Finanslovsaftalen bygger på regeringens oprindelige finanslovsforslag. Aftalen er karakteriseret ved at den i stort omfang rummer initiativer, der dels omhandler pensionsområdet, og dels sigter mod udlændinge. Blandt andet ændrer integrationsprogrammet for alle nyankomne flygtninge mv. navn til et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram; tilsvarende ændres navnet på integrationsydelsen fremover til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, og reduceres samtidigt nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for henholdsvis enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned, og for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned - svarende til 2.000 kr. pr. husstand.

Det understreges i aftalen at myndighederne skal gå til grænsen af de konventionsmæssige forpligtelser, når der træffes afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) og danskkundskaber har ikke i sig selv betydning for muligheden for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse, i modsætning til nu hvor det er et krav for at opnå permanent ophold og statsborgerskab.

Samtidigt vil det kunne tillægges yderligere vægt i myndighedernes sagsbehandling, at udlændingen har sprogkundskaber i forhold til det sprog, der tales i det land, som udlændingen må forventes at tage ophold i. Det kunne samlet set betyde, at interessen for deltagelse i danskuddannelse begrænses væsentligt.

Det statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct., der blev indført på FL2016, fjernes fra 2019 fra erhvervsuddannelserne, og sammen med kvalitetspuljen som fastholdes i 2019, afsættes der med aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden samlet 383,3 mio. kr. i 2019, 504,7 mio. kr. i 2020, 654,8 mio. kr. i 2021 og 779,0 mio. kr. i 2022. Initiativerne retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge.

Hverken AMU eller TAMU eller andre uddannelsesområder friholdes for omprioriteringsbidrag, som videreføres på de i den hidtidige form frem til og med 2021. Det betyder, at taksterne reduceres yderligere med 2 pct. i 2019, knap 4 pct. i 2020 og knap 6 pct. i 2021 (hvis man regner fra 2016, hvor omprioriteringsbidraget indførtes, er besparelserne nået op til knap 8 pct. i 2019 og 12 pct. i 2021). Fra 2022 vil omprioriteringsbidraget fortsat være ‘gældende’ i den forstand at bevillingerne reduceres med yderligere 2 pct.; men provenuet samles i central general reserve til prioriterede initiativer inden for undervisning, uddannelse og kultur.

Det er godt, at erhvervsuddannelserne nu fredes for omprioriteringsbidraget i 2019, men erhvervsskolernes økonomi består også af htx, hhx, eux, der ikke helt fredes, og det rokker ikke ved, at uddannelserne har været præget af besparelser de senere år. Det er væsentligt at de fastholdte midler bruges på at styrke kvaliteten i undervisningen, bl.a. ved at annullere en række fyringer på de pressede skoler og desuden at ansætte det nødvendige antal lærere, som samtidigt skal have ordentlig tid til at forberede undervisningen.

På trods af at omprioriteringsbidraget på erhvervsuddannelserne er blevet fjernet næste år, har uddannelserne været udsat for vidtrækkende besparelser de senere år. Det er derudover stærkt problematisk, at den øvrige uddannelsessektor fortsat skal spare to procent af deres budget årligt. Besparelser der f.eks. ikke opprioriterer voksen- og efteruddannelse med henblik på at løfte ufaglært til faglærte og understøtter fremtidens behov for en veluddannet befolkning og arbejdsstyrke.

I finanslovsaftalen fastholdes for Arbejdstilsynets samlede bevillinger i 2019 på samme niveau som i 2018. De varslede besparelser i 2019 ser dermed ud til at være afblæst, men en fastholdelse på nuværende niveau retter ikke op på de voldsomme nedskæringer på mere end 180 mio. kr. og over 300 årsværk, som er sket gennem de seneste 10 år.

Så det er fortsat vanskeligt at se som andet end udtryk for, at regeringen prioriterer indsatsen for et bedre arbejdsmiljø, da der ikke er om genopretning og styrkelse af arbejdsmiljøindsatsen.

Omprioriteringsbidraget fra 2016, 2017 og 2018 er videreført på AMU i 2019 ved takstreduktioner på yderligere 2 pct. for finansloven for 2019 betyder det, at taksterne reduceres med 2 pct. i 2019, knap 4 pct. i 2020, knap 6 pct. i 2021 og knap 8 pct. i 2022 (regnet fra 2016 er besparelserne nået op til knap 8 pct. i 2019 og 12 pct. i 2021).

Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget.

Derudover reduceres undervisningstaxameteret til fjernundervisning på AMU fra 100 pct. til 75 pct. i 2019.

Med trepartsaftale for VEU aftaltes at gennemføre et midlertidigt ekstraordinært løft af AMU i aftaleperioden 2018-2021. Med aftalen er der afsat en 4-årig kvalitetspulje på i alt 140 mio. kr. til AMU på 20 mio. kr. i 2018 og 40 mio. kr. årligt i 2019-2021, som udmøntes på baggrund af aktivitet (såvel aktivitet finansieret af Undervisningsministeriet som øvrigt rekvireret aktivitet)

I 2018 afvikles den midlertidig sænkelse af deltagerbetalingen for teknisk-faglige og merkantile (en videreførelse af Vækstpakken 2014-takstforhøjelse, der kompenserede nedsættelse af deltagerbetalingen 2015-2017) og i 2019 er deltagerbetaling for disse kurser hævet til samme niveau som i 2014 (korrigeret for pris- og lønudvikling).

Derudover udløber den etårige videreførelse af takstforhøjelser fra vækstpakken til de fire familiegrupper: Maskinbetjening, mindre maskiner/CAD/CAM/CNC/maskiner; Montage/systemteknik; Bygning samt Plastsvejsning.

Diverse etårige videreførelse af takstforhøjelser mv. fra vækstpakken på AMU udløber ligeledes i 2018.

Det er dog ikke alle initiativer der udløber. Med aftalen blev det blandt andet aftalt permanent at styrke skolernes mulighed for at flytte undervisning ud på virksomheder, når det er relevant. Herudover blev det aftalt at vækstpakkens midlertidige takstforhøjelser til teorikurser, som udgør ca. 40 pct. af aktiviteten på AMU, også blev gjort permanent.

Endelig blev midlertidige takstforhøjelser fra vækstpakken på følgende familiegrupper også gjort permanente: Tilberedning/rengøring/service; El-området/automatik og styring samt Svejseuddannelser.

Der er således langt fra tale om en langsigtet løsning med grundlæggende genopretning af de takster, der har betydet, at mange AMU-forløb har bygget på takster, der ikke dækker de faktiske omkostninger til at gennemføre kurserne.

Se desuden institutionsbrev fra undervisningsministeriet:

Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (pdf)

Finanslovsaftalens betydning for avu, obu og fvu området står i lyset af dels FGU’en, der træder i kraft 1. august 2019. Med FGU-loven skal (stort set alle) unge under 25 år have deres almene uddannelsestilbud på 9 og 10 klasses niveau, obu og fvu på en FGU-institution; dels trepartsaftalen fra 2017, hvor det blev aftalt at udvide de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med fagene FVU-digital og FVU-engelsk. De skal udbydes som virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede basale færdigheder inden for it og engelsk i relation til deres jobfunktion. De nye fag træder i kraft fra januar 2019.

Konkret giver dette sig udslag i, at der er estimeret en stor aktivitets nedgang på avu. I årselever ca. 55% fra 2018 til 2020, hvor FGU-aktiviteten for første gang står fuldt i gennem – forventeligt er størstedelen af de ”manglende” elever at finde på FGU’en. (Årselever i 2018: 9582; 2019: 8381 og 2020: 3283). I 2021 og 2022 forventes en mindre fremgang (2021:4320 og 2022:4250)

Tilsvarende er der estimeret et fald i obu-aktiviteten på 31% fra 2018-2020, hvor FGU’en slår fuldt igennem, hvorefter aktiviteten fortsætter på nogenlunde samme niveau (estimeret antal årselever: 2018: 574; 2019: 524; 2020: 396; 2021: 397; 2222: 388).

For FVU’en vedkommende forventes en stigning i aktiviteten, hvilket må tilskrives de nye FVU-fag i engelsk og it, der indføres fra januar 2019. Fra 2018-2019 er stigningen på 931 årselever, hvorefter der forventes et mindre fald i aktiviteten (2018: 2866; 2019: 3797; 2020:3243; 2021: 3242)

Derudover er der betyder finanslovsaftalen en nedjusteringer af undervisningstaxametret på fjernundervisning fra 80-75 % i 2019. Beslutningen om nedjusteringen blev foretaget i forbindelse med negativ budgetregulering i 2019 - Aftale om bedre veje til uddannelse og job, juni 2018.

Der er i alt afsat 188 mio. kr. fra 2019-2022 (46,7 mio. i 2019) til afholdelse af udgifter relateret til tilpasning af institutionsstruktur på tværs af uddannelsessektoren, herunder fusioner samt udgifter relateret til oprettelse af nye institutioner. Under denne pulje ”gemmer” sig de 60 mio. kr., som aftalekredsen for FGU’en afsatte til VUC’erne for hjælpe med at sikre, at der fortsat vil være undervisning til voksne rundt om i landet.

Se desuden institutionsbrev fra undervisningsministeriet

Almene voksenuddannelser (pdf)

Danskkundskaber har ikke i sig selv betydning for muligheden for inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse. Det understreges i aftalen, at hensyn som udlændingens danskkundskaber vil blive tillagt mindst mulig betydning, når myndighederne skal vurdere, om inddragelse/nægtelse af forlængelse må antages at virke særligt belastende. Samtidigt vil det vil kunne tillægges yderligere vægt i myndighedernes sagsbehandling, at udlændingen har sprogkundskaber i forhold til det sprog, der tales i det land, som udlændingen må forventes at tage ophold i. Det kunne betyde at interessen for deltagelse i danskuddannelse begrænses væsentligt.

Der er hellere ikke i 2019 indført et statsligt taxameter for undervisning i Dansk som andetsprog. Der er fortsat problematisk, at kommunerne systematisk udliciterer danskundervisning, og her bliver pris som regel prioriteret over kvalitet.

Pulje til virksomhedsforlagt danskundervisning

Som led i om afskaffelse af PSO-afgiften af november 2016 blev parterne enige om at gennemføre en mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge. På den baggrund er der afsat en pulje til et to-årigt forsøg, hvor store virksomheder selv kan forestå en del af undervisningen. Der blev afsat 2,5 mio. kr. i 2017, 5,0 mio. kr. i 2018 og 2,5 mio. kr. i 2019 til formålet. Der er endvidere afsat 0,2 mio. kr. i 2019 til evaluering af forsøget.

For Produktionsskolerne, Erhvervsgrunduddannelsen og den Kombinerede Ungdomsuddannelse er finanslovsaftalens speciel, idet den langt overvejende del af deres aktiviteter på disse skole overgår til den Forberedende Grunduddannelse (FGU) d 1. august 2019.

Økonomien reduceres til det halve i 2019

I forhold til 2018 reduceres økonomien dermed tilsvarende for produktionsskolerne, KUU og EGU med godt det halve. Det gælder for alle poster, inklusiv taxametertilskuddet til undervisningsudgifter og skoleydelsen.

For produktionsskolerne er den samlede udgiftsbevilling således 354,9 mio. kr. i 2019, dvs. 54 % af bevillingen i 2018 (668,6 mio.kr). Der forventes tilsvarende et fald i antal årselever fra 7.129 i 2018 til 3.670 i 2019. Skoleydelsen følger aftalen fra januar 2017, hvor beløbet blev hævet igen, som en reaktion på faldet i antal elever.

På Erhvervsgrunduddannelsen er den samlede udgiftsbevilling på 34 mio.kr. i 2019, dvs. 62 % af bevillingen i 2018 (55,4 mio.kr.). Det dækker over en refusion af 65 % af kommunernes udgifter til undervisning, skoleydelser og supplerende tilskud. Derudover er der afsat 26,7 mio. kr. til en EGU-bonus til private arbejdsgivere, der ansætter elever i EGU praktikforløb.

For den Kombinerede Ungdomsuddannelse er der afsat 172,1 mio.kr i 2019 i taxametertilskud, hvilket svarer til 54 % af tilskuddet i 2018 (318,3 mio. kr.)

For alle tre fastholdes omprioriteringsbidraget på 2%.

Der er politisk enighed om at elever, der er startet på KUU og EGU inden d. 1. februar 2019 kan færdiggøre uddannelserne på de institutioner, hvorpå de startede. Men ifølge finanslovsaftalen er der ikke en bevilling på kontoen i 2020 til KUU og EGU. Det er dog noget UVM er opmærksom på, idet de inden FFL2020 vil vurdere finansieringsbehovet i 2020.

Se desuden institutionsbrev fra undervisningsministeriet

Kombineret ungdomsuddannelse (pdf)Kommuner (pdf)

1. august 2019 starter den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Finanslovsaftalen følger for FGU’en den politiske aftale fra oktober 2017.

Ingen overraskelser, men stadig huller i finansieringen af FGU’en

Med forventet 6694 årselever i 2019 er der afsat 634 mio.kr i 2019 til dækning af taxametertilskud for de ordinære elevforløb, til udslusning og til afsøgningsforløb. I de følgende år forventes det omkring 15.000 årselever på FGU’en.

Finanslovsaftalen betyder ha endvidere et grundtilskud til FGU institutionerne på 3,95 mio.kr. og til FGU skolerne på 1.7 mio.kr. Endelig er der afsat 322,5 mio.kr. til dækning af skoleydelsen.

Endelig indeholder finanslovsaftalen i alt 133,4 mio.kr til udgifter i forbindelse med kompetenceløft for undervisere og ledere i perioden 2019-2022.

Den politiske aftale fastlægger at FGU’en er en selvejende statslig institution, men at kommunerne skal bidrage med 35 % af de samlede udgifter. Finanslovsaftalen indregner indtægter fra kommuner.

Det er værd at notere at FGU’en er undtaget fra omprioriteringsbidraget

Der er således ingen overraskelser i finanslovsaftalen i forhold til FGU.

Men på den negative side, er det stadig uforståeligt, at regeringen ikke ønsker at finansiere den kostforpligtelse, den selv var med til at vedtage med loven om FGU. Det giver rigtig god mening, at eleverne skal have et sundt, dagligt måltid, men det bliver svært for FGU-skolerne at løfte ambitionerne for den nye uddannelse, hvis det gratis måltid skal finansieres af undervisningstaksterne. Det drejer sig samlet set om cirka 70 millioner kroner om året.

Det er ligeledes problematisk at finanslovsaftalen ikke indeholder et specifikt taxameter for ordblinde. Et af hovedformålene i FGU’en er netop at sætte ind over ordblindes udfordringer, men uden et specifikt taxameter, er der en reel risiko for at FGU skolerne ikke prioriterer indsatsen tilstrækkeligt.

Se desuden institutionsbrev fra undervisningsministeriet

Kommuner (pdf)Forberedende grunduddannelse (pdf)

Som et element i finanslovsaftalen har regeringen indgået aftalen Fra folkeskole til faglært – Erhvervsuddannelser til fremtiden med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen afsættes 383,3 mio. kr. i 2019, 504,7 mio. kr. i 2020, 654,8 mio. kr. i 2021 og 779,0 mio. kr. i 2022. Med aftalen gennemføres en lang række initiativer, der skal øge søgningen til og gennemførslen af erhvervsuddannelserne, herunder udvidelse af målgruppen for GF1, nyt GF+ og styrket praksisfaglighed i grundskolen. Samtidig videreføres kvalitetspuljen i 2019. Initiativerne retter sig både mod indholdet og kvaliteten i erhvervsuddannelserne, og hvordan vejen fra folkeskolerne ind på erhvervsuddannelserne kan blive nemmere for de unge. Aftalen bygger videre på Aftale om afskaffelsen af omprioriteringsbidraget.

Desværre vælger aftaleparterne at sende en stor del af regningen for aftalen direkte videre til sektoren selv. Desuden barberes de merkantille grundforløb for studenter. Regeringen har fundet knap 200 millioner kroner ved at afkorte grundforløbene for gymnasiale studenter. Hvor hhx’erne før skulle gennemføre et grundforløb på fem uger for at kvalificere sig til en merkantil læreplads, kan de med regerings aftale starte direkte på et hovedforløbet, mens man halverer tiden for andre studenter, så deres grundforløb skæres fra 10 til 5 uger.

- En ikke ubetydelig del af finansieringen af de nye initiativer har man uheldigvis fundet ved at beskære - eller helt fjerne - grundforløbene på det merkantile område, for de unge, der har en gymnasial uddannelse i bagagen. Det er en rigtig dårlig ide, fordi grundforløbet jo netop er erhvervsfagligt og skal være den unges start på en erhvervsuddannelse. Ved at fjerne eller beskære de her forløb ser man bort fra den faglighed og den profil, der er helt essentiel på erhvervsuddannelse, pointerer formanden.

Se desuden institutionsbrev fra undervisningsministeriet

Erhvervsgymnasiale uddannelser (pdf)

For at understøtte at flere erhvervsskoler og kommuner indgår driftsoverenskomster om at udbyde 10. klasse, afsættes der 45 mio. kr. til erhvervsskoler og kommuner, der skal bidrage til, at flere erhvervsskoler fremadrettet udbyder 10. klasseaktivitet på vegne af kommunen.

Tilskuddet udmøntes som en præmie til erhvervsskoler og kommuner i ligelig fordeling, idet erhvervsskolen og kommunen indfrier præmien for hver kommune, hvor der indgås en ny driftsoverenskomst, hvor mere end halvdelen af kommunens 10. klasseelever er omfattet.

Præmien gradueres, så der tages højde for, hvor mange elever driftsoverenskomsten omfatter, således at der udbetales i alt 2 mio. kr. til deling, hvis overenskomsten omfatter mere end 100 elever, 1,5 mio. kr. til deling for overenskomster for mellem 50-100 elever og 1 mio. kr. til deling, hvis overenskomsten omfatter under 50 elever. Beregningen af elevtallet bygger på elevtallet i 10. klasse for det aktuelle skoleår, hvor overenskomsten indgås. Præmien udbetales i den rækkefølge, driftsoverenskomsterne indsendes til Undervisningsministeriet. Såfremt der indgås flere driftsoverenskomster, end der er afsat midler til i det pågældende finansår, skubbes præmieudbetalingen til det følgende finansår. Præmieordningen evalueres i 2023.

Formanden er dog langt fra begejstret over, at regeringen vil belønne kommuner for at placere 10. klasse på erhvervsskolerne, da det kan blive på bekostning af andre unge, der blot har brug for at blive mere modne eller for en bedre karakter, inden de starter på en ungdomsuddannelse.

Det er positivt, at man ser på, hvordan vi kan få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. Men låser man i for høj grad 10. klasse til erhvervsskolerne, bliver det ikke et tilbud som alle, der har brug for et 10. klasse, vil kunne profitere af. Den gruppe, som blot har brug for at blive et år ældre, vil blive tabt på gulvet.

Som loven er nu, skal kommunerne tilbyde alle unge et kommunalt 10. klasse-tilbud. Kommunerne har lov til at forlægge en del af dette 10. klasses tilbuddet til for eksempel erhvervsskoler. Der er allerede i dag en bred variation af muligheder, så det er slet ikke behov for denne ændring. Det kan kun handle om, at man ønsker at gøre 10 klasse til en fødekanal til erhvervsuddannelserne, og det er helt forfejlet. 10 klasse er et til bud, der skal styrke de unge faglige, socialt og personligt samt give dem tid til at modnes og finde sig selv i forhold til deres uddannelsesvalg. 

Erhvervsskolerne får ret til at udbyde selvstændige adgangskurser i dansk, dansk som andetsprog og matematik på niveau med folkeskolens 9. klasseprøver til voksne fra 25 år, der ønsker at søge ind på erhvervsuddannelserne.

  • Adgangskurserne skal være et nyt selvstændigt uddannelsesforløb begrænset til voksne, der ønsker at søge optagelse på erhvervsuddannelserne, som supplement til den eksisterende mulighed med almen voksenuddannelse (avu) på VUC. Adgangskurserne skal alene målrettes voksne, som ikke opfylder adgangskravene, og som ønsker at søge optagelse på en erhvervsuddannelse.
  • Målgruppen optages på en erhvervsuddannelse betinget af, at de opfylder adgangskravene efter gennemført adgangskursus og forud for erhvervsuddannelsens påbegyndelse. Elever kan optages på adgangskursus, hvis de efter erhvervsskolens vurdering er tæt på at have forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse og er motiverede for at tilegne sig de nødvendige kvalifikationer, så de opfylder adgangskravet til erhvervsuddannelserne.
  • Følge aktiviteten på adgangskurserne årligt.

Hvis aktiviteten stiger uhensigtsmæssigt i forhold til det forudsatte på op imod 300 årselever, eller der i øvrigt er indikationer på uhensigtsmæssig adfærd vedrørende rekruttering af elever, kan aftaleparterne beslutte, at taksten helt eller delvist gøres afhængig af, at eleven starter på en erhvervsuddannelse inden for 6 måneder, efter eleven har afsluttet adgangskurset.

  • Undervisningen i fagene skal tage udgangspunkt i læreplaner for Forberedende Grunduddannelse (FGU), som har et praksisfagligt indhold og er rettet mod erhvervsuddannelserne, men med samme faste varighed og niveau som de nuværende avu-fag. Adgangskursernes fag skal kunne udbydes på basisniveau og på G-niveau. Det skal kun være muligt at tage et fag én gang på hvert niveau med mulighed for at få dispensation i helt særlige tilfælde. Adgangskurserne oprettes med deltagerbetaling på cirka 120 kr., som svarer til de nuværende avu-fag, for ikke at skabe en skæv incitamentsstruktur mellem VUC og erhvervsskolerne.

Når der bliver flere, der kan udbyde den samme undervisningsopgave, så vil der i de tyndt befolkede dele af Danmark være for få kursister til at oprette hold, så de kort uddannede risikerer, at der reelt slet ikke er lokal adgang til almen opkvalificering. Desuden er der en god grund til at den almene voksenundervisning normalt ligger på VUC.

VUC har den absolutte spidskompetence inden for den almene voksenuddannelse. De har i mere end 40 år specialiseret sig i at løfte denne målgruppe – dem, som har brug for et alment løft og lære det, de ikke lærte i folkeskolen – med en voksenpædagogisk tilgang. Det er noget andet end den måde, som unge skal mødes på. Det er stadig vigtigt, at voksne, som skal uddannes, kan blive det i et voksenpædagogisk miljø fremfor på en ungdomsuddannelsesinstitution som en erhvervsuddannelse jo ret beset er.