Arbejdsrelateret stress

Stress er en vigtig brik i forbindelse med det psykiske arbejdsmiljø, da et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til stress.

En vigtig ting at have for øje, når talen falder på stress, er at undlade at tale om skyld i forbindelse med stress. Alle kan blive stressede under uheldige betingelser, og alle har et ansvar for at reagere på symptomerne på stress.

Arbejdsbetinget stress opstår som oftest, fordi medarbejderen bliver stillet over for krav, som han eller hun mangler ressourcer til at opfylde. Disse krav kaldes også for stressorer.

De ydre stressorer er dem, der omgiver medarbejderen på arbejdspladsen og kan for eksempel være: Uklar rollefordeling, uklare forventninger og konflikter på arbejdspladsen.

De indre stressorer er medarbejderens egne forventninger til sig selv og sit arbejde såsom at være ufejlbarlig, ikke at bede om hjælp og at udvise effektivitet. Det er ofte en kombination af ydre og indre stressorer, der fører til, at en person bliver stresset.

Stressen kommer til udtryk ved en tilstand af anspændthed og ulyst. Der kan skelnes mellem to former for arbejdsbetinget stress, en kortvarig og en langvarig.

Den kortvarige stress kan være hensigtsmæssig, da den udløser ekstra energi til at håndtere krav og udfordringer. Men efter en periode med stress skal der være mulighed for at restituere sig og komme ovenpå igen.

Den langvarige stress er særdeles uhensigtsmæssig og kan have alvorlige konsekvenser for medarbejderens helbred. Det kan for eksempel føre til hjerte- og karsygdomme. Derfor er det vigtigt at undgå den langvarige arbejdsbetingede stress.

Symptomer på arbejdsbetinget stress kan være mange, men overordnet kan de opdeles i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer.

• De fysiske symptomer består i øget fedt og sukkerstoffer i blodet, hjertebanken og højere blodtryk, hovedpine, mavesmerter, øget svedproduktion, åndenød, svimmelhed samt mangel på appetit. For en person der er langvarigt stresset, kan disse symptomer udvikle sig til hjerte-karsygdomme.

• De psykiske symptomer består i, at en stresset person er nervøs, ængstelig, rastløs, irritabel og sårbar overfor kritik. Endvidere kan koncentrationsevnen blive forringet, man kan miste overblikket og føle sig magtesløs, trist og udmattet. En person, der er langvarigt stresset, kan risikere at udvikle alvorlige psykiske lidelser som for eksempel depression.

• De adfærdsmæssige symptomer er en følgevirkning af stressen. En stresset person kan blive mere ubeslutsom, mere aggressiv eller isolere sig socialt. Endvidere lider en stresset person ofte af søvn-problemer og kan have et højere forbrug af nydelsesmidler såsom cigaretter eller alkohol.

Se Arbejdstilsynets information om arbejdsbetinget stress