Kurser og konferencer

It som pædagogisk værktøj på erhvervsuddannelserne

Hvordan kan en læringsplatform understøtte differentieret undervisning, og hvad skal der til, for at en digital portfolio skaber sammenhæng mellem skole og praktik for eleven?

  • København
  • 09.30 - 15.15

Vi inviterer her til en konference, der giver nogle bud på, hvordan it kan anvendes som pædagogisk værktøj i erhvervsuddannelserne samt inspiration og lejlighed til at arbejde med, hvordan man kan anvende it som pædagogisk værktøj i egen praksis.

Ti erhvervsskoler har deltaget og eksperimenteret med, hvordan it

  • kan understøtte undervisningsdifferentiering
  • kan skabe kobling i elevernes læringsforløb på tværs af skole og praktik
  • give anledning til nye undervisningsformer med ændrede lærer- og elevroller

På konferencen præsenterer EVA de tværgående fund og erfaringer fra projektet. De ti skoler viser, hvordan de har arbejdet med it i undervisningen, og deler deres erfaringer om, hvad der skal til, for at it fungerer som et pædagogisk værktøj.

Målet er, at deltagerne får

  • konkrete eksempler på hvordan it kan bruges i undervisningen, og hvad der skal til før det fungerer
  • inspiration og lejlighed til at arbejde med, hvordan man kan anvende it som pædagogisk værktøj i egen praksis

For at understøtte at de idéer der genereres på konferencen spredes og forankres lokalt på skolerne, vil vi opfordre til, at man deltager flere fra samme skole. Målgruppen for konferencen er derfor lærere, uddannelsesledere og uddannelseschefer fra afdelinger eller uddannelsesområder, hvor man har valgt i fællesskab at prioritere anvendelsen af it i undervisningen, eller gerne vil i gang med at bruge it.

I løbet af dagen vil der være mulighed for at deltage i tre inspirationsrunder.

Inspirationsrunder

Program for konferencen

Pris:                  Gratis for de 10 deltagerskoler
                          200 kr. for andre deltagere


Tilmeld
  • Arrangement­sted

    TEC-Technical Education Copenhagen
    Stæhr Johansens Vej 7
    2000 Frederiksberg
  • Tilmeldings­frist

    15. maj 2017