige omveje og tager ’dobbelt’ ungdomsuddannelse, og på hvordan man forbedrer indsatsen overfor frafaldstruede unge i ungdomsuddannelserne. Målet er, at færre unge falder fra deres uddannelse eller vælger forkert.

Statsministeren rykker hurtigt. I sin nytårstale proklamerede han, at indsatsen over for de unge, der risikerer at ende i den uddannelsesmæssige restgruppe, kun kunne lykkes ved en fælles indsats mellem regeringen og ”mennesker, der kender de unge og deres problemer. Undervisere og ildsjæle. Erhvervsfolk og forskere”. I starten af januar inviterede Løkke så til et møde på Marienborg med henblik på at drøfte ovenstående problemstillinger.

Udspil omkring udvikling af tilbuddet om skolehjem i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelser

Uddannelsesforbundet mener, at en udvikling af skolehjemtilbuddet er en oplagt vej til at imødekomme en række af de aktuelle uddannelsespolitiske udfordringer.

Det skal understreges, at Uddannelsesforbundet ikke alene lægger op til, at det allerede eksisterende tilbud om skolehjem udbredes til andre og flere unge, end dem der i dag har adgang. Der er også nødvendigt at udvikle tilbuddets indhold. Skolehjemtilbuddet skal fremadrettet ikke udelukkende være et ’boligtilbud’. Det skal danne en faglig-pædagogisk ramme for et attraktivt unge- og uddannelsesmiljø i tilknytning til erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne er relativt korte fragmenterede uddannelsesforløb sammenlignet med øvrige ungdomsuddannelser. Derfor er det relativt sværere at etablere stærke sociale relationer og ungemiljøer på Erhvervsuddannelserne.

Undersøgelser af baggrunden for de unges uddannelsesvalg viser, at mange netop vælger gymnasiet til, fordi de her får et stærkt ungemiljø. Undersøgelser om trivsel og frafald i uddannelsessystemet viser endvidere, at en af de faktorer, der har stor betydning for de unges trivsel, er deres sociale relationer til andre elever på skolen.

Erfaringer fra efterskolerne viser, at det intensive samvær omkring sociale og faglige aktiviteter netop understøtter, at nære og stærke sociale relationer etableres hurtigere, end det er typisk inden for andre skoleformer. Det må forventes, at erhvervsuddannelsesforløb, der gennemføres i sammenhæng med et fagligt-pædagogisk skolehjemstilbud, på samme måde som efterskolerne, kan bidrage til at understøtte etableringen af gode ungemiljøer og sociale relationer blandt elever i erhvervsuddannelserne. Og at dette kan bidrage til at styrke de unges trivsel og mindske frafaldet.

Det er et politisk ønske, at de unge, der starter på en erhvervsuddannelse kommer direkte fra 9. og 10. klasse og derfor er 15 -16 år gamle. Endvidere er det ambitionen, at en større andel af en ungdomsårgang i fremtiden vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Dette betyder, at erhvervsuddannelserne i fremtiden skal være et attraktivt 1. valg for mange af de unge, der i dag starter på en gymnasial uddannelse.

Elevernes unge alder betyder, at mange vil have brug for nærværende rollemodeller i deres omstilling fra hjemme- til udeboende. Fx voksne der kan hjælpe de unge ved at facilitere igangsættelsen af fælles sociale og faglige aktiviteter og som kan være med til at formulere og håndhæve fælles regler omkring madlavning, fællesspisning, rengøring mv., der knytter sig til at bo flere sammen.

Faglige-pædagogiske skolehjemstilbud i direkte tilknytning til erhvervsuddannelserne kan understøtte muligheden for faglige fritidsaktiviteter. Netop erhvervsfagligheden udgør en helt central motivationsfaktor for mange af de unge, der vælger en teknisk erhvervsuddannelse. Muligheden for at deltage i og mødes omkring faglige fritidsaktiviteter må derfor forventes både at styrke elevernes faglighed og samtidig udgøre en god ramme for etablering af stærke relationer. Faglige aktiviteter dækker både over tilbud om faglig støtte fx lektiecafeer og mulighed for faglige fritidsaktiviteter fx gennem adgang til værkstedsfaciliteter mv.

Uddannelsesforbundet er overbeviste om, at udviklingen af et fagligt-pædagogisk skolehjemtilbud i direkte tilknytning til erhvervsuddannelserne vil kunne gøre erhvervsuddannelserne til et mere attraktivt førstevalg for nogle af de unge, som i dag vælger gymnasiet. Både de unge, der ønsker den dobbeltkompetence de kan få i EUX og de unge, der i dag udskyder at påbegynde deres EUD til, de er klar til at flytte rigtigt hjemmefra. På den måde kan et fagligt-pædagogisk skolehjemtilbud både tiltrække nye elevgrupper til erhvervsuddannelserne og bidrage til at nedbringe andelen af unge, der dobbeltuddanner sig.

De faglige-pædagogiske skolehjemstilbud, der skal udvikles, skal derfor omfatte både:

  • Sociale tilbud
  • Faglige tilbud
  • Pædagogiske tilbud