Regeringen præsenterede mandag den 31. august sit finanslovsforslag for 2021 (FFL2021) - Trygt gennem krisen i fællesskab - en grøn, retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi

Besparelser på uddannelser

I forslaget er der lagt op til en skjult besparelse på undervisningen i FFL2021, da regeringen har foreslået, at en flerårsaftale om politiet blandt andet finansernes gennem en reduktion af markedsføringsudgifter på de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Konkret betyder det, at EUD og AVU vil blive ramt, da økonomien til markedsføring ikke er øremærket, så de midler, der skal reduceres på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF, vil folde sig ud som besparelser på hele institutionen/undervisningen.

Uddannelsesforbundet mener

Uddannelsesforbundet finder, at det er en forkert vej at gå efter mange år med et omprioriteringsbidrag, der har udhulet uddannelsessektoren og efterladt institutionerne med store underskud. I stedet havde vi gerne set, at de fjernede midler (fra omprioriteringsbidraget) blev tilbageført til uddannelsesområderne, så sektoren kan levere undervisning til unge og voksne af høj kvalitet.

Opkvalificiering og uddannelsesinitiativer

Med aftalerne: Aftale om ekstraordinært løft af ledige og Aftale om styrket opkvalificering fra juni 2020 blev der afsat i alt 730 millioner kroner i perioden 2020-2023 til de nye opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer. Aftalerne indebærer blandt andet, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse frem til udgangen af 2021 får ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Derudover er der lagt op til et ekstra løft af de erhvervsrettede kurser, som hjælper ledige til hurtigt og fleksibelt at kunne omstille sig til nye job og brancher.

Uddannelsesforbundet mener

Uddannelsesforbundet havde gerne set en mere permanent indsats for opkvalificering og efter- og videreuddannelse for både beskæftigede og ledige afspejle sig i finanslovforslaget, så de mange borgere, der har utilstrækkelige færdigheder i forhold til arbejdsmarkedet i dag og i fremtiden, kunne se frem til løbende uddannelse og opkvalificering. Et incitament kunne være indførelsen af en betalt uddannelsesorlov på for eksempel ½ år for ledige og beskæftigede.

 

Statens indkøbsprogram

På FFL2021er man nået til 14. fase af Statens Indkøbsprogram, der mønter sig ud på hele undervisningsministeriets område. Dog er de forslåede besparelser forskellige afhængigt af uddannelsesområder – læs mere under hvert enkelt område.

Investeringsrammer

Fra 1. januar 2018 blev der indført investeringsrammer for de statslige selvejende uddannelsesinstitutioner. På Børne- og Undervisningsministeriets område omfatter investeringsrammer institutioner for erhvervsrettet uddannelse, institutioner for almengymnasiale uddannelser, voksenuddannelsescentrene og institutioner for forberedende grunduddannelse. Rammerne indebærer, at der på finansloven fastsættes et loft for institutionernes samlede investeringsbudget. På finanslovforslaget for 2021 er loftet for institutionernes samlede investeringer sat til 1.416 millioner kroner i 2021 og 1.274 millioner kroner i 2022-2024.

Reserve til forhandlingerne om FL2021

Regeringen har afsat en forhandlingsreserve på 1,6 milliarder kroner for FL2021 (fra 2,1 milliarder kroner til FL2020).

Reserven kan disponeres til prioriterede initiativer og temaer i forhandlingerne om finansloven for 2021. Reserven disponeres sammen med aftaleparterne bag finansloven for 2021. Det er med andre ord disse midler, som partierne har mulighed for at få deres særlige politiske ønsker finansieret igennem.

Arbejdsmiljø

Der er ikke forslået midler til at stoppe udhulingen af dagpenge eller til indsatser for et bedre arbejdsmiljø.

Taksterne på FFL 2021 er identiske med taksterne fra 2020. Finansieringen via puljemidler fastholdes på FFL2021.

Midlerne fra trepartsaftalen for VEU indeholdt et midlertidigt ekstraordinært løft af AMU i aftaleperioden 2018-2021, svarende til 40 millioner kroner i 2021.

Der er fortsat ikke tale om en langsigtet løsning med grundlæggende genopretning af de takster, der har betydet, at mange AMU-forløb har bygget på takster, der ikke dækker de faktiske omkostninger til at gennemføre kurserne.

På FFL2021 er der afsat midler og hjemmel til initiativet ”Lige adgang til certifikatkurser i AMU”, således at personer med en videregående uddannelse i 2021 kan få adgang til certifikatkurser i AMU på samme vilkår som faglærte og ufaglærte. Det betyder, at personer med en videregående uddannelse vil udløse taxametertilskud, og dermed ikke selv skal betale fuld deltagerbetaling for kurset. Initiativet udløber ved udgangen af 2021.

Det skal for god orden skyld bemærkes, at Hjælpepakken til AMU-udbydere pga.Covid-19, ikke fremgår af FFL2021, i det AMU-hjælpepakken vedrører finansåret 2020.

FFL2021 er omfattet af 14. fase af statens indkøbsprogram, som muliggør en række effektiviseringer af statslige indkøb for blandt andre de selvejende institutioner. Effektiviseringspotentialet er som følge af 14. og tidligere faser af Statens Indkøbsprogram udmøntet via en reduktion af fællesudgiftstaksterne til erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse på i alt 2,4 procent i 2021.

Se institutionsbrev fra undervisningsministeriet

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (pdf)

På alle tre områder er taksterne fastsat til det forventede pris- og lønniveau for 2021. Undervisnings-, fællesudgifts- og færdiggørelsestaksterne er opregnet med 0,8 procent. Bygningstaksametret er fastsat med udgangspunkt i anlægsindekset svarende til -0,3 procent. 

Derudover er der endnu engang et effektiviseringspotentialet på FFL2021 for AVU, som følge af 14. og tidligere faser af Statens Indkøbsprogram, der udmønter sig i form af en reduktion af fællesudgiftstaksterne til de almene voksenuddannelser på i alt 0,6 procemt i 2021.

AVU

På finansloven for 2020 slog konsekvenserne af FGU (der startede den 1.8.2019) igennem i forhold til det estimerede årselevtal på AVU. Det blev justeret fra 8181 årselever i 2019 til 3930 årselever i 2020.

På FFL2021 ligger det estimerede årselevtal stabilt de næste år med en lille stigning fra 2021.

Årstal Estimeret antal årselever 
2021 4111
2022 4038
2023 4083
2024 4083


I den samlede tilskudsramme til VUC forventes et fald på cirka 120 millioner kroner fra 2020-2021. Dette skyldes, at der estimeres med et aktivitetsfald på FVU, som følge af en ændring af lov om danskuddannelse for voksne udlændinge med flere (juni 2020), der afskaffer deltagerbetalingen samt ændrer reglerne for depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende med flere. Med andre ord forventes det, at flere af FVU kursisterne i stedet vil deltage i danskuddannelse efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge med flere da deltagelsen i denne undervisning er blevet gratis igen, i stedet for at deltage i FVU- der også er gratis.

Der er i FFL2021 lagt op til, at en flerårsaftale om politiet blandt andet finansernes gennem en reduktion af markedsføringsudgifter på de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser. Konkret betyder det i Uddannelsesforbundet, at EUD og AVU vil blive ramt, da økonomien til markedsføring ikke er øremærket, så de midler, der skal reduceres på de erhvervsgymnasiale uddannelser og HF, vil folde sig ud som besparelser på hele institutionen/undervisningen.

OBU

På OBU-området er der estimeret en stabil udvikling i årselev tallet i årene fremadrettet.

Årstal Estimeret antal årselever
2021 391
2022 383
2023 384
2024 384

FVU

På FVU forventes der et fald i årselevtallet fra 2020 (3226) til 2021 (2730) på cirka 500 årselever. Dette skyldes primært, at det forventes, at et større antal FVU kursister vil deltage i danskundervisning efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge med flere, da en lovændring fra juni måned 2020 har genetableret den gratis danskuddannelse til voksne udlændinge med flere.

Faldet fortsætter i 2022 (2604) med 126 årselever, hvorefter det forventede årselevtal i 2023 og 2024 er cirka 2650.

Årstal Estimeret antal årselever
2021 2730
2022 2604
2023 2650
2024 2650
Uddannelsesforbundet mener

Uddannelsesforbundet mener, at det er uambitiøst at forvente så stort et fald i FVU aktiviteten – på trods af det estimeret fald i deltagere på FVU er begrundet i genindførelse af gratis danskundervisning. Regeringen har et stort fokus på almen VEU, hvilket er blevet yderligere forstærket i lyset af Covid-19 krisen og de forskellige politiske initiativer, der er iværksat efterfølgende for at fastholde og få flere ind på arbejdsmarkedet igen. I lyset af denne udvikling burde faldet i deltagerantallet på FVU være betydelig mindre.

Se institutionsbrev undervisningsministeriet

Almen voksenuddannelse (pdf)

Heller ikke på FFL2020 er der udsigt til at indføres et statsligt taxameter for undervisning i Dansk som andetsprog. Det er fortsat problematisk, at kommunerne systematisk udliciterer danskundervisning, og her bliver pris som regel prioriteret over kvalitet.                                                                        

Der afsættes 3,4 millioner kroner årligt i perioden 2020-2023 til efteruddannelse af personale på sprogcentrene og andre udbydere af danskundervisning; der kan desuden afholdes driftsudgifter til evalueringer, undersøgelser og oplysningsvirksomhed.

Der er afsat midler til aftalerne fra juni 2020 (Aftale om ekstraordinært løft af ledige og Aftale om styrket opkvalificering), svarende til i alt 730 millioner kroner i perioden 2020-2023 til nye opkvalificerings- og uddannelsesinitiativer. Aftalerne indebærer blandt andet, at ufaglærte og faglærte med en forældet uddannelse frem til udgangen af 2021 får ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Derudover skal aftalerne sikre et ekstra løft af de erhvervsrettede kurser, som hjælper ledige til hurtigt og fleksibelt at kunne omstille sig til nye job og brancher.

Der er ikke forslået midler til at stoppe udhulingen af dagpenge eller til indsatser for et bedre arbejdsmiljø.

Der er ikke nye initiativer på FFL2021 med betydning for takstudviklingen på TAMU.

Se institutionsbrev fra undervisningsministeriet

TAMU (pdf)

FFL2021 for den Forberedende Grunduddannelse (FGU), som startede den 1. august 2019, følger den politiske aftale fra oktober 2017. Der er således ingen overraskelser i FFL21 i forhold til FGU, beklageligvis heller ikke i forhold til FGU taksterne, der ikke er steget (udover indeksreguleringen).
Konklusionen er derfor desværre, at FFL2021 ikke tager behørig hensyn til erfaringerne fra 2020, der viser, at FGU er voldsomt underfinansieret i forhold til at opnå de ønskede resultater i den politiske aftale.
 
Med forventet 14.488 årselever – en mindre nedgang i forhold til 2020 på 299 elever - er der afsat 1.382 millioner kroner i 2021 til dækning af taxametertilskud for de ordinære elevforløb, til udslusning og til afsøgningsforløb.
 
FFL2021 har endvidere afsat grundtilskud til FGU institutionerne på 217 millioner kroner og 688 millioner kroner til dækning af skoleydelsen.
 
Ligeledes indeholder FFL2021 udgifter i forbindelse med kompetenceløft for undervisere og ledere på 36,3 millioner kroner i 2020. Kompetenceløftet fortsætter frem til 2022.
 
Endelig er der afsat 34.2 millioner kroner til tilpasning af institutionsstrukturen i forbindelse med omlægningen til FGU’en.
 
Den politiske aftale fastlægger, at FGU’en er en selvejende statslig institution, men at kommunerne skal bidrage med 35 procent af de samlede udgifter baseret på den faktiske aktivitet året før. FFL2021 indregner således refusionsindtægter fra kommunerne på 1.364 millioner kroner.
 
På FFL2021 er effektiviseringspotentialet i forhold til Statens Indkøbsprogram udmøntet via en reduktion af tilskuddene til undervisning til forberedende grunduddannelse på i alt 0,1 procent i 2021.
Se institutionsbrev fra undervisningsministeriet
Elever, der har påbegyndt et forløb på  Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) eller produktionsskoler før den 1. august 2019, har ret til at færdiggøre forløbet efter de hidtidige regler. Udgifter dertil skal delvist refunderes af kommunerne. I FFL2021 forventes derfor indtægter i form af refusion fra kommunerne på 14,6 millioner kroner.
Der er afsat 18,9 millioner kroner til en EGU-bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i praktikforløb som led i erhvervsgrunduddannelsen. Bonussen udgør op til 40.000 kroner per elev. Denne ordning fortsætter frem til 2024.

 

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) er finansieret af kommunerne og er derfor ikke direkte berørt af FFL2021. Dog er der en politisk aftale om at afsætte 10 millioner kroner i satspuljer i hvert af årene 2019-2022. Puljen er reduceret med 0,7 millioner kroner i 2021 og 0,6 millioner kroner i 2022 som følge af udmøntning af besparelse på statens konsulentforbrug.
 
Formålet med puljen er, at partnerskaber mellem STU-udbydere og kommuner kan ansøge midler til at igangsætte forsøg med særlige udslusningsforløb mellem STU og ordinære uddannelse eller beskæftigelse. Der kan endvidere afholdes udgifter til køb af eksterne tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, analyser, evalueringer og med videre. Puljen administreres af beskæftigelsesministeriet.

 

I aftale om “Øget udbud af erhvervsrettede uddannelser i hele Danmark og henvisningstaxameter” blev der oprettet et henvisningstaxameter, der udløses hver gang en elev henvises fra en gymnasial uddannelse til en erhvervsuddannelse. Henvisningstaxameteret skulle have trådt i kraft fra 2020, men blev udskudt til 2021, som en del af ”Aftale om bedre veje til uddannelse og job”.

Henvisningstaxameteret er afgrænset til kun at omfatte omvalg, der finder sted i løbet af første år på den gymnasiale uddannelse, og det udløses til den afgivende institution, hvis eleven er indskrevet på en erhvervsuddannelse seks måneder efter.

Taxametret er rettet mod at understøtte omvalg til EUD for elever, for hvem en gymnasial uddannelse alligevel ikke viser sig at være det rette valg. Taxameteret udgør 25 procent af summen af undervisnings-, fællesudgifts- og bygningstaxameteret på den relevante uddannelse.

Finansieringen af henvisningstaxametret er endnu ikke fundet for 2021 og frem, men forventes aftalt i forbindelse med opfølgning på det eftersyn af taxameter- og tilskudssystemet, som regeringen har igangsat i forbindelse med udspillet “Mod på livet – vejene til uddannelse og job”.

Aftalen om bedre veje til uddannelse og job medfører også, at færdiggørelsestaksten for det merkantile hovedområde og de tre tekniske hovedområder blev nedjusteret i 2020. Dette fortsætter og færdiggørelsestaksterne nedjusteres med yderligere 3,8 procent i 2021.

Som følge af samme aftale blev tilskuddene til kostafdelinger på landbrugsuddannelser og EUD harmoniseret. Det betyder, at kostelever indskrevet på en erhvervsuddannelse og en landbrugsuddannelse nu udløser de samme tilskud og takster. Det får til følge, at fællesudgiftstaxameteret på EUD sænkes med 6,3 procent, mens bygningstaxameteret på EUD sænkes med 0,6 procent. i 2021.

Endvidere forventes det, at der bliver indført en reduktion i markedsføringsudgifter på blandt andet de erhvervsgymnasiale uddannelser. Da midlerne ikke er øremærket, vil reduktionen slå igennem på hele EUD området. Baggrunden for forslaget et, at regeringen har foreslået at en ny flerårsaftale om politiet, der blandt andet skal finansieres gennem reduktion på cirka 550 millioner kroner af markedsføringsudgifter på de gymnasiale uddannelser og videregående uddannelser.

Endelig er vi kommet til fase 14 af Statens Indkøbsprogram, altså 14. effektiviseringsrunde på 14 år. I 2021 udløser det et effektiviseringspotentiale svarende til en reduktion af fællesudgiftstaksterne på erhvervsuddannelser på i alt 0,7 procent og 1,1 procent på de erhvervsgymnasiale uddannelser. Begrundelsen for mulige effektiviseringer er blandt andet flytteydelser, multifunktionsmaskiner og printere, Microsoft standardsoftware, projektledelseskurser, rengøringsydelser, vagtydelser med videre. Effektiviseringspotentialet i 2020 vil blive udmøntet som en dispositionsbegrænsning, hvis størrelse vi endnu ikke kender.

Der er heller ikke i 2021 foretaget pris- og lønreguleringer (pl-regulering) af grundtilskuddet til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og af udkantstilskuddet. Den manglende pl-regulering rammer særligt de små institutioner, hvor grundtilskuddet udgør en relativt stor del af den samlede omsætning.

Som en positiv ting kan nævnes, at kvalitetspuljen til erhvervsuddannelserne videreføres frem til 2023 som planlagt. Puljen er hævet med knap 10 millioner kroner (fra 175 millioner kroner i 2020 til 184,8 millioner kroner i 2021) som følge af tidligere politiske aftaler.

Se institutionsbreve fra Børne- og undervisningsministeriet

Erhvervsrettet ungdomsuddannelse (pdf)Erhvervsgymnasiale uddannelser (pdf)

Uddannelsesforbundets gennemgang som pdf