Regeringen præsenterede torsdag den 30. august sit Forslag til finanslov for finansåret 2019 (FFL2019).
Finanslovforslaget bliver kaldt Større tryghed og mere nærvær

Uddannelsesforbundet mener

FAKTA: Regeringen reserverer 600 millioner kroner årligt til bedre uddannelser og et robust arbejdsmarked. De skal blandt andet bruges til at finansiere et kommende erhvervsuddannelsesudspil.
VI MENER: Det er fint, at regeringen afsætter penge til bedre uddannelser, men selv hvis erhvervsskolerne fik alle 600 millioner kroner, ville de stadig være økonomisk hårdt pressede. Alene på grund af omprioriteringsbidraget er erhvervsskolerne beskåret med 809 millioner kroner siden 2015 og derudover er de stærkt udfordrede på grund af et fald i aktiviteten, som har kostet skolerne cirka en milliard siden 2015. Det er fuldstændigt nødvendigt med penge til et seriøst kvalitetsløft.

FAKTA: Undervisningssektoren skal fortsat spare to procent om året. Det såkaldte omprioriteringsbidrag bliver nemlig fastholdt. I 2022 bliver en del af pengene - svarende til et års besparelser - tilbageført. Dog er det uvist, hvordan pengene bliver fordelt indenfor sektoren.  
VI MENER: Vi er dybt skuffede over, at omprioriteringsbidraget bliver fastholdt, og at vi skal vente til 2022, før der bliver tilbageført penge til sektoren. Det er en hån, når vi ser på, hvordan det går på skolerne. Det nytter ikke at kaste redningsvesten, når den nødlidende er druknet.

FAKTA: Forslaget indeholder ikke faste takster til danskundervisning af flygtninge og indvandrere.
VI MENER: Der er problematisk, at politikerne ikke tager ansvaret for at sikre god danskundervisning til flygtninge og indvandrere ved at fastsætte takster for undervisning på finansloven. I de seneste 11 år har vi oplevet, at mange kommuner systematisk og på regeringens opfordring udliciterer danskundervisning. Her bliver pris som regel vægtet over kvalitet, og det går ud over mulighederne for at levere tilfredsstillende undervisning.
 

FAKTA: FGU-skolerne får ikke finansieret et gratis måltid om dagen til eleverne.
VI MENER: Det er uforståeligt, at regeringen ikke ønsker at finansiere den kostforpligtelse, den selv var med til at vedtage med loven om FGU. Det giver rigtig god mening, at eleverne skal have et sundt, dagligt måltid, men det bliver svært for FGU-skolerne at løfte ambitionerne for den nye uddannelse, hvis det gratis måltid skal finansieres af undervisningstaksterne. Det drejer sig samlet set om cirka 70 millioner kroner om året.


FAKTA:
Finanslovsforslaget tilgodeser ikke AMU med blivende takster.
VI MENER: Det er utroligt kortsigtet af regeringen, at den ikke sikrer AMU en økonomisk ramme, der gør det muligt at langtidsplanlægge. Det er afgørende, for at AMU-udbyderne kan foretage de nødvendige investeringer og dermed tilbyde relevante efter- og videreuddannelser.

 

 

Uddannelsesforbundets orientering om FFL2019

Med det finanslovsforslag for 2019, som regeringen har præsenteret videreføres det tværgående omprioriteringsbidrag på to pct. på undervisnings- uddannelses- og kulturområdet. Regeringen peger ganske vist på at de i 2022 vil tilbageføre midlerne til de tre områder, men i den mellemliggende tid vil de årlige nedskæringer på disse områder gå til andre initiativer på finansloven efter politisk prioritering.

Bevillingerne på arbejdsmiljøområdet skæres kraftigt ned igen

Finanslovsforslaget for 2018 lægger op til at fortsætte de seneste års kraftige nedskæringer på arbejdsmiljøområdet. Den samlede bevilling til Arbejdstilsynet reduceres således med 21 mio. kr. fra 2017 til 2018.

Nedskæringerne afspejles samtidig i en betydelig reduktion i antallet af medarbejdere i Arbejdstilsynet. Den samlede reduktion af årsværk fra 2014 til 2018 vil, hvis finanslovsforslaget vedtages, være på 115 årsværk, svarende til at hver 6. medarbejder er sparet væk i løbet af de seneste 5 år.

Det fremlagte finanslovsforslag er imidlertid vanskeligt at se som andet end udtryk for, at regeringen endnu en gang fortsætter de seneste års nedskæringer og ikke ønsker at prioritere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, da de undlader at gennemføre en genopretning og styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen.

Omprioriteringsbidraget fortsætter

Det såkaldte statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct., der blev indført på FL2016, videreføres i den hidtidige form frem til og med 2021. Det betyder, at taksterne reduceres yderligere med 2 pct. i 2019, knap 4 pct. i 2020 og knap 6 pct. i 2021 (hvis man regner fra 2016, hvor omprioriteringsbidraget indførtes, er besparelserne nået op til knap 8 pct. i 2019 og 12 pct. i 2021).

Fra 2022 er omprioriteringsbidraget fortsat ‘gældende’ i den forstand at bevillingerne reduceres med yderligere 2 pct; men provenuet samles i central general reserve på 842 mio. kr. til undervisning, uddannelse og kultur, (heraf 479 mio. til Undervisningsministeriet, 288 mio. til Uddannelses- og forskningsministeriet og 75 mio. til kulturministeriet) Det betyder, at 479 mio. kr. i 2022 er til prioriterede initiativer på undervisningsområdet.

På FFL2019 er der samtidigt afsat en ramme på 600 mio. kr. årligt i årene 2019-2022 til bedre uddannelser og er robust arbejdsmarked. Midlerne er bl.a. afsat til, et erhvervsuddannelsesudspil, Disruptionrådet, fribeløb for SU-modtagere, udspil vedr. international rekruttering og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, mv. Beløbet matcher lang fra det beløb, som er fjernet alene ved omprioriteringsbidraget siden 2016.

Reduktion af takster for fjernundervisning

Som følge af det tilbageværende finansieringsbehov på FGU gennemføres med FFL2019 en reduktion af takster for fjernundervisning: på AMU fra 100 til 75 pct., på de øvrige områder dvs. AVU, gymnasiale uddannelser og GSK reduceres fjernundervisningstaksterne fra 80 til 75 pct. Samlet udgør udgiften hertil 53 mio. kr. på FFL2019. Et tilsvarende beløb forventes at skulle findes i de flg. tre år. Men hertil kommer en yderligere besparelse (teknisk kaldet udestående budgetregulering) fra 2020-2022 på 59 mio. kr. årligt. Det forekommer uhensigtsmæssigt at prioritere på den måde, da digitale løsninger netop er et prioriteret udviklingsområde.

Det er ligeledes aftalt at reducere markedsføringsudgifterne på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, hvilket udmøntes som en reduktion af fællesudgiftstaksterne til erhvervsuddannelserne på 0,7 pct., 1,0 pct. på de erhvervsgymnasiale uddannelser og 1,5 pct. på de almengymnasiale.

Statens indkøbsprogram

På FFL2019 er man nået til 12. fase af Statens Indkøbsprogram. Generelt videreføres statens indkøbsprogram med en 12. fase på hele undervisningsministeriets område, det betyder 1,2 pct. lavere fællestaxameter.

Investeringsrammer

Fra 1. januar 2018 blev der indført investeringsrammer for de statslige selvejende uddannelsesinstitutioner. På Undervisningsministeriets område omfatter investeringsrammer institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for almengymnasiale uddannelser samt voksenuddannelsescentre. Det indebærer, at der fastsættes et niveau for institutionernes maksimale samlede investeringsbudget. På FFL2019 er fastsat et niveau på 1.400 mio. kr. årligt i 2019-2021 og 1.260 mio. kr. i 2022.

Reserve til forhandlingerne om FFL2019

Regeringen har desuden afsat en forhandlingsreserve på 1,35 mia. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Reserven kan disponeres til højt prioriterede initiativer og temaer i forhandlingerne om finansloven for 2019. Reserven disponeres sammen med aftaleparterne bag finansloven for 2019.

Korrektion af pris- og lønregulering som følge af resultatet af overenskomstforhandlingerne for 2018?

I breve til institutionerne på undervisningsministeriets områder på peges ”at på ÆF2019 (ændringsforslag til FFL2018) udmøntes en korrektion af pris- og lønreguleringen på Undervisningsministeriets område på 17 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Korrektionen udmøntes som takstreduktioner på de omfattede områder på ÆF2019.” Således forventes det at lønudviklingen på undervisningsministeriets område at være en anelse lavere end forudsat i den samlede pris- og lønregulering. Det forekommer ekstraordinært utraditionelt at sammenkæde et ok-resultat og takster så direkte. Uddannelsesforbundet undersøger dette nærmere.

Omprioriteringsbidraget fra 2016, 2017 og 2018 er videreført på AMU i 2019 ved takstreduktioner på yderligere 2 pct. På finanslovforslaget for 2019 betyder det, at taksterne reduceres med 2 pct. i 2019, knap 4 pct. i 2020, knap 6 pct. i 2021 og knap 8 pct. i 2022 (regnet fra 2016 er besparelserne nået op til knap 8 pct. i 2019 og 12 pct. i 2021).

Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget. 

Derudover reduceres undervisningstaxameteret til fjernundervisning på AMU fra 100 pct. til 75 pct. i 2019.

Reduktionen er ikke indarbejdet i anmærkningsteksten på finanslovforslaget for 2019, men vil blive indarbejdet på ændringsforslaget for 2019 (ÆF2019).

I 2018 afvikles den midlertidig sænkelse af deltagerbetalingen for teknisk-faglige og merkantile (en videreførelse af Vækstpakken 2014-takstforhøjelse, der kompenserede nedsættelse af deltagerbetalingen 2015-2017) og i 2019 er deltagerbetaling for disse kurser hævet til samme niveau som i 2014 (korrigeret for pris- og lønudvikling).

Derudover udløber den etårige videreførelse af takstforhøjelser fra vækstpakken til de fire familiegrupper: Maskinbetjening, mindre maskiner/CAD/CAM/CNC/maskiner; Montage/systemteknik; Bygning samt Plastsvejsning.

Diverse etårige videreførelse af takstforhøjelser mv. fra vækstpakken på AMU udløber ligeledes i 2018.

Det er dog ikke alle initiativer der udløber. Med aftalen blev det blandt andet aftalt permanent at styrke skolernes mulighed for at flytte undervisning ud på virksomheder, når det er relevant. Herudover blev det aftalt at vækstpakkens midlertidige takstforhøjelser til teorikurser, som udgør ca. 40 pct. af aktiviteten på AMU, også blev gjort permanent.

Endelig blev midlertidige takstforhøjelser fra vækstpakken på følgende familiegrupper også gjort permanente: Tilberedning/rengøring/service; El-området/automatik og styring samt Svejseuddannelser.

Med trepartsaftale for VEU aftaltes at gennemføre et midlertidigt ekstraordinært løft af AMU i aftaleperioden 2018-2021. Med aftalen er der afsat en 4-årig kvalitetspulje på i alt 140 mio. kr. til AMU på 20 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. årligt i 2019-2021, som udmøntes på baggrund af aktivitet (såvel aktivitet finansieret af Undervisningsministeriet som øvrigt rekvireret aktivitet)

Der er således langt fra tale om en langsigtet løsning med grundlæggende genopretning af de takster, der har betydet, at mange AMU-forløb har bygget på takster, der ikke dækker de faktiske omkostninger til at gennemføre kurserne.

Læs også 

Institutionsbrev fra undervisningsministeriet til Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (pdf)

FFL19 på avu, obu og fvu området står i lyset af dels FGU’en, der træder i kraft 1. august 2019. Med FGU-loven skal (stort set alle) unge under 25 år have deres almene uddannelsestilbud på 9 og 10 klasses niveau, obu og fvu på en FGU-institution; dels trepartsaftalen fra 2017, hvor det blev aftalt at udvide de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med fagene FVU-digital og FVU-engelsk. De skal udbydes som virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion. De nye fag træder i kraft fra januar 2019.

Konkret giver dette sig udslag i, at der er estimeret en stor aktivitets nedgang på avu. I årselever ca. 55% fra 2018 til 2020, hvor FGU-aktiviteten for første gang står fuldt i gennem – forventeligt er størstedelen af de ”manglende” elever at finde på FGU’en. (Årselever i 2018: 9582; 2019: 8381 og 2020: 3283). I 2021 og 2022 forventes en mindre fremgang (2021:4320 og 2022:4250)

Tilsvarende er der estimeret et fald i obu-aktiviteten på 31% fra 2018-2020, hvor FGU’en slår fuldt igennem, hvorefter aktiviteten fortsætter på nogenlunde samme niveau (estimeret antal årselever: 2018: 574; 2019: 524; 2020: 396; 2021: 397; 2222: 388).

For FVU’en vedkommende forventes en stigning i aktiviteten, hvilket må tilskrives de nye FVU-fag i engelsk og it, der indføres fra januar 2019. Fra 2018-2019 er stigningen på 931 årselever, hvorefter der forventes et mindre fald i aktiviteten (2018: 2866; 2019: 3797; 2020:3243; 2021: 3242)

Derudover er der på FFL2019 en nedjusteringer af undervisningstaxametret på fjernundervisning fra 80-75 % i 2019. Beslutningen om nedjusteringen blev foretaget i forbindelse med negativ budgetregulering i 2019 - Aftale om bedre veje til uddannelse og job, juni 2018.

Der er på FFL2019 i alt afsat 188 mio. kr. fra 2019-2022 (46,7 mio. i 2019) til afholdelse af udgifter relateret til tilpasning af institutionsstruktur på tværs af uddannelsessektoren, herunder fusioner samt udgifter relateret til oprettelse af nye institutioner. Under denne pulje ”gemmer” sig de 60 mio. kr., som aftalekredsen for FGU’en afsatte til VUC’erne for hjælpe med at sikre, at der fortsat vil være undervisning til voksne rundt om i landet.

Læs også

Institutionsbrev fra undervisningsministeriet til Almene voksenuddannelser (pdf)

Hellere ikke på FFL2019 er der indført et statsligt taxameter for undervisning i Dansk som andetsprog. Der er fortsat problematisk, at kommunerne systematisk udliciterer danskundervisning, og her bliver pris som regel prioriteret over kvalitet.

Pulje til virksomhedsforlagt danskundervisning

Som led i om afskaffelse af PSO-afgiften af november 2016 blev parterne enige om at gennemføre en mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge. På den baggrund er der afsat en pulje til et to-årigt forsøg, hvor store virksomheder selv kan forestå en del af undervisningen. Der blev afsat 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til formålet. Der er endvidere afsat 0,2 mio. kr. i 2019 til evaluering af forsøget.

For Produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelsen og den Kombinerede Ungdomsuddannelse er FFL2019 speciel, idet den langt overvejende del af deres aktiviteter på disse skole overgår til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) d 1. august 2019. 

Økonomien reduceres til det halve i 2019

I forhold til 2018 reduceres økonomien dermed tilsvarende for produktionsskolerne, KUU og EGU med godt det halve. Det gælder for alle poster, inklusiv taxametertilskuddet til undervisningsudgifter og skoleydelsen.

For produktionsskolerne er den samlede udgiftsbevilling således 354,9 mio. kr. i 2019, dvs. 54 % af bevillingen i 2018 (668,6 mio.kr). Der forventes tilsvarende et fald i antal årselever fra 7.129 i 2018 til 3.670 i 2019. Skoleydelsen følger aftalen fra januar 2017, hvor beløbet blev hævet igen, som en reaktion på faldet i antal elever.

På Erhvervsgrunduddannelsen er den samlede udgiftsbevilling på 34 mio.kr. i 2019, dvs. 62 % af bevillingen i 2018 (55,4 mio.kr.). Det dækker over en refusion af 65 % af kommunernes udgifter til undervisning, skoleydelser og supplerende tilskud. Derudover er der afsat 26,7 mio. kr. til en EGU-bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i EGU praktikforløb.

For den Kombinerede Ungdomsuddannelse er der afsat 172,1 mio.kr i 2019 i taxametertilskud, hvilket svarer til 54 % af tilskuddet i 2018 (318,3 mio. kr.)

For alle tre fastholdes omprioriteringsbidraget på 2%.

Der er politisk enighed om at elever, der er startet på KUU og EGU inden d. 1. februar 2019 kan færdiggøre uddannelserne på de institutioner, hvorpå de startede. Men ifølge FFL2019 er der ikke en bevilling på kontoen i 2020 til KUU og EGU. Det er dog noget UVM er opmærksom på, idet de inden FFL2020 vil vurdere finansieringsbehovet i 2020.

Læs også 

Institutionsbrev fra undervisningsministeriet til kombineret ungdomsuddannelse (pdf)

1. august 2019 starter den Forberedende Grunduddannelse (FGU). FFL 2019 for FGU’en følger den politiske aftale fra oktober 2017.

Ingen overraskelser, men stadig huller i finansieringen af FGU’en

Med forventet 6694 årselever i 2019 er der afsat 634 mio.kr i 2019 til dækning af taxametertilskud for de ordinære elevforløb, til udslusning og til afsøgningsforløb. I de følgende år forventes det omkring 15.000 årselever på FGU’en.

FFL 2019 har endvidere afsat grundtilskud til FGU institutionerne på 3,95 mio.kr. og til FGU skolerne på 1.7 mio.kr. Endelig er der afsat 322,5 mio.kr. til dækning af skoleydelsen.

Endelig indeholder FFL2019 i alt 133,4 mio.kr til udgifter i forbindelse med kompetenceløft for undervisere og ledere i perioden 2019-2022.

Den politiske aftale fastlægger at FGU’en er en selvejende statslig institution, men at kommunerne skal bidrage med 35 % af de samlede udgifter. FFL2019 indregner indtægter fra kommuner.

Det er værd at notere at FGU’en er undtaget fra omprioriteringsbidraget.

Der er således ingen overraskelser i FFL2019 i forhold til FGU.

Men på den negative side, er det stadig uforståeligt, at regeringen ikke ønsker at finansiere den kostforpligtelse, den selv var med til at vedtage med loven om FGU. Det giver rigtig god mening, at eleverne skal have et sundt, dagligt måltid, men det bliver svært for FGU-skolerne at løfte ambitionerne for den nye uddannelse, hvis det gratis måltid skal finansieres af undervisningstaksterne. Det drejer sig samlet set om cirka 70 millioner kroner om året.

Det er ligeledes problematisk at FFL2019 ikke indeholder et specifikt taxameter for ordblinde. Et af hovedformålene i FGU’en er netop at sætte ind over ordblindes udfordringer, men uden et specifikt taxameter, er der en reel risiko for at FGU skolerne ikke prioriterer indsatsen tilstrækkeligt.

I lighed med årene siden 2016 omfattes TAMU i 2019 af det statslige omprioriteringsbidrag. Videreførelse af omprioriteringsbidraget betyder, at takster og grundtilskud fortsat reduceres med på 2 pct. årligt, akkumulerende til 12 % i 2021.

Taksterne på finansloven er opregnet til det forventede pris- og lønniveau for 2017.

Læs også

Institutionsbrev fra undervisningsministeriet til AMU (pdf)

Der gives ikke ved dørene til EUD og EUX i finanslovsforslaget. Omprioriteringsbidraget på 2% videreføres og rammer også skolernes grundtilskud. Sidste års ekstra pulje til EUD på mio. kr. er faldet helt bort. 

Tilmed oplever vi, at fase 12 i statens indkøbsprogram er implementeret med en effektivisering svarende til 1,2% på EUD-fællestaksten. Hertil kommer, at et politisk forlig vedr. skolernes markedsføringsudgifter afstedkommer en reduktion af EUD-fællestaxameteret med 0,7%. Endvidere erfarer vi, at undervisningstaxameteret til fjernundervisning på erhvervsuddannelserne sættes ned fra 80 % til 75 %. Endelig er varslet mindre takstreduktioner i det endelige forslag, som følge af omlægning af barselsfonden og en korrektion af pris- og lønregulering som følge af resultatet af overenskomstforhandlingerne.

For de tekniske erhvervsuddannelser er der dog et lille lyspunkt, idet undervisningstaxametrene varigt er forhøjet med 1,3 %, da reserven til momskompensationsordningen til institutioner som følge af en EU-dom indarbejdes i taksterne.

Ikke desto mindre må vi konstatere, at de fleste takster falder, idet PL-reguleringen er mindre end det samlede omprioriteringsbidrag og de øvrige effektiviserings-/besparelseskrav.

Der afsættes dog en ramme på 600 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 med det formål ”understøtte bedre og stærkere uddannelser og et robust arbejdsmarked”. Nogle af disse midler vil regeringen bruge til at følge op på Disruptionrådets arbejde og til efteråret komme med et angiveligt ambitiøst erhvervsuddannelsesudspil, således at erhvervsuddannelserne bliver attraktive, så flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. På nuværende tidspunkt ved vi dog ikke tilstrækkeligt om indhold eller økonomi i disse initiativer; men blot for at opretholde status quo i forhold til 2018 vil mindst 320 mio. skulle tilføres skolerne i 2019.

Sætter vi imidlertid kikkerten for øjet og ser helt frem til 2022, så er der kommet lovning på at midler fra omprioriteringsbidraget vil blive tilbageført til undervisningsområdet, hvilket fremover svarer til 479 mio. kr. årligt. Der er dog ingenlunde tale om en fuldt kompenserende tilbageførsel af de inddragne penge.

Læs også 

Institutionsbrev fra undervisningsministeriet til erhvervsgymnasiale uddannelser (pdf)Institutionsbrev fra undervisningsministeriet til rrhvervsrettede ungdomsuddannelser (pdf)

ønskeliste.jpg (1)

Forbundets forslag

Uddannelsesforbundet foreslår seks emner til finansloven, som sikrer uddannelser ordentlige vilkår.

Uddannelsesforbundets 6 forslag