Nye overenskomster på vej

Overenskomsterne bestemmer, hvor meget din løn skal stige, og indeholder regler om din arbejdstid, din barsel, din ferie, dine rettigheder som senior, din pension og en række andre ting. I 2018 skal Uddannelsesforbundets medlemmers overenskomster fornys, og i begyndelsen af det nye år går forhandlingerne med arbejdsgiverne i gang.

Nogle af emnerne forhandler vi i fællesskab med andre organisationer. Det er de generelle vilkår, fx hvor meget lønnen stiger og de ansættelsesforhold, der gælder alle ansatte, fx regler om barsel, ferie, seniorordninger.
Andre emner forhandler vi selv sammen med Lærernes Centralorganisation (LC). Det er fx løn på vores områder til alle eller til bestemte grupper, arbejdstid og arbejdsmiljø.

Forhandlingerne sker i tre parallelle forløb

Der er et forløb for ansatte i kommuner, et for ansatte i staten og et for privat ansatte (FOAS-overenskomsterne). De private overenskomster forhandles, når de offentlige er færdige.

 

Hvem forhandler med hvem?

I kommunerne forhandler vi i Forhandlingsfællesskabet de generelle vilkår på det kommunale område. Fx hvor meget lønnen stiger og de ansættelsesforhold, der gælder alle ansatte fx regler om barsel, seniorordninger.
Forhandlingsfællesskabet består af 52 organisationer og repræsenterer i alt 573.000 ansatte. I spidsen for forhandlingsfællesskabet står Anders Bondo Christensen.

Overenskomsterne for ungdomsskoler, kommunale sprogcentre og jobcentre og UU forhandles sammen med overenskomsten for folkeskolen. Det kan handle om løn for lærere m.fl., arbejdstid, arbejdsmiljø og andre forhold i tilknytning til lærerarbejdet.
Anders Bondo Christensen står som formand for Lærernes Centralorganisation (LC) i spidsen for handlingerne. Uddannelsesforbundet er med i forhandlingsdelegationen.

Modparten er KL, som har Michael Ziegler i spidsen.

I staten forhandler vi i Centralforeningernes Fællesudvalg (CFU) de generelle vilkår på det statslige område. Fx hvor meget lønnen stiger og de ansættelsesforhold, der gælder alle ansatte i staten - fx regler om barsel, seniorordninger.

CFU repræsenterer ca. 120.000 ansatte i staten, og forhandlingslederen er Flemming Vinther. Uddannelsesforbundet er ved forhandlingerne repræsenteret af Lærernes Centralorganisation (LC).

Aftaler og overenskomster på erhvervsskoler, AMU, VUC og produktionsskoler forhandler vi sammen med LC. Det kan handle om løn, arbejdstid, arbejdsmiljø og andre forhold i tilknytning til lærerarbejdet på de enkelte områder.
Uddannelsesforbundet formand, Hanne Pontoppidan, deltager i forhandlingerne.

Modparten er Innovationsminister Sophie Løhde, som er statens arbejdsgiverrepræsentant. Hun repræsenteres under forhandlingerne af Moderniseringsstyrelsen.

De private overenskomster forhandles, når de offentlige er færdige.
Overenskomsterne for private sprogcentre, oplysningsforbund og daghøjskoler (FOAS overenskomster) forhandles af Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, sammen med repræsentanter fra Lærernes Centralorganisation.

Det handler om løn for lærere m.fl., arbejdstid, arbejdsmiljø og andre forhold i tilknytning til lærerarbejdet.

Arbejdsgiverne i FOAS har forretningsfører i AOF John Meinert Jacobsen i spidsen for forhandlingerne.

Hvem er dækket af hvilke overenskomster?
Statsansatte Kommunalt ansatte Privat ansatte
 Hvordan er vores vilkår i dag?

Se de gældende overenskomster

Mere i løn står øverst på ønskelisten

Lønstigninger, bedre seniorordninger og fleksibilitet i forhold til at udføre arbejdsopgaverne. Det er de tre ønsker, som medlemmerne af Uddannelsesforbundet samlet set vægter højest frem mod OK18. Det viser en ny medlemsundersøgelse. Den viser også, at 60 procent peger på, at der er problemer med at nå arbejdsopgaverne inden den tid, der er til rådighed.

Undersøgelsernes resultater bruges som input, når forbundet skal formulere krav til OK 18.

_97A1843.jpg

En kvalitativ undersøgelse af lærernes arbejdsliv

Der er én ting, som lærere vægter højere, og de får større arbejdsglæde af, end noget andet. Det er at hjælpe deres elever med at udvikle sig. Men mangel på tid til forberedelse er en stor barriere. Det er hovedkonklusionen i en rapport, som tænketanken Oxford Research har foretaget blandt lærere ved ungdoms- og produktionsskoler, erhvervsskoler, sprogcentre og VUC.

Lærer arbejdsliv 2017

Fem centrale temaer

Hovedbestyrelsen peger på fem temaer, som udgangspunkt for debatten om overenskomstkrav.

Den økonomiske ramme

Ved overenskomstforhandlingerne aftales den økonomiske ramme mellem de centrale parter. Parterne forhandler herefter om, hvorledes rammen skal udmøntes. Rammen kan anvendes til løn eller til de andre forbedringer, som parterne kan blive enige om. Fx pension, seniorvilkår, m.v.

Udvikling af reallønnen – lønnen skal stige mere end priserne

Sikring og udvikling af reallønnen er et helt centralt tema ved overenskomstfornyelserne. I den seneste overenskomstperiode er det lykkedes at forbedre reallønnen for Uddannelsesforbundets medlemmer. Dette vil også være et mål ved OK18.

Men det vil blive en udfordring at forbedre vores løn ved forhandlingerne i 2018 – bl.a. fordi arbejdsgiverne i staten og i KL ikke ønsker, at offentligt ansattes løn stiger så meget som de privatansattes. Deres påstand er, at de offentligt ansattes lønudvikling er bedre end de privatansattes.

Derfor vil vi formodentlig blive mødt med et krav om begrænset lønudvikling. Desuden vil reguleringsordningen, som er med til at sikre parallel lønudvikling mellem privat og offentligt ansatte, formentlig komme under angreb.

Reallønnen skal sikres for alle medlemmer

Hovedbestyrelsens tilgang er, at reallønnen skal sikres via generelle procentvise lønstigninger, der kommer alle medlemmer til gode.

  • Skal Uddannelsesforbundet fortsat arbejde for, at reallønnen sikres for alle medlemmer via generelle procentvise lønstigninger?
  • Skal kravet om løn til alle prioriteres højest? – eller:
  • Skal vi også bruge overenskomstpenge til tillæg til udvalgte medlemsgrupper?
  • Eller til andre forbedringer – fx seniorordninger, forbedring af arbejdstidsvilkår, nedsat tid m.v.
Løn lokalt

I forhold til lønsystemet er der udfordringer med den lokale løndannelse, som efter manges vurdering ikke fungerer efter hensigten. Flere af Uddannelsesforbundets områder er kommet bagud i deres lønudvikling i forhold til sammenlignelige medarbejdergrupper, fordi der ikke udmøntes nok i løn lokalt.

Desuden er der tegn på, at Uddannelsesforbundets lokale forhandlere ofte udfordres i deres arbejde med anvendelse af den forhandlingsret ift. løn, som de har i gældende overenskomster og aftaler.

  • Bør den lokale løndannelse minimeres, så mest muligt udmøntes via centrale aftaler?
  • Eller kan vi bruge lokal løndannelse til at hente hjem, hvad vi er bagud med?
  • Skal der stilles flere proceskrav til de lokale forhandlinger. F.eks. at der skal fuld åbenhed om den lokale løndannelse, at der skal fremlægges oversigter over lokalt aftalte tillæg, der er ”sparet” i forbindelse med fratrædelser mv.
  • Skal der være sikkerhed for, at centralt aftalte midler til den lokale løndannelse også udmøntes (udmøntningsgaranti).
  • t. er arbejdsløsheden dalende. Det skaber et lønpres i forbindelse med rekruttering, som vil forplante sig til de allerede ansatte. Taler det for at vi fastholder (dele af) det nuværende system?

Arbejdsgiverne har brug for lærernes viden og kompetencer. Uden vores professionelle arbejde kan der ikke undervises på skolerne med den kvalitet og effektivitet, som er efterspurgt. Ved OK13 valgte de centrale arbejdsgiverne at se bort fra nødvendig dialog og samarbejde med lærerne, da de ved lov gennemsatte nye arbejdstidsregler.

De centrale arbejdsgivernes synspunkt vil også fremad være, at kollektive aftaler om arbejdstid og løn er en hindring for styring, modernisering og effektivisering af vores skoler.

Lokalt sætter dette pres fra de centrale arbejdsgivere sig igennem som et skævt forhold mellem de lokale parter - ledelsen og tillidsrepræsentanterne. Der er desværre tegn på, at udviklingen på nogle skoler går helt i den gale retning, hvilket betyder at det lokale partsforhold mellem ledelse og tillidsrepræsentanter er ude af den balance.

I stedet for samarbejde og aftaler på skolerne ender det mange steder med ensidig fastsættelse af regler fra ledelsens side. Dermed forsvinder den danske model for forhandling og aftale på arbejdspladserne lokalt.

Hovedbestyrelsen synspunkt er, at god kvalitet i undervingen og et godt arbejdsmiljø skabes via en fælles indsats fra lærernes side. Derfor skal der være fokus på lærernes fælles indflydelsesmuligheder på deres arbejde og arbejdsvilkår. En god arbejdsplads skabes i et fællesskab og i dette fællesskab er tillidsrepræsentanten en helt afgørende aktør.

Derfor mener hovedbestyrelsen, at et tema for OK18 er at styrke lærernes fælles indflydelse på det daglige arbejde. Bl.a. gennem styrkelse af tillidsrepræsentanten, som lærernes repræsentant, og desuden ved at styrke samarbejdsudvalgenes kompetence.

  • Hvordan styrkes lærernes fælles indflydelse på skolen og i undervisningen?
  • Skal tillidsrepræsentanterne og SU styrkes for at varetage jeres fælles interesser?
  • Hvad er jeres bud på bedre vilkår for jeres tillidsrepræsentanter?

Fx skærpelse af regler, fælles vejledninger med arbejdsgiverne m.v.?

Et godt arbejdsmiljø er en afgørende forudsætning for, at lærerne kan løse deres arbejdsopgaver med engagement og en høj kvalitet. 

Der er en sammenhæng mellem arbejdstidsregler og arbejdsmiljø.

Uddannelsesforbundet har kunnet konstatere en stigning i sygefraværet efter lovindgrebet i lærernes arbejdstid i april 2013. Stigningen kan have baggrund i flere faktorer udover arbejdstid, men arbejdstidsvilkårene vejer tungt.

Vores forskellige undersøgelser i overenskomstperioden viser, at der fortsat er en række store problemer i forhold til arbejdstilrettelæggelsen på skolerne. Opgavemængden er mange steder alt for stor ift. de resurser, der sættes af. Hvis der ikke tages hånd om disse problemstillinger er risikoen, at de fører til en ringere arbejdsglæde og på lidt længere sigt til udbrændthed mv.

  • Skal Uddannelsesforbundet stille krav som adresserer disse forhold?
  • Er der andre arbejdsmiljømæssige forhold, der skal med i vores overenskomstforberedelse?
  • Er der bud på løsningsmodeller, eksempelvis via erfaringer med positive arbejdsmiljøinitiativer på jeres skole?

Fra 1. august 2014 har de regler om arbejdstid for lærere, som Folketinget besluttede ved lov i 2013, været gældende. Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 kunne der ikke opnås enighed mellem parterne om nye arbejdstidsregler. Parterne udformede i stedet fælles papirer med forståelser om, hvad der skal til for at lærerne i deres undervisning kan levere undervisning med kvalitet.

I skrivende stund foreligger de endelige evalueringer af betydningen af arbejdstidspapirer ikke.

Uddannelsesforbundets medlemmer og tillidsrepræsentanter har i flere undersøgelser peget på, hvordan lov 409 om arbejdstid ikke medvirker til at udføre et godt lærerarbejde. I den seneste medlemsundersøgelse fremgår dette billede klart.

Hovedbestyrelsen tilgang til arbejdstidsregler er, at de skal udformes, så de sikrer den enkelte lærer, lærerteams og lærergrupper et fagligt professionelt råderum. De skal understøtte kvalitet i undervisningen og et godt arbejdsmiljø. Lærerne skal have ansvar for selvstændigt at løse den samlede undervisningsopgave samtidig med, at der skal være respekt for, at lærerne selv disponerer over den nødvendige arbejdstid hertil.

Men spørgsmålet er om det er muligt at nå dette mål i den nuværende situation?

I forhold til OK18 arbejder hovedbestyrelsen med krav ift. to spor i en arbejdstidsaftale, som evt. kan kombineres:

Et spor, hvor der skal gives plads og resurser, så lærerne kan arbejde professionelt. Dvs. har et passende antal undervisningstimer, så der er plads indenfor normal arbejdstid til ordentligt at løse de opgaver, som knytter sig til undervisningen – særligt forberedelsen. Desuden plads til selvstændigt og sammen med kolleger at disponere over tid og sted til løsningen af disse opgaver. Dette spor er et professionsspor.

I vores medlemsundersøgelse er en stor gruppe medlemmer optaget af den fleksibilitet, der ligger i en professionsmodel.

Hvis dette spor skal realiseres, skal undervisningsmængden ned på mange skoler, så der kan skabes tid - særligt til forberedelse. Det vil koste resurser og spørgsmålet er om arbejdsgiverne er parate til at skaffe disse resurser?

En professionsmodel uden loft over undervisningstid og sikring af tid til forberedelse, men med stor fleksibilitet, kan nemt ende i ”det grænseløse arbejde” for lærerne. 

  • Deler I denne vurdering?

Alternativet – det andet spor ift. arbejdstid – handler om at sætte værn op mod ”det grænseløse arbejde”, ligesom man gør på det normale offentlige arbejdsmarked. Fx ved at sikre at arbejdstid fordeles normalt over året og derfor opgøres en gang om måneden. ved at overtid afregnes løbende efter opgørelse af arbejdstiden. Ved at der er visse varslingsbestemmelser, når arbejdstid planlægges omlægges o.s.v.

De to spor kan måske kombineres, men professionssporet vil som nævnt koste mange resurser.

  • Hvad tænker I om disse overvejelser?
  • Hvilke krav skal Uddannelsesforbundet stille til arbejdstid, som kan være med til at forbedre vilkår for jeres lærerarbejde og jeres arbejdsmiljø?
  • Hvor langt skal Uddannelsesforbundet og de andre lærerorganisationer gå i krav om forbedringer af arbejdstidsreglerne? – vil vi fx gå i konflikt?
Seniorordninger

I takt med at efterløns- og pensionsalderen sættes op, er drøftelserne om seniorordninger taget til.

Senest har man på industriens område (DA/LO) aftalt, at seniorer (fra 5 år før pensionsalderen) får ret til at købe sig til frihed i op til 32 dage om året. Betalingen kommer fra en pulje hver enkelt har til ”frit valg” og fra egen pensionsordning.

P.t. er Uddannelsesforbundets medlemmer omfattet af rammeaftaler om senior- og fratrædelsesordninger. Den mest anvendte model, er at medarbejdere via rammeaftalen kan gå ned i tid mod en tilsvarende lønnedgang, men med fuld pensionsdækning. Rammeaftalen bygger dog på frivillighed, så den forudsætter enighed mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

  • Skal Uddannelsesforbundet prioritere et krav om bedre seniorordninger?
  • Hvordan skal et krav om bedre seniorordninger prioriteres, når der skal bruges penge fra rammen på kravet? Er det fx vigtigere end lønforbedringer?
  • Skal seniorordninger være et valg blandt flere muligheder, hvor man individuelt kan disponere over fx en pulje, som ellers er løn, evt. suppleret med et tidligt træk på pensionsordningen.
Livsfasemodeller

Typisk har tanken om livsfasemodeller drejet sig om, at man i forskellige perioder af arbejdslivet skal have ret til at gå op eller ned i arbejdstid, så hensyn i privatlivet kan tilgodeses.

Modellerne er sat i gang i visse kommuner indenfor de rammer, som overenskomsten giver.

Pointen i et krav om livsfasemodeller er, at den enkelte får ret til at gå op eller ned i tid. Der sker ikke nogen særlig økonomisk kompensation. Reelt er det en ret til deltid eller mertid.

  • Hvad vurderer I som positivt/negativt ved livsfasemodeller?
  • Skal Uddannelsesforbundet arbejde videre med et krav om ret til at gå op og ned i tid?

 

Overenskomstforløbet

Evaluering af resultater fra sidst, medlemsmøder og undersøgelser blandt tillidsrepræsentanter og medlemmer.

Forberedelse

Repræsentantskabet beslutter til repræsentantskabsmødet, hvilke temaer vi skal vi skal gå efter

Udmelding af temaer

Alle medlemmer er velkomne til at komme med forslag til, hvilke krav vi skal stille til overenskomstforhandlinger. Der vil være møder i sektioner og foreninger, og du kan komme med forslag her på siden.

Kravsindsamling

Alle forslag fra foreninger og sektioner og HB bliver samlet.

Samordning af krav

Repræsentantskabet udtager Uddannelsesforbundets endelige krav som koordineres med de øvrige lærerorganisationer og forhandlingsfællesskaber.

Kravudtagelse

Arbejdsgivere og arbejdstagere udveksler krav.

Kravsudveksling

De egentligt forhandlinger finder sted. Der er forskellige forløb for statsansatte og kommunalt ansatte. De private overenskomster starter normalt først i maj 2018.

Forhandlinger

Vi forventer, at der vil være et resultat ...

Resultat

Alle medlemmer skal stemme om resultatet, inden det bliver vedtaget

Afstemning